PLASTIK FANTASTISK. duktion, forurening og forbrugeradfærd LÆRERVEJLEDNING. - introduktion til forløbet samt læringsmål og Fælles Mål

Relaterede dokumenter
Bestemmelse af plastik typer

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

Lærervejledning Mobil Lab 2

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Lærervejledning Mobil Lab 2

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Fysik/kemi Fælles Mål

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Affaldsambassadørerne - Ta medansvar for byens renhold og ressourcer

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Lærervejledning - Fremtidsgrøn

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Skraldebanden - Smider du affald i din by?

[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018

GeoMix. Fig. 1. I Mumbais slumkvarterer er indsamling og genanvendelse af plastik sat i system. Foto: Imageselect.

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Fysik/kemi. Måloversigt

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

Lærervejledning. Indledning. Målgruppe og fag. Formål. Varighed

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Lærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Skil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

GenBrugsStation Go. Lærervejledning

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Geografi Fælles Mål 2019

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

Bliv Genbrugsambassadør klasse 2015/16 For alle 5. og 6. klasser i Vejen Kommune

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

PLASTIKHELTESKOLEN UNDERSØGELSER OG EKSPERIMENTER

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Mål for forløb Skovhugger for en dag

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

Lærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Undervisningsforløb i Materialekendskab

Natur/Teknologi Kompetencemål

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

Energiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren

Natur/teknologi Fælles Mål

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

KAN PLASTIK NEDBRYDES?

Lærervejledning til OPFINDELSER

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Lærervejledning. Genbrugskørekortet. for 4. klasserne i Varde Kommune

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Hvidovre Science Genbrugsstationen

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD

Kompetencemål for Fysik/kemi

GRØN BY Lærervejledning

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Samfundsfag Fælles Mål

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Glacial baggrund for en lokalindustri

Transkript:

PLASTIK FANTASTISK - Et forløb om materialekendskab, plastikpro- Foto: Colourbox duktion, forurening og forbrugeradfærd - introduktion til forløbet samt læringsmål og Fælles Mål 1

PLASTIK FANTASTISK Plastik har eksisteret som materiale i cirka 150 år og har på den relativt korte tid vundet enormt indpas i vores hverdag. Plasten har revolutioneret vores verden, og det er nærmest ikke muligt at forestille sig en verden uden plastik. Men der er også bagsider ved plastik, der er svært nedbrydeligt, havner i naturen og er tilsat potentielt skadelige stoffer. Forløbet PLASTIK FANTASTISK for 6.-9. klassetrin giver et nuanceret billede af det uundværlige materiale. I forløbet får eleverne en grundig indføring i plastikkens verden, herunder plastikkens historie, plastiks forskelligartede egenskaber og materialitet, plastiks nedbrydning og kredsløb samt udfordringerne med plastik i naturen, herunder i særdeleshed i havet. Eleverne lærer desuden betydningen af det samfundsfaglige begreb politisk forbruger. Formål Formålet med forløbet er at skabe kritisk refleksion og bevidst handling hos eleverne på baggrund af et konkret samfundsmæssigt og teknologisk eksempel: produktionen og forbruget af plastik. Eleverne lærer, at de har reel mulighed for at gøre en forskel med de valg, de træffer som forbrugere, og at der findes alternativer til brug og smid væk -kulturen. Hvem står bag? Generelle oplysninger om forløbet Målgruppe: 6.-9. klassetrin Varighed: 4 dage (fire lektioner hver dag). I bestemmer dog selv, om I vil gennemføre hele forløbet, eller blot gennemføre et par af temaerne/opgaverne. Sted: Jeres skole og lokalområde. OBS: I skal huske at booke et fysiklokale til temaerne Historien om plastik og Bliv klog på brugen af plastik. OBS: Hvis I har mulighed for at anskaffe grabbers til feltundersøgelsen, vil det være en klar fordel. Elevhæfte: Alle opgaver findes som elevark. Print og udlever arkene til eleverne, så de har dem inden forløbets start. Spørgsmål og opfølgning I er altid velkomne til at kontakte Afdelingen for Bæredygtig Udvikling for spørgsmål, opfølgning og kommentarer på tlf.: 24 85 44 63. Foto: Colourbox Elevark og lærervejledning er udviklet af Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune. 2

