Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde med lokalområdet. Et forpligtende fællesskab, hvor forskellige generationer mødes, og hvor eleverne får mulighed for at skabe deres identitet i denne nærhed. Vi skal være stolte over vores grænselandsidentitet og benytte os af de netværk, der findes her. Eleverne skal udvikle de fremtidskompetencer, der er afgørende for at kunne begå sig både lokalt og internationalt. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN I NU ET Lyreskovskolens strategiplan 2019 ift. Aabenraa Kommunes 6 kommunale mål Generelt for indsatsen, ift. at nå målsætningen for de 6 kommunale mål, kan siges at: Udvikling af fagligheden på Lyreskovskolen vil i høj grad ske gennem skolens egne vejledere. Skolens vejledere er tildelt distribueret ledelse, hvilket vil sige at deres opgave er at konfrontere kolleger ift. faglighed med den allervigtigste sætning: Nu skal I høre, hvad jeg vil med jer. Alle vejledere er helt tæt på ledelsen gennem kontinuerlig dialog og 4 årlige møder (2 individuelt og 2 som vejledergruppe) om deres roller og udviklingsmulighederne på skolen Fokus på forældreinddragelse gennem løbende dialog og 2 årlige skolehjem - samtaler, hvor emnet er, hvad forældrene kan gøre for at støtte deres børns udvikling og trivsel? Fokus på at sprog skaber virkelighed. At sproget er den bedste vej til gode relationer og trivsel, og at sproget samtidig er den hurtigste vej til dårlige relationer og konflikter Teamsamarbejde i årgangsteams, som har fokus på trivsel og den almene dannelse Teamsamarbejde i storteams (2 årgange), som har fokus på den fagfaglige udvikling. Fagene på årgangen dækkes af medarbejderne i storteams
Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL For mange elever der ikke er min. gode til at læse, set ift de nationale tests og det socioøkonomiske reference (Det der kan forventes i skoledistriktet) Status i dansk 64,1 % (2017/18) Strukturere elevernes skema Udnytte muligheder i UUV til læsning Udnytter muligheder i lektiehjælp til læsning Højere grad af forældreinvolvering Læsning + dansk Tilrettelæggelse af læsebånd i elevernes skema 2 x 3 uger i et skoleår. Læsning i alle fag og forældreinvolvering Forældreinvolvering: 20 min. læsning om dagen i hjemmet Parallellægning af dansktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Fokus på læsning i lektiehjælp/4f (morgenbånd 35 min hver dag) Læsning + dansk: resultatet god eller derover vil være Mindst 70 % (2018/19) Mindst 75 % (2019/20) Læsning + dansk: Mindst 80 % af eleverne skal være gode og derover i de nationale læsetests Omlægning af UUV 2 lærer med fokus på læsning Skolen har tilknyttet 5 læsetanter (pensionister), hvis primære opgave er at skabe tryghed i skolegangen elever gennem arbejdet med læsning For mange elever der ikke er min. gode til at regne, set ift de nationale tests og den socioøkonomiske reference (Det der kan forventes i skoledistriktet) Status i matematik 75,6 % (2017/18) Regning + matematik UUV/morgenbånd har fokus på regning 1uge/måned Parallellægning af matematiktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Udvikling, tilrettelæggelse og indarbejdning af evalueringsstrategier, som tager afsæt Fælles Mål Regning: resultatet god eller derover vil være Mindst 70 % (2018/19) Mindst 75 % (2019/20) Regning + matematik: Mindst 80 % af eleverne skal være gode og derover i de nationale matematiktests inden for de basale områder, de 4 regnearter Forældreinvolvering: 20 min. regning om dagen i hjemmet Omlægning af UUV 2 lærer med fokus på regning
Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL
For få elever der er blandt de allerdygtigste elever og dermed er dygtige til dansk Status i dansk: 6,5 % (2017/18). Strukturere elevernes skema Udvikle den røde tråd i fagene Kvalificere den dynamiske brug af prøver inden for faget Udvikle evalueringsstrategier Dansk: Parallellægning af dansktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Og dermed holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Valghold for eliteelever med fokus på litteratur Brug af ST-tests som værktøj for differentiering og holddeling 2. 9. årgang Dansk: resultatet allerdygtigst eller derover vil være: Mindst 6,2 % (2018/19) Mindst 6.7 % (2019/20) Andelen af elever der er gode og rigtig gode i ST- prøverne er 65 % (2018/19) Dansk: Andelen af elever med resultatet de allerdygtigste i de nationale dansktests er 7 % Andelen af elever der er gode og rigtig gode i ST- prøverne er 75 % For få elever der er blandt de allerdygtigste og dermed er dygtige til matematik. Status i matematik: 5,7 % (2017/18). Parallellægning af matematiktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Og dermed holddeling i parallellagte timer. (niveaudelingsprincippet) Holddeling i parallellagte timer. (Turbokurser rettet mod de allerdygtigste) resultatet allerdygtigst eller derover vil være: Mindst 4.5 % (2018/19) Mindst 6.0 % (2019/20) Andelen af elever med resultatet de allerdygtigste i de nationale matematiktests er 7 % Valgfagshold med elitematematik, som er målrettet de allerdygtigste Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik
UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Læsning + dansk: Elever der ikke opnår karakteren 02 i læsning,/dansk (11.4%) Status 2017/18: 13,2 % med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt i de nationale tests Strukturere elevernes skema Udvikle forældreinvolveringen Udvikle elevsamarbejdet Udvikle evalueringsstrategier Udvikle den røde tråd i fagene Læsning Fokus på læsning i lektiehjælp/4f (morgenbånd 35 min hver dag) Forældreinvolvering: Læsekurser for eleverne på skolen Venskabsklasser med fokus på læsning 1gang/mdr. Specialfaglig undervisning af elever med læsevanskeligheder Dansk: En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase Parallellægning af dansktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek/uge) Holddeling i parallellagte timer (niveaudelingsprincippet) Læsning + dansk: 95 % af afgangseleverne opnår min. 02 i læsning resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt vil være: Maksimum 10 % (2018/19) Maksimum 9 % (2019/20) Læsning + læsning: 100 % af afgangseleverne opnår min. 02 i læsning Andelen af de elever med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt er maksimum 8 % Elever der ikke opnår karakteren 02 matematik ved afgangsprøverne (11,4%) Status 2017/18: 15,2 % med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt i de nationale tests Brug af ST-tests som værktøj for differentiering og holddeling 2. 9. årgang Parallellægning af matematiktimerne på alle årgange både vandret og lodret med årgange over eller under (min 2 lek./uge) Holddeling i parallellagte timer (niveaudelingsprincippet i perioder meningsgivende matematikfællesskaber) Differentiering af undervisningen (3 niveauer på holdet) En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase Specialfaglig undervisning af elever med matematikvanskeligheder 95 % af afgangseleverne opnår min. 02 i matematik resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt vil være: Maksimum 15 % (2018) Maksimum 13 % (2019) Matematik 100 % af afgangseleverne opnår min. 02 i matematik Andelen af de elever med resultatet mangelfuld eller ikke tilstrækkeligt er maksimum 10 %
