Forsvaret har forladt det danske folk

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 Forsvaret har forladt det danske folk Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 SPECIALEEMNE: Forsvaret har forladt den danske befolkning Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan PROBLEMFORMULERING: Hvilke diskurser kan identificeres omkring forsvarets rolle i Afghanistan? Hvad betyder de identificerede diskurser for forsvarets legitimitet? Antal ord: 20.852 Vejleder: Cand. psyk. aut. Annemarie Damkjer Opgave: Speciale Forside: Billede er anvendt efter tilladelse fra Hærens Operative Kommando. Copyright: Hærens Operative Kommando. Bilag: Materiale er gengivet efter tilladelse fra Infomedia. Copyright: Infomedia. UKLASSIFICERET ii

Abstract 13 th September 2008 an article claims that the Danish population s support to the Danish armed forces is decreasing. It appears that the Danish armed forces are loosing legitimacy and the article claims the reason is the increased involvement in international operations. If that is correct, how can that be? The focus in this paper is to analyze the legitimacy of organizations. The main questions are: Which discourses can be identified about the Danish armed forces engagement in Afghanistan? Which influence do the identified discourses have on the legitimacy of the Danish armed forces? The main conclusions are: Two different discourses have been identified about the Danish armed forces engagement in Afghanistan. There is an antagonism between the two discourses which makes it possible to understand the situation in Afghanistan and the Danish engagement in Afghanistan differently. Establishment of group and identity in connection with the two different discourses can affect the legitimacy of the Danish armed forces. The Danish armed forces have had a focus on public support and legitimacy. But it takes more than just conducting operations and engagements. It is also a matter of perspective which is formed through a socially constructed common understanding. UKLASSIFICERET ii

Resume Med baggrund i en artikel i Berlingske Tidende fra 13. september 2008, der hævder, at befolkningens opbakning til forsvaret smulder, er emnet for dette speciale udledt: Forsvaret har forladt den danske befolkning Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan. Ud fra specialeemnet er den følgende problemformulering udledt: Hvilke diskurser kan identificeres omkring forsvarets rolle i Afghanistan? Hvad betyder de identificerede diskurser for forsvarets legitimitet? De to spørgsmål i problemformuleringen peger på en analyse i to dele. Der foretages indledningsvis en analyse af hvilke diskurser om forsvarets indsats i Afghanistan, der kan identificeres. Derefter foretages en analyse af, hvilken betydning de identificerede diskurser kan have for dannelsen af forsvarets legitimitet. Med udgangspunkt i Klausens teori om strategisk ledelse og de mange arenaer fokuseres specialet mod arenaen for bevidsthedsdannelse. Arenaen for bevidsthedsdannelse omhandler betydningen af, at vi forsøger at forstå og fortolke vores omverden gennem diskurs. På arenaen for bevidsthedsdannelse opstår der konflikt, når andre aktører blander sig i hvordan verden skal forstås. Konflikten drejer sig om at have magten til at kunne definere hvordan omverden skal forstås, og om at vinde legitimitet. Med et diskursteoretisk grundlag baseret på Laclau & Mouffe s diskursteori fokuseres den indledende analyse mod betydningsudfyldelsen af diskurser om forsvaret ved at se på fire begreber: Trussel, fokus, indsats og succes. De fire begreber er identificeret med baggrund i Buzan et al. teori om sikkerhedsliggørelse, der med et socialkonstruktionistisk grundlag ser på international politik og sikkerhed. Herefter foretages en analyse af betydningen af antagonisme og gruppedannelse på grundlag af Laclau & Mouffe s diskursteori. Analysen af antagonisme og gruppedannelse foretages i forhold til de forskellige diskurser, der er identificeret i den indledende analyse. Som case anvendes Afghanistan, og hvordan to politiske aktører, Søren Gade (V) og Holger K. Nielsen (SF), italesætter forsvarets rolle i Afghanistan. Den indledende analyse har afdækket, at Søren Gade og Holger K. Nielsen italesætter forsvarets indsats i Afghanistan forskelligt, og der er på det grundlag identificeret forskellige diskurser. Søren Gades sikkerhedsdiskurs meningsudfylder trussel med terror og Taleban. Fokus er betydningsudfyldt med både militær og civil indsats. Succes er italesat som sikkerhed for Danmark, den vestlige verden, en positiv udvikling i Afghanistan, en tilbagetrækning af danske styrker og en effektiv dansk Afghanistan-strategi. Slutteligt er indsatsen italesat som en nødvendig kombineret indsats, med et foreløbigt fokus på den militære del. Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs italesætter truslen som terrorisme, inspiration til terror, og en militær tilstedeværelse i Afghanistan. Dernæst betydningsudfylder Holger K. Nielsen fokus med en civil indsats og en afstandstagen fra militær indsats. Succesen meningsudfylder Holger K. Nielsen med exit af danske militære styrker, et politisk kompromis i Afghanistan, mindre samarbejde med USA og at vinde den afghanske befolknings gunst. UKLASSIFICERET iii

Til sidst italesættes indsats med en nødvendig civil indsats og en afstandstagen fra militær indsats, der ses som årsag til en øget trussel. Efter at have identificeret to forskellige diskurser om forsvaret rolle i Afghanistan videreføres disse diskurser i det efterfølgende afsnit for at analysere betydningen i forhold til forsvarets legitimitet. Først analyseres betydningen af antagonisme og dernæst betydningen af gruppedannelse. Søren Gade og Holger K. Nielsens forskellige sikkerhedsdiskurser er i et antagonistisk forhold, om hvordan forsvarets rolle i Afghanistan kan forstås. De to diskurser giver forskellige måder at forstå situationen og forsvarets indsats på. Perspektiver, der trækker på Søren Gades sikkerhedsdiskurs skaber legitimitet for forsvaret, mens perspektiver, der trækker på Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs fjerne legitimitet fra forsvaret. Sammenholdes de forskellige måder at forstå forsvarets rolle i Afghanistan med dannelsen af grupper ses en sammenhæng til befolkningens generelle opbakning til forsvaret. Diskursernes kamp om at opnå hegemoni og den tilslutning, som opnås gennem gruppedannelse, er med til at bestemme hvor stor en andel af den danske befolkning, der ser forsvarets rolle i Afghanistan som legitimitetsskabende eller som legitimitetsnedbrydende. Analysen bekræfter, at forskellige diskurser kan have betydning for forsvaret, og at gruppedannelsen omkring disse diskurser har betydning for befolkningens opbakning til forsvaret og dannelse af legitimitet. Specialet har således afdækket forskellige diskurser om forsvarets indsats i Afghanistan, og deres betydning for forsvarets legitimitet. UKLASSIFICERET iv

INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning...5 1.1. Motivation og relevans....5 1.2. Opgaveanalyse...6 1.2.1. Formål...6 1.2.2. Opgavediskussion...6 1.2.3. Problemstilling....7 1.2.4. Problemanalyse....8 1.3. Problemformulering...9 1.4. Valg af teori...9 1.4.1. Formål...9 1.4.2. Teoretisk vinkel...9 1.5. Valg af empiri...10 1.5.1. Validitet og reliabilitet....12 1.6. Afgrænsning....13 1.7. Metode...14 1.7.1. Ontologi og epistemologi....14 1.7.2. Analysemodel....15 1.8. Formalia...15 1.9. Specialets opbygning...16 2. Teori- og metode...17 2.1. Indledning....17 2.2. Præsentation af teori...17 2.2.1. Strategisk ledelse og de mange arenaer, Klausen....17 2.2.2. Socialkonstruktionisme....17 2.2.3. Diskursanalyse som teori...18 2.3. Diskussion af teoretiske positioner...20 2.4. Valg af undersøgelsesmetode og teori....22 2.5. Sikkerhedsdiskursers diskursive orden...23 2.5.1. Sikkerhedspraksis og elementer i sikkerhedsliggørelse...24 2.5.2. Sikkerhedsdiskurser...24 2.5.3. Udledning af væsentlige elementer i sikkerhedsdiskurser....25 3. Analyse...26 3.1. Indledning....26 3.2. Konstruktionen af sikkerhedsdiskurser....26 3.2.1. Den diskursive konstruktion af trussel...27 3.2.2. Den diskursive konstruktion af fokus...28 3.2.3. Den diskursive konstruktion af succes...32 3.2.4. Den diskursive konstruktion af indsats...36 3.3. Sammenfatning på konstruktionen af sikkerhedsdiskurser....41 3.4. Legitimitetsdannelse....42 UKLASSIFICERET v

3.4.1. Forsvarets legitimitet set i forhold til de to diskurser om Afghanistan...44 3.4.2. Delkonklusion på diskursernes betydning for dannelsen af legitimitet....47 3.4.3. Betydningen af gruppedannelse....48 3.4.4. Delkonklusion på betydningen af gruppedannelse....49 3.5. Sammenfatning på legitimitetsdannelse....49 4. Vurdering af det teoretisk redskab...51 4.1. Vurdering og kritik af metode....51 4.2. Diskussion af resultater...52 5. Konklusion...53 5.1. Sikkerhedsdiskurser...53 5.2. Forsvarets legitimitet...53 5.3. Perspektivering....54 Tillæg Bilag 1 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerhedsskyld Bilag 2 Debat: Letkøbt argumentation Bilag 3 Debat: Små lande kan gøre en forskel Bilag 4 Kronik: En indsats vi kan være bekendt Bilag 5 Krig og Terror Bilag 6 Debat: Forrykt sidestilling Bilag 7 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig UKLASSIFICERET vi

1. INDLEDNING 1.1. Motivation og relevans. I en kronik i Berlingske Tidende d. 13. september 2008 hævder forfatteren Rolf Bagger, at Forsvaret har forladt det danske folk 1. Artiklen hævder, at befolkningens opbakning smuldrer. Dette er sket, hævder forfatteren, fordi skiftende regeringer har kappet den levende og direkte forbindelse mellem forsvar og befolkning. Forbindelsen blev tidligere opretholdt med et territorialforsvar og en værnepligtsbaseret mobiliseringshær, og den folkelige opbakning forsvinder derfor i takt med, at territorialforsvaret bliver droppet til fordel for krige i fjerne egne, og brugen af professionelle soldater øges. Forsvaret selv har en interesse i den opbakning, omdømme og kommunikation, som det opfattes af forskellige grupper i det danske samfund. Forsvaret har i den forbindelse foretaget en undersøgelse om forsvarets kommunikation med omgivelserne lavet af Advice Analyse og Strategi, oktober 2004, der viser befolkningen som den gruppe, der har det mest negative indtryk af forsvarets omdømme, om end alle gruppe samlet set giver forsvaret en pæn bedømmelse (Forsvarskommandoen, 2004b). De øvrige grupper, som blev adspurgt var 1) professionelle aktører, som bl.a. journalister og folketingspolitikere, 2) pårørende til medarbejdere i forsvaret, 3) de unge og 4) medarbejderne. Det interesserer mig både personligt og professionelt, at undersøgelsen peger på, at indstillingen i befolkningen som gruppe er mere negativ end de andre grupper, og om hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem krige i fjerne egne og den folkelige opbakning, som artiklen af Rolf Bagger hævder. Forsvaret er i høj grad afhængig af, hvordan befolkningen opfatter forsvaret som organisation og dets formål. Dette skyldes bl.a., at forsvaret ikke er en profitforretning, men en organisation som er afhængig af offentlige budgetter, og befolkningens syn på organisationen er derfor vigtig. Spørgsmål som forsvarets image og legitimitet i befolkningen er på den måde væsentlige for organisationen. Jeg fik derfor en interesse for at undersøge, hvordan forsvarets image og legitimitet skabes, for at se om jeg kan finde en forståelse for, hvor den kritik, som er nævnt i undersøgelsen og i artiklen, kan stamme fra. Jeg foretog en indledende undersøgelse af ledelsesteorier med fokus på organisationers dannelse af image og legitimitet. I forbindelse med denne undersøgelse fandt jeg Kurt Klaudi Klausens Strategisk Ledelse de mange arenaer, fra 2006, der behandler strategisk ledelse fra flere vinkler. Klausen peger på, at strategisk ledelse rummer beslutninger, prioriteringer og valg af strategier og tilhørende arenaer (Klausen, 2006: 45), herunder bevidsthedsdannelse, hvor der er et fokus på imagedannelse og omdømme. Set i det perspektiv skal forsvarets image og legitimitet undersøges ved at spørge til, hvordan den viden og de opfattelser, som er afgørende for, hvordan omverden opfattes og forstås, bliver til. Det er det forhold som jeg ønsker at undersøge med dette speciale. 1 Berlingske Tidende, 13. september 2008. UKLASSIFICERET 5

