Trintest 2017 Resultatrapport Uddannelsesstyrelsen Evalueringsafdelingen 2018
Trintest 2017 - Resultatrapport Uddannelsesstyrelsen 2018 Forfattere: Peter Allerup, Ellen J. Karlsen og Esekias Therkelsen Layout og grafik: Uddannelsesstyrelsen 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-585-1188-1 ISSN: 2246-1078 2
1. Forord Hensigten med denne resultatrapport er at give en kort oversigt over elevernes er i Trintest 2017. Ligeledes er det hensigten at præsentere trintestresultaterne med brug af en sskala, der på mange måder ligner opgørelserne af de afsluttende prøver i 10. klasse. Rapportens oversigter viser elevernes faglige niveau og udvikling på landsplan samt i de 4 kommuner. Præstationer og den faglige udvikling på skoleniveau er ikke medtaget i denne rapport på grund af statistiske usikkerheder man møder på mange af skolerne med meget få elever. I en senere analyserapport vil resultaterne blive analyseret og beskrevet mere detaljeret ud fra flere vinkler og baggrundsoplysninger. De enkelte skolers resultater vil også fremgå af analyserapporten uden at de bliver genstand for dybere analyser. Trintest 2017 blev afholdt i dagene 3. - 7. april, hvor elever fra 3. klasse og elever fra 7. klasse deltog. I god tid før afholdelse af trintest giver Uddannelsesstyrelsen de enkelte skoler detaljerede vejledninger og informationer om, hvorledes trintest bør afholdes. Inden for de førnævnte datoer bestemmer de enkelte skoler selv de dage, hvor de vil afholde trintest i de enkelte fag. De fleste opgaver benyttes uændret fra år til år, så det bliver muligt at sammenligne elevernes er over år. Det er hensigten at udskifte op til 10% af opgaverne i de enkelte fag fra år til år, dog således at testenes statistiske validitet ikke bliver forringet. Udskiftningen af opgaverne kan variere lidt fra år til år i omfang og inden for de enkelte fag. Det faglige niveau i faget grønlandsk i yngstetrinnet ligger under en tilfredsstillende i 2017 og den generelle udvikling er svagt negativt i perioden 2013-2017. Præstationerne er tilfredsstillende i faget dansk med god positiv udvikling i perioden. I matematik ligger erne over det tilfredsstillende niveau og der sker stadig forbedringer i dette fag. I mellemtrinnet ligger erne i sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk over det tilfredsstillende niveau og disse fag oplever fremgang i perioden 2013-2017. I faget matematik ligger mange elever under tilfredsstillende niveau i 7. klasse i 2017, som det har gjort i alle de år trintest har været gennemført, dog er der sket en mindre fremgang i perioden. Der er mulighed for at hente offentlig tilgængelig information om elevernes er i trintest i følgende hjemmeside: http://angusat.inerisaavik.gl. 3
Antal elever 2. Hovedresultater Opgørelse af elevernes er i Trintest 2017 præsenteres i dette afsnit og sammenlignes med de seneste fire år fra 2013 til 2016. Analyseperioden i denne rapport er begrænset til de sidste fem år primært af hensyn til overskueligheden i de grafiske illustrationer, som giver et overblik over niveauer og udviklingstendenser i løbet af denne periode. Den samlede database indeholder trintestresultater fra 2007 til 2017. Trintestdatabasen danner grundlaget for analyser og opgørelser på landsniveau og for de fire kommuner samt oversigter over den faglige udvikling i hvert af fagene. Skolernes resultater er, som nævnt ikke medtaget i denne resultatrapport på grund af størrelsen af den usikkerhed, som er forbundet med at fortolke resultaterne inden for de enkelte skoler. Elevtallene er generelt meget små på mange af landets skoler og der kan derfor være tale om en stor statistisk usikkerhed, når udviklingen på disse skoler vurderes fra år til år. Den socioøkonomiske baggrund hos eleverne i de enkelte skoler kan også spille ind i forhold til skoleresultaterne, hvilket også vanskeliggør vurderinger og sammenligninger af de enkelte skolers er ud fra de ikke-korrigerede trintestresultater over år. Denne usikkerhed gælder også til en vis grad for kommuner, idet mindre ændringer i elevtal og dermed beregningsgrundlaget kan medføre større udsving i de relative beregnede resultater. 