Hørsholm Kommune. Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Bolero



Relaterede dokumenter
Hørsholm Kommune. Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Rosen

Hørsholm Kommune. Anmeldt tilsyn. Bofællesskabet Rosen. 27. april Connector

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave

Psykiatri og Handicap

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Kommunal Tilsynsrapport. Odder Kommune. Uanmeldt tilsyn 19. september Fokus på: målrettethed i ydelserne. Plejecenter Bronzealdervej

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris

Hørsholm Kommune. Anmeldt tilsyn. Bofællesskabet Bolero. 2. maj Connector

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Uanmeldt tilsyn på Bøgebakken, Lejre Kommune. Tirsdag den 14. maj 2013 fra kl

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 19. august 2014 på Åbakken I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Bryggergården.

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn Strandmarkshave med Torndalshave


Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012 Svendebjerghave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn Krogstenshave

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

BilagØU_110221_pkt.15_01. Hvidovre Kommune. Sammenfatningsrapport

Sundhed og Omsorg. Møllehjemmet. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00

Holmegården Plejecenter

Psykiatri og Handicap

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Plejecenteret Rytterkasernen

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldt tilsyn, Plejecenter Bøgely Februar Tilsynsrapport. Rapporten redigeret Maj 2012

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

Kvalitetsstandard: Skærmede boliger

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Velkommen til Plejehjemmet Litvadhus. Nibevej Aalborg SV

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør

Huset I Tveje Merløse

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Psykiatri og Handicap

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

Hørsholm Kommune. Rapport. Anmeldt tilsyn Bofællesskabet Gutfeldshave

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

TILSYNSRAPPORT. Tilbud: Botilbuddet Kommandanthøjen Tilbuddets fysiske standard: Indhold i tilsyn Tilsynets kommentar: Anbefalinger

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Moesgaard, Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførense. 11 juni 2013

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Gambo

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet i Glesborg. den 6. juni 2013.

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Hvidovregade

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Kærgården.

Uanmeldt tilsynsrapport 2015 Aktivitets og samværstilbuddet Skriversvej Skriversvej Viborg

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Strandmarkshave

Anmeldt tilsyn på den selvejende institution Bofællesskabet Sofie Marie, Ringsted Kommune. Mandag den 27. juni 2011 fra kl

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr K Dato:

Information om hjemmehjælp

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter

Alfabetisk liste. Man deltager som ung i de aktiviteter der sker i og udenfor huset.

Anmeldt tilsyn på Birkelse plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 16. december 2008 fra kl. 7.00

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn i Plejeboligerne på Bråbyvej 25. september 2012

Årsrapport for Uanmeldte kommunale tilsyn. på plejecentrene i Faaborg Midtfyn Kommune

Der var ingen anbefalinger fra Tilsynet 2012 der skulle følges op på.

Velkommen som ny beboer på Langagergård Plejecenter

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Kvalitetsmål for praktisk hjælp til borgere i eget hjem

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Seniorrådets høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder 2015

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Transkript:

Hørsholm Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Bolero September 2010

2 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Bolero. Under hvert fokusområde er der anført en konklusion ud fra følgende kategorisering: 1. 2. 3. 4. Ingen bemærkninger Få og mindre væsentlige bemærkninger Enkelte væsentlige bemærkninger Flere væsentlige bemærkninger Tilsynets gennemførelse Der er foretaget uanmeldt tilsyn i bofællesskabet Bolero torsdag den 23. september 2010 fra kl. 13.45 16.30. Tilsynet er gennemført af s konsulent Dorte Madsen, herefter kaldet tilsynet. Ved tilsynet deltog 1 fast medarbejder, en vikar samt tre af bofællesskabets fem beboere. Tilsynsbesøget fandt sted i bofællesskabets fællesfaciliteter. Følgende er resultatet af gennemgangen af de aftalte fokusområder for tilsynene. Den personlige pleje, socialpædagogisk bistand, omsorg og træning Tilsynet har gennemgået ydelserne til de 5 beboere ud fra dels det skriftlige journalmateriale, dels ud fra samtale med beboere og det tilstedeværende personale. Ydelserne til den enkelte beboer er præcist og gradueret beskrevet. Tilsynet ser god overensstemmelse mellem beskrivelserne i det skriftlige materiale, de eksempler på hjælp, som beboere og personale beskriver og de ydelser, som tilsynet selv overværer under besøget. Ydelserne er stort set ligeligt fordelt mellem støtte til varetagelse af personlig hygiejne, støtte til praktiske opgaver og psykisk støtte og bistand. Tilsynet vurderer, at de beskrevne ydelser alle ligger inden for Hørsholm Kommunes kvalitetsstandard for 108 tilbud. Tilsynet vurderer, at beboerne ligger indenfor målgruppen af 108 tilbud. Enkelte beboere og især samspillet mellem enkelte beboere, vurderes af tilsynet at ligge på

