KOMMUNEPLANEN FOR AALBORG KOM- MUNE SYDVEST SKAL REVIDERES. REVISIO- SVENSTRUP, GODTHÅB, FREJLEV, SØNDERHOLM, NØRHOLM, TOSTRUP, EGHOLM BY OG DET SYDVESTLIGE LANDOMRÅDE. DETTE HÆFTE ER BYRÅDETS INVITATION NEN OMFATTER TIL DEBAT OG PRÆSENTERER ET BUD PÅ DEBATTENS HOVEDSPØRGSMÅL. PÅ BAG- SIDEN KAN DU SE, HVORDAN DU KAN FÅ INDFLYDELSE. DEBAT om Aalborg Kommune SYDVEST Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, september 2001
Aalborg Byråd lægger op til debat om kommunen - udenfor Aalborg, syd for fjorden og vest for motorvejen. Området er først og fremmest et landområde med landbrugs-, grundvandsog rekreative interesser. Men det er også her, at kommunens næststørste bysamfund, Svenstrup, ligger. Hvordan skal byudviklingen foregå i Svenstrup? Skal der bygges et nyt boligområde syd for Runesvinget? Og vest og nord for Godthåb? Hvordan skal den nye nærbanestation indpasses i Svenstrup? Hvad med bymiljøet i de enkelte bydele? Hvilken fremtid har erhvervsområder i de mindre byer? Er der bidrag til en landsbypolitik for Aalborg Kommune? - Det er nogle af de emner, der behandles på de følgende sider. Svenstrup 2004 ÅBNER NÆRBANEN MELLEM LINDHOLM OG SKØRPING, OG BÅDE NÆRBANETOG OG INTERCITYTOG VIL IGEN STOPPE I SVENSTRUP. DER ER IN- GEN TVIVL OM, AT DET BLIVER ET AKTIV FOR NYE BOLIGER OG ARBEJDSPLAD- SER I SVENSTRUP. EN FORTSAT BYVÆKST VIL UNDERSTØTTE DELE AF OMRÅDETS ERHVERVS- VIRKSOMHEDER OG SKABE MERE LIV. MEN MÅSKE KAN DET OGSÅ GÅ UD OVER BYENS CHARME SOM DEN HYGGELIGE STATIONSBY TÆT PÅ STORBYEN. SVENSTRUP-GODTHÅBS ROLLE I KOMMUNENS SAMLEDE UDVIKLING ER TIL DIS- KUSSION. SKAL SVENSTRUP MODTAGE EN BETYDELIG DEL AF AALBORG KOM- MUNES NYE BOLIGER, ELLER SKAL UDVIKLINGEN SKE I FORM AF EN AFDÆMPET VÆKST OG FORNYELSE AF BYEN? Distriktscentret Svenstrup er områdets hovedby med butikker, plejehjem og andre servicefunktioner. Byen er kommunens største udenfor Aalborg. Mens de øvrige byer fortrinsvis er boligbyer med enkelte lokale butikker, spiller Svenstrup i nogen grad sammen med Aalborg både på bolig- og erhvervssiden. Den korte afstand til Aalborg betyder også, at byen på visse punkter har karakter af forstad. Med nærbanen vil byen fra år 2004 opleve en ny æra som stationsby. Hvad er det især, at du sætter pris på - er det Svenstrup som forstad, stationsby eller noget helt andet? Nyt liv til stationsbyen Det oprindelige center ved Godthåbsvej/ Hobrovej har stadig butikker både med dagligvarer og udvalgsvarer. Men centret kan både funktionelt og bymæssigt trænge til et løft - f.eks. forskønnelse af facader og byrum. Samtidig bør centret sammenkædes med den nye station på den anden side af Hobrovej. 2 Forstad til Aalbo ogno Et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt kan være en mulighed for at tage fat på husene og vejarealet i sammenhæng. Som borger i Svenstrup kan du opleve Hobrovej som et problem. Ikke kun på grund af tæt og tung trafik, høje hastigheder og støj - også på grund af synsindtryk fra skilte, flag og husene langs vejen. En ændring af vejens udseende, facader og udearealer vil give byen et smukkere ansigt. Samtidig kan det overvejes om anvendelsesbestemmelserne for arealer langs Hobrovej trænger til ændringer. Også i de enkelte bydele kan karakteren understreges. F.eks. vil en mere markant overgang mellem det centrale byområde og erhvervsområderne fremhæve, at her sker noget andet. Markering kan eksempelvis laves med beplantning eller ændringer i vejens belægning. Efterspørgsel på boliger Svenstrup bærer præg af de sidste årtiers store byggeaktivitet. Store parcelhusområder fylder meget i forhold til den gamle stationsby. Der er fortsat stor interesse for at bygge i Svenstrup. Nærhed til motorvejen, naturkvaliteter og den kommende nærbane giver gunstige vilkår for yderligere byudvikling. Fortsat byvækst? Byen har i dag knap 2.000 boliger. Alene på Svenstruphøj er der plads til ca. 275 nye - og der er også andre ledige arealer. Samtidig kan der i Svenstrup som i andre byer, skabes nye boliger ved at bygge tættere i de eksisterende byområder. Det store spring tages når eller hvis vi tager hul på arealerne syd for Runesvinget. Vi kan også vælge at fastholde Runesvinget som en naturlig og markant afslut- Prognose 2001-2012: 250 nye boliger i Svenstrup 75 nye boliger i Godthåb Nye boliger? Hammerværket - bevaringsværdigt kulturmiljø Erhvervsområde under omdannelse Nye boliger? ning af Svenstrup mod syd. En sådan beslutning skal dog afvejes mod allerede foretagne investeringer i byggemodning. Fra center til boliger En del af Højvangscentret er allerede ændret til boligområde. For at styrke grundlaget for centret i stationsbyen bør vi gøre det samme for resten af området. Den korte afstand til City Syd og det faldende butiksantal peger ikke i retning af behov for mere butiksareal. Det kan dog overvejes, om der fortsat skal være mulighed for en lokalbutik.
