Sundhed i ældre og handicap Temadrøftelse om sundhed i regi af ældre og handicap q q q billeder på hvilke sundhedsopgaver der løses drøftelser om sundhed i ældre og handicap opmærksomhed på hvordan der kan føres politikkontrol
Hvor meget sundhed er der i Æ&H Kommunens store sundhedsmuskler findes i kommunens hjemmesygepleje & Behovet for sundhed vokser generelt i arbejdet med ældre, borgere med udviklingshæmning og psykiatriske lidelser
Agenda Kort refleksion Kort gennemgang af målgrupper og opgaver Illustration via cases Spørgsmål og fri drøftelse
Refleksion Hvad er de 3 vigtigste sundhedsopgaver i ældre og handicap, efter dit skøn
Målgrupper for sundhed Yngre og børn fx IV ved langvarige betændelsestilstande/ sårskift Ældre + 65 årige & især + 80 årige Særligt fokus Den ældre medicinske patient (DÆMP)/geriatriske patient Borgere med psykiske lidelser/sygdomme Særligt fokus Hjælp til somatiske sundhedsproblematikker Ulighed i sundhed Borgerne med erhvervede og medfødte udviklingshæmning (handicap) Særligt fokus Ulighed i sundhed Hjælp til somatiske sundhedsproblematikker
Den ældre medicinske patient/den geriatrisk patient høj alder (fra + 65 men oftest over 80) typisk flere af nedenstående faktorer: Svær sygdom flere samtidige sygdomme Funktionstab fysisk og/eller kognitivt, begrænset egenomsorgskapacitet Aldersforandringer Multimedicinering (polyfarmaci) Behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser
Ny analyse fra Sundhedsdatastyrelsen (februar 2019) Hver anden borger, der modtog hjemmehjælp i 2017, blev ligeledes indlagt på et somatisk sygehus. Mellem 10-14% af + 65 årige modtager hjemmehjælp Af grafen kan ses at ældre modtager mere hjemmehjælp
Det nære sundhedsvæsen Mere sundhed i det nære Hospitaler Sundhedsvæsnet Praktiserende læge Kommune
Forebyggelige diagnoser Forebyggelige indlæggelser blandt ældre er indlæggelser blandt borgere over 65 år, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: Dehydrering (væskemangel) Forstoppelse Nedre luftvejssygdom (lungebetændelse/ KOL) Blærebetændelse Gastro-enteritis (mave/tarmbetændelse) Brud (ofte på grund af fald) Ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) Sociale og plejemæssige forhold Tryksår Status 8 nationale mål 2018 somatik: Forværring fra 2016-2017 fra 60,9 63,1 pr. 1000 ældre Landsgennemsnit 59 pr. 1000 ældre
Akutte genindlæggelser Akutte somatiske genindlæggelser er defineret som akutte indlæggelser senest 30 dage efter seneste udskrivning. Dertil kommer, at patienten under indlæggelsen ikke må have en kræft eller ulykkesdiagnose. Status 8 nationale mål 2018 somatik: Forværring fra 2016-2017 fra 6,2% 11,2 % Landsgennemsnit 11,6% Status 8 nationale mål 2018 psykiatri: Forværring fra 2017 13 % Landsgennemsnit 22,3%
Lægeforbeholdt virksomhed Opgaver der er forbeholdt læger kan delegeres til andre personer. Disse personer er lægens medhjælp Kommunens ansvar: have det rette sundhedsfaglige niveau og indsatser ledelsens ansvar: medarbejdere har de rette rammer og kompetencer til opgaven medarbejderens ansvar: at levere opgaven efter faglige forskrifter Læge delegerer opgave til kommunen Visitation og faglig planlægning Evt. overdragelse/ videredelegation Selvstændig sygeplejefaglig virksomhed Opfølgning Krav Udvælgelse, instruktion og kontrol Målepunkter for de risikobaserede sundhedstilsyn
Case 1 Indlæggelse med forebyggelig diagnose brud efter fald 83 årig mand Karl Jensen bor med syg ægtefælle (gigt og hukommelsestab) i ældrevenlig bolig. Har søn og svigerdatter, der bor 45 km væk. Karl har nedsat hjertefunktion, atrieflimren, sukkersyge, forstørret prostata og forhøjet blodtryk. Får 6 forskellig medicinpræparater fordelt morgen og aften. Familien ønsker at klare sig selv, så vidt muligt. Søn og svigerdatter er til stor hjælp. Får hjælp fra kommunen til rengøring hver 14 dag og madordning via Vores Køkken. Klarer ellers dagens gøremål selv. Kommer sjældent udenfor hjemme pga. hustrus gigtsmerter og Karls åndenød og svimmelhed, derfor klarer sønnen indkøb. Karl håndterer egen medicin og hjælper hustru på at huske hendes medicin. Indlægges torsdag aften af vagtlægen på grund af et fald, hvor lægen skønner at der er brud på højre lårbenshals. Røntgen viser ganske rigtigt lårbensbrud. Karl opereres fredag formiddag. Mobilisering starter dagen efter og sygehuspersonalet begynder at planlægge udskrivelse. Der igangsættes behandling med smertestillende medicin og blodfortyndende som tabletter og indsprøjtning.
Case 2 forebygge indlæggelse for borger med demenssygdom Gerda er 79 år, har boet på plejehjem i snart 2 år. Gerda mistede sin mand for 3 år siden. Har 3 børn, hvor det primært er ældste datter, der kommer på besøg. Gerda har Alzheimer demenssygdom, KOL, tendens til blærebetændelse, er undervægtig, har slidgigt i hofte og knæ med smerter og går usikkert har derfor rollator. Får medicin for at forebygge blærebetændelse, smertestillende og inhalationer for KOL. Gerda får praktisk hjælp og pleje til alle hverdagens gøremål, særlig energiberiget kost, vedligeholdelsestræning og hjælp til at tage sin medicin samt til medicin- For at forebygge adfærdsmæssige og psykiske symptomer i relation til demensen, arbejdes der med personcentreret omsorg. Når Gerda mødes med den rette tilgang er hun tryg og har tillid til personalet. Søndag nat har Gerda ikke sovet ret meget, Hun ændrer adfærd er urolig, forvirret og vred, bliver utryg ved personalet og spørger efter sin mand. Hun ønsker ikke at tage sin medicin og kan ikke samarbejde om sin inhalationsmedicin eller om at spise og drikke. Gerda har en livstestamente som beskriver at hun ikke ønsker genoplivning, hvis hun får hjertestop.
Eksempler på indsatser