Virksomhedsregnskab 2000 for Det Jyske Musikkonservatorium 1
Indholdfortegnelse 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter s. 6 1.2 Mission og vision s. 6 1.3 Påtegning s. 7 2. Beretning for Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i 2000 s. 8 2.1 Indledning s. 8 2.2 Resultatmål og indfrielse s. 8 2.3 Besparelser s. 10 2.4 Omstilling I: Nye undervisningsformer i Rytmisk Afdeling s. 11 2.5 Omstilling II: Ændring af optagelsesprøverne s. 11 2.6 FOKU s.12 2.7 Koncerter s. 13 2.8 MusikManagement s. 14 2.9 Internationalt arbejde s. 15 2.10 Interne forhold I: Ny ledelsesstruktur s. 15 2.11 Interne forhold II: TAP-projekt s. 16 2.12 Fremtidsperspektiver s. 17 2.13 Årets økonomiske resultat s. 18 3. Driftsregnskab og bevillingsregnskab s. 19 3.1 Driftsregnskab s. 19 3.2 Bevillingsafregning s. 20 3.3 Regnskabspraksis s. 20 3.4 Regnskabsmæssige forklaringer s. 21 4. Resultatanalyse s. 23 4.1 Hovedformål s. 23 4.2 Undervisning s. 24 4.3 FOKU s. 29 4.4 Fællesudgifter s. 30 5. Personale og organisation s. 33 5.1 Organisation s. 33 5.2 Personale s. 33 6. Grønt regnskab s. 36 6. 1 Forbrug af naturressourcer s. 36 2
7. Øvrige oplysninger s. 38 7.1 Legater s. 38 7.2 Information og IT s. 38 7.2.1 Generelt s. 38 7.2.2 Studieadministrativt system s. 38 7.2.3 Ny grafisk profil s. 39 3
Tabeller og figurer 2. Beretning for Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i 2000 Figur 1: Det Jyske Musikkonservatoriums styrelse s. 16 Figur 2: Det Jyske Musikkonservatoriums teknisk-administrative organisation s. 16 3. Driftsregnskab og bevillingsregnskab 4. Resultatanalyse Tabel 3.1: Driftsregnskab s. 19 Tabel 3.2: Specificeret driftsregnskab 1997 2000 s. 19 Tabel 3.3: Akkumuleret regnskab 1997 2000 s. 20 Tabel 3.4: Bevillingsafregning 2000, den samlede virksomhed s. 20 Tabel 3.5: Akkumuleret overskud fordelt på underkonti, ultimo 2000 s. 20 Figur 3: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i procent, 1997-00 s. 23 Tabel 4.1: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i 2000 s. 24 Tabel 4.2: Driftsregnskab for undervisning 1997-2000 s. 24 Tabel 4.3 Nettoudgifter/studerende til uddannelse s. 25 Tabel 4.4: Aktive studerende fordelt på grund- og overbygningsuddannelser s. 25 Tabel 4.5 : Fordeling på faggrupper 96/97 til 00/01 s. 26 Tabel 4.6: Prognose og faktiske tal for udviklingen i studenterbestanden 1999-2002 s. 26 Tabel 4.7: Ansøgere, beståede og optagne i perioden 1997-2000 s. 27 Tabel 4.8: Ansøgere, beståede og optagne 2000 fordelt på lande s. 27 Tabel 4.9: Optagne studerende i 2000 fordelt på grund- og overbygningsuddannelser. s. 27 Tabel 4.10: Gennemførselsprocent s. 28 Tabel 4.11: Afsluttede eksaminer ved Det Jyske Musikkonservatorium s. 28 Tabel 4.12: Efteruddannelse - deltagere og økonomi s. 29 Tabel 4.13: Driftsregnskab for FOKU 1997-2000 s. 29 Tabel 4.14: FOKU 1997-2000, årsværk s. 29 Tabel 4.15: Finansieringskilder: tilskudsfinansieret forskning, underkonto 95 s. 30 Tabel 4.16: Finansieringskilder: andre tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 97 s. 30 Tabel 4.17: Videreførselsoversigt for tilskudsfinansieret forskning og andre Tilskudsfinansierede aktiviteter, underkonto 95 og 97, ultimo 2000 s. 30 Tabel 4.18: Driftsregnskab for generel ledelse og administration 1997-2000 s. 30 Tabel 4.19: Driftsregnskab for hjælpefunktioner 1997-2000 s. 32 Tabel 4.20: Driftsregnskab for bygningsdrift 1997-2000 s. 32 Tabel 4.21.: Aktivitetsoversigt, bygningsmæssig drift s. 32 5. Personale og organisation Tabel 5.l : Fastansatte fordelt på personalekategorier s. 33 4
6. Grønt regnskab 7. Øvrige oplysninger Tabel 5.2: Årsværk, fordelt på formål s. 34 Tabel 5.3: Merarbejde alle personalegrupper, 1997 2000 s. 34 Tabel 5.4: Sygefravær, dage s. 34 Tabel 5.5: Tilgang/afgang af fastansatte medarbejdere s. 35 Tabel 6.1: Udgifter til energi og vand s. 36 Tabel 6.2: Forbrug af el s. 36 Tabel 6.3: Forbrug af varme s. 36 Tabel 6.4: Forbrug af vand s. 36 Tabel 6.5: Energimærkning for Fuglesangs Allé, Århus s. 37 Tabel 7.1: Legater: nominel fondskapital pr. 31/12 2000 samt uddelinger i 2000 s. 38 5