rg get helt for sig selv... S ydvest I FREMTIDEN ET BEDRE STED AT BO OG ARBEJDE Fra center til boligområde? Hvordan skabes sammenhæng mellem Svenstrup Ådal og Østerådal? Fastholdelse til idrætsanlæg? Centerudvikling og forskønnelse Et distriktscenter indeholder minimum: dagligvarebutik, daginstitution, skole med overbygning, ældrevenlige boliger, kollektiv trafikbetjening samt kultur- og fritidstilbud. Der skal være område til let industri og/eller industri. Et lokalcenter indeholder minimum: dagligvarebutik, daginstitution, skole, ældrevenlige boliger, kollektiv trafikbetjening samt kultur- og fritidstilbud. Der skal være område til let industri. Hvor placeres den ny station og hvordan skabes sammenhæng til centret? Guldbækken løber som en akse gennem byen og videre til Svenstrup. Hobrovej - en barriere gennem byen I de sidste 20-30 år er der sket en kraftig udbygning med parcelhuse i Godthåbs østlige og sydlige del. Men der findes sta- Udbygning syd for Runesvinget slører Svenstrups markante byafgrænsning, og vejen kan blive en ny barriere igennem byen. dig dele af det historiske miljø fra Industribyen Godthåb. Hammerværket Byrådet mener, at Svenstrups rolle som hovedby i sydvest-området skal støttes. Men skal det ske gennem byvækst eller omdannelse? Svenstrup har mange leje- og andelsboliger i 11/2 etage, men mangler byen boliger i 1 etage til f.eks. ældre aldersgrupper? Der skal ses nærmere på de store arealer til nye boliger i både Svenstrup og Godthåb. Nogle skal evt. tages ud af planen. Bør de udlagte boligarealer syd for Runesvinget udtages, så vejen afgrænser Svenstrup mod syd? Hammerværkets oplevelsesværdi skal bevares. FORNYELSE AF SVENSTRUPS CENTER Byrådet mener, at centret i Stationsbyen skal styrkes. Det trænger til fornyelse og forskønnelse af både bygninger og gaderum. Der skal skabes en sammenhæng mellem centret og den kommende station. Skal resten af Højvangscentret også omdannes til boligområde? står som et enestående eksempel på et tidligt industrianlæg, og det er nu udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i regionplanen. Den kommende planlægning skal BYERNES TRAFIK OG VELKOMST Byrådet mener, at forholdene omkring Hobrovej som trafikal barriere gennem Svenstrup skal forbedres. Placeringen af Svenstrup Station skal fastlægges, og nærbanens betydning skal vurderes. Indfaldsvejene bør forskønnes med smukkere vejrum, bygningsfacader og udearealer. sikre områdets oplevelsesværdi. Byen og landskabet Godthåb Grænser for vækst? Svenstrup omgives af et smukt kuperet Godthåb og Svenstrup er i dag næsten Også i Godthåb er der udlagt store area- landskab. Guldbækkens snoede forløb er vokset sammen. Når det handler om by- ler til nye boliger både nord, syd og vest med til at give midtbyen identitet. Tilsva- udvikling, er vi nødt til at se de to byer i en for byen. rende er udsigten over bakkerne mod syd tæt sammenhæng. en kvalitet for boligerne på Svenstruphøj. Landskabet er ikke alene flotte udsig- Der er i dag knap 600 boliger i Godt- Godthåb har status som lokalcenter på håb, men indenfor de udlagte arealer er trods af den korte afstand til distrikts- der plads til yderligere 1.400 nye. Kom- ter, det har også stor betydning for frilufts- centret Svenstrup. Byen har både daglig- munens boligprognose forventer en årlig liv, legemuligheder m.m. varebutik, skole, daginstitutioner og kirke. byggeaktivitet på 5-6 boliger i Godthåb. Ved den fortsatte byudvikling er det Sammenholdes dette med arealudlægge- vigtigt at forholde sig til de store land- Identitet og bymiljø ne rækker det til ca. 230 år. Det giver an- skabsformer og til sammenhængen mel- Som i Svenstrup er naturen i og omkring ledning til en nærmere vurdering af, hvilke lem landskabet udenfor byen og de Godthåb i høj grad karaktergivende. arealer der bør tages ud af planen. grønne områder i byen. 3 SMUKKE LANDSKABER Landskabet i og omkring byerne giver oplevelser og identitet. Der skal skabes bedre sammenhænge mellem landskabet i og udenfor byen. Adgangen til de rekreative områder skal forbedres.
Attraktive byer og landsbyer i sydv AT BO I EN MINDRE BY ELLER LANDSBY ELLER UDE PÅ LANDET ER FORBUNDET MED EN SÆRLIG LIVSFORM. MAN FRAVÆLGER STORBYEN TIL FORDEL FOR DET NÆRE MILJØ OG ACCEPTERER FÆRRE TILBUD. ALLIGEVEL ER DER TING, DER SKAL VÆRE DER. SYDVEST-OMRÅDETS BYER OG LANDSBYER SPILLER HVER ISÆR EN ROLLE FOR LANDDISTRIKTETS SERVICEFORSYNING. SAMTIDIG ER DE ATTRAKTIVE BOLIGOM- RÅDER. ISÆR OM FREJLEV ER DER EN BETYDELIG INTERESSE. SAMMEN MED NATUREN OG ET OVERSKUELIGT NÆRMILJØ HAR NÆRHEDEN TIL AALBORG MED- FØRT STOR BYGGEAKTIVITET. MÅSKE SKAL FREJLEV I FREMTIDEN HAVE EN MERE BETYDENDE ROLLE I AALBORG KOMMUNES BYMØNSTER? FOR LANDSBYERNE KAN DET VÆRE AKTUELT AT UDFORME EN EGENTLIG LANDSBYPOLITIK, DER KAN VÆRE MED TIL AT UNDERSTØTTE BYERNES KVALITE- TER, REKREATIVE VÆRDIER M.M. Ca. 11.000 indbyggere Heraf bor 84 % i byerne og 16 % i landområderne. SØNDERHOLM lokalcenter dagligvarebutik, skole, børneinstitution, kirke m.m. 835 indbyggere pr. 1.1.2001 NØRHOLM bevaringsværdig landsby kun begrænset vækst for ikke at tilsløre landsbykarakteren dagligvarebutik, skole, børneinstitution, kirke m.m. 233 indbyggere pr. 1.1.2001 Frejlev På kanten af et bakkedrag ligger Frejlev med attraktive boligområder og en storslået udsigt mod nord over fjorden og de lave engarealer. Syd for byen er der bakker og skovbevoksning. Omkring Svenstrupvej er dette landskab trukket med ind i byen. Frejlev har gennem de senere år oplevet en betydelig tilflytning, og efterspørgslen på boliggrunde er fortsat stor. Der er i dag tæt ved 700 boliger i Frejlev, og frem til 2012 ventes bygget yderligere 180 