Det starter i dagtilbud



Relaterede dokumenter
Udnyt ressourcerne bedre

Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

At vokse op i Danmark

Oversigt. Det starter i dagtilbud. 1. Snapshot af Danmark vs. verden 2. Hvorfor tidlig indsats? 3. Hvad gør vi? Snapshot af Danmark vs.

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Danmark Finland Norge Sverige

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Statistik om udlandspensionister 2011

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Hvordan får vi Danmark op i gear?

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Stramme rammer klare prioriteter

Begejstring skaber forandring

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?

Statistik om udlandspensionister 2013

At betale for første klasse men flyve på monkey. Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd?

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Oversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Statistiske informationer

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Offentligt

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.


I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Statistiske informationer

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling




SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

flygtninge & migranter

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

3. Det nye arbejdsmarked

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

Rapport om anmodninger om oplysninger

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Statistiske informationer

Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.

su, der skaber vækst og beskæftigelse

Konjunktur og Arbejdsmarked

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

Aktuel udvikling i dansk turisme

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Vejledning til læseren

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

IKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% % 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år

Mød virksomhederne med et håndtryk

Brug for flere digitale investeringer

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Analyse 19. marts 2014

Det grønne Danmarks bidrag til velfærdssamfundet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Analyse 3. april 2014

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

Eksport og import af svinekød

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

BOGSTART: ERFARINGER OG FORSKNING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

VisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

7. Internationale tabeller

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Gør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN

Julehandlens betydning for detailhandlen

Internationale læseundersøgelser og PIRLS

Kortlægning af indsatser for tosprogede

At betale for første klasse men flyve på monkey. Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd?

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Transkript:

Væksthus TrygFondens for Børneforskningscenter læring KL s Silkeborg børn 8. og september unge topmøde 2015 19-20/1/16 Det starter i dagtilbud ANDERS HØJEN og MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Oversigt 1. Snapshot af Danmark vs. verden 2. Hvorfor tidlig indsats? 3. Hvad gør vi?

Snapshot af Danmark vs. verden

At vokse op i Danmark Der er (næsten) ikke noget bedre sted på Jorden at vokse op, i gennemsnit Målt på: Undtaget: Schweiz, Australien, Norge og Sverige (Ifølge The Economist Intelligence Unit) Forventet levetid, skilsmisserater, materiel velstand, politisk stabilitet, job-sikkerhed, ligestilling, samfundsdeltagelse, klima og geografi, politisk frihed

Mia DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (0-25) 12 10 8 6 4 2 Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Alder Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab

Forventet levetid Børnedødelighed Selvmord 1. Japan 1. Luxembourg 1. Grækenland 2. Schweiz 2. Island 2. Mexico 3. Australien 3. Sverige 3. Italien 22. Portugal 18. Belgien 10. Australien 23. Danmark 19. Danmark 11. Danmark 24. USA 20. Sydkorea 12. USA 28. Slovakiet 29. USA 26. Japan 29. Ungarn 30. Mexico 27. Ungarn 30. Tyrkiet 31. Tyrkiet 28. Sydkorea

Indkomstlighed Uddannelse Beskæftigelse 1. Danmark 1. Tjekkiet 1. Mexico 2. Sverige 2. Slovakiet 2. Sydkorea 3. Luxemburg 3. USA 3. Japan 16. Sydkorea 24. Polen 17. Danmark 25. Danmark 18. Holland 26. Holland 33. Portugal 31. Mexico 29. Norge 34. Tyrkiet 32. Tyrkiet 30. Sverige 34. Mexico 33. Portugal 31. Ungarn

Udsatte børn klarer sig ekceptionelt i skolen Børn læser så godt at de kan deltage aktivt i samfundslivet 2. generationsindvandrer-børn læser så godt at de kan deltage aktivt i samfundslivet 1. Sydkorea 1. Sydkorea 1. Ungarn 2. Sverige 2. Finland 2. Canada 3. Japan 3. Canada 3. Australien 25. Slovenien 10. Polen 25. Grækenland 26. Danmark 11. Danmark 26. Danmark 27. Chile 12. Schweiz 27. Slovenien 32. Slovakiet 32. Østrig 32. Luxemburg 33. Luxemburg 33. Chile 33. Østrig 34. Østrig 34. Mexico 34. Mexico

Vi ønsker at hjælpe og vi prøver Masser af gode intentioner Stort offentligt ressourceforbrug og alligevel har danske børn ikke lige muligheder: der er en del, som ikke klarer sig!