1.2. Opgaveanalyse. 1.2.1. Formål. Opgaveanalysens formål er at udlede en mere præcis opgaveformulering i rammen af specialets emne. Udgangspunktet er en opgavediskussion, hvor specialeemnets indhold diskuteres, og hvor det specifikke indhold anskueliggøres. Indholdet vil dernæst blive diskuteret i forhold til en forsvarsrelevant kontekst, for at synliggøre emnets relevans. Slutteligt vil der blive gennemført en problemanalyse for at indkredse problemet. Problemanalysen vil munde ud i en problemformulering. 1.2.2. Opgavediskussion. I min indledning introduceres strategisk ledelse og arenaer. Klausen (2006) arbejder med strategisk ledelse, strategi og tilhørende arenaer. Det at kunne forstå, hvilke arenaer der er i spil, og forstå hvilke handlingsmuligheder og rationaler, der er på de forskellige arenaer, hører med til at forstå begrebet strategisk ledelse. Udgangspunktet for opgavediskussionen skal findes i Klausens definition af strategisk ledelse: [D]en proces, hvorigennem en gruppe af relevante aktører [ ] i lyset af den strategiske situation træffer beslutninger om og løbende prioriteter, reviderer og justerer langsigtede mål og vælger mellem passende strategier på strategiske arenaer, samt implementerer strategierne [ ] (Klausen, 2006: 44) Det drejer sig således om at vælge både strategi og strategisk arena i forhold til den strategiske situation. Med strategiske situation menes: [H]elhedsvurderingen, som skabes gennem fortolkning af, hvordan omverdenen i bred forstand, dvs. den interne organisering og kapabilitet samt den eksterne situation ser ud i forhold til den mission, organisationen har. Denne vurdering må hvile på realistisk viden, som ofte fremkommer på baggrund af forforståelser og analyser af den eller de strategiske arenaer, som for nærværende er af særlig betydning. Dette vil afsløre den strategiske platform, organisationen som udgangspunkt har på forskellige strategiske arenaer, skabt gennem fortolkning (Klausen, 2006: 45). En af de strategiske arenaer, som Klausens teori arbejder med, er arena for bevidsthedsdannelse. Denne arena udspiller sig i den diskursive omverden, hvilket vil sige en omverden skabt gennem diskurser. Diskurs kan forstås som [E]n bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen et al., 1999: 9). Med anvendelse af definitionen vil en omskrivning lyde således: Forsvarsdiskurs er en bestemt måde at tale om og forstå forsvaret på. I arenaen for bevidsthedsdannelse arbejdes der med, hvordan vi gennem diskurs forsøger at begrebsliggøre, forstå og fortolke omverden og den strategiske situation. På denne are- UKLASSIFICERET 6

na opstår der konflikt, når andre aktører blander sig i, hvordan verden skal forstås og fortolkes. Altså søger at udfordre den eksisterende fremherskende diskurs. Dette er også tilfældet, når der opstår usikkerhed om, hvordan den strategiske situation og omverden skal fortolkes, og når der opstår usikkerhed om, hvad organisationen står for. Kampen står om at kunne sætte dagsordnen og have magten til at definere, hvordan omverden og forskellige situationer skal forstås og om at vinde legitimitet med et godt image og godt omdømme (Klausen, 2006: 94) Succes på arenaen for bevidsthedsdannelse kan have afsmittende effekt på andre strategiske arenaer, da bevidsthedsdannelse kan bringe fokus på problemer/udfordringer på andre arenaer. Arenaen er vigtig for forsvaret alene ud fra det faktum, at forsvaret er en offentlig organisation. Forsvaret har i særlig grad brug for opbakning og legitimitet fra det politiske niveau. Befolkningen også er en vigtig aktør, da de er brugere, og det er deres valg, som allokerer ressourcer til forsvaret og vælger de politikere, som skal træffe beslutninger om forsvarets struktur, opgaver og anvendelse (Klausen, 2006: 62 og 95). Klausen har i denne arena et fokus på, at viden og bevidsthed om, hvordan verden er, er resultat af den subjektivt og intersubjektive perciperede og konciperede konstruktion af erfaringer og ideer til opfattelser (Klausen, 2006: 97). Dette peger på anvendelsen af teorier med udgangspunkt socialkonstruktionismen, der ser forståelsen af verden som en social konstruktion, og sproget som et medie til at gennemføre analyse med. Specialet vil derfor arbejde med diskursteori til forståelse af den strategiske situation og den omverden, som forsvaret står i. Det sker fordi diskursteori arbejder i en socialkonstruktionistisk kontekst, og ser diskurser som konstruerende for vores verden. I det perspektiv er det interessant at se på betydningen af, at der eksisterer flere forsvarsdiskurser, og at der er en kamp om meningstilskrivelsen af forsvaret. 1.2.3. Problemstilling. Trusselsbilledet for Danmark har ændret sig. Der er ikke længere er nogen konventionel trussel mod Danmark, som der var under den kolde krig. Til gengæld har terrorisme taget transnational karakter, som sammen med globalisering betyder, at Danmarks trusselsbillede tegnes af terrorisme og dets følger (Forsvarets Efterretningstjeneste, 2003: 33). Forsvaret har som følge af det ændrede trusselsbillede gennemgået en større forandring fra et territorialt forsvar til et internationalt deployerbart forsvar og anvendes i en meget større grad end tidligere til internationale missioner (VK, 2003: 28). Denne ændring er væsentlig for forsvaret at forstå, da det kan påvirke forsvarets legitimitet. Forsvaret er som offentlig myndighed i både offentlighedens, mediernes og det politiske niveaus bevågenhed, og det er i disse sammenhænge, at det er væsentligt at se på den diskursive kamp om meningstilskrivelsen af forsvaret i det offentlige rum, da meningstilskrivelsen har betydning for image- og legitimitetsdannelsen. Med udgangspunkt heri kan et foreløbigt udgangspunkt for problemanalysen lyde: Hvordan udfoldes diskurser omkring forsvaret, og hvilken betydning kan det have? UKLASSIFICERET 7

Dette er oplægget til en yderligere præcisering af hvad problemformuleringen skal indeholde. 1.2.4. Problemanalyse. I de seneste år har dansk sikkerhedspolitik medført et større brug af det danske forsvar i internationale operationer, hvilket er en ændret situation både for forsvaret og for Danmark. Det har også betydet, at forsvaret har været indsat i en række operationer, hvor forsvaret har anvendt ultimativ magt, og at danske soldater kan blive dræbt eller såret. Igen en ændret situation i forhold til tiden under den kolde krig. Den ændrede situation for forsvaret og dansk sikkerhedspolitik muliggør en ny dynamik i italesættelsen af forsvaret. Dynamikken giver mulighed for, at nye aktører kan komme til at blande sig i meningstilskrivelsen, såvel som der opstår mulighed for at tilskrive mening på nye måder, og påvirke dannelsen af legitimitet. Fokuseringen i opgavediskussionen er lagt på forsvaret som genstand for omtale og forståelse. Udgangspunktet er imagedannelse og legitimitetsdannelse, og specialet vil fokusere på betydningen af forskellige diskurser for forsvarets legitimitet. Genstandsfeltet for teorier omkring diskurser er sprog, primært i tekst og tale. Den sociale konstruktion rummer samtidig en afsender/modtagerproces. For at modtageren accepterer budskabet, er det nødvendigt, at modtageren også anser afsenderen som en legitim budbringer af det pågældende budskab. Som eksempel kan man nævne, at et budskab som enden er nær accepteres på forskellig vis, afhængig af om det er en dommedagsprofet på et gadehjørne eller en klimaforsker på et klimatopmøde, der er afsenderen. Ser man befolkningen som modtagere, må man i forhold til diskurser omkring forsvaret således se på budbringere, som af befolkningen anses for legitime til at omtale og meningstilskrive forsvaret. De centrale aktører, som dette speciale vil fokusere på, er aktører på det politiske niveau, der påvirker den offentlige debat gennem indlæg i massemedier. Jeg vælger at se på det politiske niveau, da jeg finder dette niveau mest relevant i lyset af, at diskurser, som meningsudfyldes på dette niveau, påvirker befolkningens opfattelse af, hvordan den ændrede situation omkring dansk sikkerhedspolitik kan forstås, og i den kontekst, hvordan forsvarets indsats kan forstås. Et komplet billede af, hvordan diskurser omkring dansk sikkerhedspolitik betydningsudfyldes vil være mere omfattende end specialets afgrænsninger tillader. Derfor fokuseres på to politiske aktører, som har forskellige holdninger til forsvars- og sikkerhedspolitik. Disse to aktører er Forsvarsministeren Søren Gade fra Venstre (V) og Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti (SF) som repræsentanter for to sider af dansk politik. Holger K. Nielsen har gennem en årrække været forsvarspolitisk ordfører. Med fokus på Holger K. Nielsen og Forsvarsministeren anses diskurser fra både regering og opposition og de to nævnte partier på det politiske niveau at være repræsenteret, uden det må opfattes som altomfattende for de to sider i dansk politik. I stedet skal repræsentationen ses som betydende for meningsdannelsen omkring forsvarets indsats. Centralt for specialet er, hvordan de to aktører italesætter forsvaret og forsvarets indsats i forbindelse med indsættelse i Afghanistan. Jeg vælger at se på Afghanistan, fordi det er en aktuel situation, som fylder i det offentlige rum, og fordi det er skueplads for en dansk UKLASSIFICERET 8

