Iværksætterindeks 2010. Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2010 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2010

Iværksætterindeks 2010 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang 10 2620 Albertslund Telefon 43 22 73 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: Distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk Oplag 700 stk. Pris 100,00 kr. inkl. moms ISBN 978-87-92518-49-1 trykt udgave 978-87-92518-50-7 elektronisk udgave ISSN 1901-7472 trykt udgave 1901-7480 elektronisk udgave Design Rosendahls-Schultz Grafisk Trykt i Danmark, november 2010 Af Rosendahls-Schultz Grafisk Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 46 60 00 Fax. 35 46 60 01 Forfattere: Erhvervs- og Byggestyrelsen: Anders Hoffman, Lars Nordal Jensen, Jes Lerche Ratzer, Dorte Heegaard Johansen og Nicki Brøchner Nielsen. FORA, Erhvervs- og Byggestyrelsen: Dorte Høeg Koch, Henrik Lynge Hansen, Glenda Napier, Søren Fansher Holten Hansen og Morten Bo Isaksen.

Iværksætterindeks 2010 Vilkår for iværksættere i Danmark

Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Indledning 7 1.1. Opbygning af rapporten 12 2. Iværksætteraktivitet 15 2.1. International sammenligning af andelen af vækstvirksomheder 16 2.2. Udvikling i antallet af vækstvirksomheder 20 2.3. International sammenligning af nye virksomheders etablering 21 2.4. Udvikling i antallet af nye virksomheder 24 3. Jobskabelse 27 3.1. Hvor er jobbene? 28 3.2. Hvem skaber de nye job - et historisk perspektiv 30 3.3. Jobskabelse, jobnedlæggelse og beskæftigelse fordelt på alder 32 3.4. Estimation af nettojobvækst i danske firmaer 34 4. Rammebetingelser for opstart og vækst 39 4.1. Danmarks udvikling siden sidste år 40 4.2. Danmarks samlede placering i 2010 44 4.3. Danmarks rammebetingelser siden 2000 45 4.4. Danmarks udvikling på de enkelte politikområder 2000-2010 49 4.5. De nordiske landes rangering på rammebetingelserne 66 5. Portræt af Israel - et iværksætterland 69 5.1. Yozma-programmet og inkubatorsystemet 72 5.2. Forskning og udvikling 82 5.3. Chutzpah iværksætterkulturen 87 Appendiks 1 Metode og beskrivelse af indikatorerne 89 A1.1. Normalisering af data 94 A1.2. Kvalitetssikring af indikatorerne 95 A1.3. Beskrivelse af indikatorerne 96 Iværksætterindeks 2010 3

Appendiks 2 Firmadatabase 109 Litteraturliste 111 4 Iværksætterindeks 2010

Forord Danmark er på vej ud af den værste økonomiske krise siden 2. Verdenskrig. Det viser de nyeste konjunkturtal fra Danmarks Statistik. Krisen har været hård ved danske iværksættere og vækst virksomheder. Tallene viser, at langt færre virksomheder i dag kommer ind i solide vækstforløb, end før krisen ramte os. Iværksætteraktiviteten ligger imidlertid fortsat højere end før højkonjunkturen begyndte tilbage i 2004, og Danmark forventes fortsat at være et af de europæiske lande, hvor der starter flest nye virksomheder. Det skyldes bl.a., at vi har arbejdet målrettet med at forbedre betingelserne for at starte virksomhed og få virksomhederne til at vokse i Danmark. Årets iværksætterindeks viser således, at Danmark er det OECD-land, der har forbedret rammevilkårene for iværksættere mest de seneste 10 år. Men der er ikke råd til at stoppe op. Danmark ligger fortsat i det internationale midterfelt, når det gælder om at skabe nye vækstvirksomheder. Det er ikke godt nok. Vi vil op på siden af de bedste lande. Regeringens mål er, at det skal ske senest i 2020. Uden vækstvirksomheder ville vi have væsentligt færre nye job, mindre eksport og en lavere værdiskabelse. Derfor skal vi fortsat fremme vilkårene for danske virksomheder. I forbindelse med krisen har vi set, at vækstvirksomheder har oplevet, at det har været vanskeligt at finde finansiering af forretningsudvikling. Derfor har vi øget adgangen til risikovillig kapital og tager fortsat tiltag, som skal sikre iværksættere og små og mellemstore virksomheder adgang til vækstkapital. Det gør vi, fordi vækstvirksomheder er afhængige af adgang til risikovillig kapital til sunde projekter, hvis de skal kunne bidrage til vækst, velstand og velfærd. Vi bliver ikke de bedste ved at gå i andres fodspor, men vi kan stadig lære af andre lande. Derfor ser vi i årets indeks på en række succesrige lande. Deres historier bekræfter, at det er det lange seje træk, der gør en forskel. God læselyst! Brian Mikkelsen Økonomi- og erhvervsminister November 2010 Iværksætterindeks 2010 5

6 Iværksætterindeks 2010

1. Indledning Dansk økonomi har de sidste par år gennemlevet det største tilbageslag siden 2. Verdenskrig. Bruttonationalproduktet faldt i 2009 med næsten 5 procent. Samtidig faldt eksporten med næsten 11 procent. Danske iværksættere er heller ikke gået uberørt forbi. Tallene i kapitel 2 viser, at både antallet af nye virksomheder og andelen af nye vækstvirksomheder har oplevet store fald, siden de toppede i sommeren 2008. Dansk økonomi er imidlertid på vej tilbage på fode igen. Det kvartalsvise nationalregnskab fra Danmarks Statistik viser en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) i 2. kvartal i år. Også privatforbruget steg lidt i 2. kvartal efter kraftig fremgang i 1. kvartal. Tilsvarende viser kapitel 2, at danske iværksættere og vækstvirksomheder er på vej tilbage. Vækstvirksomheder De kraftige fald i antallet af nye virksomheder og andelen af vækstvirksomheder ser ud til at være stoppet. Det viser indikatorer, som kan følge udviklingen ind i 2010. Faldet kom fra et historisk højt niveau i 2008. Andelen af danske vækstvirksomheder ligger derfor i 3. kvartal 2009 på trods af faldet lidt over niveauet for 2004. Danmark har dermed bevaret en rimeligt høj andel af vækstvirksomheder også i en tid præget af global økonomisk krise, jf. figur 1.1. Iværksætterindeks 2010 7