1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter I henhold til Lov nr. 289 af 27. april 1994 som ændret ved Lov nr. 142 af 17. marts 1999 (http://www.kum.dk/lovliste/) om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er det Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål sammen med landets øvrige musikkonservatorier - at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Det Jyske Musikkonservatorium skal endvidere udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for konservatoriets fagområder. Det Jyske Musikkonservatorium tilbyder et stort spektrum af uddannelser, såvel klassiske som rytmiske, indenfor rammerne af bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995 om uddannelserne på de danske musikkonservatorier. Grundstrukturen er et fireårigt forløb, der fører frem til en Musiklærereksamen. Ovenpå denne kan efter kvalificeret optagelse lægges et et-årigt diplomforløb, som afsluttes med Diplomeksamen. Enkelte uddannelser, eksempelvis uddannelsen som orkestermusiker, forløber i et ubrudt femårigt forløb afsluttende med diplomeksamen. Øverst oppe kan efter kvalificeret optagelse lægges en solistuddannelse på maksimalt to år afsluttende med offentlig debut. Det Jyske Musikkonservatorium bidrager yderligere til fremme af musikkulturen i Danmark gennem en betydelig og varieret koncertvirksomhed, der omfatter såvel studerende som lærere. Koncerterne finder sted på konservatoriet i egne koncertsale og rundt om i koncertsale og spillesteder ude i hele landet. Virksomheden er omfattende med mere end 150 koncerter på årsbasis.det Jyske Musikkonservatorium bidrager endvidere med en pædagogisk- og kunstneriske udviklingsvirksomhed, der synliggøres gennem fx artikler i relevante tidsskrifter og mindre og større publikationer som fx lærebøger, i form af CD-udgivelser eller gennem lærernes kursusaktiviteter udenfor den daglige undervisning. Det Jyske Musikkonservatorium driver en omfattende efteruddannelsesvirksomhed med støtte fra Statens Musikråd. Hovedvægten ligger indenfor rytmisk musik og musikpædagogik, men der er også aktiviteter på den klassiske musiks område. Til at understøtte kerneopgaverne ovenfor findes en lang række hjælpefunktioner: Bygningerne og driften af disse, bibliotek med bog- og nodesamlinger, plader, CDer mv., instrumentsamling, lydstudier med optage-, redigerings- og mangfoldiggørelsesfaciliteter, kantiner samt ledelse og administration. 1.2 Mission og vision Virksomhedsregnskabet fokuserer på de konkrete mål opstillet i konservatoriets resultatkontrakt. Disse mål tager udgangspunkt i nogle overordnede eller strategiske visioner og målsætninger som igen er afledt af Det Jyske Musikkonservatoriums mission eller med andre ord: Hvorfor findes der en statsinstitution som Det Jyske Musikkonservatorium? Missionen Det Jyske Musikkonservatoriums rolle er at - fastholde og udvikle musikuddannelser på højeste kunstneriske niveau, - styrke uddannelsernes musikpædagogiske indhold, - aktivt deltage i og præge udviklingen af musik- og kulturlivet, og 6
- sikre attraktive og udviklende muligheder for ansatte og studerende. Visionen Det Jyske Musikkonservatorium skal løbende udvikle de bestående uddannelser således at de bedst muligt - afspejler arbejdsmarkedets vilkår, - imødekommer de studerendes ønsker og behov, og - imødekommer institutionens egne og omverdenens krav. Dette indebærer et løbende udviklingsarbejde med de bestående uddannelsers faglige form og indhold. Det indebærer også stillingtagen til, om der skal etableres nye uddannelser, enten til afløsning af eksisterende eller til at supplere det bestående udbud. Men det indebærer også at forskning, kunstnerisk virksomhed samt pædagogisk og kunstnerisk udviklingsarbejde til stadighed er en væsentlig del af undervisernes virksomhed således at selve undervisningen kan drage fordel heraf både ved at sikre stadig inspiration og nytænkning og ved at markere Det Jyske Musikkonservatorium i regionen og på landsplan. Endelig indebærer visionen, at de såkaldte hjælpefunktioner til stadighed udvikles, således at studerende og undervisere får de bedst mulige vilkår. 