Mål 4 Pædagogisk retning: Trivslen blandt elever og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 2020 UDFORDRINGER INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Eleverne: Elever der viser tydelige tegn på mistrivsel. For få elever 0. 3. kl. der er meget glade for at gå i skole. Status trivselsmålingen 2016/17: 4,12 For få elever 4. 9. kl. der er tit er glade for at gå i skole. Status trivselsmålingen 2016/17: 3,82 Generelt for mange elever, der ikke bevæger sig i deres hverdag. 67,8% af eleverne bevæger sig hver dag eller ofte. 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i Eleverne: Involvere eleverne i højere grad Skabe fælles retning for trivsel og fællesskab på skolen, som tager sit afsæt i skolens visioner og inklusionsstrategien Bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration SUND SKOLE Eleverne: Øget elevinvolvering i opbygning af børnefællesskaber på tværs af årgangene. (Legepatrulje, storebrordag, elevrådsinvolvering osv.) Venskabsklasser med fokus på trivsel 1 gang/mdr. Trivselsundersøgelse foretages hvert år Skolens inklusionsstrategi bruges aktivt i undervisning, som skolen sætter i værk for at styrke elevens læring, trivsel og udvikling i et meningsgivende fællesskab. Hvert år arbejder skolen en emneuge med trivsel og fællesskab som overskrift. (Herunder f.eks. gensidig respekt, sprog, undervisningsmiljø, sundhed, konflikthåndtering, mobning mm.) Individuelle handleplaner og trivsel et generelt område i elevplanerne Fysisk aktivitet i undervisningen i alle fag, hvor bevægelse integreres så den understøtter elevernes faglige læring og træning. Årgangsteamet koordinerer, ift. gennemsnitlig 45 min bevægelse/dag Fysisk aktivitet med længere varighed og højere intensitet, knyttet til idrætslektionerne Lyreskovskolens område som cykelby, der lægger op til alle børn cykler i skole. Eleverne: Skolens delmål for trivselsmålingerne er, at mængden af elever i 0. 3. kl. der meget glade for at gå i skole vil være: Minimum 81 % (2019) Skolens delmål for trivselsmålingerne er, at mængden af elever i 4. 9. kl. der tit er glade for at gå i skole vil være: Minimum 87 % (2019) Ved 85 % af skolehjemsamtalerne samtalerne er forældre, elev og skolen enige om at eleven/barnet trives. (2018) Eleverne: Trivselsmålingen viser, at min. 85 % af eleverne 0. 3. klasse er meget glade for at gå i skole Resultatet af trivselsmålingen viser at min. 90 % af eleverne 4. 9. kl. er tit er glade for at gå i skole Ved 96 % af SH samtalerne er forældre, elev og skolen enige om at eleven/barnet trives.
gennemsnitligt 45 minutter om dagen Medarbejdere: Medarbejdere der sygemeldes pga. psykisk pres i det pædagogiske arbejde Medarbejdere der viser tegn på stress og udbrændthed Status for trivselsmålinger udvalgte parametre: Medarbejdere: Justere medarbejdernes arbejdsforhold især med fokus på de nye opgaver i skolereformen og arbejdstidsreglen for lærerne Medarbejdere: Trivsel et fast punkt på dagsordenen ved alle personalemøder Medarbejderne har medindflydelse gennem MED og PUU vedr. større beslutninger på arbejdspladsen Alle medarbejdere skal inden sommerferien have en klar aftale med ledelsen omkring deres arbejdsopgaver og arbejdstid. Der er løbende dialog, så der kan samles op på aftalerne Ledelsen deltager i teammøder 4 gange årligt, Ved 1 møde i efteråret og et i foråret behandles 2 faste punkter: Teamsamarbejde/trivsel og pædagogisk retning (anerkendelse) Tydelige retningslinjer og aftaler ift. det pædagogiske arbejde (forventninger til elevers adfærd, klasserumsledelse osv.) Pædagogisk weekend januar 2019, hvor medarbejdertrivsel er emnet Medarbejdere: Sygefravær for medarbejdere er under gennemsnittet for kommunens skoler (efteråret 2018) Medarbejdere: Ved MUS i 2020 udtrykker alle medarbejdere at de trives på jobbet og ved præcis, hvad de vil og skal i det kommende år. Mål for trivselsmålinger udvalgte parametre: Tillid og troværdighed mellem de ansatte 2020-80 Tillid og troværdighed mellem de ansatte 2016 71,1 2018 71,6 Ledelseskvalitet: 2016 59,9 2018 64,8 Ledelseskvalitet: 2020-70 Tilfredshed med arbejdet: 2020-80 Social kapital: 2020-75 Tilfredshed med arbejdet: 2016 70,6 2018 77,0 Social kapital: 2016 66,15 2018 69,55