Figur 1.1. Udviklingen i andelen af vækstvirksomheder 170 160 150 Indeks 2004 = 100 140 130 120 110 100 90 80 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Anm.: Figuren er beregnet på beskæftigelsesdata baseret på ATP-indbetalinger. Datagrundlaget er ophørt med tredje kvartal 2009, hvorfor data ikke kan føres længere frem. Definitionen af vækstvirksomheder følger OECD s definition af high-growth firms : Virksomhederne skal have minimum 10 ansatte og en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mere en 20 pct. i beskæftigelse målt over en treårig periode. 4. kvartal 2004 er sat til indeks 100. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistik. Kapitel 2 viser, at andelen af nye vækstvirksomheder også i dag befinder sig over niveauet for 2001-2004. En tilsvarende positiv historie gælder for antallet af nye virksomheder, hvor det store fald i nyregistreringerne i 2008 og 2009 er stoppet i de første kvartaler af 2010. Det højere niveau for iværksætteri bidrager positivt til dansk økonomi. Kapitel 2 viser fx, at vækstvirksomheder alt andet lige i højere grad bidrager til eksport og vækst i BNP end andre virksomheder i Danmark. Ansatte i vækstvirksomheder i Danmark skaber fx værdier for ca. 27 mia. kr. mere, end det samme antal ansatte gør i øvrige virksomheder. Det svarer til 16 pct. af den samlede vækst i BNP (løbende priser). Det er næppe overraskende, at vækstvirksomheder bidrager positivt til dansk økonomi. Tallene i kapitel 2 tyder imidlertid på, at danske vækstvirksomheder vokser mindre end amerikanske vækstvirksomheder, ligesom der er færre vækstvirksomheder i Danmark end i en række andre lande. Danmark ligger således i midterfeltet i den internationale sammenligning af landenes andele af vækstvirksomheder. Regeringens mål er, at vi er blandt de bedste senest i 2020 der er derfor stadig et stykke vej, før det mål er realiseret. Resultatet harmonerer med, at Regeringens 8 Iværksætterindeks 2010

Vækstforum i starten af september har udpeget for få nye vækstvirksomheder som en af Danmarks 10 største udfordringer for vækst. Jobskabelse Årets Iværksætterindeks sætter også fokus på, hvilke virksomhedstyper der skaber jobbene i dansk økonomi. Kapitel 3 perspektiverer debatten om, hvem der skal genskabe de 180.000 job i den private sektor, som er tabt under krisen. Dette sker ved at analysere jobskabelsen i danske virksomheder de seneste 30 år. Konklusionen er klar: De fleste job findes i de meget store virksomheder, men det er de nye og unge virksomheder, der skaber de nye job. Konklusionen gælder også, selvom der blandt de yngre virksomheder er en del, der bukker under. Dansk økonomis jobmotor findes blandt de unge virksomheder, der overlever, jf. figur 1.2. Figur 1.2. Årlig nettojobskabelse fordelt på firmaernes alder, gns. af 1987-2007 Antal job 1200 1000 800 600 400 200 0-200 -400-600 -800 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20+ År Kilde: CCP's beregninger på Danmarks Statistik og egne beregninger. Analyserne i kapitel 3 tyder også på, at de større danske virksomheders bidrag til jobskabelsen er konjunkturafhængig. I gode år bidrager de store gamle virksomheder positivt, men de er også relativt hurtige til at tilpasse antallet af ansatte nedadtil i dårlige år. Iværksætterindeks 2010 9

Rammevilkår Bedre rammebetingelser er en af vejene til at skabe flere vækstvirksomheder. Kapitel 4 stiller derfor skarpt på udviklingen i de danske rammebetingelser siden 2000. Resultatet er opløftende. Danmark er ubetinget det OECD-land, der har forbedret sine rammebetingelser mest de sidste 10 år. Fra et udgangspunkt på lige under 40 point ud af 100 ligger Danmark i dag på over 60 point ud af 100. Det er en forbedring på mere end 20 point. Udviklingen har stort set været positiv i alle årene, dog med et lille fald det seneste år, jf. figur 1.3. Figur 1.3. Udviklingen i rammebetingelser for udvalgte lande, 2000-2010 80 75 70 65 60 55 50 45 40 35 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 USA Danmark Canada Irland Storbritannien Anm.: De stiplede linier i grafen angiver de år, hvor datagrundlaget på de bagvedliggende indikatorer er svagest, og derfor baseret på færre indikatorer. Y-aksen er de vægtede gennemsnit af de normaliserede indikatorer. Se appendiks 1 for en detaljeret beskrivelse af metoden. Kilde: Egne beregninger. Det seneste års fald skyldes primært en tilbagegang i adgangen til finansiering, som kun delvist opvejes af en dansk fremgang på en række af de andre faktorer. Danmarks udvikling minder meget om de øvrige OECDlandes, da effekten af den globale økonomiske afmatning generelt slår igennem i landenes samlede score. Derfor oplever 21 af de 27 inkluderede lande et fald i årets opgørelse. Alle de 21 lande har haft en tilbagegang i adgangen til finansiering. 10 Iværksætterindeks 2010

Med en niendeplads er Danmark imidlertid fortsat ikke blandt de bedste lande i dette års måling af rammebetingelser for opstart og vækst. USA er igen i år placeret som det land, der formår at levere de bedste rammevilkår for iværksættere og vækstvirksomheder. Årets højdespringer på rammebetingelserne er Schweiz, som har formået at bevare en god adgang til kapital gennem krisen, jf. figur 1.4. Figur 1.4. Rangering af OECD-landes rammebetingelser for opstart og vækst, 2010 80 70 60 50 40 30 20 10 0 USA Australien New Zealand Schweiz Finland Irland Canada Storbritannien Danmark Sverige Nederlandene Norge Korea Østrig Tyskland Frankrig Belgien Japan Spanien Portugal Tjekkiet Ungarn Polen Grækenland Italien Tyrkiet Mexico Anm.: Landenes score er beregnet som et simpelt gennemsnit af de 21 medtagne politikområder. Hvert enkelt politikområde er beregnet som gennemsnittet af områdets normaliserede indikatorer. Se appendiks 1 for en uddybning af metoden. Kilde: Egne beregninger. Rammebetingelser og præstationer for etablering og vækstvirksomheder Kapitel 4 ser også på sammenhængen mellem de store forbedringer i rammebetingelser gennem de seneste 10 år og henholdsvis udviklingen i andelen af nye virksomheder (etableringsraten) og andelen af vækstvirksomheder. Udviklingen i konjunkturerne spiller utvivlsomt en stor rolle for både etableringsraten og andelen af vækstvirksomheder. Sammenfaldet mellem på den ene side det stoppede fald i etableringsraten og andelen af vækstvirksomheder og på den anden side den begyndende vækst i BNP i 2. kvartal i 2010 viser dette. Både kapitel 2 og 4 viser, at de forbedrede rammebetingelser spiller en rolle for udviklingen i etableringsraten og andelen af vækstvirksomheder. Kapital 2 viser således, at niveauet for både etableringsraten og andelen af vækstvirksomheder er højt på trods af krisen. Mens kapital 4 Iværksætterindeks 2010 11