3 grænsen til at disse kan klare sig med den nuværende personaledækning, hvor der ikke er personale i aftentimerne og i weekenden. Det fremgår af den løbende skriftlige dokumentation samt af personalets udsagn, at der opstår en del kontroverser beboerne imellem. Tilsynet er bekendt med indholdet i disse gnidninger. Det er tilsynets klare indtryk, at personalet intervenerer i kontroverserne, når de konstaterer dem eller andre beboere gør opmærksom på, at de finder sted, eller har fundet sted i de timer, hvor der ikke er personale til stede. Se endvidere under fokusområdet: Beboernes oplevelse af medinddragelse, omgangstone og fleksibilitet Den tilstedeværende faste medarbejder oplyser, at personalet har besluttet at dokumentere hver eneste hændelse i den daglige skriftlige dokumentation for at få et mere præcist overblik over omfanget og indholdet i disse kontroverser og kunne målrette deres indgriben efter dette. Medarbejderen oplyser endvidere, at der er truffet beslutning om i en periode at sætte ekstra personaleressourcer af, dedikeret til denne beboer. Alle beboere administrerer selvstændigt deres økonomi. Beboerne skiftes til at foretage indkøb og lave fælles aftensmad med bistand fra personalet. Menuen til de fælles aftensmåltider aftales på det ugentlige husmøde. I weekender og på helligdage, hvor der ikke er personale til stede, er der en fast beboer, som selvstændigt varetager madlavning. Vedkommende udtaler overfor tilsynet, at han fortsat er tilfreds med at varetage denne opgave. Beboerne fortæller tilsynet om de forskellige aktiviteter, som har været afholdt og er planlagt til den kommende tid. Den 18. august 2010 holdt bofællesskabet havefest med deltagelse af beboere, personale, tidligere personale og beboernes familie og venner. Beboerne omtaler festen som en succes. To beboere har i år deltaget i Åstedets ferietur til Rømø. De to beboere fortæller tilsynet, at de synes, det var en god tur. En beboer fortæller tilsynet, at han er utilfreds med, at de fælles ture ofte bliver aflyst af personalet. Den tilstedeværende medarbejder korrigerer og siger, at det faktisk oftest er beboerne selv, som ikke længere ønsker at deltage i turene. Beboeren medgiver, at det nok er sådan, det forholder sig vi er jo blevet ældre alle sammen. Som alternativ til de samlede fællesture laves i stedet mindre ture for de beboere, som har lyst, eller der planlægges en fælles aktivitet hjemme i bofællesskabet. Dagen før tilsynsbesøget havde beboerne spist fælles morgenmad og efterfølgende havde nogle beboere sammen med personale malet bofællesskabets nye redskabsskur. Som fælles aktivitet har beboerne i år også anlagt køkkenhave, men, siger beboerne, der kom ikke rigtig nogen høst ud af det. På baggrund af bemærkninger fra sidste års tilsyn er man i bofællesskabet gået over til at modtage dosisdispenseret medicin fra apoteket til de beboere, som har behov for hjælp til dispensering. Beboerne udtaler til tilsynet, at de oplever ordningen med