nye. Frejlev er lokalcenter med skole, daginstitution, kirke og dagligvarebutik. Tilflytningen og den fortsatte interesse for at bo i Frejlev giver anledning til at se nærmere på byens rolle i kommunens samlede ud- Nybyggeri i Frejlev 4 Sønderholm vikling. Måske er der på sigt basis for at Sønderholm består hovedsageligt af et byen får status som distriktscenter. traditionelt parcelhusområde nord for I det nye boligområde mod Ny Nibevej Nibevej. Syd for vejen ligger kun kirken og er der store grunde med mulighed for enkelte andre bygninger. dyrehold. Ellers består bebyggelsen i I byens østlige del er der fortsat gårde Frejlev især af parcelhuse. Der er behov med landbrugsdrift. Sønderholm fremtræder som et harmonisk og velfungerende for et mere varieret boligudbud - bl.a. for at ældre borgere kan blive i byen. bysamfund. Mange af Frejlevs beboere oplever trafikale tryghedsproblemer omkring Nibevej. og daginstitution. Ligesom Godthåb og Byen har dagligvarebutik, kirke, skole Derfor arbejdes der i øjeblikket med trafik- Frejlev er Sønderholm lokalcenter. og miljøforbedringer i byen. Løsningen skal samtidig være med til at forbedre bymiljøet. Selvom byen har et tiltalende og varieret landsbymiljø, er der ikke et klart defineret centrum, en plads e.l. Måske kan området ved den gamle kro indrettes på en ny måde og fungere som byens torv. I en del af den tidligere grusgrav i den vestlige del af Frejlev skal et naturgenopretningsprojekt åbne mulighed for at udvikle et rekreativt område, der kan få stor betydning for byen. Frejlev har markeret sig som Giftfri By. Borgerne har på eget initiativ gjort en særlig indsats for at gøre byen sprøjtefri. Lokale erhverv Både Frejlev og Sønderholm har ligesom Svenstrup-Godthåb områder til lokale erhvervsformål. Læs om erhvervsområderne på side 8-9. Landsbyerne Nørholm og Tostrup rummer som områdets mindre landsbyer nogle særlige kvaliteter. Hver for sig er de harmoniske og velfungerende landsbysamfund. Nørholm mellem de to morænebakker på kanten af det flade engareal kendetegnes ved en storslået udsigt over fjorden. TOSTRUP bevaringsværdig landsby kun begrænset vækst for ikke at sløre landsbykarakteren GODTHÅB lokalcenter potentiel vækstby dagligvarebutik, skole, børneinstitutioner, kirke, ældreboliger, idrætsanlæg m.m. 1.489 indbyggere pr. 1.1.2001 Flere af de oprindelige gårde er bevaret og bidrager positivt til landsbymiljøet. Også den gamle vejstruktur er næsten intakt. Trods sin størrelse har byen skole og dagligvarebutik. Der er igangsat et helhedsorienteret byfornyelsesprojekt i Nørholm, som bl.a. indebærer fornyelse af forsamlingshuset. I modsætning til Nørholm ligger Tostrup i bunden af en dalslugt. Hasseris Å s smukke forløb i nord-sydlig retning og store bevaringsværdige træer giver landsbyen et fint miljø. Byens struktur og samspillet mellem husene og landskabet ud-
est-området S ydvest I FREMTIDEN EGHOLM BY landsby enestående udflugtsmål FREJLEV lokalcenter potentiel vækstby dagligvarebutik, skole, børneinstitution, kirke, ældreboliger, idrætshal m.m. 2.087 indbyggere pr. 1.1.2001 SVENSTRUP distriktscenter potentiel vækstby butikscenter, 2 skoler, børneinstitution, kirke, ældreboliger, plejehjem, idrætsfaciliteter m.m. 4.656 indbyggere pr. 1.1.2001 gør et bevaringsværdigt hele. Der er også flere mindre, spredte bebyggelser i sydvest-området, som hver for sig rummer kvaliteter. Nørholm Enge, Restrup Enge, Restrup, Store Restrup, Klitgårds Fiskerleje, Mellemholm, Nyrup og Egholm By. Byrådet ønsker at bevare de mindre bysamfund og deres funktioner. De skal ikke udvikles gennem byvækst, men der skal kunne ske en minimal byudvikling tilpasset den enkelte bys struktur. Der kan også være behov for andre indsatser for at fastholde byerne som attraktive og aktive samfund. En landsbypolitik med mål for bosætning, levevilkår og rekreative værdier m.v. kan være en idé. Hvordan mener du, at landsbyerne i Sydvest-området kan bidrage til en egentlig landsbypolitik for Aalborg Kommune? og hvad bør indgå i landsbypolitikken? Egholm Egholms placering midt mellem to byområder gør øen til et helt specielt udflugtsmål i storbyen, der ikke findes tilsvarende i andre landsdele. Oprindeligt bestod bebyggelsen af en klynge landbrugsejendomme, men med tiden er der kommet parcelhuse, kursuscenter og pensionat. Ved færgelejet mod øst ligger øens gæstgiveri Kronborg. Byrådet vil vurdere i hvilket omfang de rekreative interesser kan udvikles. Det skal selvfølgelig ske under hensyn til øboernes interesser, og uden at øens særlige naturkvaliteter ødelægges. En af kommuneplanens tidligere arealreservationer til en 3. Limfjordsforbindelse gik over Egholm. Denne reservation er ikke længere aktuel. Sommerhusområder De to bebyggelser Bjerrelund og Nørholm Skov er udlagt til sommerhusområder. Bjerrelund er det største. Områdets vestlige del er næsten fuld udbygget, mens der fortsat er et stort ubebygget område i 5 den østlige del. I tilknytning til sommerhusområdet ligger Klitgårds Fiskerleje med forskellige rekreative muligheder. Sommerhusområdet Nørholm Skov er udstykket, men endnu ikke fuldt udbygget. Byrådet vurderer ikke, at der er behov for yderligere areal til sommerhuse. Men måske er der behov for reguleringer indenfor de eksisterende områder. Den kommende planlægning skal også se nærmere på Klitgårds Fiskerleje - tilkørslen og rastepladsen kan måske forbedres. Det åbne land Udenfor byerne har størstedelen karakter af traditionelt landbrugsområde med spredt bebyggelse. Netop i den sydvestlige del af kommunen er der store arealer, hvorpå der enten er eller skal plantes skov. Det hænger sammen med, at der også er store