Jørgen H. Tscherning, Diakonhøjskolen, Århus, 3K11. - Fil: Tscherning-PædDidak-3K11-v2.docx - Side: 1 af 7-2.3.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...1 2. EMPIRI/ GENSTAND FOR ANALYSEN...2 3. METODE...2 4. TEORI...2 5. ANALYSE...2 5.1 HIIM OG HIPPES RELATIONSMODEL (2004)... 3 5.2 BLOOMS TAXANOMIER (1956)... 4 5.3 BLOOMS DIGITALE TAXANOMIER. CHURCHES (2009)... 4 6. RESULTAT/ SAMMENFATNING...6 7. LITTERATURLISTE...7 BILAG...7 STATISTISKE BEGREBER...7 1. Indledning og problemformulering Case I min praktikperiode i Syddjurs Kommune 1.8.2014-1.2.2015, havde jeg som et læringsmål, at "Jeg ville gennemføre kvalitetskontrol af kulturelle aktiviteter via en bred palette af kontrolmuligheder som f.eks. interview og elektroniske spørgeskemaundersøgelser." ( ) " Slutproduktet skulle blive en kommunal manual, hvor metoder beskrives og vurderes og skabeloner bliver anvist.". - Manualen er vedlagt som bilag. Da det også var vigtigt for mig at vise i manualen, hvordan statistiske metoder til analyse af kvantitative data kunne inddrages, fik jeg stillet data med 170 besvarelser og rapport til rådighed fra 4 medstuderende på 3K-uddannelsen. Rapport og data er vedlagt som bilag (rapporten omhandler årsager til holdninger til mormoner). Det interessante her var, at mine medstuderende ved deres analyse af de 170 besvarelser, var kommet til den konklusion, at en variabel (kendskab til mormoner) havde størst betydning for folks holdning til mormoner. Jeg, derimod, var kommet til en anden konklusion, nemlig, at respondenternes alder havde størst betydning for holdningen til mormoner. Som analysemetode havde mine medstuderende anvendt grafiske figurer til afbildning af resultaterne. Jeg derimod, havde anvendt statistiske metoder (khi-i-anden test, beskrevet i bilag 3) til analysering. Motivering: Herved blev jeg motiveret til at udvikle et uddannelsesforløb omkring statistiske begreber som fx signifikans (se definition på sidste side). Herved kan den studerende få tilført viden og praktisk erfaring om analyse af kultursociologiske forskningsresultater. Afgrænsning: Nærværende synopsis er afgrænset til udviklingen af uddannelsesforløb, der anskues ud fra to læringsteorier, nemlig Hiim og Hippe's (2004) relationsmodel og Bloom(1956) Taxonomy. Den (min) herved erhvervede viden 'spejles' som afslutning imod Klafkis kategoriale dannelsesteori.
Jørgen H. Tscherning, Diakonhøjskolen, Århus, 3K11. - Fil: Tscherning-PædDidak-3K11-v2.docx - Side: 2 af 7-2.3.2015 2. Empiri/ genstand for analysen Empiri Som empiri anvendes resultater fra spørgeundersøgelse omkring holdninger til mormoner (se bilag 1 og 2). Teori Til formidling af disse resultater benyttes 2 læringsmodeller, nemlig Hiim og Hippe's (2004) relationsmodel og Bloom (1956): Taxonomy of Educational Objectives 3. Metode Datamaterialet - midlerne - til det skitserede uddannelsesforløb er resultatet af en spørgeundersøgelse foretaget af studerende på 3K13 og venligst stillet til rådighed. Datamaterialet er i regneark vedlagt som bilag 2. Datamaterialet er indgået som empiri i 3K13-gruppeopgave i 2014, - se bilag 1. Datamaterialet i bilag 2 har desuden tjent som baggrund for illustration af signifikansbegrebet i min praktikopgave (bilag 3) 4. Teori Nærværende synopsis, der omhandler formidling af kultursociologiske forskningsresultater ved brug af signifikansbegrebet vil blive anskuet ud fra 2 synsvinkler, hhv. Hiim og Hippes såkaldte Relationsmodel (2004) og Blooms Taxanomier (1956) og Blooms digitale Taxanomier ved Churches (2009). At Hiim og Hippe er valgt som en model skyldes deres optræden flere gange i 3K-uddannelsens forløb. At Bloom er valgt som den anden model skyldes litteraturstudier, hvor Blooms digitale taxonomi angav andre metoder til uddannelse. For at kunne vurdere de fremkomne uddannelsesforløb ud fra et dannelsessynspunkt, er Klafkis kategoriale dannelsesteori om hvilke Oettingen (2010) s. 95 skriver: "Dannelse er ifølge Klafki altid kategorial i den forstand, at dannelse fører til nye forståelse, erfaringer og erkendelser - både på et individuelt og alment plan. (...) Vi udvikler kategorier for at forstå os selv. Men dannelsesprocesser er også kategoriseringer af verden, så den bliver synlig i dens sammenhæng og mangfoldighed. Vi får greb og begreb om verden.". 5. Analyse Analysen består af en beskrivelse af 2 uddannelsesforløb med udgangspunkt i hhv. Pkt. 5.1: Hiim og Hippes såkaldte Relationsmodel (2004) og Pkt. 5.2 og 5.3: Blooms Taxanomier (1956), videreudviklet af Churches (2009) og Reimer-Mattesen (2012). Begge uddannelsesforløbs overordnede formål er det samme, nemlig - som tidligere nævnt - at motivere de studerende til at anvende statistiske metoder til formidling af kultursociologiske forskningsresultater.