Hvorfor tidlig indsats?

Den tidlige kløft Ordforråd hos børn af velstående forældre vs. forældre på overførselsindkomst 30 million word gap Hart & Risley (1995) Kilde: Hart & Risley (1995) Meaningful Differences.

Den tidlige kløft Forældres uddannelse vs. barnets sandsynlighed for lav score i sprogvurdering. 12.000 danske 3-årige Højen & Bleses (2010)

Den tidlige kløft forsvinder ikke Tennessee. Score i sprogtest ved skolestart vs. indkomst indberettet til skat. 11.500 børn Chetty et al. (2011)

Den tidlige kløft forsvinder ikke Tennessee. Score i sprogtest ved skolestart vs. uddannelse Chetty et al. (2011)

Den tidlige kløft forsvinder ikke Også stærk sammenhæng med: Pensionsopsparing Privat ejendom Ægteskab (Chetty, 2011)

Den tidlige kløft forsvinder ikke Andre konsekvenser: Sprog-/læsevanskeligheder hos 50% af alle kriminelle (Snow & Powell 2008) 50% af alle stofmisbrugere (Lyon, 2001)

Relativ risiko Den tidlige kløft forsvinder ikke 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Relativ risiko Den tidlige kløft forsvinder ikke 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Relativ risiko Den tidlige kløft forsvinder ikke 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Relativ risiko Den tidlige kløft forsvinder ikke 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 2010; Højen et al., 2012; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet Og de forsvinder ikke Heller ikke i Danmark Dagtilbud og skole udjævner IKKE den sociale arv i Danmark

BURDE VI IKKE KUNNE GØRE DET BEDRE? JO men hvad er så gået galt? Vi ved ikke hvor effektive eksisterende indsatser er Der har været for lidt ordentlig forskning i effekterne af indsatser for børn og unge i Danmark

Hvad er der gået galt? Sætter vi ind for sent? Gør vi det rigtige, når vi sætter ind?

Mia DKK Dynamisk komplementaritet (Heckman, 2008) 12 10 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Alder

MEN den offentlige debat handler om brandslukning Folkeskolereform Brobygning Fleksuddannelse Praktikpladser Fjumreår SU reform Kvote 2 VEU Ungeindsatser for ledige

Varme kartofler Effekt af neglekt mht. Berøring Sproglig stimulation Social interaktion (Perry, 2002) Forstørrede ventrikler Kortikal atrofi

Hvad gør vi?

Økonomi og effekt Tidlige forebyggende indsatser er mest effektive Omkostningerne over et livsforløb ifm en person, som ikke klarer sig så godt i barndommen omfatter Udgifter til foranstaltninger (anbringelser, sociale tilbud, specialundervisning, m.m.m.) Øget kriminalitet og flere ofre (fængsler, domstole, offeromkostninger) Lavere uddannelse, lavere produktivitet, lavere indkomst og mindre beskæftigelse, flere udgifter til indkomstoverførsler Kortere levetid, flere helbredsudgifter

Konsekvensen 8,2% af hver fødselsårgang vokser op i udenforskab ca. 4900 personer (www.udenforskabetspris.dk) For hver fødselsårgang koster udenforskabet godt 72 mia kr i løbet af livet Det er 14,7 mio kr pr person i udenforskab Langt størstedelen skyldes tabte indtægter i løbet af livet» Der er liv at redde og penge at spare! Investeringstanken giver god mening!