2.1 Antallet af elever til trintest I 3. klasse deltog 694 elever i Trintest 2017 ud af i alt 758 indskrevne elever i skoleåret 2016-2017. Det betyder, at 92% af de indskrevne elever i 3. klasse deltog i en eller flere test i 2017. 657 elever eller 95% af de 694 deltagende elever gik op til alle tre test i 3. klasse i 2017. Figur 1: Antal deltagende elever i 3. klasse, 2013-2017 800 700 721 726 716 701 694 600 500 400 300 200 100 0 2013 2014 2015 2016 2017 I 3. klasse er antallet af deltagende elever i 2017 reduceret med ca. 1% i forhold til de fire foregående år, hvor der i gennemsnit var 716 elever pr. år, som gik til trintest. Antallet af deltagende 3. klasseelever i 2017 er således den laveste deltagelse i forhold til de fire tidligere år. 4
Antal elever I 7. klasse deltog 700 elever i Trintest 2017 ud af i alt 778 indskrevne elever i skoleåret 2016-2017. Det betyder, at 90% af de indskrevne elever i 7. klasse deltog i en eller flere test i 2016. 651 elever eller 93% af de 700 deltagende elever gik op til alle fire test i 7. klasse i 2017. Figur 2: Antal deltagende elever i 7. klasse, 2013-2017 800 700 712 701 771 647 700 600 500 400 300 200 100 0 2013 2014 2015 2016 2017 De 700 elever, der deltog i Trintest 2017 repræsenterer en forøgelse på 53 elever i forhold til de 647 elever, som deltog i 2016, hvor der var den laveste deltagelse i 7. klasse siden trintest blev indført i 2007. Fraværsprocent Alle elever i hhv. 3. og 7. klasse skal som udgangspunkt deltage i trintest, men i praksis deltager en vis andel af eleverne ikke i trintest. En del elever under vidtgående specialundervisning bliver fritaget for deltagelse efter gældende regler. I skoleåret 2016-2017 er der på landsplan ca. 50 elever, der går i klasser under vidtgående specialundervisning på hvert klassetrin. Derudover kan sygdom og andre forhold medføre, at elever ikke deltager i testene. En del af fraværet i Trintest 2017 kan dermed tilskrives elever under vidtgående specialundervisning, sygdom eller lignende. Ud fra antallet af deltagende og indskrevne elever ligger fraværet i 3. klasse på 8% i 2017. I de foregående fire år lå fraværet i 3. klasse på 6-8%. Fraværet i 7. klasse ligger på 10% i 2017. Fraværsprocenten i 7. klasse har generelt ligget højt i alle år med trintest. De sidste fire år lå den gennemsnitlige fravær i 7. klasse på 8-15%. Oplysninger om den samlede elevgrundlag stammer fra skolernes 1. oktober-indberetninger. Der pågår i øjeblikket en validering af elevgrundlaget i Tabulex TEA. Beregningen af manglende deltagelse i trintest skal derfor tages med en vis forbehold indtil mere sikre tal for den samlede elevgrundlag foreligger. 5
Usikkerheden på opgørelsen af manglende deltagelse menes dog ikke at påvirke validiteten af de opgørelser og oversigter, som rapporteres senere i denne resultatrapport, idet den kun har betydning for beregningen af fraværsprocenten. Figur 3: Fraværsprocenter i hhv. 3. og 7. klasse, 2013-2017 % 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2013 2014 2015 2016 2017 3. klasse 7. klasse Det fremgår af figur 3, at der har været reduktion i fraværet fra 2013 til 2014 i 3. klasse og en gradvis forøgelse fra 2014 til 2016, og en mindre reduktion på ca. 1% fra 2016 til 2017. Totalt set har fraværet i 3. klasse været nogenlunde på samme niveau de sidste fem år med lidt ujævn variation fra år til år. Det fremgår også af oversigten, at fraværet i 7. klasse har øget markant fra 8% i 2013 til 15% i 2016. Denne forøgelse har dog aftaget i 2017, hvor fraværet nu ligger på 10%. Uddannelsesstyrelsen udfører ikke systematiske undersøgelser af gyldigt og ugyldigt fravær i forbindelse med trintest. 2.2 Løsningssikkerhed Trintestresultaterne formidles ud fra statistiske medianværdier og ikke ud fra det simple gennemsnit. Det skyldes at de statistiske fordelinger af de rå trintestresultater, procent-rigtige, i praksis ofte er skæve, hvilket medfører, at gennemsnitstallet ikke giver et retvisende billede af hele gruppen. 