Jørgen H. Tscherning, Diakonhøjskolen, Århus, 3K11. - Fil: Tscherning-PædDidak-3K11-v2.docx - Side: 3 af 7-2.3.2015 5.1 Hiim og Hippes Relationsmodel (2004) Figur 1: Hiim og Hippe's (2004) didaktiske relationsmodel I det efterfølgende afprøves Hiim & Hippes model ved - på skitseplan - at benytte modellen som værktøj ved planlægning og udvikling af uddannelsesforløb. Tabel 1: Hiim & Hippe elementer i relation til aktuel case Hiim & Hippe Hiim & Hippe Læringselement i aktuel case (2004)- (2004)-Kort definition/indhold Element 1. Læringsforudsætninger 2. Rammefaktorer Aktuelle elevmuligheder: Viden, kunnen.. Formelle og uformelle krav, der kan fremme eller hæmme: Vejledning, uddannelsesplaner.. 3. Mål Holdninger og færdigheder. 4. Indhold Det faglige indhold. Hvad er det rent praktisk eleven skal lære? 5. Læreprocessen kommunikation Læringsmiljøet, 6. Evaluering Kvalitetskontrol af læring, både set fra elev (målopfyldelse) som fra lærer (forbedring?). Alle elementer indgår! Afdækning af viden om begreber. Midler i aktuel case til understøttelse af læringselementer Diskussion om elevernes viden om begreber. Fx om alle har en PC med Excel. Egen PC med Excel Forskel på: At tro, at vide? Mormonundersøgelsen (bilag 1). 4.1 Eleven skal kunne producere en Google Docsspørgeundersøgelse. 4.2 Eleven skal kunne udføre en khi-i-anden test ved brug af Excel. Lærer- eller elevorienteret. Elektronisk vurdering: Data indsamles, vises og drøftes. Alle elementer fra model skal indgår! 1) Manual (bilag 3). 2) Desuden gennemførelse af punkt 6.1 og 6.2. Data (bilag 2 og 3) Enkelt-M/K og gruppeopgaver. Plenumdiskussioner. 6.1 Besvarelse (elektronisk) af elevspørgeskemaer og 6.2 herefter diskussion af elevspørgeskemaer (fordele/ulemper). 6.3 Besvarelse af lærer spørgeskema (elektronisk). 6.4 Diskussion af mål. Til venstre vises Hiim og Hippes (2004) 6 elementer og der er tilføjet en kort definition af de 6 elementer. Til højre vist egne læringselementer og midler, der foreslås pr. element i modellen.
Jørgen H. Tscherning, Diakonhøjskolen, Århus, 3K11. - Fil: Tscherning-PædDidak-3K11-v2.docx - Side: 4 af 7-2.3.2015 Tabel 2: Diskussion af Hiim & Hippes model som didaktisk værktøj Modellens fordele/kriterier, holder de? Egen erfaring indsamlet ved udarbejdelse af tabel 1 ovenfor (Krav til en model) 1. Nedbrydning af et forløb Modellens 6 trin understøtter i det aktuelle tilfælde en god (dette er et eget kriterie) nedbrydning i didaktiske operationelle elementer. 2. Relationer. Modellen hævder, at man Mine overvejelser i tabel 2 omkring midler er det endelige ikke kan ændre et sted, uden det får resultat af disse overvejelser. Selve processen med definition indflydelse på et andet sted i modellen. af midler var præget af hensynstagen og overvejelser af de enkelte elementer i modellen. Så svaret er ja. 3. Hiim og Hippe's didaktiske relationsmodel giver et bud på, hvordan den optimale undervisningssituation opnås. De 6 Hiim & Hippe-elementer har givet et undervisningsforløb (tabel 1 og 2), der dog først kan evalueres under og efter et aktuelt forløb. Fordele ved deres model er 'at der kommes hele vejen rundt' om planlægning af et undervisningsforløb. Modellen understøtter, at der udvikles i en iterativ proces. Modellen inddrager ikke en forholden sig til digitale værktøjer. 5.2 Blooms Taxanomier (1956) Figur 2: Blooms Taxanomier. - Churches (2009) Bloom (1956) udviklede en model med fokus på selve læringsprocessen, se figur 2. Churches (2009) forklarer det således: Before we can understand a concept we have to remember it Before we can apply the concept we must understand it Before we analyse it we must be able to apply it Before we can evaluate its impact we must have analysed it Before we can create we must have remembered, understood, applied, analysed, and evaluated. Figur 3: Blooms læringsproces. Efter Churches (2009, s. 6) 5.3 Blooms Digitale Taxanomier. Churches (2009) Churches (2009) bringer Blooms Taxanomier op til i dag ved at tilkoble de digitale elementer.