viser, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i rammebetingelserne, etableringsraten og andelen af vækstvirksomheder. Bedre rammer giver med andre ord mere iværksætteri og vækst, og der er tilsyneladende sket en højnelse af niveauet for etableringsraten og andelen af vækstvirksomheder som følge af de forbedrede rammebetingelser. De nordiske lande og Israel De danske rammebetingelser kan yderligere forbedres. Kapitel 4 ser derfor nærmere på rammebetingelserne i de øvrige nordiske lande. Kapitel 5 stiller skarpt på Israel, der fremhæves som et forbillede for andre, der forsøger at opbygge en entreprenøriel og innovativ økonomi. Sammenligningen med de nordiske lande viser, at Danmark siden 2000 har overhalet Sverige og Norge mht. til gode rammebetingelser for iværksætteri og vækstvirksomheder. Finland har derimod gennem hele perioden haft bedre rammebetingelser end Danmark, også selvom vi har halet lidt ind på Finland særligt omkring 2005-2007. Da var vi meget aktive, mens Finland i den periode ikke gennemførte væsentlige ændringer. Læren fra Finland er, at de på mange områder har en tilgang, der minder om den danske, men de har haft fokus på området gennem en længere periode. Den lange seje finske træk ser ud til at bære frugt, idet Finland er det nordiske land, der har de bedste rammebetingelser og den højeste andel af nye vækstvirksomheder. Gennemgangen af den israelske historie bekræfter ligeledes behovet for et mangeårigt politisk fokus. Udviklingen af iværksætterpolitikken i Israel er således også sket over en lang periode. Den israelske model kan således ikke implementeres fra den ene dag til den næste. Det er et langt sejt træk at komme helt frem i verdenseliten, og den erfaring har man også gjort sig i Israel. Den israelske iværksætterpolitik er blevet styrket af et velfungerende offentligt-privat samarbejde. Samlet set kan historien i dette års indeks sammenfattes med, at Danmark gennem de sidste 10 år har vist, at vi evner et langt sejt træk. Det har flyttet os frem både på rammebetingelser samt antallet af henholdsvis opstarter og vækstvirksomheder. Vi er endnu ikke i mål, så vi skal holde fokus på at forbedre rammebetingelserne også i de kommende år det virker. 1.1. Opbygning af rapporten Kapitel 2 sammenligner den danske iværksætteraktivitet med en række lande. Det sker på grundlag af internationale data fra OECD/Eurostat. 12 Iværksætterindeks 2010

Den allernyeste udvikling i de danske tal vises. Nyregistrerede CVR numre er anvendt som indikator for udviklingen i antallet af nye virksomheder. Der er også anvendt indikatorer for nye og etablerede vækstvirksomheder, således at de er opdateret frem til 3. kvartal 2009. Endelig præsenterer kapitlet ledende indikatorer for opstart i en række OECDlande med data frem til medio 2010. Kapitel 3 fokuserer på den danske jobskabelse gennem de seneste 30 år. Kapitlet ser nærmere på i hvilke virksomheder, der skabes flest job. Samtidig sammenholdes resultaterne med amerikanske data. I kapitel 4 sammenlignes de danske rammevilkår for iværksætteri med de bedste landes. Kapitlet introducerer for første gang en opgørelse over OECD-landenes udvikling i rammebetingelserne set over en 10-årig periode. Endelig belyses den danske historiske udvikling på en række politikområder, hvor Danmarks mulighed for yderligere forbedringer også fremhæves. I kapitel 5 stiller Iværksætterindekset skarpt på Israel som iværksætternation. Kapitlet præsenterer en omfattende policyresearch af de væsentligste israelske initiativer og tiltag, der har været med til at fremme den israelske iværksætteraktivitet. På en række områder sammenlignes Israel også med Danmark. Appendiks 1 forklarer, hvordan data normaliseres, således at de samlede rammebetingelser og præstationer kan måles. Desuden er de anvendte indikatorer beskrevet. Endelig redegøres der for den metodiske fremgangsmåde for at kvalitetssikre det anvendte datagrundlag til måling af rammebetingelser for iværksætteri. I Appendiks 2 er firmadatabasen, der anvendes i kapitel 3, beskrevet. Iværksætterindeks 2010 13

14 Iværksætterindeks 2010

2. Iværksætteraktivitet Regeringen har opstillet et ambitiøst mål om, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder. I dette kapitel sammenlignes Danmark med de øvrige OECD-lande for primært at give en status på regeringens mål, men også en mere generel status på iværksætterområdet. Kapitlet viser, at antallet af vækstvirksomheder er faldet kraftigt siden 2008. Faldet ser dog ud til at være stoppet i 2. kvartal 2010. Men faldet fra 2008 kom også fra et historisk højt niveau. Andelen af danske vækstvirksomheder ligger i sommeren 2010 lidt over niveauet for 2004. Danmark har derfor på trods af krisen bevaret en rimeligt høj andel af vækst virksomheder både blandt nye og etablerede virksomheder. Vækstvirksomheder bidrager alt andet lige i højere grad til eksport og væksten i BNP end andre virksomheder i Danmark. Et simpelt regnestykke i kapitlet viser, at de ansatte i vækstvirksomheder i Danmark skaber værdier for ca. 27 mia. kr. mere end det samme antal ansatte i øvrige virksomheder. Vækstvirksomhederne bidrager derfor væsentligt til væksten i BNP. Det er næppe overraskende, at vækstvirksomheder bidrager positivt til dansk økonomi. Tallene i kapitlet tyder imidlertid også på, at danske vækstvirksomheder vokser mindre end amerikanske vækstvirksomheder, ligesom der er færre vækstvirksomheder i Danmark end i en række andre lande. Danmark har derfor stadig et stykke op til de bedste lande. Dette resultat harmonerer med, at Regeringens Vækstforum har peget på for få nye vækstvirksomheder, som en af Danmarks 10 udfordringer for vækst. Før den globale økonomiske krise havde Danmark en etableringsrate, der var blandt de bedste i EU. Data er ikke ny nok til at vise, hvordan situationen er nu. Derfor er officielle data suppleret med ledende indikatorer fra udvalgte lande. Indikatorerne viser, at Danmark skiller sig ud fra de øvrige lande, idet nedgangen i etableringsraten sker senere i Danmark end i de øvrige lande. Desuden er etableringsraten steget igen i en række andre lande siden 1. kvartal 2009, mens Danmarks etableringsrates fald først bremser op i begyndelsen af 2010. Etableringsraten lander ved opbremsningen på et historisk højt niveau. Niveauet for antallet af nye virksomheder i 2001-2004 ligger således un- Iværksætterindeks 2010 15

der niveauet for de første tre kvartaler af 2010. Noget tyder derfor på, at Danmark gennem de seneste 10 år har øget antallet af nye virksomheder, og at Danmark nu skaber flere nye virksomheder hvert år end i begyndelse af det nye årtusind. 2.1. International sammenligning af andelen af vækstvirksomheder Virksomheders vækst er afgørende for, at der kan skabes nye job og er dermed en af forudsætningerne for fortsat velstand i samfundet. Vækst skabes i både nye og ældre virksomheder. Figur 2.1. Vækstvirksomheder og nye vækstvirksomheder (vækst i ansatte), 2006/2007 9 2,7 8 2,4 7 2,1 6 1,8 5 1,5 4 1,2 3 0,9 2 0,6 1 0,3 0 0,0 Italien USA Ungarn Sverige Danmark Spanien New Zealand Norge Nederlandene Anm.: Figurens grønne søjler viser andelen af vækstvirksomheder (se boks 2.1.). De måles på den venstre y-akse. De hvide søjler viser andelen af nye vækstvirksomheder (se boks 2.1.). De måles på den højre y-akse. Data for New Zealand er fra 2008. Data for USA, Sverige, Danmark og Ungarn er fra 2007, mens data fra øvrige lande er fra 2006. Kilde OECD og Eurostat. Set i en international sammenhæng ligger Danmark i midterfeltet med hensyn til vækstvirksomheder (de grønne søjler). Lande som USA og 16 Iværksætterindeks 2010