vandindvindingsinteresser. I hovedparten af området er der ingen naturlig beskyttelse af grundvandet. På baggrund af vandinvindingsinteressen vedtog byrådet i 2000 en helhedsplan for brugen af arealer mellem Drastrup, Svenstrup og Frejlev. Gennem aktiv arealsikring søger man at beskytte grundvandet. F.eks. ved opkøb, omlægning af landbrugsjord til vedvarende græsningsarealer og ny skov, oprydning af affaldsdepoter, kampagner, information m.m. Kommuneplanrevisionen skal følge op på denne planlægning. Læs mere om landskabet på næste side. FREJLEVS FREMTID Der planlægges fortsat for byudvikling i Frejlev og Svenstrup-Godthåb, mens byrådet kun forventer minimal tilvækst i de øvrige bysamfund. Det er aktuelt at se nærmere på Frejlevs status i kommunens bymønster. Hvilken rolle mener du, byen skal spille i kommunens samlede udvikling? Måske skal det næste boligområde i Frejlev indrettes med boliger for ældre? Frejlev mangler et egentligt midtpunkt, et torv eller andet, der markerer centrum. Det kan f.eks. være i området ved den gamle kro eller har du andre idéer? LANDSBYERNES UDVIKLING Byvæksten skal tilpasses den enkelte by, både i omfang og karakter. En landsbypolitik med mål for bosætning, levevilkår og rekreative værdier m.v. kan være med til at sikre landsbyernes særlige kvaliteter. Hvad mener du skal indgå i en landsbypolitik for Aalborg Kommune? Landsbymiljøerne bør ofres særlig opmærksomhed både når det gælder nybyggeri og vedligeholdelse af bygninger og beplantning. En bevarende lokalplan for Nørholm er under udarbejdelse. SOMMERHUSOMRÅDERNE Byrådet mener ikke, at der skal udlægges nye arealer til sommerhuse i sydvest-området. Den kommende planlægning skal afdække, om der er behov for reguleringer i sommerhusområderne.
Fjorden og bakkerne OMKRING STORBYERNE HAR DET ÅBNE LAND EN ANDEN FUNKTION END I UDKANTSOMRÅDERNE. DER ER MANGE FLERE OM AT BRUGE LANDSKABET END I DE MERE TYNDT BEFOLKEDE EGNE, HVOR LANDBRUGSINTERESSERNE ER DE PRIMÆRE. MEN OGSÅ ANDRE AREALINTERESSER ER AKTUELLE. HENSYNET TIL NATURBESKYTTELSE, GRUNDVANDSSIKRING OG BYVÆKST KAN OFTE TILGODE- SES PÅ SAMME TID. MEN SOMMETIDER ER INTERESSEKONFLIKTER UUNDGÅ- ELIGE, OG DER MÅ PRIORITERES. Klitgårds Fiskerleje synliggørelse af fjorden manglende forbindelse KLITGÅRDSKILEN forbindelse fra det gamle fiskerleje Klitgård ind gennem Aalborg i dag overvejende landbrugsdrift vigtige biotoper og beskyttede naturtyper manglende forbindelse rekreativt genopretnin i gammel g Sønderholm Plantage man forbi Varieret landskab Landskabet syd for fjorden har karakter af bølgende bakkeland, der gennemskæres af dybe dale. Der er mange småskove og efterhånden som kommunens skovrejsningsplaner realiseres, vil der også komme større skovområder. Guldbækken og Hasseris Å snor sig gennem området, og langs Limfjorden breder de lave engarealer sig foran kystskrænterne. Fjordkysten åbner sig med vidt udsyn over de åbne enge vest for Aalborg, og fjordlandskabet har stor rekreativ og biologisk værdi. Hvert forår og efterår er der store fugletræk vest for Egholm, og fug- Hasseris Å ved Svenstrup Skov ved Frejlev lene fouragerer på engene og de lavvandede fjordområder. Landskabet har stor værdi for områdets små og store byer. Flotte udsigter, attraktive muligheder for bosætning og for friluftsaktiviteter ved fjorden eller i skoven er nogle af sydvest-områdets væsentligste kvaliteter. Landskabet i sig selv og overgangen mellem byen og det åbne land har betydning for, hvordan vi oplever det enkelte sted. Dette skal der tages hensyn til i den kommende planlægning. F.eks. ved at sikre at landskabstrækkene understreges og synliggøres. 6 Grønne kiler og forbindelser Byrådet har vedtaget et grønt katalog med generelle mål for landskabet og de grønne områder. Nu skal kataloget følges op med en revision af kommuneplanens rammer, hvor det grønne indarbejdes. I sydvest-området udgør Klitgårdskilen, Drastrupkilen og Østeråkilen sammenhængen mellem de grønne områder, og de rækker helt ind til Aalborg. Indenfor kilerne er der både biologiske og naturvidenskabelige interesser, historiske gravhøje og bopladser, fredskov m.m. Byrådet vil bevare og forbedre de grønne kiler. Ad stier skal det være muligt at komme til og gennem områderne. Samtidig skal grønne forbindelser skabe sammenhæng mellem kilerne. Disse mål er endnu ikke nået. Klitgårdskilens stistrækninger er stadig usammenhængende, og Dastrupkilen mangler en egentlig sti mellem Aalborg by og Drastrupområdet. Nye skove Hasseris Å DRASTRUPKILEN sammenbinder den højtliggende Dr Skov fra Sønderholm Plantage over Hasseris Enge til Skovbakken Området har en del små skove og plantager. Dertil kommer mange læhegn, som er med til at forme landskabet og understrege terrænformerne. Der er skabt et nyt udflugtsmål for kommunens borgere med mere end 200 ha. ny skov sydvest for Frejlev. For at beskytte drikkevandet og for at opfylde byrådets mål om at fordoble kommunens skovareal er der i områdets øst-