PLASTIK FANTASTISK og Fælles Mål Undervisningsforløbet PLASTIK FANTASTISK er et fællesfagligt forløb til udskolingen, og det placerer sig indenfor fagene fysik/kemi, geografi og samfundsfag. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige fokusområde: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Forløbet understøtter flere Fælles Mål indenfor fysik/kemi og samfundsfag efter 9. klassetrin (se nedenfor). Forløbet placerer sig desuden indenfor det tværgående emne innovation og entreprenørskab, da forløbet fokuserer på handling, adfærd, omverdensforståelse og stillingtagen. I finder læringsmål for hvert enkelt tema på de næste sider. PLASTIK FANTASTISK er som udgangspunkt et udskolingsforløb, men kan også gennemføres af 6. klasse. I 6. klasse placerer forløbet sig indenfor natur/teknologi. I kan finde Fælles Mål og læringsmål for 6. klasse bagest i materialet. Fælles Mål for PLASTIK FANTASTISK: Undersøgelser i naturfag (alle naturfagene) formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Jorden og Universet (fysik/kemi) designe og gennemføre undersøgelser om Jordens ressourcer om ressourceforbrug, deponi og genanvendelse Naturgrundlag og levevilkår (geografi) om samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af udnyttelse af naturgrundlaget beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Produktion og teknologi (fysik/ kemi) beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling viden om centrale teknologiske gennembrud Stof og stofkredsløb (fysik/kemi) anvende stoffer hensigtsmæssigt i hverdagen om egenskaber ved materialer og kemikalier Naturgrundlag og levevilkår (geografi) vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget om interesse og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse Privatøkonomi og forbrugeradfærd (samfundsfag) Privatøkonomi og forbrugeradfærd (samfundsfag) diskutere rollen som forbruger beskrive privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder om privatøkonomiske begreber Foto: Colourbox forklare aktuelle konsekvenser af naturgrundlagets udnyttelse Perspektivering i naturfag (alle naturfagene) 3

HISTORIEN OM PLASTIK Formål: Formålet med temaet Historien om plastik er, at eleverne får en forståelse for, at plastik er et relativt nyt materiale, som vi på ganske kort tid - på godt og ondt - er blevet dybt afhængige af. Læringsmål for Historien om plastik: Eleverne kan redegøre for opfindelsen og udbredelsen af plastik Eleverne kan fortælle om og undersøge plastiks egenskaber Eleverne kan bruge og forklare begreberne flammehæmmere, blødgørere og stabilisatorer Eleverne kan eksperimentere med plastik af biomasse Varighed: Fire lektioner. OPGAVEARK: Plast, plast, plast (to lektioner) Start dagen med at se filmene Historien om plastik og Industrien er begejstrede for PCB og diskuter filmenes indhold i mindre grupper. Eleverne kan f.eks. notere, hvilken udvikling plastikmaterialet har gennemgået hvert årti. Eleverne undersøger og udfylder herefter opgavearket Plast, plast plast i mindre grupper. Spørgsmålene på opgavearket hænger ikke nødvendigvis direkte sammen med filmen, men kræver at eleverne tænker sig godt om og søger information på nettet. Eleverne skal blandt andet tænke over, hvorfor vi er så glade for plastik, hvilke egenskaber plastik har, som andre materialer ikke har, og undersøge klasseværelset for plastik og finde genbrugskoder. OPGAVEARK: Forsøg med bioplastik (to lektioner) For mere end 100 år siden opfandt man en metode til at lave plastik af biomasse. Eleverne laver plastik af skummetmælk og eddike (brug opgavearket Forsøg med bioplastik ). Når bioplasten har samlet sig, kan eleverne hive forsigtigt i den og dermed se, hvordan materialet består af lange kæder af sammenfiltret materiale. Dette er en hovedpointe i forhold til plastikkens molekylære sammensætning; plastik består af lange ensartede molekylekæder, der er gentagelser af samme slags molekyle (plastik er en polymer). I kan finde mere baggrundsviden hos DTU, der også står bag opgavearket. Find hele deres opgaveark her: file:///c:/users/b76p/downloads/case_eksperimenthaefte_ex44(100511)%20(7).pdf 4

