LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky



Relaterede dokumenter
Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

Klinisk periode Modul 6

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

KOMMUNIKATION OG INVOLVERING

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Introduktion til undervisningsdesign

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

Har du fået tilsendt den generelle studieplan fra det kliniske undervisningssted forud for dit kliniske undervisningsforløb?

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Differentiering, koblinger og hybrider

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

OPVARMNING! Forår 2010

Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Fag og faglighed. 8. Oktober 2014 Uddannelsesplanlægning tænkt på ny

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen -

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Formidling der brænder igennem

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Historie Interview med Anne-Mette Jakobsen. Af Kristian Jacobsen

Udviklingsplan (UP) for sundhedsuddannelserne Periode:

Bogprojektet Den Robuste Bog

Er der link til KLIK?

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Kunsten at lege i organisationer

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Hvad er socialkonstruktivisme?

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager

Velkommen til bostedet Welschsvej

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Stentevang Børnehave 2013

AUTORITET OG SKOLELEDELSE TESE * TESE *

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

FORMÅL MED PROCESSEN

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Portfolio som undervisningsmedie et systemteoretisk blik

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Lokal udviklingsplan for

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet

Relationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Kulturen på Åse Marie

Undervisningens vidensdomæner: erfaring, didaktik og uddannelsesvidenskab

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

M e n t o r. Diplomuddannelsen

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed

Indberetning af evaluering af klinisk undervisning

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem

Metoder til refleksion:

Pensumliste Modul 4. Pensumlisten medsendes i velkomstbrevet pr. mail, så det bliver lettere at følge links.

10 principper bag Værdsættende samtale

Skoleledelse og læringsmiljø

Ledelse af læringsmiljøer

Vejlederadfærd Den svære balancegang. Tværfaglig temadag for vejledere - Jette Marcussen

Fokusområdet: Praktikopgaven. Omdrejningspunktet i læring i praktik er arbejdet med en arbejdsopgave på praktikstedet således kaldet praktikopgaven

Transkript:

LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis Niklas Luhmanns systemteori som inspiration Hvad er systemer? Hvorfor er det et anvendeligt læringsteoretisk perspektiv? Hvordan kan dette perspektiv anvendes til vejledning i klinisk praksis?

SYSTEMTEORI: HVAD ER DET? Konstruktivistisk læringsteori: Deltagerne konstruerer deres viden, erfaring og læring gennem deltagelsesprocessen. Læringssynet / det læringsteoretiske udgangspunkt har betydning for hvordan man som vejleder ser på hvordan den studerendes tilegner sig viden hvordan den studerende indpasser viden i deres omverden hvordan den studerende konstruerer sin egen måde at forstå sig selv og sin omverden på.

HVAD ER SYSTEMER? Forskellige systemer: Biologiske systemer Psykiske systemer Sociale systemer En sygeplejestuderende er et biologisk og psykisk system En vejleder er et biologisk og psykisk system Studerende og vejleder fungerer sammen i et socialt system. Afdelingen er et socialt system, der fungerer i hospitalet som socialt system

HVAD ER SYSTEMER? Systemteori Biologiske systemer Psykiske systemer Sociale systemer Samfund Organisationer Interaktioner

HVAD ER ET SYSTEM? Systemet er autopoietisk og skabes med udgangspunkt i sig selv: Alt hvad der sker i systemet er dets egen produktion. Systemerne er operationelt lukkede for hinanden. Systemerne kan ikke smelte sammen, for de genskabes og udvikles hver især med reference til sig selv. Forforståelser og deltagerforudsætninger. Forskelle: afgrænsning / omverden eller skelnen / betegnen.

HVAD ER SYSTEMER? Afgrænsning Omverden

HVILKEN BETYDNING HAR DET FOR LÆRING? Læring en autonom proces, hvorigennem det lærende system, med udgangspunkt i sine iagttagelser og eksisterende kognitive strukturer, konstruerer ny viden. Læring er forandring i systemets strukturer. Al læring er selvlæring. Hvordan giver det mening i forhold til studerende i klinisk uddannelse?

HVORFOR ER SYSTEMTEORI ET ANVENDELIGT LÆRINGSTEORETISK PERSPEKTIV? Koblinger: Systemerne er operationelt lukkede for hinanden, men gennem strukturelle koblinger kan de påvirke hinanden ved at beskæftige med det samme.

HVORFOR ER SYSTEMTEORI ET ANVENDELIGT LÆRINGSTEORETISK PERSPEKTIV? Strukturelle koblinger: Strukturelle koblinger giver mulighed for læring. Der skal skabes en åbning mellem systemerne, så kommunikation kan flyde og skabe mulighed for læring. Vejleder har en vigtig rolle i forhold til at foretage strukturelle koblinger - for hun ved hvad der skal læres! Som vejledere må vi altså gøre en indsats for at foretage disse strukturelle koblinger.

HVORFOR ER SYSTEMTEORI ET ANVENDELIGT LÆRINGSTEORETISK PERSPEKTIV?

HVORDAN KAN DETTE PERSPEKTIV ANVENDES TIL VEJLEDNING I KLINISK PRAKSIS? Kommunikation er centralt! Sproget kan fungere som medium for både kommunikation og bevidsthed: Det er gennem sproget og kommunikationen, der kan skabes mulighed for læring i klinisk praksis. Iagttagelse er centralt: Iagttagelse er altid iagttagelse af noget, og dette noget fremkommer ved at markere en forskel. Dvs.: Vejleder skal hjælpe den studerende med at sætte sin iagttagelse i spil for at skabe mulighed for læring af sygepleje i klinisk praksis.

HVORDAN KAN DETTE PERSPEKTIV ANVENDES TIL VEJLEDNING I KLINISK PRAKSIS? Forventningssamtalen / individuelle studiesamtale giver gennem kommunikation vejleder viden om den studerendes iagttagelser, der kan anvendes i vejledningssituationer og omvendt. Refleksioner. Dialog om sygepleje og dialog om læring i praksis Feedback: Gennem feedback får den studerende mulighed for at iagttage sig selv og sin læring det supplerer hendes egen iagttagelse af sin læring. Bedside-vejledning: Iagttagelse og italesættelse af den kliniske praksis.

HVORDAN KAN DETTE PERSPEKTIV ANVENDES TIL VEJLEDNING I KLINISK PRAKSIS? I vejledning anvendes vejlederens professionelle dømmekraft, som vejleder, til at vurdere og ændre kurs, hvis vejledningen ikke virker Det kan vejlederen gøre gennem kommunikation med den studerende. Gennem iagttagelse af både sig selv og den studerende.

DET KORTE AF DET LANGE Vejleder og studerende er for hinanden lukkede systemer. DERFOR: De strukturelle koblinger er særlig centrale for den studerendes mulige læring, fordi vejleder og studerende her igennem kan påvirke hinanden. Iagttagelser og kommunikation er central for den studerendes mulige læring

HVIS I VIL VIDE MERE Qvortrup, Ane & Keiding, Tina Bering (2013). Systemteoretiske læringsteorier. I: Qvortrup, Ane & Wiberg, Merete (red.) Læringsteori & didaktik. Hans Reitzels Forlag. S. 246-256. Qvortrup, Ane & Keiding, Tina Bering (2013). Systemteoretisk didaktik. I: Qvortrup, Ane & Wiberg, Merete (red.) Læringsteori & didaktik. Hans Reitzels Forlag. S.413-421.