2~.oktober 1997. Teleklagenævnet

Teleklagenævnet Bredgade 43 DK-1260 København K Tlf 3392 9700 Fax 3392 99BB Teleklagenævnets afgørelse, jf. lov om radiokommunikation 6 c, som indsat ved lov nr. 470 af 12. juni 1996 om ændring af lov om radiokommunikation 1, nr. 10, vedrørende tilbagebetaling af gebyr for tilladelse til drift af maritimt VHF-radioanlæg. 2~.oktober 1997 (herefter benævnt klageren) har den 11. aprtl1997 klaget til Teleklagenævnet over TelestyreIsens afgørelse af 24. marts 1997, hvori Telestyrelsen meddelte klageren, at Telestyrelsen ikke kunne imødekomme klagerens ønske om at få tilbagebetalt gebyr for 1996 og 1997 for tilladelse til drift af et radioanlæg i fartøjet./. Teleklagenævnet har behandlet klagen på et møde i nævnet den 7. oktober 1997. Teleklagenævnet traf på grundlag af det i sagen foreliggende sagsmateriale, jf. den vedlagte sagsfremstilling, afgørelse om ikke at give klageren medhold. Nævnet fandt dog at måtte henstille til Telestyrelsen, at styrelsen efter sagens omstændigheder tilbagebetaler det af klageren indbetalte gebyr for tilladelse til drift af ovennævnte radioanlæg for året 1997. Ved sin afgørelse har nævnet lagt vægt på, at det af akteme i den foreliggende sag fremgår, at der er uenighed om, hvorvidt Telestyrelsen den 22. september 1995 har modtaget en telefaxmeddelelse fra klageren, hvori klageren anmoder Telestyrelsen om at tilbagekalde tilladelsen til oprettelse og drift af VHF-radioanlægget på klagerens lystfartøj, der var havereret. I følge 24, stk. 1, i bekendtgørelse ni. 941 af 21. november 1994 om oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiostjenester skal indehaveren af tilladelsen skriftligt meddele til Telestyrelsen, hvis et radio anlæg nedlægges permanent. Heraf følger, at det påhviler indehaveren af tilladelsen at sikre sig, at Telestyrelsen modtager skriftlig underretning om, at et radioanlæg ønskes nedlagt. g:\akj\971015-aftkdo

2 Det er nævnets vurdering, at klageren ikke i den foreliggende sag i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at Telestyrelsen har modtaget klagerens afmelding af tilladelsen den 22. september 1995. Nævnet finder det imidlertid rimeligt, på baggrund af sagens særlige omstændigheder, herunder især den omstændighed at klagerens fartøj havarerede i Nordsøen i sommeren 1995, hvorefter VHFstationen ikke længere har været i brug, at Telestyrelsen eftergiver i hvert fald det af klageren indbetalte gebyr for året 1997. Af sagens akter fremgår det, at klageren ifølge egne oplysninger den 22. september 1995 telefonisk har søgt at afmelde sin tilladelse overfor Telestyrelsen. Telestyrelsen har i styreisens seneste udtalelse af 5. september 1997 tilkendegivet, at der ikke foreligger noget telefonnotat udarbejdet af styrelsen vedrørende henvendelsen, og at styrelsen ikke kan erindre at have modtaget den pågældende telefoniske henvendelse. Telestyrelsen har endvidere tilkendegivet, at styrelsen ikke finder, at styrelsen er forpligtiget til at udarbejde telefonnotater vedrørende henvendelser fra borgere om tilbagekaldelse af tilladelser til oprettelse og drift af radioanlæg i fartøjer. Dette begrunder Telestyrelsen med, at styrelsen i disse samtaler vejleder borgerne om, hvilke regler der gælder for, hvordan man får trukket en tilladelse tilbage. Der er derimod efter styreisens opfattelse ikke tale om, at styrelsen modtager oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, der er af betydning for afgørelsen om tilbagekaldelse, jf.offentlighedslovens 6, stk. 1. Nævnet er ikke enig med Telestyrelsens i styreisens udlægning af notatpligtens omfang, men finder, at der bør foretages notater, når vedkommende borger fremkommer med særlige oplysninger, f.eks. som her at det omhandlede fartøj er havereret. Teleklagenævnets afgørelse er i henhold til 13 i lov om konkurrenceforhold og sam trafik i telesektoren endelig og kan derfor ikke påklages til anden administrativ myndighed, herunder forskningsministeren.