Jørgen H. Tscherning, Diakonhøjskolen, Århus, 3K11. - Fil: Tscherning-PædDidak-3K11-v2.docx - Side: 5 af 7-2.3.2015 Tabel 3: Bloom digitale Taxanomier og der herved fremkomne læringselementer i aktuel case 1) Bloom 2) Bloom 3) Churches 4) Læringselement i aktuel case 5) Midler i aktuel case til (1956) (1956) Kort (2009) Digitalt understøttelse af Element definition element, fx læringselementer 1. Huske Beskrive, finde Google Docs Sandsynlighed via terninger Via terningkast 2. Forstå Tolke, relatere 3. Anvende 4. Analysere 5. Vurdere Udvælge, illustrere Sammenligne Hypotisere, teste, eksperimentere 6. Skabe Designe, planlægge, opfinde Blogger Google Docs Google Analytics Twitter, YouTube Facebook pages, Storybird. Hvad er kvalitet? - At tro, at vide. Opstille nul-hypotese på data i bilag 2 At vælge variabel. Udføre khi-ianden test på data i bilag 2 Opstille nul-hypotese ud fra data i bilag 2. Data i bilag 2 Vurdere konklusion i bilag 1 Konklusion i bilag 1. Sammenligne resultater af statistiske test med konklusioner uden kvalitetskontrol. Producere og publicere eget elektronisk evalueringsskema, hvis resultater diskuteres og der konkluderes. - Evaluere forløb. Sammenligne resultat af khi-i-anden test på data i bilag 2 med konklusion i bilag 1. Konkludere ud fra de beregnede khi-i anden værdier Google spørgeskemaer: Både design, publicering og formidling. I de 3 første kolonner er vist 1) Bloms 6 elementer, 2) en kort definition og 3) eksempler på Churches digitale elementer. Til højre vist egne 4) læringselementer (evt. lektioner) og 5) midler, der foreslås pr. element i modellen. Tabel 4: Diskussion af Blooms digitale model som didaktisk værktøj Modellens fordele/kriterier, holder de? Egen erfaring indsamlet ved udarbejdelse af tabel 3 (Krav til en model) ovenfor 1. Nedbrydning af et forløb Nedbrydningen foregår anderledes en ved Hiim & (dette er et eget kriterie) Hippe, da der hele tiden tages hensyn til elevens vidensniveau og indebærer følgende: - Hvilken viden besidder eleven på et givent niveau? - Hvilket læringselement skal inddrages for at bringe eleven et skridt opad Blooms videns-trappe? 2. De seks kategorier i modellen dækker over mange aktiviteter og læringsmål. 'Det store spring fremad' (Churches 2009) sker dog ved, at der inddrages udviklingen og udbredelsen af sociale medier, nye medieteknologier, eksponentiel informationstilvækst og betydningen for undervisningen og eleverne, - jfr. tabel 3, kolonnen med digitale elementer. At udviklingen af sociale medier, medieteknologier, informationstilvækst etc. inddrages i modellen, gør, at læringselementer i aktuel case virkelig 'falder på plads': Væsentlig ny viden hos eleven er begreber som sandsynlighed og signifikans og også digital viden om elektroniske spørgeundersøgelser og statistiske værktøjer.