Mål 5 Fuldkompetence dækket: Kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL
1) Utydelig vision som skal skabe retning. Hvad vil skolen have fokus på/være kendt for 2) Evt. manglende kompetencer i organisationen ift. skolens retning og de 6 kommunale mål 3) Manglende overblik over hvilke kompetencer der allerede findes i organisationen 1) Beskrive en tydelig vision på et tydeligt værdigrundlag 2) Ledelsen skal have skabt overblik over hvilke områdekompetencer, konkrete kompetencer og tilknytningskompetence r, der er behov for, for at kunne nå målet vedr. skolens vision og mission Skolens værdigrundlag, vision og strategiplan udarbejdes (konsulent involveres) MUS 1 gang/året med medarbejderne afklarer hvilke kompetencer der findes i organisationen Kompetencecenteret inddrages, PU inddrages, MED inddrages Alle årgangsteam involveres i strategiplanen, så der skabes overblik på årgangsteamplan ift. kompetencebehov Ledelsens deltager i undervisningen og ved planlægningsmøder (fagmøder) og ved teammøder Skolen har iværksat uddannelser og videreuddannelser af medarbejderne, så skolen er kompetencedækket: 93 % (2019) Skolen har iværksat uddannelser og videreuddannelser af medarbejderne, så skolen er kompetencedækket 95 % Status på undervisningsfagsdækning skoleåret 2017/18: 91,7 % Aktuel status vejledere 201: Læsning Matematik Tidlig sprogstart tysk Dansk Naturfag IT/Læring (under uddannelse) 3) Ledelsen skal have kendskab til hvilke områdekompetencer, konkrete kompetencer og hvad der knytter sig dertil, som allerede findes i organisationen Uddannelse af vejledere inden for fagene/områderne Læsning Dansk Matematik Tidlig sprogstart tysk IT/Læringsvejleder Bevægelse Naturfag Kulturfag Skolens delmål er at følgende vejledere er uddannet: Læsning, matematik, tysk, dansk, IT/Læring, læsning, matematik, dansk, IT/Læring, naturfag (2019) Skolens mål er at følgende vejledere er uddannet: Læsning, matematik, tysk, engelsk, dansk, IT/Læring, bevægelse, naturfag, kulturfag
Mål 6: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 7. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Karakterne i tysk på 9.årgang er gennemsnitlig for lave ift. målet for 2022 Status gennemsnit standpunktskarakterer 9. årgang 2018: Skriftlig 8,45 Mundtlig 7,2 Strukturer elevernes skemaer Samarbejde hen over grænsen Udvikle evalueringsstrategier En tydelig rød tråd i faget (fagudvalget) Hvad skal/kan eleven når de går fra fase til fase (emnekanon) Udvikling, tilrettelæggelse og indarbejdning af evalueringsstrategier, som tager afsæt í læringsmålstyret undervisning og Meebook Der arbejdes med internationalisering med via samarbejde med tyske skoler hen over grænsen mellemtrin og udskolingen UUV i udskolingen planlægges med bla. fokus på tysk hvor det er muligt med kompetencedækning Tysklektioner på 7. årgang parallellægges i skemaet, så der kan holddeles på tværs af årgangen Der benyttes eksplicit tyske materialer til mellemtrinet Skolens delmål for gennemsnitskarakteren i tysk 9. årgang er: Skriftligt minimum 6,9 (2019) Skriftligt minimum 7,1 Skriftligt minimum 7,3 (2021) Mundtligt minimum 6,6 (2019) Mundtligt minimum 6,9 Mundtligt minimum 7,2 (2021) I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 9. klassetrin konstateres et højere gennemsnit i 2022 end i 2015. At gennemsnitskarakteren for 9. årgang skriftlig er 7,75 (2022) At gennemsnitskarakteren for 9. årgang mundtlig er 7,75 (2022)