S ydvest I FREMTIDEN etablering af fjordpark manglende forbindelse gsprojekt rusgrav glende ndelse astrup boligområde udtages af hensyn til landskabet nye skovrejsningsområder Guldbækken synliggørelse af Hammerværket lige del yderligere udlagt store arealer til skovrejsning. De nye skove skal først og fremmest plantes på morænebakkerne for at forstærke landskabets former. Disse skove vil give nye rekreative muligheder, men de begrænser også mulighederne for byudvikling og andre arealanvendelser. Især ved Frejlev, Godthåb og Svenstrup kommer skoven tæt på. manglende forbindelse mellem Svenstrup Ådal og Østerådal Østerå ØSTERÅKILEN sammenhængende forløb langs Østerå fra Lindenborg Ådal ind i Aalborg jernbane, motorvej og højspændingsledninger præger dalens landskabelige udtryk der er planer om genslyngning af åen og rekreative forbindelseslinier åen og de ferske enge er hjemsted for et varieret plante og dyreliv I og omkring byen Ikke kun storbyen har brug for rekreative åndehuller. Også i de mindre bysamfund har de grønne områder stor betydning som lokale fritidsområder. Nærheden til attraktive grønne områder er også væsentlig for vores bosætningsvalg. I både Svenstrup, Godthåb, Frejlev og Sønderholm er der udlagt rekreative områder. Men også byernes boligområder, vejene og de private haver indgår i den grønne helhed, der visse steder har behov for forbedringer. Beplantning langs indfaldsvejene og en mere aktiv brug af beplantning til udformning af byrum er nogle af mulighederne. I mange byer er det omkringliggende landskab trukket med ind i byen. F.eks. som i den sydlige del af Frejlev med skovbevoksningen omkring Svenstrupvej. Til- 7 svarende går Guldbækken som et grønt bånd gennem Godthåb. Ofte er der dog problemer eller mangler i forhold til at få skabt de fornødne sammenhænge gennem byerne. I Svenstrup snor Guldbækken sig smukt gennem et grønt område. Men der er en udfordring i at skabe en sammenhæng mellem dette grønne område og Østerådal øst for banen. Den kommende planlægning skal bl.a. se nærmere på, hvordan det kan løses. Andre vigtige temaer i den kommende planlægning er at sikre et positivt samspil mellem byerne og landskabet, at sikre byernes rekreative arealer og sammenhængen mellem de grønne områder i og udenfor byen. Limfjorden Limfjorden giver mange rekreative muligheder for lystsejlere, ro-, kano- og kajakklubber, windsurfere, søspejdere, lystfiskere m.m. Herudover anvendes fjorden som mål for gåture, motion, udflugter m.fl. Egholm spiller en vigtig rolle som udflugtsmål på grund af øens enestående natur og nærheden til Aalborg. Byrådet mener, at det er vigtigt at fastholde og understøtte øens naturkvaliteter. Vindmøller Der er 3 vindmølleparker i området - Nørholm Enge, Nibe og Nyrup. Aalborg Kommune er i øjeblikket ved at sanere områdets vindmølleparker. Vindmøllepark Nibe ved Klitgård udgår. På grund af den sårbare natur og landskabsbilledet som helhed er det en fordel, at de markante møller er fjernet fra kysten. De øvrige 2 vindmølleparker fastholdes. BYERNE OG LANDSKABET Byrådet arbejder på at bevare og forbedre eksisterende naturområder, og skabe nye gennem naturgenopretning og skovrejsning m.m. Byrådet ønsker at bevare det uforstyrrede, åbne og flade englandskab. Revisionen af kommuneplanen skal være med til at sikre de grønne kiler. Der skal skabes økologiske sammenhænge og variation mellem naturtyperne. Der skal tages hensyn til afgrænsningen mellem by og land ved planlægning og bebyggelse. Fjordudsigten skal sikres som en af områdets store kvaliteter. FRILUFTSLIV Byrådet ønsker et rekreativt stinet, der forbinder de grønne områder i byerne med naturområderne i det åbne land. Det rekreative stinet skal gøre det lettere at færdes i det bynære landskab. Byrådet ønsker at fordoble kommunens skovareal og skabe nye udflugtsmål i sydvest-området. Hasserisskoven kunne med fordel udvides, så der skabes mulighed for en rundtur i skoven. MANGE INTERESSER Der skal prioriteres mellem de mange interesser som byvækst, landbrugsdrift, grundvandsbeskyttelse, rekreative interesser m.m.
Store og lokale erhvervsområder ERHVERVSOMRÅDERNE I SYDVEST-OMRÅDET SKAL UDGØRE ET AKTIV I KOMMU- NENS SAMLEDE ERHVERVSSTRUKTUR. I DAG ER DER EN TENDENS TIL, AT INVE- STERINGERNE SØGER MOD AALBORG. EN PLACERING I LANDSDELSCENTRET, VED HAVNEFRONTEN ELLER UNIVERSITETET ER EN STÆRK KONKURRENCE- PARAMETER. I SVENSTRUP-GODTHÅB ER DER MULIGHED FOR MANGE FORSKELLIGE VIRK- SOMHEDSTYPER, TÆT PÅ MOTORVEJ OG SMUK NATUR. SPØRGSMÅLET ER, OM DET PÅ LÆNGERE SIGT ER TILSTRÆKKELIGT - ELLER OM DER BØR TEGNES EN KLARERE PROFIL AF DE ENKELTE ERHVERVSOMRÅDER OG DERES SÆRLIGE KVALITETER. Nørholm Egholm Erhvervsområderne Der er mange arbejdspladser på virksomhederne i Svenstrup. De ledige arealer markedsføres på lige fod med øvrige erhvervsarealer i Aalborg Kommune. Svenstrup Nord Området ved Gøl Pølser er udlagt til let industri. Det er udviklet langs Hobrovej, omkring et af Svenstrups ældre erhvervsområder. En del af området er ved at ændre karakter fra produktion til lettere erhvervstyper. I den nyere del af Svenstrup Nord omkring Marathonvej og Atletikvej er der i dag mange forskellige virksomhedstyper. Erhvervsområdet er let tilgængeligt, med stor synlighed og facadeerhverv langs Hobrovej. Mange af virksomhederne her har udnyttet lokaliteten til præsentable Erhvervsbygninger i Flødalen bygninger og grønne forarealer, men visse steder er der brug for et løft. Der er mulighed for, at en evt. kommende Vestvej tilsluttes Hobrovej nord for området og derfra fortsætter videre til motorvejen. En sådan løsning vil forbedre områdets tilgængelighed yderligere. Svenstrup Stationsby Området omfatter udelukkende mejerivirksomheden Arla Food s anlæg og er udlagt til egentlig industri. Der er fortsat mulighed for en vis udbygning indenfor området. Virksomheden ligger tæt på et boligområde, og produktionen skal foregå under hensyntagen hertil. Svenstrup Syd I den sydlige del af Svenstrup by ligger der langs Hobrovej en række mindre og mellemstore virksomheder, især indenfor produktion og engroshandel. Ligesom i Svenstrup Nord er der her facadeerhverv med bygninger og grønne forarealer, hvoraf nogle kan bruge en forskønnelse. Flødalen 8 Sønderholm Godthåb - lokal industrihistorie - ligger naturskønt Flødalen er et af kommunens mest velbeliggende erhvervsområder - naturskønt og tæt på