4 dosisdispenseret medicin som problemfri. Den faste medarbejder bekræfter dette udsagn. Personalet oplyser, at der ikke har været tilfælde af magtanvendelse siden sidste års uanmeldte tilsyn. Tilsynet har ingen bemærkninger til dette fokusområde. De fysiske faciliteter / rengøring Bofællesskabet ligger i en ældre villa med fællesfaciliteter i stue- og kælderetagen og beboernes værelser på 1. sal. Der er fælles bad og toiletter ligeledes på 1. sal. Beboernes værelser er af varierende størrelse, det mindste er på 6-7 m2 det største på ca. 20 m2. Fællesfaciliteterne fremstår indrettet som i et privat hjem. Beboerne har indgået aftale om, at der kun må ryges i det fælles rygerum i stueetagen, hvor der er etableret udsugning samt udendørs. Bofællesskabet har en stor have. Der har været oversvømmelse i kælderen i eftersommeren 2010, der er fortsat opsat affugtere og der skal efterfølgende foretages udbedring af skader på træværk, gulv og lignende. Beboerne fortæller tilsynet, at man siden sidste års tilsyn har anskaffet nye møbler til den fælles opholdsstue, nye lamper samt flagstang, redskabsskur, nyt hegn og græsslåmaskine til haven. Køkken og fælles bade- og toiletfaciliteter rengøres 1 x ugentligt af en servicemedarbejder. Det oplyses overfor tilsynet, at udgiften hertil dækkes af bofællesskabets rammebudget. Servicemedarbejderen foretager endvidere en halvårlig hovedrengøring i køkkenet. Øvrig rengøring på fællesfaciliteter forestår beboerne selv på en ugentlig rengøringsdag sammen med personalet. Alle opgaver i forhold til fællesfaciliteterne er fordelt mellem beboerne. Beboerne fortæller tilsynet, at de finder rengøringsniveauet på fællesfaciliteterne tilfredsstillende. Tilsynet konstaterer ved sit besøg, at opholdsrum, spisestue og køkken fremstår noget uhygiejniske med støv, krummer, tobaksaske, madrester og fedtede overflader. Tilsynet finder sted en torsdag, hvor beboerne senest har haft fælles rengøringsdag om tirsdagen. Personalet fortæller, at de må støtte beboerne meget under udførelse af opgaverne og vejlede om, hvordan gulv vaskes rigtigt etc. hver gang, der gøres rent. Samme rengøringsniveau har præget bofællesskabet ved de tidligere uanmeldte tilsyn. Personalet har ved alle tilsyn tilkendegivet, at der arbejdes med at få beboerne til at forstå og acceptere en højere rengøringsstandard, men at beboerne er meget svære at flytte på dette punkt. Personalet oplyser, at flertallet af beboerne har samme meget lave rengøringsstandard på deres egne værelser og ikke ønsker hjælp fra personale eller

5 servicemedarbejder til at få gjort mere rent. Tilsynet stiller spørgsmålstegn ved, om det vil være muligt at ændre beboernes holdninger og faktiske rengøringsindsats, når der ikke er sket en udvikling trods personalets indsats de senere år. Det er en vanskelig problemstilling, da bofællesskabet er beboernes eget hjem, hvor de selv definerer, hvilke rammer de ønsker at bo i. Samtidig bør der dog af hensyn til beboernes sundhed og fælles værdighed kunne stilles krav om, at der opretholdes en vis hygiejnestandard minimum i bofællesskabets fællesfaciliteter. Endelig er bofællesskabet også en arbejdsplads for personalet, så der af arbejdsmiljøhensyn må kunne defineres krav om en vis hygiejnestandard. Tilsynet har ved sine besøg i de øvrige bofællesskaber i kommunen ikke set en tilsvarende lav rengørings- og hygiejnestandard på fællesfaciliteterne. Tilsynet har som følge af den lave rengørings- og hygiejnestandard enkelte væsentlige bemærkninger til dette fokusområde. Den faktisk oplevede kvalitet hos beboerne Tre af beboerne deltager på skift aktivt i tilsynsbesøget. To af beboerne udtaler direkte til tilsynet, at de har det godt i bofællesskabet og er tilfredse med den hjælp, de modtager. Beboerne fortæller tilsynet, at de oplever at bofællesskabet i en periode har været præget af udskiftninger blandt personalet. Beboerne udtaler, at de foretrækker, når det faste personale er på arbejde, men at de faste vikarer, som er ansat for en periode, også er OK. De øvrige beboere, som tilsynet møder, giver på forskellig vis også udtryk for, at de er tilfredse med deres ophold i bofællesskabet. Tilsynet har ingen bemærkninger til dette fokusområde. Beboernes oplevelse af medinddragelse, omgangstone og fleksibilitet Beboerne holder husmøde 1 gang ugentligt med en fast dagsorden. Beboerne leder på skift mødet, om nødvendigt med bistand fra personalet, og skriver også referatet fra mødet. På møderne aftales menuplan for den kommende uges aftensmad, beboerne drøfter hvor de vil hen på den ugentlige turdag, rengøringsstandarden er et fast punkt på mødet, der kan drøftes anskaffelser og arbejdsopgaver i huset mv.

