Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1

Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle funktioner, såvel som inddrage områder, der kontrollerer bevægelse. Det forårsager nedsat funktionsevne i dagligdagen, hvor mange dagligdags rutiner bliver påvirket og med tiden helt går tabt. Det viser sig oftest i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær, men også i almindelige funktioner som: - initiativ og handlekraft - evnen til at finde ord og benævne ting - evnen til at finde vej (stedsans) - overblik og problemløsning - evnen til at huske personnavne 2

Forøget politisk fokus Ældre Sagen, FOA, PenSam, Alzheimerforeningen og Dansk Sygeplejeråd Flere tilbud om fysisk aktivitet, meningsfuld kognitiv stimulation og socialt inkluderende fællesskaber til personer med demens og deres pårørende 3

Vi mener at regeringens nationale handlingsplan for demens bør sikre, at teknologi inddrages i forskning og uddannelse af sundhedsprofessionelle Vi mener at sundhedsprofessionelle skal kunne foretage kvalificerede til og fravalg af teknologi og etiske overvejelser i spændingsfeltet mellem demensog teknologiområdet. Det kan være dilemmaer i anvendelsen af robotter, ændrede borger-professionelle relationer og gråzoner omkring overvågning. 4

Dilemmaer/udfordringer Undersøgelser viser, at teknologiske hjælpemidler kan understøtte demente menneskers uafhængighed, selvbestemmelse og deltagelse i hverdagsaktiviteter Udspørges sundhedspersonale, bevidner tidligere undersøgelser en grad af teknologimodstand, som man som udgangspunkt bør bearbejde, hvis borgeren skal opnå fordele ved målrettede teknologiske løsninger. 5

Dilemmaer/udfordringer Implementeringen af egnede produkter halter strategier ikke på forhånd er tænkt ind i budgetter og overvejelser omkring mandskab, der løbende kan støtte den demente borger i dagligdagen. Det anbefales, at aktører tænker helstøbte løsninger ind ved investeringerne, herunder hvordan teknologierne kan implementeres i borgerens eget hjem og hverdagsliv. 6

Dilemaer/udfordringer Udviklere af teknologi eller tilpasninger af eksisterende teknologi, eksempelvis fra hjerneskadeområdet, bør som udgangspunkt tænke produkterne ind som brugerdrevne. Med det at forstå, at de sande eksperter på området er brugerne selv. 7

Kognitiv funktion Den ældre med demens bliver hurtigt udtrættet af hverdagens gøremål for at frigøre kognitive ressourcer har den ældre med demens brug for en struktureret hverdag. Det handler om at den demente kan opleve problemer i forhold til at håndtere og genkende redskaber, udføre aktiviteten i den rigtige rækkefølge, samt at fastholde og strukturere aktiviteterne Den demente bruger generelt meget energi på hverdagsaktiviter, som for kognitivt velfungerende borgere ikke vil føles som en belastning. Det handler om at den demente ikke har den samme kognitive reserve at trække på som normalfungerende borgere. 8

Kognitiv funktion Det er påvist, at demens hyppigt medfører en nedsat evne til at være opmærksom. Den nedsatte opmærksomhed sammen med svigt af andre kognitive funktioner som hukommelse og genkendelse medfører, at demente mennesker har en nedsat evne til at beskæftige sig med fænomener som den pågældende inden sygdommens udbrud ville opleve som betydningsfulde. 9

Hvad ved vi? Ny dansk forskning (ADEX) viser, at moderat til hård konditionstræning kan mindske symptomer som irritabilitet, depression, uro, rastløshed og forstyrrelser i døgnrytmen hos patienter med Alzheimer i let grad. Også patienternes koncentrationsevne, kondition og fysiske funktion øges i takt med intensiteten og mængden af den fysiske træning. 10

Hvad ved vi? Gennem kognitiv træning øges væksten og antallet og af de synaptiske forbindelser i hjernen. Gennem kognitiv træning genetableres brudte forbindelser og der skabes samtidig nye (Bahar-Fuchs, Clare, Woods 2013). Derved er kognitiv træning ikke alene med til at forebygge nedsættelse af hjernens funktioner, som f.eks. demens, men den modarbejder det også. 11

Kognitiv træning Det forventes som skrevet at kognitiv træning stimulerer hjernen og er med til at opbygge en såkaldt kognitiv reserve, så den demente borger dermed har mere at trække på når vedkommende stilles overfor opgaver i hverdagen. 12