Jørgen H. Tscherning, Diakonhøjskolen, Århus, 3K11. - Fil: Tscherning-PædDidak-3K11-v2.docx - Side: 6 af 7-2.3.2015 Ved nedbrydningen af et undervisningsforløb hos Bloom er det primære fokus elevens vidensniveau. At digitale elementer har et vigtigt fokus hos Bloom, giver en opfattelse af en mere nutidig og elevcentreret didaktik hos Bloom. Da Bloom inddrager digitale elementer, får man det indtryk, at Bloom betragter eleven som en potentiel 'verdensborger', hvis viden og færdigheder retter sig mod en verden med sociale medier, nye medieteknologier og eksponentiel informationstilvækst. 6. Resultat/ Sammenfatning Formålet med nærværende synopsis har været, at udvikle uddannelsesforløb omkring statistiske begreber som fx signifikans. Udviklingen af de to uddannelsesforløb er styret ud fra hver sin læringsteori, nemlig hhv. Hiim og Hippe's (2004) relationsmodel og Bloom(1956) Taxonomy. Resultatet af denne udvikling har været en afdækning af af de to læringsteoriers anvendelsesmuligheder og disse teoriers relation til Klafki (Oettingen 2010), der opererer med begrebet Kategorial dannelse, der er en syntese af Material og Formal dannelse. Ved udviklingen af undervisningsforløbet hos Bloom bliver det primære fokus elevens vidensniveau, det som af Klafki (Oettingen 2010) omtales som 'Formal dannelse'. Hos Hiim & Hippe indgår mange faktorer, en række relationer, i designet af forløbet, det som af Klafki (Oettingen 2010) omtales som 'Materiel dannelse'. At digitale elementer har et vigtigt fokus hos Bloom, giver en opfattelse af en mere nutidig og elevcentreret didaktik end hos Hiim & Hippe og medfører, at Bloom også har Materiel dannelse med. De digitale elementer hos Bloom gør også, at den Formale dannelse af den digitale verdensborger anes. En verdensborger, hvis viden og færdigheder retter sig mod en verden med sociale medier, nye medieteknologier og eksponentiel informationstilvækst. Det at Bloom inddrager digitale elementer, falder også i tråd med nærværende opgaves overordnede formål: at motivere den studerende til at anvende (digitale) statistiske metoder så der sker en vekselvirkning mellem den Formale dannelse og den Materiale dannelse, så en Kategorial dannelse kommer i syne.
Jørgen H. Tscherning, Diakonhøjskolen, Århus, 3K11. - Fil: Tscherning-PædDidak-3K11-v2.docx - Side: 7 af 7-2.3.2015 7. Litteraturliste Blom. Benjamin et al (1956): Taxonomy of Educational Objectives. The Classification of Educational Goals. New York: McKay. (Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/taksonomi_for_indl%c3%a6ringsm%c3%a5l) - Herunder: Andrew Churches: Blooms Digital Taxonomy. Churches. Andrew (2009): Blooms Digital taxonomy. - https://edorigami.wikispaces.com, 75 s. https://edorigami.wikispaces.com/file/view/bloom's Digital taxonomy v3.01.pdf Hiim og Hippe (2004): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. - Gyldendal, s.37-67. Oettingen. Alexander von (2010): Pædagogikkens grundlæggende spørgsmål. Gyldendal, 203 s. Ukendt (2014): Blooms taksonomi. http://studieabc.dk/index.php/teorier/erkendelse-viden/blooms-taksonomi Bilag Bilag 1: Jensen. Maria Bach m.fl. (2014, 3K13 opgave): Livet som mormon [Besvarelse] Et feltarbejde i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. - 42 s. Diakonhøjskolen. Fil: Bilag1-141225-3K-Mormonerne (gruppe 4).pdf Bilag 2: Jensen. Maria Bach m.fl. (2014, 3K13 opgave): Livet som mormon [Data] Resultatet af feltarbejdet ved denne opgave er stillet til rådighed for nærværende opgaves forfatter i 2014. Formålet var at have en større datamængde så det var muligt at afprøve og beskrive statistiske signifikanstests i min 3K-praktikopgave (se bilag 3). Resultatet af Maria Bach Jensens med flere feltarbejde, er at regneark med 170 besvarelser (responses) fra spørgeskemaundersøgelse via Google Analyse. Fil: Bilag2-141128-mormon spørgsmål (Responses-V0).xlsx Bilag 3: Tscherning. Jørgen H. (2015, 3K11-praktikopgave): Spørgeskema-manual. Vejledning til elektroniske spørgeskemaundersøgelser. - 19 sider. Syddjurs Kommune, 15.1.2015. Fil: Bilag3-Tscherning-Praktikopgave-3K11-V2.pdf Statistiske begreber Hypotesebegrebet, en forklaring Ved statistiske undersøgelser opstilles normalt den såkaldte nul-hypotese. hvor det forventes, at udsving i resultater udelukkende skyldes tilfældigheder. En række statistiske tests kan benyttes til at afklare om nulhypotesen kan bekræftes eller forkastes. Til denne afklaring benyttes signifikans-begrebet Signifikansbegrebet, en definition I tilknytning til analyse af kvantitative resultater er der behov for begreber, der fortæller forskeren om givne resultater udelukkende kan tilskrives tilfældigheder eller om de indsamlede resultater ikke kan tilskrives de rene tilfældigheder. Her opereres med begrebet signifikans (betydning), hvis værdi angiver sandsynligheden for, at målinger skyldes tilfældigheder. Normalt opereres med en grænse på 5 %, hvor den fundne signifikans-værdi skal være lig med eller mindre end 5 % for at en hypotese om ingen sammenhæng (nul-hypotesen) kan forkastes.