international indsats. Afghanistan er på den måde en situation, der illustrerer en ændring i forhold til tiden inden forsvarets internationale engagement begyndte at fylde meget i det offentlige rum. 1.3. Problemformulering. På baggrund af min undren og den gennemførte opgaveanalyse er min problemformulering: Hvilke diskurser kan identificeres omkring forsvarets rolle i Afghanistan? Dette munder ud i et spørgsmål, der relaterer sig til arenaen for bevidsthedsdannelse: Hvad betyder de identificerede diskurser for forsvarets legitimitet? 1.4. Valg af teori. 1.4.1. Formål. Afsnittet har til formål at diskutere relevante teorier, som kan anvendes for at skabe en forståelse af problemstillingen. Teorierne diskuteres for at anskueliggøre og foretage en fokusering på den teori, der vurderes mest anvendelig. 1.4.2. Teoretisk vinkel. Som nævnt i indledningen er jeg optaget af, hvordan image og legitimitet dannes, og hvordan man kan løse de ledelsesmæssige strategiske udfordringer disse dannelsesprocesser skaber. Strategisk ledelse drejer sig her om at kæmpe om retten til at få lov til at definere forsvaret. Det sker gennem anvendelsen og udviklingen af strategier i relation til de diskurser, der kæmper om retten til at definere forsvaret og derigennem skabe legitimitet (Klausen, 2006: 94). Jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan den strategiske situation, i form af den sociale virkelighed, søges skabt, forstået og fortolket. Den teoretiske indgangsvinkel har et socialkonstruktionistisk grundlag, idet jeg ønsker at undersøge viden som et produkt af social interaktion. Jeg er optaget af, hvordan forskellige aktører prøver at skabe en bestemt social virkelighed, hvor forsvarets rolle i Afghanistan forstås på en bestemt måde. Dette har betydning for den legitimitet, som tilskrives forsvaret. Viden som produkt af social interaktion peger på, at det vil være oplagt at anvende teorier med udgangspunkt i socialkonstruktionismen, og anvendelse af diskursanalyse til at undersøge sproget som medie i den sociale konstruktion af virkelighed. Anvendelsen af diskursteorien skal give mig et billede af, hvordan forsvaret kan forstås, og på den måde give et perspektiv på, hvordan den strategiske situation kunne se ud, når det drejer sig om kampen om legitimitet. Den strategiske situation skal ses som et udgangspunkt for forsvarets valg af strategier i legitimitetsdannelse, hvilket kunne være bevidsthedsstrategier, holdnings-vidensstrategier, ekspressive strategier, storytelling (Klausen, 2006: 98). UKLASSIFICERET 9

1.5. Valg af empiri. Jeg vil nu introducere den empiri, som jeg har gjort til genstand for min analyse. Jeg ønsker at undersøge diskurser om forsvarets indsats i Afghanistan og dannelsen af legitimitet. Det betyder, at jeg skal undersøge empiri, hvor Søren Gade og Holger K. Nielsen søger at betydningsudfylde diskurser om forsvaret og indsatsen i Afghanistan. Samtidig er min interesse udsprunget af en nyligt skreven artikel af Rolf Bagger, som nævnt i indledningen. Jeg søger derfor efter empiri, 1) som er forholdsvis nutidig (inden for de sidste par år), 2) hvor befolkningen er modtager, 3) hvor Holger K. Nielsen og Søren Gade er afsendere, 4) og hvor temaet er Afghanistan og den danske indsats. Jeg vælger at fokusere på aviser og fravælge TV og radio, fordi det ligger uden for dette speciales omfang at rumme analyse af både aviser, TV og radio. Jeg vælger at gøre aviser til mit nedslagspunkt ud fra udgangspunktet for min undren, som var Rolf Baggers indlæg i en avis. Endvidere vælger jeg at se på indlæg i aviser, fordi undersøgelsen foretaget af Advice Analyse og Strategi (2004) 2 peger på, at aviser tegner sig for en af de vigtigste informationskilder - næsten på højde med TV og radio (TV og radio (95 %), aviser (71 %) og familier og venner (15 %)). Dermed. Dette peger på, at befolkningens adgang til meningsdannelse omkring forsvaret for en stor del kommer gennem aviser, og at de politiske aktørers italesættelse af forsvaret bl.a. formidles gennem dette medie til befolkningen. Jeg har sorteret i de forskellige indlæg, som jeg har fundet i aviser, og udvalgt indlæg, hvor Søren Gade og Holger K. Nielsen står som forfatter. Jeg fravælger kilder, som er forfattet af andre end Søren Gade og Holger K. Nielsen, fordi jeg gerne vil så tæt på den meningstilskrivelse som netop de to foretager. Empiri indsamling er afsluttet 1. januar 2009 og empirien er vedlagt i bilag som hjælp til læseren. For at undersøge hvordan Søren Gade meningsudfylder diskurs omkring forsvarets indsats i Afghanistan analyserer jeg følgende tekster, som repræsenterer de indlæg, som Søren Gade har indsendt til danske aviser inden for det sidste år, og hvor temaet er Afghanistan og den danske indsats. Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Politiken, 23. marts 2008. Indlægget er indsendt til Politiken i en tid, hvor danske soldater er blevet beskudt, og to soldater er blevet dræbt (17. marts 2008). Samtidig ønsker den amerikanske udenrigsminister Cheney og den afghanske præsident Karzai en øget indsats i Afghanistan. Der ses et stigende pres på de lande, som er involveret i Afghanistan om at skabe resultater, mens der samtidig ikke ser ud til at være den store fremgang i Afghanistan. Artiklen er gengivet i bilag 1. Debat: Letkøbt argumentation, Berlingske Tidende, 7. april 2008. Indlægget er skrevet som et svar på et andet indlæg af Claus Perregaard og Tom Clark, der har rettet en kritik mod den danske indsats i Afghanistan. Som det også gjorde sig gældende artiklen i bilag 1, er indlægget skrevet i en periode, hvor der ikke er ses stor fremgang i Afghanistan, og der er et stigende pres på de lande, som har indsatser i Afghanistan, for at levere resultater. Konflikten har stået på i mere end seks år. 2 http://forsvaret.dk/fko/documents/fko/målgruppeundersøgelse/fko_kvantitative_data_rapportudkast_e6.pdf UKLASSIFICERET 10