Der er mennesker bag tallene

Økonomi og effekt Tyngden i indsatsen BURDE ligge tidligere! i hvert fald baseret på udenlandsk forskning og almindelig sund fornuft men vi kan faktisk ikke være helt sikre pga. manglende evidens i DK

Evidens-hierarkiet Meget lovgivning baseret på expert opinion Men der findes ofte bedre evidens

Hvad gør vi?

Hvad gør vi? Pasningsordninger i Norden har positive effekter, når man betragter outcomes i voksenlivet - Havnes & Mogstad (2011) - Bingley & Westergaard-Nielsen (2012)

Hvad gør vi? Datta Gupta & Simonsen (2010, 2013): Vuggestue bedre end dagpleje Børns adfærd ved skolestart Karakterer efter 9. klasse Effekt på 0,2 standard afvigelser i dansk svarer til værdien af 200 ekstra skoledage (Carlsson et al., 2013) Udfordring ved at fortolke langsigts-studier politisk er selvfølgelig altid, at konteksten kan have ændret sig

Hvad gør vi? Børnehavealderen Bleses, Højen m.fl. (2015, under revision) SPELL og Fart på sproget: To lodtrækningsforsøg i danske børnehaver: interaktiv højtlæsning, sproglege (13.000 børn) Positive effekter på sprogudvikling også for socialt udsatte børn Calmar Andersen (2013) Kuffertprojektet Positive effekter af at inddrage forældre

Hvad gør vi? Skolealderen: Tolærer-forsøgene Ekstra dansk Skak læring gennem leg? READ (kuffertprojektet 2.0) Tutoring/cooperative learning Makkerlæsning Klub Penalhus

HVAD GØR VI? Unge: Mentor-ordninger Brobygningsindsatser

Hov! Hvad med de helt små?

Hov! Hvad med de helt små? Vuggestue og dagpleje Nyt lodtrækningsforsøg Vi lærer sprog Styrke sproget i vuggestue og dagpleje Særligt fokus på udsatte Forældreinddragelse Pædagogernes egne metoder til at nå mål

TrygFondens Børneforskningscenter Hvad virker, og hvad virker ikke blandt offentlige indsatser rettet mod børn og unge? Lige muligheder er vigtige, så ekstra fokus på udsatte børn og unge Ekstra fokus på tidlige interventioner Heckman m.fl.: Halvdelen af uligheden i livstidsindkomsten er bestemt inden 18 års alderen

Væksthus for læring - intro

Væksthus for læring - intro

Sprogscreening overgreb? Værktøj til vurdering, ikke eksamen Pædagogens faglighed skal sikre barnet Høre-screening? Synstest? Sundhedstjek?

Dion Sommer: Tidlig start = senere tab Dion Sommer: 400 studier viser (Information, 24-01-2015) Men ingen ved hvad det er for studier! Indtil videre expert opinion Kapitel i bog på Hans Reitzels Forlag 7 ud af 47 referencer er til fagfællebedømte artikler i videnskabelige tidsskrifter (Sommer 2015)

Sommer-kapitel (2015) Konklusion i centralt studie i Sommer-kapitel: Children need good education in all areas, in literacy and art as well as mathematics, and at all levels, from preschool through the university. Ginsberg et al. s (2008, p. 17) Måske er vi ikke så uenige endda!

Spørgsmål Gæt på fordeling af roller i legen Piratkaptajn Styrmand Sørøvere Fjender Hund

Spørgsmål Lærer alle børn på samme måde? Har nogle børn brug for mere struktur end andre?

Opsamling Hvorfor tidlig indsats? Gårsdagens dagtilbud udjævner IKKE den sociale arv Hvad gør vi? Politikere: Evidens. Ikke al forskning er skabt lige Folkets stemme hvem?

Opsamling Hvorfor tidlig indsats? Gårsdagens dagtilbud udjævner IKKE den sociale arv Hvad gør vi? Politikere: Evidens. Ikke al forskning er skabt lige Folkets stemme hvem? Tidlig indsats: fødselsforberedelse -> forældreforberedelse Dagtilbud: Det hele barn.

Tak for opmærksomheden!