Italien har langt flere vækstvirksomheder. Danmark ligger dog foran lande som Norge og Nederlandene, jf. figur 2.1. Billedet er i store træk det samme blandt de nye vækstvirksomheder (de hvide søljer). De nye vækstvirksomheder er den gruppe af vækstvirksomheder, som er mindre end 5 år gamle. Her ligger Danmark igen i midterfeltet, men har fra 2006 til 2007 halet ind på USA. Danmark har således forbedret andelen af vækstvirksomheder, mens USA har oplevet et mindre fald. Det er lidt overraskende, at USA præsterer dårligere end forventet. Det kan skyldes, at definitionen sætter både etablerede og nye vækstvirksomheder i forhold til alle virksomheder med mere end 10 ansatte Boks 2.1. International opgørelse af mål for vækstvirksomheder Med regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 er der fortsat fokus på at følge udviklingen i væksten i nye virksomheder. Vækstvirksomheder følger OECD s definition af high-growth firms. Virksomheder skal have minimum 10 ansatte og en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte (eller i omsætning) på mere end 20 pct. målt over en treårig periode. Nye vækstvirksomheder omfatter de vækstvirksomheder, som er højst fem år gamle denne kategori følger OECD s definition af gazeller. 2002 2004 2007 Etablering 10 ansatte Årlig vækst på 20 pct. Andelen af nye vækstvirksomheder beregnes i forhold til det samlede antal virksomheder med 10 eller flere ansatte. Opgørelsen af nye vækstvirksomheder er baseret på oplysninger fra landenes officielle statistiskbureauer. Dermed giver den en god mulighed for at sammenligne på tværs af lande. Opgørelsen er den samme som den, der blev anvendt i Iværksætterindeks 2009. Målingerne af nye vækstvirksomheder er stadig under udvikling, og der arbejdes løbende på at forøge antallet af lande, der medtages i opgørelsen. Iværksætterindeks 2010 17

og dem er der uforholdsmæssigt flere af i USA end i de europæiske lande, jf. diskussionen i Iværksætterindeks 2009. Sammenligningen i figur 2.1. ser udelukkende på, om virksomhederne når over en given vækstrate. Mere detaljerede analyser af hvordan disse virksomheder klarer sig, viser en række forskelle. De danske vækstvirksomheder vokser fx mindre end de amerikanske vækstvirksomheder. Mens amerikanske vækstvirksomheder bidrog med gennemsnitlig 87 nye ansatte pr. vækstvirksomhed over en 3-årig periode, så voksede de danske vækstvirksomheder kun med gennemsnitligt 59 nye ansatte (FORA og NESTA, 2009 pr. vækstvirksomhed). Samtidigt viser kapitel 3, at de store danske virksomheder er væsentligt ældre end de amerikanske, hvilket også kunne tyde på, at Danmark mangler at løfte væksten yderligere i virksomhederne. Endelig indikerer analyser, at det tager længere tid for nye danske virksomheder at opskalere deres forretning. Mens 20 pct. af de amerikanske virksomheder med 250-499 ansatte er yngre end 10 år, så er det kun omkring 2 pct. af virksomheder af samme størrelse i Danmark, som er yngre end 10 år. (Nordic Entrepreneurship Monitor, 2010). Danmark mangler derfor ikke kun flere vækstvirksomheder vi mangler også at øge væksten yderligere, blandt dem vi har. Den lave andel af vækstvirksomheder har stor betydning for den samlede danske vækst. Et relativt forenklet regneeksperiment viser, at vækstvirksomheder bidrager uforholdsmæssigt mere til job- og værdiskabelse i samfundet end tilfældet er for andre virksomheder. Vækstvirksomhederne skabte i perioden 2002-2005 en ekstra eksport på 30 mia. kr. og en øget værditilvækst på 27 mia. kr., jf. boks 2.2. 18 Iværksætterindeks 2010

Boks 2.2. Regneeksperimenter Beregningerne er gennemført for perioden 2002-2005. Væksten i alle virksomheder med 10 eller flere ansatte (i alt 15.198 virksomheder) er beregnet over en treårig periode. Blandt dem kan 1.723 kategoriseres som vækstvirksomheder med en gennemsnitlig årlig vækst på 20 pct. (Vækstvirksomheder er defineret i boks 2.1. vedrørende vækst i omsætning). Væksten for alle virksomheder med mindst 10 ansatte, der har eksisteret i perioden 2002-2005, er negativ (et fald på 2,3 pct.) over tre år. I eksperimentet ændres vækstvirksomhedernes vækst til at være det samme som gennemsnittet for alle virksomhederne. Dvs. at vækstvirksomhedernes vækst i eksperimentet er ændret fra en stigning på 20 pct. til et fald på 2,3 pct. De kaldes for omregnet vækst. Væksten beregnes desuden for ikke-vækstvirksomhederne. Det vil sige for alle virksomheder med en vækst på mindre end 20 pct. årligt over perioden 2002-2005. De kaldes ikke-vækst. For omregnet vækst og ikke-vækst opgøres beskæftigelsen, omsætningen og eksporten. De summeres, hvilket betyder, at der nu er dannet summer uden vækstvirksomheders bidrag. Fx den samlede beskæftigelse, hvis ikke der var vækstvirksomheder. Den konstruerede sum af fx beskæftigelsen sammenlignes med den faktiske sum for beskæftigelsen i alle virksomhederne. Forskellen beregnes og repræsenterer det tab vi får i beskæftigelsen, hvis der ingen vækstvirksomheder havde været. BNP i løbende priser er vokset med 172,5 mia. kr. fra 2002 til 2005, jf. Danmarks Statistik. I) Hvis Danmark ikke havde haft vækstvirksomheder, havde den samlede vækst i værditilvækst været 27 mia. kr. lavere, hvilket svarer til 16 pct. af den samlede vækst i BNP (løbende priser). Det havde betydet en 2 pct. point lavere vækst i BNP set over hele perioden (2002-2005). II) Hvis Danmark ikke havde haft vækstvirksomheder, var Danmark gået glip af eksport for 30 mia. kr. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistik. Iværksætterindeks 2010 19