Artiklen er gengivet i bilag 2. Debat: Små lande kan gøre en forskel, Lemvig Folkeblad, 4. august 2008. Artiklen kommer som et resume på et netop overstået besøg i Norge af Søren Gade. I Afghanistan har NATO presser Taleban hårdt, men operationerne koster også flere NATO soldaters liv. Artiklen er gengivet i bilag 3. Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Politiken, 18. august 2008. Kronikken er skrevet i en periode, hvor NATO har voldsomme kampe med Taleban, og hvor der er tab på begge sider. Artiklen er skrevet som en ros til den indsats, der er blevet leveret af danske soldater i det civil-militære samarbejde, som har fundet sted i Feyzabad, men som fra dansk side på dette tidspunkt stopper. Samtidigt gøres der status over opnåede resultater og strategien for Afghanistan. Artiklen er gengivet i bilag 4. For se på Holger K. Nielsens betydningsudfyldning af diskurs omkring forsvarets indsats i Afghanistan undersøger jeg nedenstående indlæg. Disse indlæg repræsenterer det materiale inden for de sidste to år, hvor Holger K. Nielsen er forfatter, og hvor temaet er Afghanistan og forsvarets indsats. Krig og Terror, Ekstra Bladet, 12. maj 2007. Artiklen er skrevet op til en folketingsbeslutning om at forstærke den danske militære indsats i Afghanistan, og på et tidspunkt hvor situationen i Irak ikke er blevet mere stabil. Den danske indsats i Irak, og beslutningen om at deltage i Irak debatteres, herunder grundlaget for den politiske beslutning. Den amerikanske indsats i både Afghanistan og Irak er under kritik for manglende succes, for overgreb og mange civile tab. Den danske indsats, som skal ses i et samarbejde med USA, er derfor under kritik. Artiklen er gengivet i bilag 5. Debat: Forrykt sidestilling, Jyllands-Posten, 7. juni 2008. Artiklen er skrevet som et svar på et kritisk indlæg, som fremkommer med en sammenligning mellem Anden Verdenskrig og krigen i Afghanistan. Kort tid for inden har der været et terrorangreb mod den danske ambassade i Pakistan, hvilket har fået kritikere til at stille spørgsmål ved den danske udenrigspolitik, og den øgede risiko for at danskere, danske interesser, og om Danmark som mål for terror. Artiklen er gengivet i bilag 6. Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Information, 7. oktober 2008. Indlægget er skrevet som en statusrapport på den danske indsats i Afghanistan i en periode, hvor forskellige aktører i og uden for forsvaret havde været på banen omkring flere andre typer af militære styrker til Afghanistan end de nuværende. Få måneder forinden havde Regeringen udgivet deres nye strategi for Afghanistan. Danmark har haft mange UKLASSIFICERET 11

tab. Medier og kritikere er optaget at stille spørgsmål til effektiviteten af indsatsen, prisen, typen af indsats og størrelsen af den danske indsats, samt materiel og træningsstandard for danske soldater. Artiklen er gengivet i bilag 7. Som det fremgå har jeg valgt en empiri, der er nutidig og har befolkningen som modtager og hhv. Holger K. Nielsen og Søren Gade som afsender. Deres indhold dækker Afghanistan og den danske indsats, og på den måde relevant for min opgaves interesse, forsvarets indsats i Afghanistan og dannelsen af legitimitet. 1.5.1. Validitet og reliabilitet. Validitet og reliabilitet hører generelt set hjemme i samfundsvidenskabernes bekræftelse af viden. Jeg vil med udgangspunkt i Kvale (1997) forholde mig til de to begreber i relation til mit speciale. Diskussionen som Kvale gennemfører, står på et moderat postmodernistisk fundament, hvor muligheden for specifikke lokale, personlige og sociale former for sandhed kan eksistere (Kvale, 1997: 227). Med udgangspunkt i denne opfattelse er det muligt at omforme begreberne validitet og reliabilitet, der har rødder i positivismen, til relevans for analyser med udgangspunkt i socialkonstruktionismen. 1.5.1.1. Reliabilitet. Reliabilitet [pålidelighed] (Kvale, 1997: 226) vedrører konsistensen af mit forskningsresultat. Reliabilitetspørgsmålet relaterer sig til mit speciale ved at spørge til pålideligheden af det resultat, som jeg finder. Altså hvor pålidelig er anvendelsen af diskursteori til at finde svaret på mine spørgsmål. Mit analyseredskab er diskursanalyse, hvor der lægges stor vægt på fortolkning. Der vil derfor være kritik at rette mod reliabiliteten af mit speciale, da jeg vil foretage en fortolkning af den empiri, jeg anvender. Fortolkningen opnår jeg gennem diskursanalyse, hvor der principielt kunne være mange andre fortolkninger afhængig af, hvad der fokuseres på, og hvad man som forsker er optaget af. Reliabiliteten af mit speciale skulle så kunne efterprøves ved, om andre kan opnå de samme resultater som jeg gennem anvendelse af samme analysestrategier, og derigennem nå til en lignende fortolkning. Derved opnås en intersubjektiv reliabilitet. Hvor pålideligt resultat et resultat, der opnås ved denne metode er, kan der stilles spørgsmål ved, da reliabiliteten er opnået gennem det, der kunne opnås enighed om, hvilket vil være den laveste fællesnævner (Kvale, 1997:180). Jeg vil i den henseende forsøge at styrke mit speciales reliabilitet, ved at belyse den diskursive analysestrategi jeg anvender. Jeg vil forholde mig kritisk til min egen position som forsker i forhold til den fortolkning, ved at være opmærksom på at mit eget bias kan påvirke den måde, som jeg anvender diskursanalyse på. Jeg vil dermed forholde mig kritisk til, hvor pålidelig analysen er. 1.5.1.2. Validitet. Validitet [gyldighed] (Kvale, 1997: 226) er ifølge Kvale forbundet med spørgsmål om sandhed og viden (Kvale, 1997: 231). I forhold til mit speciale relaterer validitet sig til hvor sandt eller hvor tæt på sandheden resultatet, som jeg ender med at finde, er. UKLASSIFICERET 12

