Trin på vejen til en evalueringsfaglighed

Relaterede dokumenter
Cooperative Learning og Læringsstile

Skoleevaluering af 20 skoler

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Selvevaluering I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

SFO pædagogik skal frem i lyset

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Teamsamarbejde om målstyret læring

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Relationer og ressourcer

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Skoleledelse og læringsmiljø

UDDANNELSESPLAN FOR STORE HEDDINGE SKOLE. Kontaktoplysninger side 2. Præsentation af Store Heddinge Skole side 3

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Uddannelsesplan for Ladegårdsskolen

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

Principper for den løbende evaluering

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Lær det er din fremtid

VELKOMMEN. Fra viden til handling

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Velkommen til Stavnsholtskolen

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Temaaften om status og udvikling

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

Uddannelsesplan Houlkærskole

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Undervisningsdifferentiering

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Ulla Sjørup og Hanne Jeppesen. Teamportfolio. en kopi- og inspirationsmappe til teamets arbejde

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Introduktion til MIO Aarhus

Principper for arbejdsplanen

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

MiniPAS-konsulent. Bliv uddannet. 6 MiniPAS - ET UNIKT PÆDAGOGISK ANALYSEREDSKAB. Det får du ud af uddannelsen som MiniPAS-konsulent

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Nyboder Skole som uddannelsessted

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Transkript:

Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker i et puslespil, der tilsammen udgør grundlaget for at videreudvikle arbejdet med eleverne i den daglige undervisning i klasserne. Dette kursusmateriale præsenterer seks kompetencecentre, der hver især rummer fire temabutikker, som kan styrke jeres arbejde med at omsætte folkeskoleloven til praksis. Mål, Evaluering og Elevplaner Strategisk og pædagogisk ledelse Teamet og den fleksible undervisning Sikring af kvalitet Undervisningsdifferentiering i undervisningen Relationsarbejde

Kompetencecenter A Mål og evaluering fra 0. klasse til mellemtrinnet Dato: 10. oktober 2006 kl. 14.15-17.30 samt den 21. november 2006 kl. 14.15-17.30 1) Målcirkler i 4. klasse Sådan arbejder eleverne med både Fælles Mål og egne mål Konkret bud på, hvordan Fælles Mål kan gøres til elevernes mål Hvordan kommer vi fra mål til aktiviteter med målcirklen som arbejdsredskab og evalueringsværktøj i den daglige undervisning for både lærere og elever? Hvad opnår vi ved at bevidstgøre eleverne om målene? 2) Mål og evaluering i årsplaner Om arbejdet med trinmål og slutmål Årsplanen med udgangspunkt i Fælles Mål Hvad skal eleverne lære, og hvilke kompetencer skal de opnå? Elevens faglige, alsidige og sociale udvikling Evaluering af årsplanen 3) Portfoliopædagogik på de yngste klassetrin Et kig ind i en kollegas praksis Portfolio i teori og praksis Portfolio som metode til evaluering og dokumentation Det bagvedliggende læringssyn Forskellige typer portfolio, og hvordan de kan bruges med udgangspunkt i praksiseksempler Erfaringer med målsætning, logbog og evaluering 4) Evalueringsmetoder og dokumentation Om evaluering af og sammen med elever Samspillet mellem mål og evalueringsmetoder Eksempler på metoder Introduktion til målopfyldelsesevaluering Anvendelse af dokumentation i forhold til elevernes læring Evt. skole-hjemsamtalen

Kompetencecenter B Mål og evaluering fra mellemtrin til de ældste elever 1) Målcirkler i 7. klasse Sådan arbejder eleverne med både fælles mål og egne mål Konkret bud på, hvordan Fælles Mål kan gøres til elevernes mål Hvordan kommer vi fra mål til aktiviteter med målcirklen som arbejdsredskab og evalueringsværktøj i den daglige undervisning for både lærere og elever? Hvad opnår vi ved at bevidstgøre eleverne om målene? 2) Mål og evaluering i årsplaner Om arbejdet med trinmål og slutmål Årsplanen med udgangspunkt i Fælles Mål Fra undervisningsmål til læringsmål Evaluering af læringsmål forskellige metoder Eksempler fortrinsvis fra tyskundervisningen i overbygningen 3) Portfoliopædagogik på de ældste klassetrin Et kig ind i en kollegas praksis Portfolio i teori og praksis Portfolio som metode til evaluering og dokumentation Portfolio som undervisningsstrategi for læreren og en læringsstrategi for eleven ( at lære at lære ) Det bagvedliggende læringssyn Forskellige typer portfolio, og hvordan de kan bruges med udgangspunkt i praksiseksempler Erfaringer med målsætning, logbog og evaluering 4) Evalueringsmetode og dokumentation Om evaluering af og sammen med elever Samspillet mellem mål og evalueringsmetoder Eksempler på metoder Introduktion til målopfyldelsesevaluering Anvendelse af dokumentation i forhold til elevernes læring Evt. skole-hjemsamtalen