2.2. Udvikling i antallet af vækstvirksomheder Danmark oplevede i forbindelse med højkonjunkturen fra 2004 frem til midten af 2008 en stigning på ca. 50 pct. i andelen af vækstvirksomheder. De nyeste data for andelen af danske vækstvirksomheder viser, at da krisen var på sit højeste i sidste halvår af 2009, var andelen af vækstvirksomheder i Danmark faldet til et niveau, der lå over 2004 og 2005, jf. figur 2.2. Andre indikatorer tyder på, at faldet i andelen af vækstvirksomheder er stoppet i de første kvartaler i 2010. Tal fra momsindbetalingerne 1 viser fx, at andelen af vækstvirksomheder baseret på omsætningen er næsten konstant i 1. og 2. kvartal 2010 efter at have oplevet et fald, som minder om udviklingen i beskæftigelsen. Figur 2.2. Udviklingen i andelen af vækstvirksomheder 170 160 150 Indeks 2004 = 100 140 130 120 110 100 90 80 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Anm.: Figuren er beregnet på beskæftigelsesdata baseret på ATP-indbetalinger. Datagrundlaget er ophørt med tredje kvartal 2009, hvorfor data ikke kan føres længere frem. Definitionen af vækstvirksomheder følger OECD s definition af high-growth firms (se boks 2.1.). 4. kvartal 2004 er sat til indeks 100. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 1 Med udgangspunkt i virksomhedernes momsindbetalinger er det muligt at beregne andelen af vækstvirksomheder baseret på omsætningstal. Disse tal er opdateret til og med 2. kvartal 2010. Tallene er dog ikke medtaget i kapitlet, da data baseret på beskæftigelse vurderes at være af højere kvalitet. 20 Iværksætterindeks 2010

Hvis der fokuseres på nye vækstvirksomheder (under 5 år), minder udviklingen meget om udviklingen i vækstvirksomheder. Udviklingen i nye vækstvirksomheder viser et kraftigt fald, indtil dataserien ophører midt under krisen. Det er væsentligt at bemærke, at niveauet dog stadig ligger over niveauet i 2003, jf. figur 2.3. Figur 2.3. Nye danske vækstvirksomheder, ansatte 160 140 120 100 80 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009* Anm.: Nye vækstvirksomheder med 5 eller flere ansatte. Definitionen ligner bortset herfra definitionen i boks 2.1. 2003 er sat til indeks 100. Kilde: Konkurrenceevneredegørelsen 2010. Tal fra momsstatistikken for nye vækstvirksomheder tyder ligeledes på, at faldet er bremset, og niveauet synes at være stagneret i de to første kvartaler i 2010. 2.3. International sammenligning af nye virksomheders etablering Der starter hvert år mellem 15-20.000 nye virksomheder i Danmark. Dermed er Danmark placeret blandt de absolut bedste EU-lande, hvor der foreligger sammenlignelige data på opstartsraten. Selvom der er tale om en femteplads, og selvom Storbritannien, Nederlandene og Slovakiet har overhalet Danmark siden sidste års Iværksætterindeks, er der fortsat tale om en sikker placering mellem de bedste og med pæn afstand ned til de øvrige EU-lande, jf. figur 2.4. Iværksætterindeks 2010 21

Figur 2.4. Etableringsrater, 2007 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Storbritannien Portugal Slovakiet Nederlandene Danmark Norge Frankrig Finland Spanien Tjekkiet Tyskland Ungarn Italien Østrig Sverige Belgien Anm.: Antal nye virksomheder i pct. af samtlige virksomheder. Nye virksomheder har været aktive i under et år dvs. at de har haft ansatte eller en minimumsomsætning. Kilde: Eurostat. Det optimale niveau for den årlige tilgang af nye virksomheder er ukendt. En række publikationer og tidsskrifter har kastet lys over emnet i de senere år, jf. boks 2.3. 22 Iværksætterindeks 2010

Boks 2.3. Det optimale niveau for etablering af nye virksomheder Den ideelle etableringsrate svinger fra land til land og afhænger ofte af forskellige strukturer og økonomiske forhold. Det har sommetider været udlagt som et problem, hvis etableringsraten var for høj. For meget høje etableringsrater kan være ineffektivt og føre til samfundsøkonomisk spild, fordi der vil være tab af aktiver forbundet med lukning af virksomheder (Malchow-Møller, Schjerring og Sørensen (2009) Entrepreneurship, Job Creation and Wage Growth; Van Stel og Storey (2004) The Link Between Births and Job Creation: Is there a Upas Tree Effect?). Omvendt kan der argumenteres for, at etablering af nye virksomheder skal ligge på et relativt højt niveau for at skabe en tilstrækkelig grobund for etableringen af nye vækstvirksomheder (Vækstredegørelse 2007). Analyser viser, at andelen af nye vækstvirksomheder i et givent land afhænger af økonomiens udviklingsniveau (Audretsch et al., 2002). Regeringen har sat som mål, at Danmark skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder. Iværksætterindekset har i et antal år vist, at vi opfylder målet. Danmark har i en årrække været et af de vesteuropæiske lande, hvor der starter flest nye virksomheder. En position som Danmark har opretholdt igennem hele den periode, hvor tallene har været opgjort. Etableringsraten opgøres udelukkende på en sammenlignelig måde for landene inden for EU (se boks 2.1. om målinger af iværksætteraktiviteten). For at kunne sammenligne med ikke EU-lande, herunder USA, må der derfor anvendes en anden statistik. Den opgør antallet af nye arbejdsgivere det betyder, at opstarten er defineret ved tidspunktet for ansættelsen af den første medarbejder. I Danmark var 12,2 pct. af arbejdsgiverne nye i 2007. Det placerer Danmark som nummer fire blandt de 12 OECD-lande, hvor der foreligger sammenlignelige data. Den danske andel er højere end den amerikanske andel. Opgørelsen af nye arbejdsgivere viser også, at Danmark rangerer højest blandt de nordiske lande, jf. figur 2.5. Andelen af nye danske arbejdsgivere er vokset mere end andelen af amerikanske siden 2003. Andelen for Danmark er steget med knapt 1 pro- Iværksætterindeks 2010 23

centpoint fra henholdsvis 11,3 pct. i 2003 til 12,2 pct. i 2007. Mens stigningen i USA var på knapt et halvt procentpoint i samme periode til et samlet niveau på 9,5 pct. i 2006 (Iværk sætterindeks 2009). Vi har i Danmark derved forbedret vores placering gennem de seneste år. Figur 2.5. Nye arbejdsgivere, 2007 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Ungarn Portugal Italien Danmark New Zealand Finland Spanien Sverige USA Østrig Norge Belgien Anm.: Nye arbejdsgivere er nye virksomheder med mindst én ansat i 2007, eller virksomheder, som fik deres første ansatte i 2007 set i forhold til den samlede mængde af arbejdsgivere. Data for Italien, USA og Norge er fra 2006. Data for alle øvrige lande er fra 2007. Kilde: OECD og Eurostat. Årets analyse viser dermed igen, at Danmark er placeret i den øvre del af OECD-skalaen, når der måles på, hvor mange nye virksomheder og nye arbejdsgivere, landene har. Det cementerer, at Danmark ligger i den bedste ende med hensyn til at starte nye virksomheder. 2.4. Udvikling i antallet af nye virksomheder Opgørelser af henholdsvis opstartsraten og andelen af nye arbejdsgivere dækker kun til og med 2007. Derfor kan konsekvenserne af den globale økonomiske krise endnu ikke ses i statistikkerne. OECD har for andet år i træk udgivet de såkaldte timely indicators, der viser den seneste udvikling i fx antallet af nye virksomheder. 2 Statistikkerne har ikke ens grundlag, men de giver dog et kvalificeret bud på den seneste udvikling. 3 2 Statistics Brief, OECD Entrepreneurship Indicators Programme. Danmark har været meget aktiv i dette arbejde. 3 For Danmark er anvendt en opgørelse af antallet af nyregistrerede CVR-numre fra CVR-registret, som indikator for den seneste udvikling i antallet af nye virksomheder. 24 Iværksætterindeks 2010