I en positivistisk og modernistisk forståelse af sandhed og viden er der en direkte sammenhæng mellem viden og en objektiv verden. Derfor opfattes validitet som den eneste korrekte opfattelse af den objektive verden, da viden er en afspejling af virkeligheden (Kvale, 1997: 234). I den postmoderne tid er det opfattelsen, at viden er en konstruktion, og at sandhed konstitueres gennem dialog. Gyldig [valid] viden opstår gennem diskussion og forhandling af modstridende fortolkninger og handlemuligheder blandt medlemmerne af samfundet (Kvale, 1997: 234). I en socialkonstruktionistisk tradition kan den moderne tro på viden som et spejl af virkeligheden ikke udfolde sig. I stedet træder den sociale konstruktion af virkeligheden med kohærens og pragmatiske sandhedskriterier i forgrunden (Kvale, 1997: 235). Når virkeligheden er en social konstruktion, vil samfundets diskurs om viden være dominerende (Kvale, 1997: 235). Validitet i kvalitativ forskning skabes ifølge Kvale gennem den håndværksmæssige kvalitet i forskningen, efterprøvningen af gyldigheden af et vidensudsagn i en dialog og gennem handling (Kvale, 1997: 236). Det drejer sig om at forholde sig kritisk til sin analyse, forskningsemnet og at argumentationen underbygger resultatets gyldighed, samt pragmatisk set, at resultatet kan hjælpe til at handle på en måde, så ønskede resultater opnås (Kvale, 1997: 236, 239, 243). I et socialkonstruktionistisk perspektiv skal validiteten skabes ved, at jeg forholder mig kritisk til min egen rolle som forsker, og til den rolle min forskning har i forhold til at opretholde eller udfordre magtrelationer i samfundet (Jørgensen et al., 1999: 121). Resultatet vil være et produkt af min fortolkning, og dermed en sandhed skabt af mig, selvom jeg er kritisk over for min egen rolle som forsker. Dette mener jeg er acceptabelt, da mit speciale har et socialkonstruktionistisk grundlag, hvor sandhed konstrueres i dialog. Mit speciale kan således opfattes som et indspil i den sociale konstruktion af viden omkring forsvaret. Validiteten vil fremkomme såfremt mit speciale vil afstedkomme dialog, hvor de fundne resultater bliver efterprøvet og vinder indpas, som en anvendelig måde til at forstå forsvarets situation i forhold til legitimitetsdannelse. 1.6. Afgrænsning. Specialet analyserer forskellige diskurser, som de er meningsudfyldt ved Søren Gade og Holger K. Nielsen omkring Afghanistan og forsvarets indsats der. Udover disse diskurser vil der eksisterer mange andre diskurser om forsvaret og om forsvarets indsats andre steder. Der vil også være mange andre aktører, som betydningsudfylder forskellige diskurser om forsvaret. De forskellige aktører kunne udgøres af pårørende til soldater, og soldater der har været udsendt og lign. Det ligger uden for denne opgaves rammer både i tid og størrelse og kunne behandle alt materiale, hvori de forskellige aktører omtaler forsvaret med henblik på at opnå et fuldstændigt overblik. Specialet vil i stedet søge at påvise eksistensen af nogle forskellige diskurser, og den betydning de kan have for dannelsen af legitimitet, for på den måde at undersøge om der kan ses en sammenhæng. Jeg fokuserer på politiske aktører, fordi det politiske niveau har en stor betydning for forsvarets anvendelse gennem de beslutninger som de politiske niveau træffer om forsvaret UKLASSIFICERET 13

opgaver, formål og anvendelse. Jeg vælger også at lægge et snit på empiri omkring Afghanistan og forsvarets indsats, fordi denne indsats er aktuel og stadig i gang og fylder meget i det offentlige rum i forhold til andre af forsvarets internationale indsatser. 1.7. Metode. Der bygges i specialet på et diskursteoretisk grundlag, der er valgt for at belyse forskellige diskurser, som optræder i Danmark. Hertil anvendes en kvalitativ metode, da specialet sigter mod at fortolke og forstå (Riis, 2005: 149). Analyseformen er induktiv, da specialet vil anvende teorier til at foretage en fortolkning af den indsamlede empiri (Riis, 2005: 162). Formålet er at undersøge, hvad man kan analysere ud fra en række specifikke tekster og specialet vil derfor ikke forsøge at udtale sig generelt på baggrund af det som afdækkes. Min rolle i forbindelse med analyse af diskurser er ikke at finde ud af, hvad folk i virkeligheden mener, eller hvordan virkeligheden er bag diskursen. Diskursen er genstanden for analysen (Jørgensen & Phillips, 1999: 31). Jeg er selv er en del af den kultur, som jeg undersøger. Med en socialkonstruktionistisk præmis vil jeg filosofisk indtage en eller anden position i forhold til forskningsemnet, der vil gøre det svært at fremmedgøre mig fra sit materiale, og undgå at min mening influerer på analysen. En del af analysen, som jeg gennemfører, er derfor refleksion over det som jeg ser i min rolle som forsker i forhold til diskursers betydning for dannelsen af legitimitet. Samtidig er jeg bevidst om, at dette kun er én fremlægning blandt mange andre mulige, og at findes mange andre positioner, hvorfra situationen kunne fremlægges anderledes. Specialet anvender teorier med udgangspunkt i socialkonstruktionismen. Socialkonstruktionismens præmisser indeholder en kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden og eksistensen af en sammenhæng mellem viden og sociale processer (Jørgensen et al., 1999: 13). Denne vinkel ses som hensigtsmæssig i forhold til min interesse for diskursers betydning for dannelsen af legitimitet. Forsvaret og indsatsen i Afghanistan er valgt som case og dermed er de kvalitative data indsamlet med fokus på forsvaret og dets rolle i Afghanistan. 1.7.1. Ontologi og epistemologi. Brugen af diskursteorien til analyse har behov for en diskussion af de ontologiske og epistemologiske præmisser, der gør sig gældende for denne teori (Fuglsang, 2004: 389-419). Diskursanalyser har et udgangspunkt i strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi, der hævder, at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget (Jørgensen et al., 1999: 17). Med baggrund heri hævder diskursteorien, ontologisk, at alt er diskursivt. Det fysiske eksisterer godt nok, men skal igennem mediering, for at vi forstår det. Der foregår en artikulation, der indholdsfylder objekter. Der er i diskursteorien en forskel mellem objekters eksistens (den fysiske virkelighed ) og deres væren (den sociale virkelighed ). Uden for vores bevidsthed eksisterer objekter, men for at de kan være, skal de have været igennem en medieringsproces for at eksistere i vores bevidsthed. Ifølge diskursteorien kan objekters eksistens og væren aldrig blive den samme, da objekterne siges at rumme et overskud for meningsdannelse. Objektet vil derfor aldrig kunne blive endeligt fastlagt, men vil altid være åben for nye betydninger. UKLASSIFICERET 14