3 Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. 13, stk. 2, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. P.N.V. ~L, - M,cG ' ~ '--t h(nder#ristian /;..,~/. ekretær Jensen

SaGsfremstillinG. KlaGe: over Telestvrelsens afgørelse af 24. marts 1997. Klageren fik den 23. september 1987 af den daværende Teleinspektionen, henhørende under Post- og Telegrafvæsenet, tilladelse til oprettelse og drift af en radiostation i fartøjet Den 30. december 1992 modtog Telestyrelsen et brev fra klageren. Af brevet fremgik det, at samtlige radio afgifter vedrørende fartøjet blev betalt af klagerens søn. Klageren meddelte Telestyrelsen, at klagerens søn havde ændret adresse. I sommeren havareret. 1995 på vej fra Norge til Skagen blev klageren i fartøjet sejlet ned af en norsk tanker. Skroget blev afhændet som Den 22. september 1995 rettede klageren, ifølge egne oplysninger, henvendelse til Telestyrelsen for at afmelde tilladelsen til drift af radioanlægget på fartøjet. Klageren fik af en ansat i Telestyrelsen oplyst, at Telestyrelsen ikke kunne modtage en telefonisk afmeldelse, men at klageren kunne faxe afmeldingen til Telestyrelsen på nummeret 3543 9967. Ifølge klageren faxede klageren samme dag en afmelding af radiostationen til Telestyrelsen. Ved brev dateret den 17. marts 1997 meddelte klageren Telestyrelsen, at klagerne samme dag havde modtaget en skrivelse fra klagerens søn, hvoraf det fremgik, at der var blevet opkrævet og indbetalt årligt gebyr for årene 1996 og 1997. Klageren anførte, at i henhold til skrivelse af 22. september 1995 var tilladelsen tilbagekaldt. Der var således ifølge klageren fejlagtigt blevet opkrævet og indbetalt gebyr for både 1996 og 1997. ) Klageren bad derfor Telestyrelsen om at returnere kr. 400,00 som klageren fandt var fejlagtigt opkrævet. \\fskpdc\stt\ak)\970911-saftk.dc

2 Ved brev af 24. marts 1997 meddelte Telestyrelsen klageren, at Telestyrelsen, med henvisning til klagerens brev af 17. marts 1997, tilbagekaldte klagerens tilladelse til radioanlæg i fartøjet Telestyrelsen anførte, at styrelsen ikke tidligere havde modtaget klagerens bilag 2, dvs. brev dateret København 22. september 1995, stilet til faxnummer 3543 0333. Telestyrelsen bemærkede, at Telestyrelsens faxnummer var 3543 1434. Telestyrelsen kunne ikke imødekomme klagerens anmodning om tilbagebetaling af det årlige gebyr for 1997, idet dette forudsatte, at Telestyrelsens havde modtaget meddelelse om tilbagekaldelse inden betalingsfristens udløb den 17. januar 1997. Telestyrelsen henviste til 26 i bekendtgørelse om oprettelse og drift af radio anlæg i maritime radiotjenester og luftfartstjenester. På baggrund af denne bestemmelse opkrævede Telestyrelsen bi. a. årlige gebyrer, fastsat af Forskningsministeriet, for tilladelser til dækning af de samlede udgifter i forbindelse med administrationen af bekendtgørelsen. Telestyrelsen oplyste, at det årlige gebyr derfor ikke vedrørte arbejdet med den enkelte tilladelse, men udgjorde sammen med gebyrer for øvrige tilladelser det beløb, der dækkede TelestyreIsens samlede omkostninger på det maritime område bl.a. til udstedelse, ændring og tilbagekaldelse af tilladelser samt forstyrrelsessager. I fortsættelse af ovennævnte skrivelse fra TelestyreIsens anmodede klageren i telefax af 28. marts 1997 Telestyrelsen om at besvare følgende: Klageren anførte, at klageren ved personlig telefonsamtale den 22. september 1995, med den sagsbehandler der havde udarbejdet Telestyrelsens skrivelse af 24. marts 1997, havde fået oplyst, at klageren ikke kunne få afmeldt radiotilladelse telefonisk, men at der krævedes en skriftlig henvendelse. Yderligere fik klageren, ifølge klagerens telefonnotat, oplyst at Telestyrelsens faxnummer var 3543 9967. Klageren ønskede oplyst, om ovennævnte nummer var Telestyrelsens faxnummer den 22. september 1995. Telestyrelsen bekræftede ved skrivelse af 7. april 1997, til klageren, modtagelsen af klagerens fax af 28. marts 1997. ) Telestyrelsen tilkendegav, at både faxnummeret 3543 9967, som klageren havde refereret til vedrørende telefonsamtale af 22. september 1995, samt faxnummeret 35431434, som Telestyrelsen havde oplyst i