1.3 Påtegning Dette virksomhedsregnskab aflægges i henhold til Akt 82 4/12 1996 (jvf. også http://www.oes.dk/ samt http://www.kum.dk/vidennet/vr/vrvejledning.htm) og beskriver Det Jyske Musikkonservatoriums aktiviteter og økonomi med udgangspunkt i kalenderåret 2000. Det Jyske Musikkonservatorium Århus den 6. april 2001 Henrik Svane Rektor Henrik Wisbech Administrationschef Kulturministeriet Kulturministeriet godkender herved Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhedsregnskab for perioden 1. januar til 31. december 2000. Godkendelsen omfatter det ordinære regnskab jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen mv. 9, samt konservatoriets regnskabsmæssige forklaringer. Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets opfattelse et dækkende og dokumenteret billede af Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i 2000. København den Karoline Prien Kjeldsen Departementschef 7
2. Beretning for Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i 2000 2.1 Indledning Det Jyske Musikkonservatoriums situation i 2000 har været præget af besparelser. Den første kom umiddelbart før årsskiftet 1999/2000, den anden kom 2 uger inde i 2000, den tredje i juni måned og den fjerde i december. De to første med effekt allerede i 2000 og de to sidste med virkning fra 1. januar 2001, men da budgetår og undervisningsår ikke følges ad, har også besparelser med virkning fra første januar konsekvenser for året før. Besparelserne er begrundet på forskellig måde, men har det til fælles at de i stort omfang påvirker konservatoriets kerneydelse: Undervisningen. I forhold til opfyldelse af resultatkontrakten har vi også måttet se i øjnene, at besparelserne ikke kan gennemføres uden konsekvenser for målopfyldelsen. Dette uanset at besparelserne som nævnt ovenfor tager udgangspunkt i effektivisering og omlægning. Der er derfor brugt meget tid og energi på at finde de besparelsesområder, hvor konsekvenserne er mindst for undervisningen, hvilket der gives nogle eksempler på nedenfor. Heldigvis er der også sket meget andet med udgangspunkt i Det Jyske Musikkonservatorium i det forgangne år og vi har sammenfattet de væsentligste begivenheder i denne beretning, som forhåbentlig afspejler den dynamik og udvikling konservatoriet karakteriseres af. 2.2 Resultatmål og indfrielse Mål Målopfyldelse Uddybning Flerårigt Målområde: Uddannelse Gennemførelsesprocent opfyldt Gennemførelsesprocenten kan beregnes til 89 en lille ændring i mindst 85 Beskrivelse af styrket indsats for klassiske solistuddannelser Målområde: FOKU Indgå individuelle aftaler om arbejdstidens anvendelse indenfor FOKU-området Vurdere muligheden for etablering af speech-lab ( 99-mål) Gennemføre projekt om velum-kontrollens betydning i sanguddannelsen Etablere et ph.d.- studieforløb Arrangere koncerter internt og eksternt Skabe kompositioner af høj kunstnerisk kvalitet opfyldt opfyldt ikke opfyldt opfyldt opfyldt opfyldt opfyldt forhold til sidste år, hvor den var 90. Er gennemført som en mere fleksibel afvikling af solisternes debuter. Endvidere indspiller solisterne en promotion CD, som udgives i samarbejde med Classico. Der kan konstateres en stigning i såvel kvalitet som kvantitet på dette område. Prioritering af ressourcerne bliver stadigt mere påtrængende. Projektet skulle have været gennemført i 1999, men er af økonomiske grunde fortsat ikke realiseret. Projektet støttes også i indeværende undervisningsår og afsluttes i sommeren 01. Stipendiet blev opslået i september og en indstilling fra bedømmelsesudvalget forelå i december. Tiltrædelse forventes februar eller marts 2001. Der er i 2000 afholdt og registreret 107 interne og 46 eksterne koncerter, heraf 31 koncerter med docenter/professorer Der gennemføres under denne overskrift FOKU-projekter. 8