Dette skaber et problem for teoriens epistemologi, da der så ikke kan være noget endeligt. Diskursteorien vil søge at finde andre alternativer til en given løsning, da den diskursive formation aldrig vil være lukket. Diskursteorien vil søge at problematisere det givne og søge at sandsynliggøre andre muligheder, der blot er blevet valgt fra, som følge af en magts indflydelse. Derved kommer diskursteorien ind på betydningen af magt og betydningen af diskursers magt over valgmuligheder og indflydelse på beslutninger. Min analyse vil derfor have et epistemologisk startsted, da jeg netop ønsker at undersøge det givne og muligheden for eksistensen af andre diskursive muligheder, og de forhold og former hvorunder bestemte systemer af mening bliver til. 1.7.2. Analysemodel. Den indledende behandling af problemstillingen peger på en to-delt analyse, sekventielt adskilt. Indledningsvist er der ikke noget, der peger på, at en efterfølgende komparativ analyse af de forhold, som de to analyser afdækker, er nødvendig. Modellen for specialet vil derfor være et indledende analysekapitel, der undersøger hvilke diskurser, der gør sig gældende, og et afsluttende analysekapitel, der undersøger betydningen af disse diskurser for forsvarets legitimitetsdannelse. Kilde: Egen produktion Analysedel diskurs Analysedel legitimitetsdannelse Resultat Figur 1. Analysemodel. 1.8. Formalia. Specialet er baseret på åbne kilder og klassificeres til UKLASSIFICERET. Specialet følger Forsvarsakademiets formalia for skriftlig arbejder (Forsvarsakademiet, 2008) og Forsvarskommandoens bestemmelser for dokumenters udformning (Forsvarskommandoen, 2004a), samt undervisning i metodelære. UKLASSIFICERET 15

1.9. Specialets opbygning. Specialet er bygget op over et indledende kapitel, et teorikapitel, et analysekapitel med to analyser, et vurderingskapitel og en konklusion. Kapitel 1 indledning Kapitel 1 er en indledning i opgaven og problemformulering. Endvidere introduceres valg af teoriapparat og det empiriske grundlag. Kapitel 2 Teori og metode Kapitel 2 præsenterer den teorien, jeg vil anvende til at finde svarene på mine spørgsmål. Kapitlet operationaliserer teorien til det analyseværktøj, som jeg vil gennemføre analyse med. Kapitel 3 Analyse af diskurser og legitimitetsdannelse Dette kapitel er en analyse af Søren Gade og Holger K. Nielsens betydningsdannelse af diskurser om Afghanistan og forsvarets indsats. Kapitlet vil også analysere diskursernes indflydelse på forsvarets legitimitetsdannelse set i forhold til indsatsen i Afghanistan. Kapitel 4 Vurdering af teoretisk redskab Kapitel 4 diskuterer anvendelsen af den diskursteoretiske metode til at besvare mine spørgsmål, samt vurdere anvendeligheden af de fremkommende resultater. Kapitel 5 Konklusion Kapitlet er konklusionen på de to analyser, og hvilken fortolkning der er opnået. UKLASSIFICERET 16

2. TEORI- OG METODE 2.1. Indledning. Jeg har i kapitel 1 udledt min problemformulering og valgt den teoretiske vinkel, som jeg vil anvende til at besvare denne. Mit speciale fokuserer på diskursers betydning for forsvarets legitimitetsdannelse, så spørgsmålet er, hvilken diskursteoretisk analysestrategi er hensigtsmæssig at anvende for at finde svar på mine spørgsmål. Det er det, som jeg vil finde svar på i dette kapitel. Samtidig præsenteres specialets undersøgelsesmetode. 2.2. Præsentation af teori. 2.2.1. Strategisk ledelse og de mange arenaer, Klausen. I forhold til legitimitetsdannelse og betydningen af forskellige meningstilskrivelser af forsvaret og af forsvarets indsats, har jeg valgt at bruge Klausens teori om strategisk ledelse (Klausen, 2006). Klausen er anvendelig, fordi teorien har en vinkel til, hvad der finder sted, når en organisations omdømme og legitimitet er på spil. Det drejer sig her om at vinde retten til at sætte dagsorden og til at definere rigtigt og forkert (Klausen, 2006: 94). På arenaen for bevidsthedsdannelse bliver legitimitet til en opfattelse af organisationen. Opfattelsen skal her forstås, som den forhandlede og intersubjektive ramme, som anvendes til at forstå og fortolke forsvaret, og de handlinger som forsvaret gennemfører. At rammen er forhandlet og intersubjektiv vil sige, at den danske befolkning har en social interaktion, hvor de rationaler og baggrunde, som anvendes til at skelne rigtigt og forkert, godt og ondt, gensidigt forhandles på plads. Opfattelsen af det, som forsvaret gør i Afghanistan, skal derfor ses resultatet af en social proces i vores samfund. Jeg har et fokus på skabelsen af legitimitet, og efter min opfattelse er det de bagvedliggende rationalers, der kommer til udtryk i Klausens teori, som har betydning for skabelsen af legitimitet. Rationalerne er dimensionerende for, hvad vi opfatter som passende adfærd og for vores argumenter i forbindelse med beslutningstagning (Klausen, 2006: 225). Hvis præmissen er, at vi som mennesker trækker på forskellige rationaler til at vurdere rigtigt og forkert, så er det derfor interessant at undersøge, hvilke rationaler vi trækker på for at vurdere forsvarets legitimitet. I mit speciale vil det sige, hvilke rationaler trækkes der på, når man skal vurdere de handlinger, som forsvaret udfører. 2.2.2. Socialkonstruktionisme. Socialkonstruktionismen er et samfundsvidenskabeligt perspektiv, der fremhæver samfundsmæssige fænomeners praksis- og fortolkningsafhængige karakter (Fuglsang, 2004: 349). Som teori kan den opfattes som en modstilling til realismen, som hævder, at virkeligheden er en objektiv realitet. Socialkonstruktionismen mener, at virkeligheden skabes af vores erkendelse af den. Det er centralt i socialkonstruktionismen, at samfundsmæssige fænomener opfattes som skabt gennem historiske og sociale processer, og derfor kan forandres over tid. Menneskets handlinger skaber disse fænomener, og menneskets handlinger kan forandre de selvsamme fænomener (Fuglsang, 2004: 349). Socialkonstruktionismen rejser fundamentale spørgsmål om, hvad erkendelse er. Erkendelse indebærer et subjekt, der erkender, og et objekt, der erkendes. Erkendelse anvender begreber, der nødvendigvis eksisterer i sproget, så erkendelse er derved ensbetydende UKLASSIFICERET 17