6 Under tilsynsbesøget får tilsynet det indtryk, at beboerne som hovedregel har en fordragelig og venskabelig indbyrdes omgangstone. En enkelt beboer er dog meget dominerende i både sprogvalg og lydstyrke og har en klar tendens til at ville bestemme, hvad bofællesskabets holdning skal være på vegne af de øvrige beboere. Tilsynets observation understøttes af udsagn fra personale og i den skriftlige dokumentation. Nogle beboere har psykisk styrke til at gå imod denne beboer, andre har ikke og bliver derfor domineret af beboeren. Beboerne har ved tidligere tilsyn tilkendegivet overfor tilsynet, at de helst selv vil klare indbyrdes konflikter uden at indblande personalet. Personalet oplyser, at de psykisk stærkeste beboere nu er blevet mere opmærksomme på nødvendigheden af at inddrage personalet i forhold til de indbyrdes konflikter, især når en psykisk mindre stærk beboer bliver domineret. Tilsynet vurderer, at personalet har god opmærksomhed på den beskrevne problematik og intervenerer i nødvendigt omfang. Som tidligere nævnt er der truffet beslutning om i en periode at afsætte ekstra personaleressourcer i forhold til at arbejde med den dominerende beboer. Dette skyldes dels, at beboerens faste kontaktperson blandt personalet pt. er sygemeldt, hvilket påvirker beboerens adfærd, dels at man fra ledelse og personaleside har vurderet, at der er behov for i en periode at fokusere ekstra på den beskrevne problematik. Ved tilsynsbesøget erfarer tilsynet, at beboerne for nylig på et husmøde har truffet beslutning om at indføre besøgsrestriktioner i forhold til en enkelt persons færden i bofællesskabet. Denne person er ven til en beboer i bofællesskabet. På husmødet blev det besluttet, at vennen fremover kan komme i huset 1 gang ugentligt i fællesarealerne. Den beboer, hvis ven det er, har udtrykt sin stærke utilfredshed med beslutningen. Tilsynet har efterfølgende spurgt bofællesskabets leder på hvilket retsgrundlag, beslutningen er truffet og hvordan den er meddelt beboeren. Bofællesskabets leders redegørelse fremgår i nedenstående afsnit Bofællesskabets kommentarer til tilsynsrapporten. Tilsynet tager bofællesskabets leders redegørelse til efterretning og har ikke yderligere kommentarer hertil. Tilsynet har ingen bemærkninger til dette fokusområde. Den socialpædagogiske dokumentation Tilsynet har gennemgået den socialpædagogiske dokumentation omkring alle fem beboere. Der er indført et fast, fælles koncept for udarbejdelse af den socialpædagogiske dokumentation. Der ses stamdataregistrering på hver beboer. For alle beboere er der nu udarbejdet en livshistorie. For nogle beboeres vedkommende er udarbejdelse af livshistorien en