Målområde: Efteruddannelse Udformning af model for ikke opfyldt kvalitativ evaluering Har ikke kunnet gennemføres pga. manglende bevilling fra SM. Det er fra SM oplyst, at andre gennemfører et projekt af lignende karakter og DJM vil derfor søge samarbejde. Målområde: Andet Afholdelse af lærerseminar opfyldt Der blev afholdt lærerseminar i august 99 og i august 2000. Der er endvidere i 2000 indført en ny mødestruktur for lærergruppen. Færdiggørelse af strategi- og handlingsplan Reformulering af personalepolitikken Etablering af integreret administrativt IT-system ( 99- mål) Gennemførelse af skolekoncerter, orkesterturnéer mv. Styrkelse af det interne samarbejde mellem uddannelsesområderne Styrke og udvikle samarbejdsaftalen med DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) Beskrive mulighederne for tættere samarbejde med Århus Universitet Vurdere mulighed for at etablere projekter indenfor området multikulturel orientering Analysere mulighederne for samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner på Cuba, i England og nordiske lande Udfærdige beholdningsoversigter, værdifastsættelser og afskrivningsprofiler på instrumentarium mv. ( 99-mål) ikke opfyldt Arbejdet vil blive påbegyndt efter tiltrædelse af ny rektor som forberedelse til kommende resultatkontrakt. ikke opfyldt Drøftes løbende i SU og forventes færdig i 2001. opfyldt opfyldt opfyldt opfyldt opfyldt opfyldt opfyldt Systemet er taget i brug i 2000 og vil løbende blive videreudviklet. Der har været gennemført 8 skolekoncerter og der har været turnéer med udgangspunkt i de tre rytmiske uddannelser. Samarbejdet mellem de tre rytmiske studienævn styrkes gennem den årlige stævneuge (uge 7), hvor de studerende mødes om særlige projekter på tværs af uddannelserne. Den nye mødestruktur for lærere medvirker også hertil ligesom ansættelsen af klassisk studieleder vil styrke samarbejdet mellem de klassiske uddannelser. Samarbejde på lærer- og studentersiden. Studieelementet elektronisk musik for komponister undervises af og på DIEM. Mulighederne består først og fremmest i lærerudveksling, fagsamarbejde og metodeudvikling. En egentlig samarbejdsaftale drøftes pt. med institutledelsen på Musikvidenskab. Vi er involveret i World Music Center (samarbejde med Århus Musikskole) og det EU-finansierede CONNECT-projekt. Efteruddannelsestiltag vurderes pt. Der er indgået bilaterale aftaler med et antal institutioner: Real Conservatorio Superior de Musica de Madrid (lærer- og studenterudveksling), Guildhall School of Music and Drama (i forbindelse med ovenfor omtalte CONNECT-projekt) ikke opfyldt Forventes afsluttet primo februar 2001. Det er Det Jyske Musikkonservatoriums opfattelse, af målopfyldelsesgraden er tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af de mange andre projekter udenfor kontrakten, som gennemføres og de omtalte sparekrav. 9
2.3. Besparelser 2000 2001 2002 2003 mill. kr. 1. Selektiv besparelse 0,3 1,1 1,8 2,5 2. Dispositionsbegrænsning 1 0,2 0 0 0 3. Effektivisering, udlicitering og indkøb 0 0,5 0,5 0,5 4. Huslejeordning 2 0 0,3 0,3 0,3 I alt 0,5 1,9 2,6 3,3 Den selektive besparelse (1) blev udmeldt i forlængelse af Økonomistyrelsens analyse af økonomi og aktivitet på de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Besparelsen blev fra ministeriets side øremærket som en reduktion af studentertallet, hvilket ville have svaret til en større reduktion i antallet af studiepladser. Det var og er konservatoriets opfattelse, at en sådan reduktion i studentertallet ville umuliggøre Det Jyske Musikkonservatoriums