motorvejen. Det er et af de områder, hvor kommunen ved salg af erhvervsgrunde stiller krav til bygningers placering, arkitektur m.m. De virksomheder, der allerede har etableret sig på facadegrundene mod Hobrovej, præsenterer sig med bygninger af høj arkitektonisk standard. Udearealerne er grønne og visuelt sammenhængende. For yderligere at beskytte grundvandet skal Flødalens anvendelsesmuligheder ændres, så de retter sig mere mod liberalt erhverv og produktion, der ikke indebærer nogen forureningsrisiko. Byrådet vurderer ikke, at ændringen giver problemer for de virksomheder, der allerede er i området. Godthåb Nord Området omkring Hammerværket er udlagt til let industri. De helt særlige kvaliteter i dette bygningskompleks gør det attraktivt for f.eks. liberale erhverv o.a. kontor- og servicevirksomheder. Frejlev Svenstrup Hovedparten af bebyggelserne er ældre fabriksbygninger, hvoraf enkelte har kulturhistorisk værdi og bør bevares. Amtet har udpeget Godthåb-Hammerværk som værdifuldt kulturmiljø. Det betyder, at den kommende planlægning i området skal sikre områdets oplevelsesværdi. Landskabet og forbindelsen med Guldbækken og Ådalen giver fine betingelser for et attraktivt erhvervsområde. Resten af området ved Tostrupvej bør på sigt omdannes til blandede bolig- og erhvervsformål. Godthåb syd Ved Runesvinget er et mindre område udlagt til let industri. I området ligger bl.a. en autolakerer, og der er endnu en vis
Svenstrup Nord - stor tilgængelighed - stor synlighed - stationsnærhed - facadevirksomheder S ydvest I FREMTIDEN Flødalen - stor tilgængelighed - stor synlighed - ligger naturskønt - æstetik - miljøprofil rummelighed. Det ligger tæt på større boligområder og i forlængelse af centerområdet, hvor der bl.a. er dagligvarebutik, privatskole og daginstitution. Frejlev I den gamle grusgrav i Frejlev ligger tre større virksomheder, der har miljømæssig betydning for omgivelserne. Mellem Frejlev og Drastrup udenfor de etablerede erhvervsområder har Frejlev Cementstøberi en større produktion. Der planlægges ikke for en udvikling af dette område med yderligere aktiviteter. Sønderholm I Sønderholm er et mindre område omkring Vestervej udlagt til erhvervsformål. Det er fuldt udbygget. Området har ikke udkørsel til Ny Nibevej, hvorfor trafikken hertil skal gennem byen. I byens østlige del er der områder udlagt til blandet bolig og erhverv. Her er der flere mindre håndværksvirksomheder Svenstrup Stationsby - central beliggenhed Svenstrup Syd - stor synlighed - stationsnærhed - facadevirksomheder og samtidig gårde, der drives landbrugsmæssigt. Egholm På Egholm er der mindre virksomheder, der er medvirkende til at øen kan fungere som lokalsamfund. Et lille område omkring Egholm Vestergaard er udlagt som lokalt erhvervsområde. Her er der kursuscenter og pensionat. Ellers er det på Egholm som i landsbyerne en blanding af boliger og håndværk, som planlægningen lægger op til. Erhverv i landsbyerne I de fleste landsbyer fungerer landbrug, mindre håndværksvirksomheder og butikker, liberale erhverv og privat service imellem boliger. Erhvervsaktiviteterne er med til at give landsbyerne liv. De skal fortsat kunne fungere og udvikles under hensyn til det enkelte bysamfund. Men byrådet 9 ønsker ikke at udlægge deciderede erhvervsområder i landsbyerne. Butikker eller ej Amtet har på forhånd fastsat de overordnede rammer. I Svenstrup, Godthåb, Frejlev og Sønderholm kan planlægges for dagligvarebutikker op til 3.000 m 2 og udvalgsvarebutikker op til 1.000 m 2. I landsbyerne kan etableres butikker op til 750 m 2, dog kun 200 m 2 for udvalgsvarer. Byrådet vil i den kommende planlægning afgrænse de områder, hvor der må være butikker. Der skal også sættes rammer for butiksstørrelsen de enkelte steder. I en del af erhvervsområderne ved Hobrovej kan planlægningen åbne mulighed for butikker med biler o.a. pladskrævende varegrupper. Fremtidens erhverv Virksomhedsstrukturen er under forandring, i Nordjylland som i resten af landet. En stadig større del af arbejdspladserne findes indenfor serviceerhverv, administration, handel og højteknologi spiller en betydelig rolle i Aalborgs erhvervsstruktur. Der tales om at øge antallet af kontorarbejdspladser indenfor en afstand af 500 m fra nærbanestationer. Spørgsmålet er, hvad det betyder for Svenstrup. De nye virksomhedstyper stiller nye krav til erhvervsarealer og til byernes indretning i det hele taget. Og virksomhedernes miljøpåvirkninger er af en anden type end tidligere. Planbestemmelserne er de fleste steder udformet med henblik på produktionsog industrivirksomheder. Vi vil i den kommende planlægning se nærmere på om de enkelte områders bestemmelser skal revideres. FREMTIDSSIKREDE ERHVERVS- OMRÅDER Hvordan får vi erhvervsarealerne mere i spil? Hvordan markeres en profil for erhvervsområderne i sydvest-området? Smukke erhvervsområder er titlen på en lille pjece som Aalborg Kommune har udgivet for at inspirere virksomheder med en fremtrædende placering i bybilledet. Hvad kan der gøres i sydvest-områdets erhvervsområder? ERHVERVSOMRÅDER FORANDRES Gamle industriområder omdannes til lettere virksomhedstyper eller boliger. Hvordan forholder man sig til denne proces i Svenstrup-Godthåb? Hammerværkets oplevelsesværdi skal sikres. På sigt kan erhvervsområdet i Godthåb Nord tænkes ændret til blandet bolig og erhverv. I Flødalen må der ikke placeres virksomheder, der udgør en risiko for forurening grundvandet. Skal der i alle lokalcentrene være udlagt ledige erhvervsarealer til placering af nye virksomheder? HVOR SKAL BUTIKKERNE VÆRE? Byrådet vil gennem den kommende planlægning fastlægge, hvor der må være butikker og hvor store de må være.