For de fleste lande har krisen betydet, at der er sket et fald i antallet af nye virksomheder særligt i Spanien. Faldet i antallet af nye virksomheder sætter for de fleste landes vedkommende ind i 2007, mens faldet er sket senere i Danmark. Udviklingen er desuden i næsten alle landene vendt igen i løbet af de første kvartaler af 2009, mens Danmark først oplevede et vendepunkt i sommeren 2010. En del lande er kommet ud af krisen uden fald i antal af nye virksomheder. Fx er Australien og Storbritannien tilbage på et højere niveau end i 2006. Finland og Norge ser heller ikke ud til at have haft samme negative virkning af krisen som Danmark, og begge lande oplevede også et vendepunkt tidligere end Danmark, jf. figur 2.6. Figur 2.6. Opgørelse af OECD s timely indicators for udvalgte lande 125 115 105 95 85 75 65 55 45 jan/06 apr/06 jul/06 okt/06 jan/07 apr/07 jul/07 okt/07 jan/08 apr/08 jul/08 okt/08 jan/09 apr/09 jul/09 okt/09 jan/10 apr/10 Danmark USA Storbritannien Spanien Norge Nederlandene Italien Tyskland Frankrig Finland Australien Kilde: Statistics Brief, OECD Entrepreneurship Indicators Programme. Den danske udvikling er set i et lidt længere historisk perspektiv mere opmuntrende. Danmark oplevede i perioden fra 2004 frem til 2008 en stor stigning i antallet af nyregistrerede virksomheder. Faldet i 2008 og 2009 kommer derfor på baggrund af et meget højt niveau. Udviklingen er nu stagneret på et niveau, som svarer til 2005. Noget tyder derfor på, at Danmark gennem 00 erne har formået at øge antallet af nye virksomheder, jf. boks 2.4. Iværksætterindeks 2010 25

Boks 2.4. Antallet af nye CVR-registreringer i Danmark Nye CVR-registreringer fungerer som indikator for udviklingen i antallet af nye virksomheder i Danmark. Nedenstående figur 2.7. viser netop antallet af nyregistreringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register i perioden fra første kvartal 2001 til tredje kvartal 2010. Figur. 2.7. Antallet af nyregistreringer i CVR-registret i Danmark 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2001K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 Anm.: Tallet er udelukkende en indikator for det reelle antal nye virksomheder. Nye CVR-registreringer er ikke renset for administrative opsplitninger, skift i ejerform mv. Antallet af nyregistreringer er derfor væsentligt højere end det reelle antal af nye virksomheder. Kilde: Egne beregninger på data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 26 Iværksætterindeks 2010

3. Jobskabelse Danmark har siden krisens begyndelse mistet 180.000 job i den private sektor. Et oplagt spørgsmål er, hvem der skal genskabe disse job? Er det de nye eller gamle, de små eller store virksomheder 1, der er jobmotoren i dansk økonomi? Dette kapitel ser på den jobskabelse, der er sket igennem de seneste 30 år for at perspektivere debatten om, hvor jobbene skal komme fra. Konklusionen er klar. De fleste job findes i de meget store virksomheder, men det er de nye og unge virksomheder, der skaber nye job. Ældre virksomheder skaber også mange nye job, men de nedlægger også mange job. Blandt de nye og unge firmaer er der en gruppe, der skaber stor vækst og mange nye job. Men der er også en gruppe af unge firmaer, der relativt hurtigt lukker igen og derfor nedlægger de job, de havde skabt. Dynamikken er stor blandt de nye virksomheder, men samlet set bidrager de nye og unge virksomheder positivt til det samlede antal job i Danmark. At det er de nye firmaer, som netto bidrager mest til jobskabelsen, bekræfter det billede, som kom frem i Rockwoolfondens analyse af iværksætternes betydning for jobskabelsen i Danmark (Dahl et al., 2009). Men de unge virksomheder skaber ikke ligeså mange job i Danmark, som de gør i fx USA. Vi har med andre ord for få unge vækstvirksomheder i Danmark. I både Danmark og USA har nystartede firmaer den største jobskabelse. Men derefter holder lighederne op. De unge danske firmaer bidrager positivt, indtil de er ca. 10 år gamle. Derefter vender billedet, og ældre danske firmaer har negativ jobskabelse. I USA bidrager alle virksomheder mellem 1 år og 24 år negativt til jobskabelsen, mens de ældre virksomheder over 25 år er den eneste gruppe, udover de helt nye, der bidrager positivt til jobskabelsen. De danske firmaer er ældre end de amerikanske firmaer både blandt de små og store. Aldersforskellen mellem de store danske og amerikanske firmaer bekræfter resultaterne fra kapitel 2, hvor det fremgik, at Danmark har svært ved at skabe nye virksomheder, som vokser sig rigtigt store. 1 I iværksætterindekset anvendes firma og virksomhed synonymt. Virksomhed bruges ikke om arbejdssteder eller filialer. Se i øvrigt boks 3.1. Iværksætterindeks 2010 27