1 I stedet for benyttes medianværdier, 2 som bedre afspejler elevernes er. I Analyserapport for Trintest 2017 vil der blive redegjort nærmere for denne praksis. Den nuværende lovgivning indeholder ikke bestemmelser om, hvordan elevernes er ved trintest kan bedømmes efter en fastlagt sskala, som oversætter elevscoren, dvs. løsningssikkerheden, til en kvalitativ vurdering af en, f. eks. under middel middel over middel. Der har imidlertid været et voksende behov for at kunne oversætte trintestresultaterne kvalitativt over alle de år trintest har været benyttet som evalueringsredskab, således at der kan sættes mere præcise ord på elevernes er, også når der skal udarbejdes udtalelser om eleverne ved f. eks. 1 procent rigtige er antallet af rigtige besvarelser udregnet i forhold til antallet af opgaver, eleven har forsøgt at løse. Procent rigtige tilsvarer elev-scoren eller løsningssikkerheden. 2 den værdi, som ligger i midten af alle værdier i gruppen. 6
vidnesbyrd og handleplaner. Dette behov kan administrativt og simpelt imødekommes ved at benytte intervallet 50% - 60% løsningssikkerhed som udtryk for en tilfredsstillende. Fra og med resultatrapport fra Trintest 2016 har en mere detaljeret gruppering, meget lig den omsætning, som ECTS karakterskalaen anvender af løsningssikkerheden, ført til følgende sskala: Løsningssikkerhed Mindre end 10% Mellem 10% og 25% Mellem 25% og 50% Mellem 50% og 75% Mellem 75% og 90% Over 90% Præstationsskala Ikke tilstrækkelig Mangelfuld Jævn God Rigtig god Fremragende Ud over disse sgrupper vil gruppen af elever, de såkaldte eliteelever med løsningssikkerhed på 100%, blive inddraget særskilt i analyserapporten. 2.2.1 Landsresultater Den generelle faglige udvikling på landsplan måles som simple lineære skøn over udviklingen fra 2013 til 2017 i løsningssikkerheden. De sidste fem år viser to udviklingstendenser i hhv. yngste- og mellemtrinnet, hvilket fremgår af figur 4. Figur 4: Tendenser i fagene i hhv. 3. og 7. klasse, 2013-2017 3,5 3 3,05 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0,85 1,34 0,32 1,12 0,03 3. klasse 7. klasse -0,5-1 -0,72 Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk I yngstetrinnet er der sket en markant positiv udvikling i fagene dansk og matematik i løbet af de sidste fem år, mens den tidligere positive faglige udvikling i faget grønlandsk nu er vendt. I mellemtrinnet er der sket en fremgang i faget dansk de sidste fem år mod en tydelig negativ udvikling i den forrige 7
periode. Der sker fortsat en tydelig positiv udvikling i faget engelsk, som er en fortsættelse fra den forrige periode. Der sker også positiv udvikling i faget grønlandsk, mens der ikke sker nævneværdig faglig udvikling i faget matematik i mellemtrinnet. Faget grønlandsk i 3. klasse Over den femårige periode 2013-2017 er andelen af mangelfulde er i 3. klasse blevet større, mens andelen af fremragende er er reduceret. Dog opnår den største elevgruppe i faget grønlandsk jævne er i perioden. Den næststørste andel udgør god. Udviklingen i elever i faget grønlandsk i perioden 2013-2017 er illustreret ved hjælp af en sskala i figur 5. Figur 5: Elevernes er i faget grønlandsk i 3. klasse, 2013-2017 Samlet set består de fleste resultater i faget grønlandsk i 3. klasse af jævne og gode er i perioden 2013-2017. Det man skal notere ud fra figur 5 er udviklingen fra 2013 til 2017 ud fra størrelsen af de farvede kasser i søjlediagrammet. Er kassen blevet større betyder det, at der er flere elever placeret i denne kategori. Man ser herfra, at der sker en svag forbedring i 2016 ved, at andelen af rigtig god er blevet noget større i forhold til perioden 2012-2015. I 2017 er andelen af jævne er igen øget samtidig med, at rigtig gode er er blevet færre. Fremragende samt ikke tilstrækkelige er udgør hhv. 2 og 3% af eleverne i dette fag i 2017. Tabel 1 viser for 2017, hvorledes elevernes er fordeler sig numerisk i faget grønlandsk i 3. klasse. Tabel 1: 3. klasseelevers er i faget grønlandsk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 2% 15% 30% 38% 12% 3% 100% 8
Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 17%, gode og jævne er 68% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 15%. Trintest i faget grønlandsk i 3. klasse er udarbejdet som modersmåltest. Alle grønlandsk og dansk sprogede elever deltager i denne test, uanset om de har grønlandsk eller dansk som modersmål. Faget grønlandsk i 7. klasse I 7. klasse har eleverne ligget stabilt inden for god de sidste fem år, hvor andelen af rigtig god og god tilsammen udgør størstedelen af eleverne. Andel af jævne er er dog også tydeligt. Andelen af mangelfuld og ikke tilstrækkelig er meget lav, mens andelen af fremragende er er noget større, hvilket fremgår af figur 6. Figur 6: Elevernes er i faget grønlandsk i 7. klasse, 2013-2017 Samlet set har faget i mellemtrinnet ligget stabilt over tilfredsstillende niveau de sidste fem år. I 2017 kan elevernes er i faget i 7. klasse inddeles numerisk i 6 niveauer og i procent, jfr. tabel 2. Tabel 2: 7. klasseelevernes er i faget grønlandsk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 5% 22% 46% 25% 2% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 27%, gode og jævne er 71% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 2%. Trintest i faget grønlandsk i 7. klasse er udarbejdet som modersmåltest. Alle grønlandsk og dansk sprogede elever deltager i denne test, uanset om de har grønlandsk eller dansk som modersmål. 9
Faget dansk i 3. klasse I 3. klasse er der sket en markant fremgang i faget dansk både i 2016 og 2017 i forhold til de tre første år i perioden, idet specielt andelen af fremragende er og rigtig gode er tilsammen er øget markant, hvilket fremgår af figur 7. I 2017 er fremragende er dog blevet noget mindre og andelen af mangelfulde er vokset en lille smule fra 2016 til 2017. Figur 7: Elevernes er i faget dansk i 3. klasse, 2013-2017 Præstationerne i faget dansk i 3. klasse har fortrinsvis ligget i den lave ende af en tilfredsstillende i de første tre år af perioden. Fra 2016 opnår eleverne bedre og tilfredsstillende resultater, så disse resultater nu ligger på et sikkert tilfredsstillende niveau i 2017. Trintest i faget dansk i 3. klasse er udarbejdet som et andet-sprogs test. Alle grønlandsk og dansk sprogede elever deltager i trintest i dette fag, uanset om de har grønlandsk eller dansk som modersmål. I 2017 kan elevernes er i faget dansk i 3. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 3: 3. klasseelevernes er i faget dansk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 13% 15% 27% 34% 8% 2% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 28%, gode og jævne er 61% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 10%. Faget dansk i 7. klasse Som det fremgår af figur 8 er der sket overvejende tilbagegang i faget dansk i 7. klasse over de første tre år af perioden 2013-2017, idet andelen af jævne er er blevet større og rigtig gode 10
er tilsvarende blevet mindre. Fra 2016 sker der forbedringer af erne, specielt er den samlede andel af fremragende, rigtig gode og gode er blevet større samtidig som andelen af jævne er er blevet mindre i løbet af de sidste to år. I 2017 ligger faget over det tilfredsstillende niveau. Figur 8: Elevernes er i faget dansk i 7. klasse, 2013 2017 I 2017 kan elevernes er i faget dansk i 7. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 4: 7. klasseelevernes er i faget dansk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 13% 21% 30% 32% 4% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 34%, gode og jævne er 62% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 4%. Faget engelsk i 7. klasse Over de sidste fem år er der sket en markant fremgang i faget engelsk, idet den samlede andel af fremragende, rigtig gode og gode er er øget markant, specielt i 2016 og 2017 samtidig med at jævne er er blevet mindre de sidste to år. Dog er andelen af mangelfulde er også øget en lille smule i 2017. Det højere faglige niveau i faget engelsk i denne periode adskiller sig markant fra tidligere års meget lave er i faget. 11
Figur 9: Elevernes er i faget engelsk i 7. klasse, 2013-2017 I 2017 kan elevernes er i faget engelsk i 7. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 5: 7. klasseelevernes er i faget engelsk i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 20% 16% 26% 30% 7% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 36%, gode og jævne er 56% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 7%. Faget matematik i 3. klasse Det fremgår af figur 10, at der er sket forbedringer i faget i 3. klasse. Specielt i 2016 og i 2017 har den samlede andel af fremragende og rigtig gode er vokset, mens andele af mangelfulde og ikke tilfredsstillende er er blevet mindre. Samlet set har faget matematik i 3. klasse været det fag i yngstetrinnet, hvor eleverne opnår bedste resultater i forhold til sprogfagene. 12