Trafikkeni sydvest DE STØRSTE OG MEST TRAFIKEREDE VEJE GENNEM OMRÅDET ER HOBROVEJ OG NY NIBEVEJ. DER ER FOR TIDEN FLERE STØRRE TRAFIKPROJEKTER PÅ TEGNEBORDET. ENKELTSTÅENDE PROJEKTER SOM DOG PÅVIRKER HINANDEN INDBYRDES. DISSE PROJEKTER ER NÆRMERE BESKREVET I DET FØLGENDE. I FORBINDELSE MED ETABLERING AF AALBORG NÆRBANE SKAL DET AFKLARES, HVOR DEN KOMMENDE NÆRBANESTATION I SVENSTRUP BEDST KAN PLACERES, OG HVAD DEN BETYDER FOR OMRÅDET. Hvis denne løsning vælges, vil det forbedre tilgængeligheden til Svenstrup. Den forventes også at kunne aflaste Hobrovej gennem byen, da flere bilister vil vælge at fortsætte længere på motorvejen fremfor gennem byen. Flere nye veje Kommuneplanen har i mange år reserveret areal til nye veje mellem Skipper Clements Vej - Godthåb og Skipper Clements Vej - Drastrup. Reservationerne fastholdes for at sikre mulighed for vejbetjening af fremtidige udviklingsområder for bolig og erhverv i Svenstrup-Godthåb. Toget stopper igen Fra årsskiftet 2003/2004 åbner Aalborg Nærbane mellem Lindholm og Skørping, og det bliver igen muligt at tage med tog til/fra Svenstrup. Nærbanen vil blive betjent med både nærbanetog og Intercitytog. Der bliver to afgange i hver retning i timen. Der skal derfor laves et nyt standsningssted med perroner, P-pladser, cykelparkering, til-/frakørsler, parker og rejsanlæg og busholdeplads. Det er ikke planen at bruge den gamle stationsbygning. Med et parker og rejs-anlæg ved Svenstrup Station skal det gøres nemmere at kombinere togrejsen med bil og cykel. For at få flere til at bruge den kollektive trafik skal samspillet mellem bus og nærbane forbedres. Den kommende planlægning skal afklare, hvor stationen skal ligge, hvordan den skal udformes, og hvordan infrastrukturen omkring stationen løses. Umiddelbart mener vi, at den bedste løsning er i tilknytning til centeret, hvor der evt. gives mulighed for et par butikker eller erhverv i tilknytning til stationen. Her imellem standser toget Stationen og centret skal sammenkædes Parkering? Busholdeplads? Parkering? Centret og stationen kunne knyttes sammen med et torv. Stationens placering skal også ses i sammenhæng med, at Banestyrelsen på sigt vil øge hastigheden for nogle af togene til 180 km/t. Dette kræver en niveau- En Vestvej? Der er gennem tiden drøftet mange løsninger for en 3. Limfjordsforbindelse. Tilbage står der i kommunen to muligheder - en østlig paralleltunnel ved Limfjordstunnelen og en vestlig forbindelse ved Lindholm. Men kommuneplanen vil fortsat reservere areal, der gør det muligt at kombinere en eventuelt kommende Vestvej med en 3. Limfjordsforbindelse over fjorden og en tilslutning til motorvejen ved rasteplads Limfjorden. Kønne indfaldsveje Tidligere var overgangen mellem land og by ofte tydelig og naturligt markeret. I dag er byernes erhvervsområder ofte vokset ud i det åbne land med et utilsigtet rodet indtryk som resultat. Både vejens udformning, de tilgrænsende arealer og funktionerne langs vejen har betydning for, hvordan man oplever byen. Kedelige eller uskønne indfaldsveje giver et forkert indtryk af byen. Den kommende planlægning skal derfor forholde sig til, hvordan byerne præsenterer sig, og om der er behov for ændringer og forskønnelse. 10 Køreplan 2004 Nærbanetog kommer til at køre på alle hverdage i dagtimerne. I den øvrige tid betjenes nærbanestationerne alene med intercitytog. Nedenfor ses et eksempel på en køreplan. Skørping-Lindholm København/Århus Hobro 07 Arden 16 Skørping 22 54 Støvring 28 00 Svenstrup 34 08 Skalborg 39 13 Kærby 41 16 Aalborg ank. 44 20 Aalborg afg. 47 21 Aalborg Nord 50 23 Lindholm 53 27 Lindholm-Skørping IC Nærbane IC Nærbane Lindholm 15 42 Aalborg Nord 18 45 Aalborg ank. 21 48 Aalborg afg. 24 51 Kærby 27 54 Skalborg 29 57 Svenstrup 34 03 Støvring 41 10 Skørping 47 17 Arden 53 Hobro 03 København/Århus
S ydvest I FREMTIDEN fri skæring mellem Dall Møllevej og banen, hvilket får betydning for vejene i området omkring stationen. Busserne tilpasses I forbindelse med åbningen af Svenstrup Station er der planer om at tilpasse bustrafikken, så der opnås den bedste udnyttelse af busserne. Byrådet er ved at lave en kollektiv trafikplan, som man regner med er klar i foråret 2002. Trafikplanen vil indeholde forslag til den fremtidige busbetjening. De planer, der arbejdes med, indebærer, at antallet af busafgange på linie 10 fra Svenstrup til Aalborg ændres fra fire til to afgange i timen i dagtimerne. Samtidigt indsættes en kombineret servicebus/ tilbringerbus til nærbanen. Linie 10 til Godthåb forventes at fortsætte uændret via Godthåbsvej hver halve time i de perioder, busserne kører. Linie 10 til Svenstrup Syd ved Jellingvej afkortes til Skalborg. Den erstattes af en servicebusrute lokalt i Svenstrup med udgangspunkt ved den nye station. Rute 102 - mellem Byrsted og Aalborg via Godthåb - Langdyssen - Skipper Clements Vej, vil efter planen muligvis blive afkortet