Virker kognitiv træning? Kognitiv træning af raske ældre har en umiddelbar effekt. Flertallet af undersøgelserne viser, at deltagerne præsterer bedre efter træningsforløbet end før. De fleste personer bliver bedre til de opgaver, som de træner, hvilket svarer til hverdagens erfaringer. Spiller man skak dagligt, bliver man bedre til skak, end hvis man sjældent spiller. 13

Virker kognitiv træning til demente Resultaterne svarer nogenlunde til, hvad der ses ved kognitiv træning af raske ældre: de fleste studier fandt en umiddelbar effekt af træning på de opgaver, der trænes, MEN effekten mindskes eller forsvinder helt, når der sammenlignes med en aktiv kontrolgruppe, som for eksempel er blev stimuleret på anden vis. 14

Virker kognitiv stimulering af demente? Kognitiv stimulationsterapi er mindre målrettet og omfatter et bredt spektrum af aktiviteter, der sigter mod at stimulere tænkning og kognition. Det kan være drøftelse af aktuelle og tidligere begivenheder og emner, ordlege, spil, musik, m.v. Effekten af kognitiv stimulation målt ved hjælp af kognitive test er ikke stor, men den er statistisk signifikant. 15

Udfordringer Lavt antal deltagere Forskellige interventioner Det kognitive niveau reduceres lige meget hvad Uetisk med en kontrolgruppe som venter Hvad med motivationen under træningen hos den demente? 16

Træningen skal være interessant og motiverende, og borgeren skal føle en nytteværdi. Træningen skal være håndterbar, begribelig og meningsfuld for den demente 17

Professor i medicinsk sociologi Antonovsky begreb oplevelse af sammenhæng er velegnet til analyse af, hvad der kan motivere demente til kognitiv træning. 18

Definition af oplevelse af sammenhæng (OAS): Blivende men også dynamisk følelse af tillid til at de stimuli der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige(begribelighed), at der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav disse stimuli stiller (håndterbarhed); disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i (meningsfuldhed) 19

Følelse af sammenhæng 20

Begribelighed henviser til, i hvilken udstrækning man opfatter de stimuli, man udsættes for som forståelige, som ordnede og sammenhængende. Med en stærk oplevelse af begribelighed vil det forventes, at de stimuli, man vil møde i fremtiden, er forudsigelige, kan forklares og sættes ind i en sammenhæng 21

Motivationen for dementes deltagelse i kognitiv træning afhænger af, hvorvidt aktiviteter opfattes som begribelige Eksempel: Den demente forstår ikke formålet med en given aktivitet, fx hvorfor sidde på en motionscykel i et træningslokale. Hvad er formålet og hvad træner jeg egentligt? 22

Håndterbarhed henviser til, hvorvidt man vurderer, at man har ressourcer til rådighed til at imødekomme de livsbegivenheder man møder. At de kan håndteres og er udfordringer, man kan klare. Med en stærk følelse af håndterbarhed oplever man ikke sig selv som et offer, eller at livet behandler en uretfærdigt 23

Motivationen for dementes deltagelse i kognitiv træning afhænger af, hvorvidt aktiviteter opfattes som håndterbare Eksempel: Den demente presses for hårdt til en given aktivitet, kredsløbstræning på motionscykel 3 gange ugentligt. Dette sammen med den nyligt diagnosticerede demens kommer til at fylde for stor del af vedkommendes liv hverdag og bliver uhåndterbart 24

Meningsfuldhed henviser til, hvorvidt livet er forståeligt følelsesmæssigt, og hvorvidt man er villig til aktivt at deltage og involvere sig i de krav, tilværelsen kan stille. At der er områder i ens liv, man er engageret i, og som giver mening følelsesmæssigt 25

Motivationen for dementes deltagelse i kognitiv træning afhænger af, hvorvidt aktiviteter opfattes som meningsfulde. Denne meningsfuldhed kom bl.a. til udtryk i form af formål, dvs. hvorvidt de kunne se et formål med en given aktivitet. Eksempel: Den demente mener ikke, at motion er nødvendig, når man når en vis alder; men hvis vedkommende får problemer med nogle funktionelle aktiviteter i hverdagen såsom gangfunktionen, så får motion et formål og opleves dermed som værende meningsfuld. 26

Meningsfuldhed, begribelighed, håndterbarhed Spillene i Touch & Play er spil, som borgerne genkender og har spillet før. Det er eksempelvis spil som Vendespil, Puslespil, Kryds & Bolle, Fire På Stribe og diverse boldspil m.m. 27

Meningsfuldhed, begribelighed, håndterbarhed 28