brede uddannelsesprofil. Denne argumentation blev accepteret af ministeriet og besparelserne er efterfølgende blevet udmøntet med en mindre studieplads-reduktion (8 studiepladser færre) og andre typer besparelser jf. beskrivelsen nedenfor af et par af de mere konstruktive omstillingsprojekter, processen foreløbig har resulteret i. Andre besparelser er reduktion i antallet af undervisningstimer, reduktion af antallet af prøver, færre mesterklasser og besparelser på administration og andre fællesudgifter. Også anskaffelser må holde for hvilket især bevirker, at instrumentanskaffelser udskydes. Dette betyder først og fremmest, at vi skubber et behov foran os, hvilket kan vise sig at være en kortsigtet, men nødvendig løsning i den aktuelle situation. Det skal også understreges, at processen med at finde besparelser ikke er afsluttet. Både fordi der er kommet flere besparelser, men også fordi det har været såvel ledelsens som det samlede konservatorieråds holdning, at besparelser så vidt muligt skal findes ved omstillingsprojekter snarere end ved simple reduktioner. Besparelserne 2 4 i tabellen ovenfor har det til fælles, at der i den officielle argumentation for at de kan gennemføres henvises til store besparelsespotentialer ved en mere professionel indkøbspolitik, ved flere udliciteringer, ved en centraliseret ejendomsadministration osv. Et stort problem ved denne type argumenter er, at de baseres på en gennemsnitsbetragtning, hvor den enkelte institutions muligheder for at realisere besparelsen både afhænger af økonomisk adfærd før besparelsen, af institutionsspecifikke forhold som fx. kerneopgavens karakter og mere historisk tilfældige forhold (om man fx ejer eller lejer sine lokaler). Som nævnt ovenfor søger Det Jyske Musikkonservatorium af al kraft at gennemføre besparelserne så de går mindst muligt ud over kvaliteten, først og fremmest ved at lave omstillinger i stedet for reduktioner og i den forstand vende besparelserne til noget positivt og selvransagende. 1 Samtidig blev P/L-reguleringen nedjusteret, hvilket yderligere reducerede bevillingen med 0,2 mill. 2 Der er tale om DJMs egen beregning af forskellen mellem den kommende huslejeudgift og bevillingskompensationen. Herfra er trukket den gennemsnitlige udvendige vedligeholdelsesudgift i de sidste 5 år. 10
2.4 Omstilling I: Nye undervisningsformer i Rytmisk Afdeling De enkelte uddannelsesområder arbejder med forskellige omstillingsprojekter, hvor målet er at forbedre undervisningen til uændret eller reduceret ressourceforbrug. Projektorienteret undervisning Musiklæreruddannelsen i Rytmisk Musik og Bevægelse (RMB) har i indeværende undervisningsår gennemført et forsøg med projektorienteret undervisning, som har omfattet alle studerende og samtlige lærere i større eller mindre omfang. Forsøget har løbet over 6 sammenhængende uger i efterårssemesteret og sluttede i starten af december. De 6 uger var opdelt i to projektperioder som varede henholdsvis 2 og 4 uger. Til forsøget har været knyttet to faste lærere som koordinatorer og evaluatorer af forsøget. Forsøget har rummet mange pædagogiske og strukturelle nyskabelser i forhold til uddannelsens traditionelle skemalagte undervisning som er årgangs- og holdopdelt udfra en forholdsvis fastlagt timeplanche. Eksempelvis har de studerende selv formuleret indholdet i projekterne, som derpå er blevet vurderet af studienævnet og evt. revideret inden starten af projektforløbet. Projektgrupperne har været på ikke under tre studerende, og de studerende har været sammensat på tværs af årgange og hold udfra deres egne faglige valg. De faste lærere har deltaget i processen dels som tovholdere, dvs. at de hver især blev tilknyttet en el. flere projektgrupper, som de fulgte igennem alle projektets faser og dels som eksperter, hvor de blev brugt qua deres specielle viden om et emne, som en projektgruppearbejdede med. Begge