7 fortsat proces, hvor medarbejderne over tid taler med den enkelte beboer og løbende tilføjer flere elementer til livshistorien. Tilsynet har ingen indvendinger i forhold til denne fremgangsmåde. Alle beboere har nu en statusbeskrivelse, som ud fra et fast koncept beskriver hhv. beboerens egenomsorgskapacitet og på hvilke områder beboeren har et hjælpebehov. Hver enkelt beboer har nu også en oversigt over hvilken daglig/ugentlig hjælp, der gives i forhold til hhv. støtte til personlig hygiejne, støtte til praktiske opgaver og psykisk og social bistand og støtte. Tilsynet bemærker det som noget positivt, at hjælpen er beskrevet gradueret, så det for eksempel fremgår, om der ydes - lejlighedsvis verbal støtte, - daglig bistand til at få opgaven gennemført, eller om - personalet deltager aktivt i udførelse af opgaven sammen med beboeren. Tilsynet anser denne skelnen for væsentlig, dels for at kunne måle en gradvis udvikling i beboerens hjælpebehov, dels for at tydeliggøre overfor f.eks. vikarer i huset, hvilken indsats der er nødvendig. Alle beboere har endvidere en handleplan med konkrete mål. Den løbende skriftlige dokumentation af indsatsen, i form af notater på den enkelte beboer om den løbende udvikling, hændelser af betydning for den socialpædagogiske indsats etc. er blevet forøget, både i antal og kvalitet. Tilsynet konstaterer dog, at den løbende dokumentation i notatform fortsat kan forbedres. Tilsynet har fået oplyst, at der over en længere periode har været mangel på fast personale i huset, på grund af dels en afskedigelse, dels en langtidssyg medarbejder. Tilsynet har forståelse for, at dette påvirker omfanget af den foretagne løbende dokumentation. Tilsynet vil dog foreslå, at bofællesskabets vikarer også dokumenterer deres relevante observationer i notatform. Hvis vikarer ikke har adgang til IT-systemet, hvori dokumentationen foretages, foreslår tilsynet, at notaterne skrives i kladdeform og efterfølgende skrives ind i Acadre af en fast medarbejder. Tilsynet vurderer, at den skriftlige socialpædagogiske dokumentation har undergået en klar kvalitativ forbedring siden sidste års uanmeldte tilsyn. Tilsynet har få, mindre væsentlige bemærkninger til dette fokusområde, som følge af at der fortsat ses huller i de løbende notater. Organiseringen og rammerne for den plejefaglige /socialpædagogiske indsats Der er personaledækning i bofællesskabet mandage, tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 8.00-19.00, onsdag kl. 8.00-15.00 eller 16.00 og fredag fra kl. 8.00-15.00. Bofællesskabet er normeret med 2,9 fuldtidsstilling, fordelt på to medarbejdere på 37 timer og en medarbejder på 32 timer ugentligt.

8 Det oplyses, at en fast medarbejder er blevet afskediget som følge af samarbejdsvanskeligheder. En anden fast medarbejder er pt. langtidssygemeldt og forventes raskmeldt i løbet af ca. 1 måned. Der er truffet beslutning om først at genbesætte den ledige stilling, når den pt. sygemeldte medarbejder er vendt tilbage og kan deltage i ansættelsesprocessen. I den mellemliggende periode er der ansat faste vikarer i bofællesskabet. Beboerne kender den ene vikar i forvejen, da vedkommende tidligere har været ansat i bofællesskabet. Den anden vikar har tidligere været vikar i Åstedet, nogle af beboerne kan have kendskab til vedkommende derfra. Det oplyses til tilsynet, at beboerne bliver inddraget ved ansættelse af nye faste medarbejdere til bofællesskabet. To beboerrepræsentanter deltager i ansættelsessamtalerne, når ansættelsesudvalget har valgt ud blandt ansøgerne. Den faste medarbejder, som deltager ved tilsynsbesøget, er således pt. den eneste faste medarbejder i bofællesskabet. Medarbejderen oplever, at den ekstraordinære personalesituation har påvirket beboerne, men mindre end man havde forventet på forhånd. Dog er der, som tidligere nævnt, en beboer hvis adfærd er præget at, at hans faste kontaktperson pt. er sygemeldt. Medarbejderen oplyser, at der fra ledelsesside har været stor lydhørhed overfor at afsætte ekstra vikarressourcer ind for at kompensere for det manglende faste personale. Tilsynet har ingen bemærkninger til dette fokusområde. Samlet vurdering Beboerne udtrykker overfor tilsynet, at de tilfredse med kvaliteten af den samlede service og de ydelser, de individuelt modtager. Den beboer, som er utilfreds med husmødets beslutning om at begrænse hans vens adgang til fællesfaciliteterne, nævner ikke denne utilfredshed ved tilsynsbesøget. Tilsynet vurderer, at ydelserne ligger indenfor rammerne af lovgivningen og indenfor rammerne af den politisk fastsatte kvalitet i kvalitetsstandarden. Tilsynet vurderer, at der er et godt fagligt fokus blandt personalet på de udfordringer, som er beskrevet under de forskellige fokusområder, f.eks. beboernes tilgang til hygiejne og samværsformen mellem beboerne. Tilsynet vurderer, at der er sket et betydeligt kvalitativt løft i den socialpædagogiske dokumentation af indsatsen. Dorte Madsen den 29. september 2010