til Svenstrup Station. En Servicebus skal betjene det sydlige Svenstrup, Skipper Clements Centret og Skipper Clements Vej. Den nærmere planlægning af linieføring, driftsperioder osv. vil blive lavet i forbindelse med trafikplanarbejdet. Flere af de regionale busruter, der i dag kommer via Hobrovej fra Støvring til Aalborg bliver måske afkortet til Støvring Station, og vil derfor ikke længere betjene Svenstrup. Trafikproblemer i Svenstrup stationen. I den forbindelse er det nødvendigt at overveje, hvordan vejen skal udformes. Svenstrup har en vejstruktur med mange lokalveje og lukkede boligveje, og nogle få overordnede veje, der bærer trafikken. En væsentlig problemstilling for udviklingen i Svenstrup er den trafikerede indfaldsvejene Bearbejdning af Hobrovej, som er en barriere gennem byen. Problemerne kan forstærkes af nærbanestationen, da den øger Bearbejdning af overgangen krydsningsbehovet på Hobrovej. Trafikbelastningen er 7.500-10.500 køretøjer pr. mellem erhvervsområdet og centret døgn og gennemsnitshastighed på 53-62 km/t. GRØNT OMRÅDE I Ved den nordlige og sydlige indkørsel SVENSTRUP til Svenstrup er der rundkørsler. Herfra fortsætter vejen gennem byen uden tydelig markering af overgangen fra erhvervs- ØSTERÅDAL områderne til det mere centrale byområde. Denne markering kan f.eks. ske sammenhæng CENTER Manglende med beplantning eller ændringer i vejrummet eller belægningen. Hvordan skabes STATION Langs Hobrovej er der virksomheder, sammenhæng? butikker og boliger med behov for tilkørsel, standsning og krydsning af Hobrovej. Desuden bruges Hobrovej af trafikanter Bearbejdning af fra Svenstrup-Godthåb, der skal mod Aalborg eller på motorvejen. Vejens udform- overgangen mellem erhvervsområdet ning og de tilstødende arealer giver tilsammen en lidt kedelig velkomst til Sven- og centret strup. Trafikken på Hobrovej udgør især i den centrale del af byen et problem for fodgængere, cyklister og krydsende biler. Det skyldes bl.a. vejens bredde, de store trafikmængder og bilernes hastighed. Byens bolig- og centerområder ligger vest for Hobrovej. Øst for vejen er det Bearbejdning af indfaldsvejene mest erhverv. Med nærbanens åbning i 2004 kommer et nyt knudepunkt øst for Hobrovej. Det giver behov for flere krydsninger af Hobrovej og for trafik til og fra 11 TRAFIK PÅ GODT OG ONDT Hobrovej er en trafikal og visuel barriere gennem Svenstrup. Ønsket om fremkommelighed skal afvejes med ønsket om en smuk og funktionelt sammenhængende by. Vejreservationer til Vestvejen og nye veje fra Skipper Clements Vej til henholdsvis Godthåb og Drastrup fastholdes. EN NY GAMMEL STATIONSBY En ny station skal etableres inden nærbanen åbner i 2003/04. Men hvor skal stationen ligge, og hvilke faciliteter skal laves i tilknytning hertil? Byrådet mener, at der skal skabes sammenhæng mellem nærbanen og busstrukturen. Nærbanens og stationens konsekvenser i forhold til Hobrovej og Dall Møllevej skal analyseres. SMUKKERE VEJRUM Overgange fra det centrale byområde til erhvervsområderne skal bearbejdes. Hobrovejs udformning og de tilstødende arealer giver Svenstrup en lidt kedelig velkomst. Facader og arealer langs indfaldsveje trænger visse steder til forskønnelse.
DELTAG I DEBATTEN! EN HELT NY KOMMUNEPLAN ER PÅ VEJ! Byrådet har besluttet, at der i løbet af de kommende år skal gennemføres en områdevis revision af Aalborgs kommuneplan. Den sydvestlige del af Aalborg Kommune og Nørresundby er de to første områder. Om alt går vel, har vi i 2004 en ny digital kommuneplan for hele Aalborg Kommune. Dette hæfte er startskuddet til en offentlig debat om den sydvestlige del af Aalborg Kommune. Debatten varer fra d. 22. september til 19. november 2001. De debatindlæg, som Aalborg Kommune modtager, danner grundlag for arbejdet med et egentligt planforslag. Der er debat om forslaget i efteråret 2002, og den endelige plan kan sandsynligvis vedtages i starten af 2003. PLANENS MILJØKONSEKVENSER SKAL VURDERES... Der skal gennemføres vurderinger af kommuneplanens mål og forslag set ud fra en miljøsynsvinkel. Blandt andet skal der sættes fokus på de miljømæssige konsekvenser af byomdannelse, planens grønne islæt, trafikløsninger m.m. Tidsplan Indledende debat Borgermøde Udarbejdelse af planforslag Høring om planforslag Endelig plan vedtages 2001 2002 2003 Byrådet holder ét debatmøde den 11. oktober 2001, kl. 19.00 på Svenstrup Skole. Kommunen deltager også gerne i debatmøder som arrangeres på lokalt initiativ. SEND ET DEBATINDLÆG INDEN DEN 19. NOVEMBER 2001 Hvis du har kommentarer eller forslag, kan du skrive til: TEKNISK FORVALTNING - BY OG MILJØ VESTERBRO 14 9000 AALBORG EMAIL: by.miljoe@aalborg.dk KONTAKTPERSON: CHARLOTTE ZETH ANDERSEN TLF. 99 31 23 37. Aalborg Kommune i samarbejde med Sven Allan Jensen as Debathæftet om Sydvest-området kan ses på www.aalborg.dk. Her kan du også se de gældende fysiske planer for Sydvestområdet og Nørresundby.