Figur 10: Elevernes er i faget matematik i 3. klasse, 2013-2017 I 2017 kan elevernes er i faget matematik i 3. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 6: 3. klasseelevernes er i faget matematik i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 7% 23% 40% 23% 7% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 30%, gode og jævne er 63% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 7%. Faget matematik i 7. klasse I 7. klasse er niveauet i faget hovedsageligt kendetegnet ved jævn i de sidste fem år. Denne tendens i mellemtrinnet har været karakteristisk for faget i de år trintest har virket. Andelen af mangelfulde er i matematik er mere markant i 7. klasse i forhold til andre trintestfag. Fremragende er opnås sjældent i dette fag i 7. klasse 13
Figur 11: Elevernes er i faget matematik i 7. klasse, 2013-2017 I 2017 kan elevernes er i faget matematik i 7. klasse inddeles numerisk i følgende 6 niveauer og i procent. Tabel 7: 7. klasseelevernes er i faget matematik i 2017, opdelt i 6 niveauer og i procent. Fremragende Rigtig god God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Total 2% 6% 32% 51% 9% 0% 100% Fremragende og rigtig gode er udgør tilsammen 8%, gode og jævne er 83% og mangelfulde og ikke tilstrækkelige er 9%. Løsningssikkerhed i procent, 2017 De næste to figurer viser elevernes færdigheder i hvert fag opgjort på landsniveau som løsningssikkerhed for 2017, jfr. fodnote 1 på side 6. 3. klasse 7. klasse Grønlandsk 49 Grønlandsk 66 Dansk 55 Dansk Engelsk 64 63 Matematik 63 Matematik 46 0 20 40 60 80 0 20 40 60 80 Løsningssikkerned i % Løsningssikkerned i % 14
Løsningssikkerhed (%) 2.2.2 Kommunale resultater I de følgende grafer benyttes enklere mål for elevernes er end de, der er anvendt ovenfor med hjælp af sskalaen. I den samlede database bestående af løsningssikkerhed for eleverne foretages gruppering efter de fire kommuner og inden for hver kommune beregnes mediantallet for elevernes løsningssikkerhed. De markerede tal repræsenterer den midterværdi (median), som halvdelen af eleverne ligger over/under i forhold til. De ledsagende vurderinger af tallenes størrelse stammer fra den tidligere angivne administrative retningslinje, hvor 50% - 60% løsningssikkerhed kan ses som udtryk for en tilfredsstillende. 3. klasse Figur 12: Kommunale resultater i 3. klasse i 2017 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 62 63 63 65 60 60 57 52 53 46 43 37 Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Grønlandsk Dansk Matematik I Kommune Kujalleq ligger erne i fagene grønlandsk og dansk under tilfredsstillende niveau, mens faget matematik ligger over dette niveau. I Kommuneqarfik Sermersooq ligger erne i fagene dansk og matematik over tilfredsstillende niveau, mens erne i faget grønlandsk ligger under tilfredsstillende niveau. I Qeqqata Kommunia ligger erne i fagene grønlandsk og dansk på tilfredsstillende niveau, mens de ligger over tilfredsstillende niveau i faget matematik. I Qaasuitsup Kommunia ligger erne i fagene grønlandsk og dansk på tilfredsstillende niveau, mens de ligger over dette niveau i faget matematik. 7. klasse Elevernes er i sprogfagene i 7. klasse er markante og ligger på eller over tilfredsstillende niveau i samtlige kommuner, mens erne ligger markant lavere i faget matematik. 15