projektperioder blev afsluttet med en fremlæggelse af en dags varighed i plenum for alle uddannelsens lærere og studerende, hvor projektgrupperne fortalte om arbejdsprocessen og spillede eller på anden måde fremførte gruppens resultater. Endelig er forsøget blevet evalueret af både lærere, studerende og studienævn. Projektkoordinatorerne arbejder nu på en uddybende rapport om projektet, ligesom studienævnet overvejer projektets eventuelle implementering som en mere fast bestanddel af uddannelsen. Modulbaseret undervisning Rytmisk Musiklæreruddannelse (RM) har i indeværende undervisningsår gennemført en gennemgribende studieplansrevision. En af revisionens mest markante resultater var, at en fast ugentlig undervisningsdag blev friholdt for det normale skema og gjort til moduldag. Moduldagen giver mulighed for samarbejde på tværs af hold, årgange og fag, det kan være i form af temadage for hele uddannelsen (f. eks. tema om New Orleans musik) eller i form af samarbejde mellem to fag: eksempelvis har fagene musikhistorie og rytmisk træning forberedt de studerende til en studietur til Cuba. Dette faglige samarbejde har vist sig at rumme gode perspektiver for uddannelsen. Endvidere giver moduldagen mulighed for at placere kurser og foredrag af interesse for hele uddannelsen inde i skemaet, ligesom koncertcaféen er placeret i forbindelse med moduldagen sidst på eftermiddagen. 2.5 Omstilling II: Ændring af optagelsesprøverne De årlige optagelsesprøver er en meget vigtig men også ressourcekrævende proces. Hvis den høje gennemførelsesprocent skal fastholdes, er det af afgørende vigtighed, at kun studerende med det 11
fornødne talent og potentiale optages. Prøven skal således afspejle talent og potentiale. Og endelig skal prøven også af den optagelsessøgende opleves som retfærdig om ikke andet så i bakspejlet. Der har ved flere lejligheder været drøftelser af den hidtidige struktur, hvor der har siddet 5 lærere og vurderet ansøgerne: 2 eksterne og 2 interne censorer og én prøveleder. Her har sparekravet været en anledning og fra og med optagelsesprøven i januar 2001 er dette reduceret til 3 således at der nu er én ekstern og én intern censor foruden prøvelederen. Hertil kommer en reduktion og forenkling af selve prøveforløbet på Rytmisk Afdeling. Den kvalitative effekt af denne ændring vil blive vurderet af to omgange: Når optagelsesprøverne er afsluttet og når den nye årgang er startet. Økonomisk har omlægningen betydet en besparelse på ca. 300.000 kr. 2.6 FOKU Begrebet FOKU dækker over Forskning, Kunstnerisk virksomhed og pædagogisk/kunstnerisk Udviklingsvirksomhed. Med andre ord de forskellige former for forsknings- og udviklingsarbejder samt kunstneriske aktiviteter, der finder sted i forbindelse med de fastansatte læreres virksomhed på konservatoriet. I indeværende periode har følgende projektområder været berørt og større eller mindre projekter iværksat, men ikke nødvendigvis fuldbyrdet indenfor året 2000: Projekter, der stimulerer til anvendelse af den nye og nyeste teknologi indenfor undervisningen på en sådan måde, at den naturligt tilpasser sig udviklingen indenfor fagenes metoder og pædagogik. Udvikling af nye pædagogiske metoder til brug i holdundervisning bl.a. gennem systematiske observationer af særligt tilrettelagte undervisningssituationer. Udvikling af en særlig pædagogik, der fører frem til og skaber grundlag for undervisningen af 0 6 årige. Kvalitetsbegrebet i musikundervisningen. Musikundervisning i et multikulturelt samfund. Dokumentation og analyse af det kulturelle og pædagogiske idégrundlag bag uddannelsen i rytmisk musik og bevægelse. Systematiske udviklingsarbejder med henblik på at erhverve ny viden om skabelsen af kunst. Som eksempel herpå kan nævnes projekterne 4 og 8 nedenfor. Forskningsområde: Blæserteori Ud over de egentlige forsknings- og kunstneriske udviklingsprojekter omfatter lærernes virksomhed en lang række af andre projekter indenfor områderne pædagogisk udviklingsvirksomhed, komposition og CD-produktion. Ud af mængden af projekter og udviklingsarbejder, der har fundet sted på DJM i 2000, fremhæves enkelte karakteristiske: 1) Docent Kristian Steenstrup: The Teaching of Arnold Jacobs. Udviklingsarbejdet er en gennemgang af 45 timers mesterkurser med Arnold Jacobs på Northwestern University i årene 1995-97 samt optagelser af privatlektioner. Projektet er afsluttet i bogform. 12