BLIV KLOG PÅ BRUGEN AF PLASTIK Formål: Formålet med temaet er, at eleverne får en forståelse for, at plastik ikke bare er plastik, men at de forskellige typer plastik har meget forskellige egenskaber. Læringsmål for Bliv klog på brugen af plastik: Eleverne kan differentiere forskellige plasttyper fra hinanden Eleverne kan undersøge og fortælle om plastikkens forskellige egenskaber, materialitet og brug Eleverne kan udføre forsøg med forskellige plasttyper ud fra forsøgsopstillinger Varighed: Ca. fire lektioner. Optakt Inden I kan udføre de fem forsøg med plastiktyper, skal I ud og finde plastikprodukter indenfor de seks forskellige plastikkategorier (PET, PVC, HDPE, LDPE, polypropylen og polystyren). Plastiktyperne har genbrugskoderne 1-6. Koderne står typisk i bunden af produktet. Det giver rigtig god mening at lade eleverne finde plastikprodukterne selv. Der skal kun bruges ét produkt indenfor hver af de seks kategorier, da hver gruppe af elever kun skal bruge et lille stykke af hver plastikprodukt. De forskellige plasttyper findes typisk i: PET (1): Vandflasker PVC (3): Dunke og nedløbsrør HDPE (2): Alle typer af beholdere LDPE (4): Typisk blødt plastmateriale til poser, film og lignende samt nogle beholdere Polypropylen (5): Engangsservice, fødevareemballage og tøj Polystyren (6): Plastikpotter og engangsservice OBS! Polystyren må IKKE være ekspanderet (flamingo), for så har den en helt anden vægt og materialitet. OBS! LDPE en må meget gerne være et hårdt materiale, hvis I kan finde det og eller så kraftigt et materiale som muligt. Vær opmærksom på luftbobler, der kan forstyrrer forsøgene. OBS! Polypropylenen må ikke være tøj, da fibrene i tøjet har en anden densitet. Gå evt. på genbrugskode-jagt i det lokale supermarked eller kiosk, for at få en idé om, hvilke produkter, der er lavet af hvilken plasttype. Se desuden temaets filmklip, der stiller skarpt på mikroplast og plastiks forskellige egenskaber. OPGAVEARK: Fem forsøg med plasttyper Eleverne skal i fysiklokalet og lave fem forsøg med de seks forskellige plasttyper, som de har været ude og finde. Eleverne skal kun bruge et lillebitte stykke af hver plastik (0,5 x 0,5 cm) til forsøgene. Gennem forsøgene skal eleverne kunne koble de forskellige egenskaber, de finder, med de seks plastiktyper (der er facitark til dig som lærer på næste side). Del eleverne i grupper med max fire elever i hver gruppe. Sørg for at have indkøbt olie, acetone osv. til forsøgene (I kan finde de fulde forsøgsopstillinger i elevarkene). OBS! Det er meget vigtigt, at I overholder sikkerhedsreglerne med forsøgene, og at forsøg 4 og 5 laves i stinkskab eller et sted med god udsugning, samt at acetonen holdes langt væk fra åben ild! 5

BLIV KLOG PÅ BRUGEN AF PLASTIK - FACITLISTE 6

PLASTIK OG FORURENING Formål: Via feltundersøgelsen får eleverne øjnene op for, hvor meget affald - herunder især plastik - der ligger rundt omkring. Eleverne får hands-on erfaring med, hvilke affaldstyper, der er de mest almindelige i naturen og arbejder med sortering. Læringsmål for Plastik og forurening: Eleverne kan forklare, hvad problemerne er med mikroplast i fødevarer og i naturen Eleverne kan undersøge et område for affald og analysere den menneskelige adfærd i området ud fra det indsamlede affald Eleverne kan sortere plastikaffald ud fra forskellige kategorier Eleverne kan præsentere og argumentere for deres valg af affaldssortering Varighed: Ca. fire lektioner. OPGAVEARK: Feltundersøgelse: Plastik i naturen Se filmklippene i temaet om plastik og forurening. Klippene handler især om mikroplast, men eleverne skal ud og undersøge plastikken inden den nedbrydes til småbitte partikler. De skal nemlig ud og finde makroplast i naturen og/eller jeres lokalområde. Gå gerne ned til vandet, hvis det er muligt, eller send eleverne ud i fire områder, der er meget forskellige fra hinanden, så I kan sammenligne resultater, når de kommer tilbage. Det kan f.eks. være en park, en strand/sø/havn, en vej/parkeringsplads og en stationsbygning. Eleverne skal fokusere på plastikaffald, men må naturligvis også gerne samle andet affald end, når nu de er i gang. Sørg for at tale med eleverne, når de kommer tilbage og inden de begynder at sortere i affaldet/plastikken. Spørg f.eks. om, hvilke typer affald/plastik eleverne har fundet meget af, hvor affaldet lå, og hvad affaldet siger om adfærden i området. Hvem tror de, har smidt affaldet og hvorfor? Spørg evt. også om, hvor nedbrudt affaldet er, og om eleverne tror, det er smidt for nyligt eller har ligget der længe. Herefter deles eleverne i grupper (hvis de ikke allerede er delt ud), der sorterer affaldet ud fra forskellige kriterier. Se eksempler på sorteringskategorier i elevmaterialet. OBS! Sørg for, at eleverne ikke samler affald med bare hænder, men bruger grabbers eller gummihandsker! En 21-årig ingeniørstuderende præsenterede i 2015 et epokegørende system - The Ocean Cleanup - der ved hjælp af bølge og solenergi vil kunne rense verdenshavene for plastik. Der er altså masser af løsninger på problemet med plastik i naturen! Foto: Ocean Cleanup Project 7