Løsningssikkerhed (%) Figur 13: Kommunale resultater i 7. klasse i 2017 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 66 59 54 45 Kommune Kujalleq 59 79 74 50 Kommuneqarfik Sermersooq 69 67 66 70 52 53 42 44 Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Præstationer i Kommune Kujalleq i 2017 ligger fra utilfredsstillende niveau i faget matematik til over tilfredsstillende niveau i faget grønlandsk, mens fagene dansk og engelsk ligger på tilfredsstillende niveau. I Kommuneqarfik Sermersooq varierer erne også meget fra lav i faget matematik til over tilfredsstillende niveau specielt i fagene dansk og engelsk. Faget grønlandsk ligger dog også på et meget tilfredsstillende niveau. I Qeqqata Kommunia ligger faget matematik lavest i forhold til de andre kommuner med en løsningssikkerhed på 42%, mens der opnås høje er i sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk. I Qaasuitsup Kommunia ligger erne under tilfredsstillende niveau i faget matematik. I fagene engelsk og dansk ligger erne på i den lave ende af tilfredsstillende niveau, mens eleverne opnår de højeste er i faget grønlandsk i denne kommune i 7. klasse. 2.2.3 Den kommunale udvikling i fagene, 2013-2017 Simple lineære skøn over udviklingen af løsningssikkerheden fra 2013 til 2017 vises i følgende grafer for de enkelte fag i de fire kommuner. Det fremgår af figur 14, at der i perioden 2013-2017 har sket tydelig tilbagegang i faget grønlandsk i 3. klasse i tre kommuner, men specielt i Kommune Kujalleq. Der sker dog en mindre fremgang i dette fag i Qaasuitsup Kommunia. Faget matematik oplever fortsat fremgang, specielt i Qeqqata Kommunia. Der sker også fremgang i faget dansk i samtlige kommuner, og specielt i Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia. 16
Figur 14: Kommunale trends i 3. klasse, 2013-2017 3 2 1 0-1 -2 0,85 1,5-0,75 0,3 0,6-0,1 2,3 2,3 0,9 1,9 0,1 Grønlandsk Dansk Matematik -3-4 -2,95 Kujalleq Sermersooq Qeqqa Qaasuitsoq Den faglige udvikling i 7. klasse varierer også en del. Mens der sker en overvejende positiv udvikling i næsten alle fag i Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia, oplever Qaasuitsup Kommunia en tilbagegang i de fleste fag med undtagelse af faget grønlandsk i perioden 2013-2017. Der sker en markant fremgang specielt i faget engelsk i Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia. Generelt sker der en fremgang i faget dansk Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia, mens der sker en mindre tilbagegang i Kommune Kujalleq og en større tilbagegang i Qaasuitsup Kommunia i perioden. Der sker en mindre fremgang i faget matematik i Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq, og mens faget beholder sin status i Qeqqata Kommunia oplever Qaasuitsup Kommunia en større tilbagegang i dette dag. Figur 15: Kommunale trends i 7. klasse, 2013-2017 5 4 3,7 4,5 4,2 3 2 1 0-1 1,7-0,3 0,5 1,7 1 0,7 0,8 2,3-0,1 0,2-0,2 Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik -2-1,3-3 -2,4 Kujalleq Sermersooq Qeqqa Qaasuitsoq 17
3.0 Afslutning De mere enkle og oversigtlige trintestrapporter i 2016 og i 2017 imødekommer et behov for en oversigtlig præsentation af elevernes er i trintest. Det er hovedsagelig niveauet og udviklingen af elevernes er, som præsenteres i disse rapporter. Derfor indeholder disse rapporter oversigter over løsningssikkerhed per fag set over en femårig periode. Disse oversigter er på lands- og kommuneniveau. Indførelsen af en sskala i forbindelse med trintest i 2016, og som bliver videreført i 2017, giver ny viden om niveauet og spredningen af eleverne på lands- og kommuneniveau, formidlet på en måde, som også anvendes ved traditionelle karakterskalaer. Denne nye viden skaber et overblik over, hvor store elevgrupper, der kan knyttes til et bestemt sniveau. Desuden giver oversigter over den faglige udvikling viden om, hvordan det går med fagene i yngsteog mellemtrinnet på lands- og kommuneniveau. Disse oversigter er også beregnet over en femårig periode. Trintest skaber således et overblik over det faglige niveau og udviklingen i de tre vigtigste sprogfag i folkeskolen samt i matematik. Efter indførelsen af en sskala i yngste- og mellemtrinnet, kan man således bedre sammenligne disse resultater med, hvad der opnås i de afsluttende prøver i 10. klasse. Der har været meget stor fokus på sprogfagene i trintest, mens de andre fag, såsom naturfag, samfundsfag mv., ikke har været præsenteret. Der er imidlertid plads til sådanne tests i lovgivningen, og derfor vil Uddannelsesstyrelsen arbejde på at udvikle en test i naturfag i den kommende år, således at der kommer overblik over niveauet og udviklingen i andre fagområder end sprogfag i de yngste klasser. 18