Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Transkript

1 Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

2 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 procent af gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

3 Mål : Mindst 80 procent af gode til at læse og regne i de nationale test. Manglende fokus på arbejdet med synlige læringsmål i dansk og matematik STATUS: FORÅR 2016: DANSK: 62 % MAT.: 55 % Kompetenceudvikling og opbygning af ny arbejdskultur. Uddannelse af læse- og matematikvejleder. Når disse er uddannet, så udarbejdes der en opgavebeskrivelse for disse personer og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Uddannelse af det pædagogiske personale omkring arbejdet med synlige læringsmål. Dette arbejde skal være en del af skolens puls og hverdag. Implementering i brug af nationale test, således disse bliver medtænkt, når der opsættes mål for den enkelte elev. Opbygning af et kompetencecenter på skolen, der kan rådgive og vejlede medarbejderne. Brug af kommunens læse- og matematik konsulent. Mindst 60 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test i 2016 Mindst 66 % af gode til dansk og 60 % til matematik i de nationale test i 17 Mindst 70 % af gode til dansk og 66 % til matematik i de nationale test i 18 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test i 2020 Mindst 75 % af gode til dansk og 72 % til matematik i de nationale test i 19

4 Mål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Manglende fokus på arbejdet med synlige læringsmål i dansk og matematik STATUS: FORÅR 2016 DANSK 04% MAT. 00% Kompetenceudvikling og opbygning af ny arbejdskultur. Uddannelse af læse- og matematikvejleder. Når disse er uddannet, så udarbejdes der en opgavebeskrivelse for disse personer og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Uddannelse af det pædagogiske personale omkring arbejdet med synlige læringsmål. Dette arbejde skal være en del af skolens puls og hverdag. Læringsmål skal fremgå af elevplanen. Aktiv brug af holddannelse som et pædagogisk redskab Opbygning af et kompetencecenter på skolen, der kan rådgive og vejlede medarbejderne. Brug af kommunens læse- og matematik konsulent. Mindst 5 % blandt de allerdygtigste til dansk og 2 % matematik i 2017 Mindst 6 % blandt de allerdygtigste til dansk og 4 % matematik i 2018 Mindst 7 % blandt de allerdygtigste til dansk og 6 % matematik i 2019 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test i 2020 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år (Andelen af de elever der får over 7 i FSA øges)

5 Mål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Manglende fokus på arbejdet med synlige læringsmål i dansk og matematik STATUS: FORÅR 2016 DANSK 18 % MAT. 25 % Kompetenceudvikling og opbygning af ny arbejdskultur. Uddannelse af læse- og matematikvejleder. Når disse er uddannet, så udarbejdes der en opgavebeskrivelse for disse personer og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Uddannelse af det pædagogiske personale omkring arbejdet med individuelle og synlige læringsmål. Dette arbejde skal være en del af skolens puls og hverdag. Læringsmål skal fremgå af elevplanen. Aktiv brug af holddannelse som et pædagogisk redskab Opbygning af et kompetencecenter på skolen, der kan rådgive og vejlede medarbejderne. Brug af kommunens læse- og matematik konsulent. Højest 16 % af eleverne må have dårlige resultater i dansk og 22 % matematik i 2017 Højest 14 % af eleverne må have dårlige resultater i dansk og 19 % matematik i 2018 Højest 12 % af eleverne må have dårlige resultater i dansk og 16 % matematik i 2019 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test i 2020 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. (Andelen af de elever der får over 02 i FSA øges)

6 Mål 4: Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til Bedre trivsel ved elever. Trivsel 2016: Tilbagevendende trivselsaktiviteter med eleverne Øget arbejde med opbygning og udvikling af børnefællesskaber. AKT vejleder/inklusionspædagog uddannes og anvendes. Trivslen blandt over 4. Trivslen blandt eleverne skal være over 4. Soc. trivsel Ml. trin 4,4 Elevsamtaler med det pædagogiske personale opprioriteres og opkvalificeres. Fagl. trivsel Ml. trin 4,1 Fokus på elevtrivsel i skole-/hjemsamarbejdet. Trivselsundersøgelsen foretages hvert år. Opbygning af et kompetencecenter på skolen, der kan rådgive og vejlede medarbejderne. Vi vil tilføre ressourcer/nye handlinger til at løfte området omkring støtte og inspiration. Bedre trivsel ved medarbejdere. Social kapital 2016: 95 % Tilbagevendende trivselsaktiviteter med personalet. Der laves en trivselsundersøgelse af kommunen blandt personalet hvert andet år. SMTTE model tænkes anvendt som arbejds- Redskab. Trivslen blandt lærerne skal som absolut hovedregel i den grønne farve i den kommunale trivselstest.

7 Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole Alle børn skal undervises af personale med linjefags eller tilsvarende kompetencer Kompetence dækning 2016: 91 % Kompetence udvikling Personalet opkvalificeres i de fag, hvor de mangler kompetencer i tidsrummet fra Der udarbejdes en kompetenceplan for Varnæs Skole i hvert skoleår. Brug af kommunens læse- og matematik konsulent, samt de eksisterende PLF net. 92 % af den fagdelte undervisning bliver foretaget af personale med linjefag- eller tilsvarende kompetencer i % af den fagdelte undervisning bliver foretaget af personale med linjefag- eller tilsvarende kompetencer i 18 Skolen skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på skolen 94 % af den fagdelte undervisning bliver foretaget af personale med linjefag- eller tilsvarende kompetencer i 19

8 Mål 6: Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud Inklusion skal tage udgangspunkt i barnets tarv. Inklusion 2016: 99 % Kompetenceudvikling Uddannelse af inklusionsvejleder/- pædagog. Når denne er uddannet, så udarbejdes der en opgavebeskrivelse for disse personer og disse arbejdsfunktioner indføres i skolens professionelle virke. Kurser til det pædagogiske personale omkring arbejdet med inklusion. Dette arbejde skal være en del af skolens puls og hverdag. Der etableres et formelt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fra PPR og Fjordskolens Kompetencecenter, hvor det giver mening. SMTTE model tænkes anvendt som arbejdsredskab. Her er der fokus på de tegn vi ser blandt de børn med særlige behov, der tænkes inkluderet. 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud

9 Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Manglende fokus, bevidstgørelse og motivation for at lære tysk. Mere fokus på tysk. Tysk føres ned i klasse. Begrundelser for at lære tysk italesættes, når det giver mening. Opkvalificering af samarbejdet mellem distriktsskolerne. Karaktergennemsnittet skal vokse år for år i 9. klasse i denne periode. Karakter- Gennemsnittet i 2020 er 7,75 eller derover. Der arbejdes henimod et samarbejde over grænsen i overbygningsskolen