Dette kapitels analyser er relativt tekniske og ligger tæt op ad en analyse, som er gennemført i USA (Haltiwanger et al., 2009). Kapitlet er udarbejdet i samarbejde med Niels Westergaard-Nielsen og Rikke Ibsen, Center for Corporate Performance (CCP) på Aarhus School of Business. De har anvendt en særlig database 2, hvor firmaerne følges over tid med udgangspunkt i oplysninger om arbejdsstederne. Databasen dækker perioden 1980 til 2007. Se appendiks 2 for en forklaring om databasen. De anvendte begreber er forklaret i boks 3.3 (boksen er sidst i kapitlet). Både den danske og den amerikanske analyse er på firmaniveau, hvilket er nyt. Se boks 3.1. Hidtidige analyser af jobskabelsen har udelukkende været gennemført på arbejdsstedsniveau eller ved hjælp af firmadatabaser, hvor der ikke er taget stilling til firmaidentiteten over tid. Boks 3.1. Firma- eller arbejdsstedsniveau Jobskabelse kan beregnes på arbejdssteds- eller firmaniveau. Når firmaer vokser udvider de ofte med et nyt arbejdssted. I denne analyse fremstår en sådan udvidelse som en positiv jobskabelse i de eksisterende firmaer. I en analyse på arbejdsstedsniveau vil udvidelsen derimod betyde, at der opstår et nyt arbejdssted og jobskabelsen vil vise sig i de nye arbejdssteder. Sondringen har også betydning, fordi der i store firmaer med mange filialer/ arbejdssteder sker interne jobskift og -rokeringer. De tæller som skabte og nedlagte job, hvis opgørelserne er på arbejdsstedsniveau, men vil ikke kunne ses af opgørelserne på firmaniveau. Sammenlægninger og udskilninger vil også vise sig forskelligt. 3.1. Hvor er jobbene? I Danmark er beskæftigelsen koncentreret i de store firmaer. Virksomheder med mere end 1.000 ansatte står for næsten 16 pct. af beskæftigelsen, mens små firmaer med mindre end 10 ansatte beskæftiger 22 pct., jf. figur 3.1. 3 2 Der udvikles stadig på databasen. Det skal understreges, at det er komplekst at få styr på firmaer, der fusionerer, opkøber, udskiller, privatiseres osv. Men alle disse forhold er nøje analyseret med henblik på at sikre, at jobskabelserne ikke forstyrres af disse forhold på en uhensigtsmæssig måde, se appendiks 2. 3 Denne fordeling er anderledes end den fordeling, Danmarks Statistik offentliggør. Det skyldes, at der her udelukkende er tale om firmaer med beskæftigelse. Ligesom der fjernes fx spin-offs fra offentlige enheder mv. Der er 122.523 firmaer i databasen i 2007. 28 Iværksætterindeks 2010

Figur 3.1. Beskæftigelsen fordelt på størrelse, 1980-2007 18 Pct. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1 til 4 5 til 9 10 til 19 20 til 49 50 til 99 100 til 249 250 til 499 500 til 999 over 1000 Størrelse Kilde: CCPs beregninger på Danmarks Statistik. Fordeles beskæftigelsen efter firmaernes alder, har de nye firmaer lige knapt 1 pct. af beskæftigelsen i det år, de starter. Godt 5 pct. af beskæftigelsen er i unge firmaer, som er op til 6 år gamle, mens mere end 85 pct. er i firmaer, der er mere end 15 år gamle, se figur 3.2. Fordelingen er tilsvarende i USA. Figur 3.2. Beskæftigelsen fordelt efter firmaets alder, gns. 1997-2007 Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0-5 6-10 11-14 15+ Alder Kilde: CCPs beregninger på Danmarks Statistik. Iværksætterindeks 2010 29

Hvis beskæftigelsen både fordeles på firmaernes alder og på firmaernes størrelse, viser det sig helt som forventet at størstedelen af beskæftigelsen ligger i de store og ældre firmaer. Således findes 30 pct. af beskæftigelsen i firmaer, som er mere end 15 år, og som har mere end 250 ansatte. Beskæftigelsen er altså i høj grad koncentreret i store og ældre firmaer. De fleste af de nye firmaer er små men det omvendte gælder ikke. De små firmaer er ikke nødvendigvis nye eller unge. De store er derimod gamle. Gennemsnitsalderen for de største 4 danske fortsættende firmaer er 42 år. Mens de små firmaer med 1-4 ansatte i gennemsnit er 18 år 5. I USA er fordelingen af beskæftigelsen den samme med mange ansatte i de store og gamle, mens der er få i de små firmaer. Men den gennemsnitlige alder i de store amerikanske firmaer er noget lavere end i Danmark. De store firmaer er i gennemsnit 28 år, og de små er 11 år. Spørgsmålet er, om det er de store gamle firmaer, der i dag beskæftiger langt de fleste mennesker, der skal generere fremtidens job. 3.2. Hvem skaber de nye job - et historisk perspektiv Nye 6 virksomheder og udvidelser (ekspansion) i eksisterende virksomheder skaber nye job, mens virksomhedslukninger og fyringer reducerer antallet af job. Set over en 30 årig periode har nye virksomheder skabt omkring 9.000 nye job om året, mens ekspanderende virksomheder årligt har skabt 100.000 job. Virksomhedslukninger har reduceret antallet af job med 11.500 arbejdspladser, og fyringer mv. har betydet et jobtab på 85.000 om året. Set over den 30 årige periode har der været år med positiv nettojobskabelse og perioder med negativ jobskabelse. Disse perioder falder selvfølgelig sammen med konjunkturudsvingene. I perioder med højkonjunktur skabes flere nye virksomheder og job samtidig med, at der nedlægges færre job og vice versa i perioder med lavkonjunktur. 4 Med 1000 eller flere ansatte. 5 I beregningen af de unges alder er de nye virksomheder ikke medregnet. 6 Når der i dette kapital tales om nye firmaer er der tale om nye arbejdsgivere, se kapitel 2. 30 Iværksætterindeks 2010

Helt i tråd med den historiske udvikling har den nuværende krise medført et lavere antal nystartede firmaer og dermed et lavere bidrag til jobskabelsen herfra. Samtidig har krisen betydet mange virksomhedslukninger, som har medført en hel del jobnedlæggelser med stigende arbejdsløshed til følge. Perioden får med andre ord en negativ nettojobskabelse. En anden periode med lavkonjunktur, 1987-1993, viste ligeledes negativ nettojobskabelse, mens højkonjunkturen fra 2004-2007 gav positive nettojobskabelsestal, jf figur 3.3. Figuren viser også, at den store del af bruttojobskabelsen sker i firmaer, der udvider beskæftigelsen. De helt nye et-årige firmaer bidrager ikke så meget brutto. Endelig viser figuren, at der er en betydelig dynamik i dansk erhvervsliv med en høj grad af mobilitet og omstruktureringer 7. Figur 3.3. Jobskabelse og -nedlæggelse fra 1980-2007 Antal job 150.000 100.000 50.000 0-50.000-100.000-150.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Lukket Nedskæringer Udvidelser Ny Jobskabelse i alt Kilde: CCPs beregninger på Danmarks Statistik. Den samlede påvirkning fra nye og eksisterende virksomheder varierer derfor også over tid. Nye firmaer bidrager i sagens natur altid positivt til jobskabelsen, mens det kun er i halvdelen af den 30-årige periode, at der samlet er positive bidrag fra de eksisterende firmaer, jf. figur 3.4. 7 Antallet af jobskabelser er ca. 75.000 lavere end i fx Dahl (2009), fordi databasen er renset for firmaer, der opstår som følge af privatiseringer, og fordi der er korrigeret for opsplitninger og sammenlægninger. Iværksætterindeks 2010 31