9 Bofællesskabets kommentarer til tilsynsrapporten Svar fra bofællesskabets leder vedr. beboernes beslutning om besøgsrestriktioner for en ven til en beboer i bofællesskabet: (Tilsynet har anonymiseret beboeren i teksten) På husmødet i Bolero, hvor alle 5 beboere deltager indleder jeg en dialog med beboerne om vennens gang i Boleros fællesarealer fordi jeg har hørt via de øvrige beboere, at det har skabt problemer. Beboerne har svært ved at acceptere at han kommer der så meget fordi de opfatter fællesarealerne og toiletterne som deres hjem og de synes det er generende at han er der så meget. Beboerne beslutter ved håndsoprækning at begrænse vennens adgang til fællesarealerne i Bolero til 1 x om ugen. (3 imod hans tilstedeværelse og 1 tilkendegiver ikke og 1 er for) Beboeren deltager i husmødet og udtrykker utilfredshed med beslutningen. Hvem beboeren inviterer indenfor på sit værelse, er der ingen der blander sig i. Der er tale om et bofællesskab, som bebos af 5 ikke-umyndiggjorte mænd. Disse beboere kan selvfølgelig efter min mening beslutte, hvem der skal have adgang til deres fællesområder. Alle deltog i beslutningen (dog ikke personalet eller mig selv) og der er derfor ikke behov for en formel partshøring af beboeren. Han var til stede og protesterede over flertalsbeslutningen, uden at dette medførte, at de øvrige beboere besluttede at tillægge protesten vægt. I de eksisterende husregler for bofællesskabet er der ikke indføjet regler for beboernes gæstebesøg i fællesarealerne så jeg kan ikke henvise til et retsligt grundlag. Der er tale om, at beboerne i et beboerfællesskab ved alm. flertalsbeslutning beslutter, hvordan adgangen skal være til de rum, som er fælles. Beslutningen om at begrænse adgangen for vennen drejer sig kun om fællesrummene i bofællesskabet ogvedrører ikke hvem beboeren vil invitere indenfor på sit værelse. Beboeren deltog i mødet, hvor beslutningen blev truffet, og han gav udtryk for sin modvilje mod beslutningen. Jeg mener ikke, at man kan anvende partshøring jvf. forvaltningsloven på tilfældet. Forvaltningsloven gælder for offentlige myndigheder, der træffer afgørelser i forhold til borgerne. I bofællesskabet er det beboerne, der med personalets støtte, selv træffer afgørelsen. Der er ikke tale om, at kommunen som forvaltningsmyndighed træffer en afgørelse i forhold til beboeren. Men når det er sagt, så deltog beboeren i mødet, hvor beslutningen blev taget, og han har derfor haft mulighed for ytre sig, inden beslutningen blev truffet. Bofællesskabet har ikke yderligere kommentarer.