Kompetencecenter C Det selvstyrende team og undervisningen 1) Fleksibel organisering af undervisningen Et kig ind i kollegers praksis Inspiration til den fleksible organisering Et øjebliksbillede af dagligdagen på en skole med selvstyrende team og fleksibel tilrettelagt skema giver mulighed for at spejle egen praksis Hvilke muligheder er der i arbejdet, og hvorfor skal vi give os i kast med arbejdet i det selvstyrende team? Eksempler fra hverdagen 2) Samarbejdet om årsplan og elevplan Balancen mellem klassen som fællesskab og udfordringer for den enkelte elev Teamets samarbejde om den fælles årsplan Et bud på teamets arbejde med elevplaner Hvordan arbejdes der med individuelle mål for den enkelte elev? Hvordan bliver årsplanen udgangspunkt for at udarbejde individuelle elevplaner? 3) Teamet på de indre linjer Teamroller og relationer Hvordan kan vi finde og udnytte teamets potentialer ved at anvende Belbins team analyse? Formelle samt uformelle roller i samarbejdet i teamet Hvordan udvikler vi relationerne i teamet? Hvordan bliver vi bevidste om de roller, vi indtager i teamsamarbejdet? 4) Teamets fælles undervisning Om fælles mål, planlægning og evaluering Teamets fælles planlægning Hvordan kan planlægningen af undervisningen tage udgangspunkt i trinmålene? Teamets arbejde med målsætning og evaluering Hvordan gøres målene oprationelle og målbare? Der arbejdes bl.a. med fælles mål og teamets fælles årsplan for elevernes læring og udvikling

Kompetencecenter D Ledelse i et strategisk og pædagogisk perspektiv 1) Fleksibel organisering i et ledelsesperspektiv I En ubureaukratisk model for fleksibelt skema Et praksiseksempel fra Nordbyskolen, Nykøbing Falster De ledelsesmæssige overvejelser, og hvilke konsekvenser det har for ledelsesopgaven Overvejelser over beslutningsprocesser når kompetencen er delegeret til team og afdelinger 2) Fleksibel organisering i et ledelsesperspektiv II Relationer og roller i teamet Indlægget tager udgangspunkt i bogen Relationer i organisationer af Gitte Haslebo. I bogen peger hun som det mest centrale på hvilken mening vi skaber afhængig af om vi fokuserer på det enkelte individ eller på de indbyrdes relationer mellem organisationens medlemmer. Vi vil beskæftige os med begreberne meningsskabelse rolleafklaring domæneteorier - og søge at opstille en model for begrebernes betydning i forbindelse med organisering i team og arbejdet i team 3) Ledelse af evalueringsprocesser Om valg af metoder, der kobler læringssyn og evalueringsforståelse introduktion til koblingen mellem mål og evaluering elevernes rolle i evalueringen af egen indsats Sammenhængen mellem skolens læringssyn og evalueringssyn. 4) Den enkelte skoles ansvar for kvaliteten i undervisningen Fra elevplan til kvalitetsrapport Fra kvalitetsudvikling til kvalitetssikring Evalueringskæden om vidensbaseret evaluering Fra elevplan til kvalitetsrapport

Kompetencecenter E Mål og undervisningsdifferentiering 1) Fælles mål og De Mange Intelligenser Om at arbejde med trinmål og slutmål på basis af De Mange Intelligenser (MI) Eksempler på undervisningsforløb med udgangspunkt i MI Fælles Mål og evaluering med MI samt Howard Gardners teori 2) Læringsmiljøet en indlæringsfaktor der betyder noget Et kig ind i en kollegas praksis Hvordan udfører vi fleksibel klasseledelse, der tager højde for den enkeltes forudsætninger og behov samtidig med, at fællesskabet udvikles og styrkes? Underviseren har i mere end fire år arbejdet med opbygningen og ledelse af fleksible læringsmiljøer i praksis 3) Udfordringer for den enkelte elev Sådan fastlægger du elevernes læringsprofiler Læringsstile jf. Dunn & Dunn Der introduceres til forskellige metoder og redskaber til at kortlægge elevens læringsstil Hvordan anvendes profilerne i en differentieret undervisning? Evt. find din egen læringsprofil og undervisningsstil 4) Læringsmål ved Johanne, hvad hun skal lære? Om at involvere den enkelte elev i arbejdet med mål og metoder Fra undervisningsmål til læringsmål Hvad opnår vi ved at lade eleverne få indsigt i målene?

Kompetencecenter F Relationsarbejde: I elev- og teamperspektiv 1) Fantastiske forbindelser I Om relationers betydning i arbejdet med børn Kvaliteten af relationer er afgørende for kvaliteten af vores liv fra første færd. Derfor må de antages også at have en afgørende betydning for det samvær vi indgår i, når vi lærer. Vi er som mennesker dybt afhængige af disse relationer til betydningsfulde andre, som med-konstruerer vores viden og vores identitet. 2) Glædens Pædagogik Relationsarbejde i børnehøjde Anerkendelse kommer før erkendelse! Al læring sker således i et samspil, hvor barnet, eleven, pædagogen og læreren får energi, mod og lyst til læring gennem positive udviklings-støttende relationer. Hvordan sætter vi glæden øverst på den pædagogiske dagsorden? 3) Fantastiske forbindelser II Relationer og roller i teamet Relationer er afgørende for et godt teamsamarbejde og gruppedynamik Hvordan kan vi finde teamets potentialer ved at anvende Belbins teamanalyse? Formelle samt uformelle roller i samarbejdet i teamet Hvordan udvikler vi relationerne i teamet? Hvordan bliver vi bevidste om de roller, vi indtager i teamsamarbejdet? 4) Når livet risler Tør vi lade børn tage ansvar? Presset på overvågningen, målingen og kontrollen af vores små og store børn er stærkt stigende. Effektiviseringen, sikkerhedsbølgen og standardlivet har en alvorlig bagside: I vores iver efter at skabe sikkerhedsgarantier i børns opvækst fjerner vi i virkeligheden den sunde fysiske og psykiske udfordringsgrad for vores børn. Yderligere oplysninger I forbindelse med tidligere opgaver har vi haft positive erfaringer med at tilbyde en række kompetencecentre og teambutikker, som kan være trin på vejen til en evalueringsfaglighed. Disse er beskrevet ovenfor. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Dorte Kristensen, Dafolo på tlf. 9620 6666 eller pr. mail: dk@dafolo.dk ISO 9001:2000 kvalitetscertificeret ISO 14001 miljøcertificeret - 05.06