VEJE UD AF PLASTIKFORURENING Formål: Eleverne undersøger og diskuterer plastikforbrug og finder frem til mulige alternativer samt reflekterer over egne forbrugsvaner. Formålet er desuden, at eleverne får øjnene op for, at selvom plastik er et billigt materiale, så er det ikke altid det bedste materiale. Læringsmål: Eleverne kan argumentere for egne holdninger til plastik og indgå i en saglig diskussion omkring plastiks miljøpåvirkning Eleverne kan udregne udvalgte produkters pris per service-enhed Varighed: Ca. fire lektioner. OPGAVEARK: Den politiske forbruger Se filmklippene i temaet Veje ud af plastikforurening og diskuter de mange muligheder, som klippene præsenterer. Måske har eleverne også deres egne ideer til, hvordan plastik kan genbruges og/eller gøres mindre skadeligt for naturen? Herefter tager I fat på opgavearket Den politiske forbruger. En stor del af opgaverne er bundet op på diskussioner og undersøgelser på nettet. I bestemmer selv, om I vil tage diskussionerne i plenum, eller om eleverne sidder i mindre grupper. Udregning af pris per service-enhed I opgavearket skal eleverne udregne produkters pris per service-enhed. At udregne omkostninger på denne måde giver eleverne en mere nuanceret forståelse af en vares værdi. Værdien kan nemlig ikke kun kan udregnes ud fra varens pris - varens holdbarhed må også indtænkes. Hvis eleverne får blod på tanden, kan I sagtens finde og undersøge andre produkter, der laves i både plastik og andet materiale - fx tøj, sko, tasker, møbler osv. Det er ikke sikkert, at det altid vil være plastikmaterialet, der er dyrest per service-enhed men for den pædagogiske pointes skyld, er det sådanne materialer, der er udvalgt i dette opgaveark. Øvelsen er inspireret af begrebet MIPS - Materiale Input per unit of Service. Når man udregner en vares MIPS ses der dog ikke på pris, men på den samlede mængde materialer, der er indgået i fremstillingen og anvendelsen af produktet. Afrunding Eleverne kan med fordel runde dagen af med at præsentere deres overvejelser og diskussioner for hinanden, samt hvad de har lært igennem hele forløbet PLASTIK FANTASTISK. Fotos: Colourbox 8

PLASTIK FANTASTISK med 6. klassetrin Undervisningsforløbet PLASTIK FANTASTISK er som udgangspunkt et udskolingsforløb, men kan også gennemføres af 6. klasser. Gennemføres forløbet af 6. klasse, understøtter det nedenstående Fælles Mål for natur/teknologi: Undersøgelser i naturfag Teknologi og ressourcer Perspektivering i naturfag Teknologi og ressourcer gennemføre enkle systematiske undersøgelser viden om variable i en undersøgelse identificere stoffer og materialer i produkter viden om stoffers og materialers egenskaber og kredsløb beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier viden om centrale interessemodsæt ninger beskrive interessemodsætninger ved produktionsforhold om produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget designe enkle undersøgelser viden om undersøgelsesdesign udvikle enkle produkter viden om udvikling og vurdering af produkter sætte anvendelse af natur og teknologi i et bæredygtigt perspektiv viden om enkle principper for bæredygtighed identificere ressourcebesparende teknologier om enkel miljøvurdering af produkter og produktioner Læringsmålene og forløbet for 6. klasse er som udgangspunkt det samme som for udskolingen, men man kan vælge at vægte det naturfaglige lidt højere og skrue ned for det samfundsfaglige. Eksempelvis kan opgavearket Den politiske forbruger udelades og erstattes af en innovativ proces, hvor eleverne finder på løsninger på plastikforurening. Nedenfor er læringsmålene for de fire temaer listet. De læringsmål, der er mindre vigtige for 6. klasse, er markeret med grå: Læringsmål for Historien om plast: Eleverne kan redegøre for opfindelsen og udbredelsen af plastik Eleverne kan fortælle om og undersøge plastiks egenskaber Eleverne kan bruge og forklare begreberne flammehæmmere, blødgørere og stabilisatorer Eleverne kan eksperimentere med plastik af biomasse Læringsmål for Bliv klog på brugen af plastik: Eleverne kan differentiere forskellige plasttyper Foto: Colourbox fra hinanden Eleverne kan undersøge og fortælle om plastikkens forskellige egenskaber, materialitet og brug Eleverne kan udføre forsøg med forskellige plasttyper ud fra forsøgsopstillinger Læringsmål for Plastik og forurening: Eleverne kan forklare, hvad problemerne er med mikroplast i fødevarer og i naturen Eleverne kan undersøge et område for affald og analysere den menneskelige adfærd i området ud fra det indsamlede affald Eleverne kan sortere plastikaffald ud fra forskellige kategorier Eleverne kan præsentere og argumentere for deres valg af affaldssortering Læringsmål for Veje ud af plastikforurening: Eleverne kan argumentere for egne holdninger til plastik og indgå i en saglig diskussion omkring plastiks miljøpåvirkning Eleverne kan udregne udvalgte produkters pris per service-enhed 9