3 brev af 17. marts 1997 til klageren, kunne anvendes i forbindelse med faxmeddelelser til Telestyrelsen. Telestyrelsen fandt imidlertid, at det fremgik af sagen, at klagerens faxmeddelelse af 22. september 1995 var fremsendt til 3543 0333, som var Telestyrelsens telefonnummer. Den 11. april 1997 påklagede klageren Telestyrelsens afgørelse til Teleklagenævnet. Klageren redegjorde for omstændighederne af klagerens radioanlæg. vedrørende nedlæggelsen Klageren anførte, at klageren den 22. september 1995 talte med en sagsbehandler fra Telestyrelsen. Sagsbehandleren meddelte klageren, at Telestyrelsen ikke kunne modtage en telefonisk afmelding af radioanlægget, men at klageren kunne faxe afmeldingen til Telestyrelsen på 35439967. Klageren medsendte kopi af telefonnotat vedrørende samtalen samt kopi af faxskrivelsen af 22. september 1995. Med henvisning til Telestyrelsens brev af 7. april 1997 anførte klageren, at Telestyrelsen i brevet havde bekræftet at faxnummeret på klagerens telefonnotat var korrekt. Telestyrelsen begrundede imidlertid afslaget af at tilbagebetale gebyrer med, at klageren havde faxet skrivelsen til Telestyrelsens telefonnummer. (":-. ~ Klageren oplyste, at det var korrekt, at klageren i sin forvirring på sin faxskrivelse af 22. september 1995 havde angivet Telestyrelsens telefonnummer. Klageren anførte imidlertid, at enhver der benytter fax ved, at når man faxer, vender bagsiden af papiret op ad. Således havde klageren set på sit telefonnotat, da klageren faxede. Endvidere anførte klageren, at det var umuligt at sende en fax til et telefonnummer. Klageren fastholdt derfor sit krav om tilbagebetaling 400,00. af gebyret stort kr. Subsidiært anmodede klageren om tilbagebetaling af gebyret for året 1997, idet klageren ikke kunne forestille sig, at klageren på grund af juristeri, år efter år skulle betale til udgifter i forbindelse med administrationen af bekendtgørelse om oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiostationer, når klageren ikke i 2 112 år havde haft nogen sejlbåd og derfor heller ikke noget radioanlæg. Vedrørende den omstændighed at klageren ikke havde modtaget opkrævningen på egen adresse,oplyste klageren, at i 1995 var det stadig