Figur 3.4. Nettojobskabelse i fortsættende og nye firmaer, 1980-2007 60.000 Antal job 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0-10.000-20.000-30.000-40.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Nye firmaer Jobskabelsen i de fortsættende firmaer Anm.: Fortsættende firmaer inkluderer lukninger. Kilde: CCPs beregninger på Danmarks Statistik og egne beregninger. Nettojobskabelsen sker altså primært i de fortsættende firmaer. Bag denne konklusion gemmer sig dog en langt mere kompleks dynamik, som nuancerer resultatet. 3.3. Jobskabelse, jobnedlæggelse og beskæftigelse fordelt på alder I figur 3.5. er bruttojobskabelsen, bruttojobnedlæggelsen og beskæftigelsen fordelt på: nye firmaer (0-årige), unge firmaer (1-10 år) og ældre firmaer (10+ år) for USA og Danmark. I det store hele ligner fordelingerne i de to lande hinanden. Nye firmaer står for en lille del af beskæftigelsen og 10-17 pct. af bruttojobskabelsen. Umiddelbart ser det dog ud til, at amerikanerne har flere beskæftiget i unge virksomheder, og at de nye og unge amerikanske firmaer skaber flere job end de danske. Unge firmaer (op til 10 år) både skaber og nedlægger en forholdsmæssig større andel af jobbene end deres andel af beskæftigelsen tilsiger. Dyna- 32 Iværksætterindeks 2010

mikken er derfor høj i denne gruppe. Det gavner samfundsøkonomien, fordi turbulens sikrer, at ressourcerne flyttes derhen, hvor de bedst udnyttes. Som tidligere vist ligger en stor del af beskæftigelsen i de ældre firmaer. Desuden har de en forholdsmæssigt lavere andel af jobnedlæggelserne og jobskabelserne. Billedet reflekterer, at der er en forholdsvis mindre grad af dynamik i ældre firmaer end i yngre firmaer. Endelig kan det ses, at der er en højere andel af jobnedlæggelser end jobskabelser i de ældre firmaer. Figur 3.5. Beskæftigelse, jobskabelse og jobnedlæggelse fordelt på firmaalder for USA og Danmark, 2005 Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 USA DK USA DK USA DK Nye firmaer Unge firmaer (1-10 år) Ældre firmaer (10+ år) Jobskabelse Beskæftigelse Jobnedlæggelse Anm.: Den røde søjle angiver andelen af beskæftigede i de enkelte aldersgrupper. Der er med andre ord ikke tale om summen af jobskabelse og jobnedlæggelse. Kilde: CCPs beregninger på Danmarks Statistik, Haltiwanger et al. og egne beregninger. Størstedelen af jobbene skabes i de ældre firmaer i Danmark, selvom der er sket et mindre skift i fordelingen på aldersgrupperne over de seneste tyve år. De nye og unge firmaers andel er vokset lidt fra at udgøre 32 pct. i 1990 til at udgøre 35 pct. i 2007. Men vi er stadigt et stykke vej fra den amerikanske fordeling 8. Der skabes en væsentlig større andel af jobbene i de unge amerikanske firmaer end i de danske. I USA skabes knapt 45 pct. af jobbene i de nye og unge firmaer 9. 8 I den amerikanske database bliver spin-offs talt som nye firmaer, mens de danske tal ikke medtager dem i aldersfordelingen. De unge virksomheders bidrag til jobskabelsen i USA er derfor overvurderet i forhold til Danmark. 9 Noget af forskellen kan skyldes forskellige konjunkturer i USA og Danmark. Iværksætterindeks 2010 33

I USA er der derfor også mange flere unge firmaer (under 10 år), der har mere end 1.000 ansatte end der er i Danmark. I USA er det 10 pct. af de store firmaer, mens det i Danmark er mindre end 1 pct. (Nordic Council of Ministers, 2010). Danmarks fokus skal derfor fortsat være på opstartsprocessen og den dynamik, der sker i de unge firmaer i de første ca. 10 år af deres levetid. De amerikanske tal tyder på, at Danmark kan skabe endnu flere job, hvis flere unge virksomheder kommer ind i gode vækstforløb. Vi mangler kort sagt unge vækstvirksomheder til at skabe nye job. 3.4. Estimation af nettojobvækst i danske firmaer Inden for de enkelte aldersgrupper er der stor forskel på hvilke virksomhedsstørrelser, som skaber de nye job. Set over den lange periode således at konjunkturudsving udviskes er det tydeligt, at de nye og unge virksomheder klart er dem, som bidrager mest til nettojobskabelsen. Når firmaer bliver over 10 år, bidrager de negativt jo ældre desto mere negativt, jf. figur 3.6. Dette hænger dog også sammen med udviklingen i samfundsøkonomien, idet beskæftigelsen i særligt de gamle og store firmaer følger konjunkturudsvingene. Figur 3.6. Årlig nettojobskabelse fordelt på firmaernes alder, gns. af 1987-2007 1200 Antal job 1000 800 600 400 200 0-200 -400-600 -800 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20+ År Kilde: CCP's beregninger på Danmarks Statistik og egne beregninger. 34 Iværksætterindeks 2010

Det er muligt med en statistisk model en regression at isolere effekten på jobvæksten fra firmaer af forskellig størrelse og alder. Beregningerne kan synes meget tekniske men de giver mulighed for direkte at aflæse, hvordan sammenhængen er mellem små og store, unge og gamle virksomheder, når det handler om at skabe job, jf. boks 3.2. Boks 3.2. Estimationsmetode Der anvendes en regression 10 til at estimere nettojobvæksten på firmaniveau ud fra henholdsvis firmaernes størrelser og firmaernes aldersklasser. Der er tale om en beskæftigelses-vægtet specifikation, der betyder, at koefficienterne direkte kan fortolkes som den aggregerede nettojobtilvækst på det samlede niveau fra den angivne kategori. Der er i regressionerne indført en baseline et udgangspunkt som resultaterne skal fortolkes ud fra. Baselinen indføres ved at udelade en kategori i hver af regressionerne. I aldersregressionen er det aldersgruppen 16+ årige, der er udeladt. I størrelsesregressionen er det gruppen 250+ ansatte. De koefficienter (vækstrater), der beregnes repræsenterer den relative forskel (differencen) til en udeladt kategori. En positiv koefficient betyder derfor, at firmagruppen har en større vækst end den udeladte gruppe. Og vice versa for en negativ koefficient. Jo mindre koefficient jo mindre forskel til den udeladte gruppe. Der kontrolleres for branche og konjunktur. Vækstrater i virksomheder, hvor der er sket en sammenlægning eller opkøb, medtages ikke i regressionerne. Det gør kun vækstrater beregnet på fortsættende, nye og lukkede virksomheder. Fortolkninger: En negativ koefficient for fx firmastørrelse 1-4 betyder, at de små firmaer har en mindre vækst end den gruppe, der er udeladt (firmastørrelse 250+). Når der i estimationen kontrolleres for alder (figur 3.8. kurve 2), falder koefficienten for firmastørrelse 1-4 fra at være positiv til at være negativ, fordi det i virkeligheden ikke er størrelsen, der betyder så meget, men alderen. Tilsvarende gælder for koefficienten for alder i figur 3.9. Når den er positiv, er væksten større end for virksomheder, der er gamle. 10 Non-parametrisk regression. Iværksætterindeks 2010 35