med at kunne formulere det sprogligt (Fuglsang, 2004: 350). Erkendelsesrelationen beskrives som en relation mellem sproget og det, som sproget er om. Erkendelsesrelationen rummer endvidere også en intersubjektiv dimension, hvor flere subjekter kommunikere indbyrdes om forhold i den objektive, den sociale og den subjektive verden (Fuglsang, 2004: 350). Erkendelsesrelationen beskriver det, som Klausen betegner, som de relationer vi som mennesker trækker på for at forstå og vurdere. Det socialkonstruktionistiske grundlag hviler derfor på en præmis om, at mening ikke er objektiv, men opstår i en forhandling mellem subjekter. Sandheden vil således i et socialkonstruktionistisk perspektiv have en intersubjektiv karakter. Det er bestemt af, hvad man kan blive enige om er sandt inden for et kommunikationsfællesskab, og hvad der kan argumenteres for på den mest overbevisende måde (Fuglsang, 2004: 381). Med andre ord så vil opfattelsen af, hvad der er sandheden om Afghanistan og forsvarets indsats være et spørgsmål om, hvad man i et fællesskab (f. eks. Danmark) kan blive enige om på baggrund af relevante oplysninger. En sandhed der kan have betydning for opfattelsen af forsvarets legitimitet. 2.3. Diskursanalyse som teori. I rammen af Klausens teori om strategisk ledelse vil jeg nu gå dybere ind i de teoretiske perspektiver, som jeg vil anvende for at kunne forstå den strategiske situation, som forsvaret er i, når det drejer sig om legitimitet. Diskursanalyse dækker som teori over en række forskellige retninger, der deler det udgangspunkt, at vores måde at tale om verden, vores identiteter og vores sociale relationer på ikke er neutral, men er aktiv i at forme og skabe dem (Jørgensen et al., 1999: 9). Jeg vil kort præsentere disse tilgange. Derefter vil jeg gennemføre en diskussion for at udlede den tilgang, som jeg vil anvende for at analysere diskursers betydning for forsvarets legitimitet. 2.3.1. Laclau og Mouffe. Laclau & Mouffe s diskursteori mener, at diskurs konstruerer den sociale verden i betydning. Laclau & Mouffe hævder, at betydningen aldrig låses fast, da sproget grundlæggende er ustabilt. Der vil derfor konstant være en kamp om, hvilken diskurs der skal være dominerende, da diskurserne påvirker og omformer hinanden (Jørgensen et al., 1999: 15). Diskursteoriens udgangspunkt er, at diskurser aldrig kan etableres totalt. Det vil derfor ikke være muligt at etablere en eviggyldig måde at forstå og tale om omverden på. Diskurser vil altid blive udfordret af andre diskurser, som definerer virkeligheden anderledes. Denne kamp eller konflikt benævnes antagonisme og opstår, når flere diskurser udfordrer hinanden om retten til at skabe betydning (Jørgensen et al., 1999: 60). Antagonisme kan ophæves gennem en krafts artikulation, der genopretter entydigheden. Dette betegnes som en hegemonistisk intervention. Den hegemonistiske intervention foretager en fastlåsning af betydninger på tværs af de stridende diskurser. Interventionen er en succes, hvis en diskurs igen alene er dominerende (Jørgensen et al., 1999: 60). Diskurser forsøger at fastlåse tegns betydninger i forhold til hinanden. Diskursanalysen netop har til formål at kortlægge de processer, hvori vi prøver at fastlægge tegnenes betydning (Jørgensen et al., 1999: 35). Det diskursive felt betegner alle de muligheder for betydning, som en bestemt diskurs udelukker. I tid og rum forsøger en diskurs at standse UKLASSIFICERET 18

glidningen af tegns betydning og skabe en entydighed. Det diskursive felt rummer så alle de tidligere betydningstilskrivninger, som tegnene har haft, eller som de har i andre diskurser (Jørgensen et al., 1999: 37). 2.3.2. Fairclough. Fra en præsentation af Laclau & Mouffe vil jeg nu præsentere Fairclough, der repræsenterer en anden diskursanalytisk tilgang. Den kritiske diskursanalyse, som Fairclough repræsenterer, ser diskurser som en del af social praksis, der er med til at skabe den sociale verden. Fairclough fokuserer på forandringer. Diskurser trækker altid tilbage til tidligere struktureringer, og Fairclough ser på intertekstualitet, altså hvordan en tekst trækker på elementer og diskurser fra andre tekster (Jørgensen et al., 1999: 15). Fairclough skelner mellem flere forskellige aspekter af social praksis, hvor diskurs blot er en. Adskillelsen mellem diskurs og andre sociale praksisser betyder, at diskursive praksisser påvirkes af sociale strukturer, identiteter og samfundsmæssige kræfter. Den kritiske diskursanalyse fokuserer på at undersøge sprogbruget i den sociale interaktion og på den diskursive praksis, som skaber verdensbilleder og sociale relationer, samt de rolle diskursive konstruktioner har i forhold til at fremme bestemte sociale gruppers interesser (Jørgensen et al., 1999: 75). Som jeg forstår Faircloughs kritiske diskursanalyse, så har de strukturelle forhold stor betydning for udformningen og forandringen af diskurser. Betydningen af de strukturelle forhold medfører, at man ifølge den kritiske diskursteori må forholde sig til de bagvedliggende strukturelle forhold for den diskurs, som man søger at analysere. Men da disse forhold er ikke-diskursiv praksis, skal der anvendes andre teorier om f. eks sociologi og kultur for at undersøge disse forhold. I forhold til mit speciale vil det betyde, at jeg må undersøge de strukturelle forhold som former diskurserne, og som diskurserne også afspejler, hvis jeg vil bruge kritisk diskursanalyse til at finde svar på mine spørgsmål. Dvs. folketinget og det politiske niveaus strukturs påvirkning af diskursiv praksis. 2.3.3. Diskurspsykologi. Fra Faircloughs kritiske diskursanalyse vender jeg nu blikket mod en tredje diskursteoretisk tilgang til at finde svar på mine spørgsmål. Diskurspsykologien fokuserer på at undersøge konkret sprogbrug, og på hvordan diskurser anvendes af personer i det sociale samspil til at fremstå bedre og fremstille verden på en bedre måde (Jørgensen et al., 1999: 15). Diskurspsykologien ser diskurs og de resulterende sociale handlinger som betydningsfulde. Diskurspsykologiens perspektiv bygger på en præmis om, at mennesket opstiller en række mentale strukturer, der kan anvendes til at strukturere al den information, som man bliver bombarderet med (Jørgensen et al., 1999: 107). Strukturerne er med til at skabe orden i kaos. Strukturer indeholder skitser på rutinesituationer og på passende opførsel (Jørgensen et al., 1999: 107). Som jeg forstår det, ses sammenhængen mellem diskurs, mental struktur og social handling på den måde, at individet katalogiserer informationer vægtet med diskurser, der omgiver individet, og individet anvender disse strukturer i sin interaktion med andre. Derved giver individet sig selv en måde at forstå omverden på, og UKLASSIFICERET 19