4 (!) ikke muligt at modtage en opkrævning fra Telestyrelsen, hvis man boede udenfor Danmark, ligesom det heller ikke i 1995 var muligt at gøre brug af betalingsservice. I forbindelse med Telestyrelsens fremsendelse af sagens akter den 9. juni 1997, til sekretariatet, modtog sekretariatet tillige en udtalelse i sagen fra Telestyrelsen. Telestyrelsen oplyste, at den daværende Teleinspektion den 23. september 1987, efter ansøgning fra klageren, udstedte tilladelse til oprettelse og drift af et maritimt VHF-radioanlæg om bord i lystfartøj et Telestyrelsen tilkendegav, at tilladelser til oprettelse og drift af maritime VHF-radioanlæg i fartøjer var omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 941 af 21. november 1994 om oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester (herefter bekendtgørelsen). Telestyrelsen tilkendegav endvidere, at det fremgik af bekendtgørelsens 24, at indehaveren af tilladelsen skriftligt skal meddele styrelsen, hvis et radio anlæg nedlægges permanent, overdrages eller sælges. Overtrædelse af bestemmelserne kunne straffes med bøde jf. bekendtgørelsens 33, stk. 1. Telestyrelsen så ikke at have modtaget klagerens brev af 22. september 1995, hvori klageren anmodede om tilbagekaldelse af tilladelsen, da klagerens lystfartøj var havareret. Brevet blev, ifølge styrelsen, jf. faxmeddelelse af 17. marts 1996 fra klageren, tilsyneladende - og dermed forgæves - sendt som faxmeddelelse den 22. september 1995 til styreisens telefonnummer (3543 0333). I henhold til bekendtgørelsens 26 opkrævede Telestyrelsen gebyrer til dækning af styreisens udgifter i forbindelse med administrationen af bekendtgørelsen. I lyset heraf var det Telestyrelsens praksis, at indbetalte gebyrer vedr. radiotilladelser ikke tilbagebetales, hvis Telestyrelsen ikke inden betalingsfristens udløb, har modtaget oplysning om, at der ikke længere ønskes tilladelse. Det fremgik af klagen, at klageren mente, at der fejlagtigt var opkrævet et beløb på kr. 400,00 for 1996. Telestyrelsen oplyste, at der var opkrævet og betalt kr. 225,00 til dækning af det årlige gebyr for 1996. For året 1997 var der opkrævet og betalt et gebyr på kr. 200,00. Telestyrelsen oplyste, at det havde været muligt at tilmelde betalinger til Telestyrelsen via PBS fra primo 1995.

5 På sekretariatets foranledning fremkom Telestyrelsen den 5. september 1997 med en udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgik det, at borgere ved telefonisk henvendelse til Telestyrelsen, om tilbagekaldelse af tilladelser til oprettelse og drift af radio anlæg i fartøjer, vejledes om bestemmelserne i den nugældende bekendtgørelses 23, stk. 1, hvoraf det fremgår, at en meddelelse om permanent nedlæggelse af et radioanlæg skal meddeles skriftligt (bestemmelsen svarer til 24, stk. 1 i den på henvendelses tidspunktet gældende bekendtgørelse). Telestyrelsen oplyste, at styrelsen med disse samtaler vejleder borgerne om, hvilke regler der gælder for, hvordan man får trukket en tilladelse til oprettelse og drift af et radioanlæg tilbage. Der er, ifølge Telestyrelsen, imidlertid ikke tale om, at styrelsen mundtligt modtager oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, der er af betydning for afgørelsen om tilbagekaldelse, jf. offentlighedslovens 6, stk. 1. Dette er baggrunden for, at Telestyrelsen ikke udarbejder notater om sådanne samtaler. Telestyrelsen oplyste om skriftlighedskravet, at dette var begrundet i hensynet til at sikre, at afgørelsen om tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt sker på et juridisk korrekt grundlag, samt hensynet til at sikre, at det er den rigtige tilladelse, der tilbagekaldes, idet mange tilladelser er udstedt på enslydende skibsnavne eller skibsnavne, der kan forveksles. Telestyrelsen tilkendegav endvidere, at styrelsen hvert år modtager ca. 12.000 telefoniske henvendelser vedr. tilladelser til oprettelse og drift af radio anlæg i maritime radiotjenester og luftfartstjenester. Telestyrelsen erindrede ikke at have modtaget klagerens specifikke telefoniske henvendelse af 22. september 1995. Den 12. september 1997 oplyste klageren, på foranledning af sekretariatet telefonisk overfor sekretariatet, at klageren ikke var i besiddelse af en aktivitetsrapport (telefaxkvittering) der kunne sandsynliggøre, at Telestyrelsen havde modtaget klagerens telefax af 22. september 1995. Klageren fremkom den 14. september 1997 med følgende bemærkninger til Telestyrelsens udtalelse af 5. september 1997: Som klageren læste skrivelsen fra Telestyrelsen, benægtede Telestyrelsen ikke, at klagerens sejlbåd var havareret i Nordsøen i sommeren 1995, hvorefter VHF stationen med kaldesignalet. ikke mere havde været i brug.

.. 6 Derimod fastholdt Telestyrelsen, at det var i overensstemmelse med lovens ånd og bogstav, at klageren både for 1996 og 1997 skulle indbetale gebyr for stationen. Klageren påstod, at der forelå en fejlagtig indbetaling, hvorfor klageren havde anmodet Teleklagenævnet om at være behjælpelig med at få det indbetalte gebyr tilbage.