2. Prof. John Damgaard: Oversættelse og bearbejdelse af Alfred Cortot: Principes rationels de la technique pianistique. Cortot gennemgår teknisk og metodisk de psykiske og fysiologiske faktorer og beskriver nærmere, hvorledes områderne kan udvikles i det pianistiske studium. En stor del af bogen er et betydeligt metodisk kommenteret øveværk. 3. Docent Erling Møldrup: artikel: At spille musik af komponister man kender I en større artikel med et ikke ubetydeligt personligt præg beskriver Møldrup en række vigtige problemstillinger omkring musikerens rolle som interpret af komponisternes visioner, således som de er nedfældet på nodepapiret. 4. Docent Steen Nielsen: Strukturelle ligheder mellem skalaer og rytmiske mønstre. Et mindre grundforskningsprojekt på basis af en sammenholdelse af de 105 varianter af agbadzaklokkefiguren og den indiske 1600-tals musikteoretiker Venkatamakhis opstilling af de 72 skalaer, der ligger til grund for Indiens klassiske musik. Endvidere en gennemgang af og kommentar til Jeff Pressing s artikel: Cognitive Isomorphisms between Pitch and Rythm in World Musics (Studies in Music 1983). 5. Docent Karen-Lis Kristensen: Kvalitetsbegrebet i rytmisk musikundervisning. Det er en grundlæggende antagelse bag projektet, at rytmisk musik hentes fra kulturer, der i langt højere grad end vores egen vestlige, er karakteriseret ved fællesskab, læring i situerede mesterlæreforhold, ikke skolastisk vidensopfattelse ( ikke proportionel, ikke personlig og ikke abstrakt regelbunden), tidsopfattelse karakteriseret ved non-refleksiv tilstedeværelse i nuet i kropslig forstand og opretholdelsen af adskillelsen mellem autoritet og positioneret magt. 6. Docent Ulrik Spang-Hanssen: J.G.Rheinbergers Sonater for Orgel i en komplet indspilning i samarbejde med forlaget Classico. Et omfattende arbejde, der også har omfattet udarbejdelsen af en omfattende programbog med noter til kompositionerne og deres interpretation. 7. Docent Leif Falk og docent Lena Gregersen: SDS REAL-BOOK. Projektet samler, analyserer, koordinerer, registrerer, beskriver og organiserer det omfattende materiale indenfor faget Sang, Dansk og Spil således som det findes i undervisningen ved Det jyske Musikkonservatorium. Projektet søger endvidere at opstille en progression af stoffet sammenhængende med en pædagogisk didaktik. Den danske version af denne helhedsopfattelse af et musikalsk rum dokumenteres i hæfteform og om muligt på video. 8. Docent Lasse Lauersen: Forskning i instrumentation og instrumenter. Projekt 1 vil forsøge at opstille et samlet begrebsapparat til analyse af instrumentation. Projekt 2 forholder sig til, at der til hvert instrument knytter sig et repertoire, der er født af såvel instrumentets tekniske udvikling som til de via musikerne til enhver tid opfundne spilleteknikker. Projektet vil undersøge sammenhængen mellem den tekniske udvikling og den musik, den foranlediger. 2.7 Koncerter Koncertområdet har sædvanen tro været præget af et særdeles højt niveau såvel kvantitativt som kvalitativt. På Rytmisk afdeling fortsætter onsdags-caféerne og de mere udadvendte arrangemeter på bl.a. VoxHall (Århus) og Kalabassen (Silkeborg) i form af sammenspils-kavalkader og eksamenskoncerter. På Klassisk afdeling fortsætter den omfattende koncertvirksomhed i konservatoriets 13
egen koncertsal og samarbejdet med Musikhuset Århus er opretholdt med symfonikoncerter og udbygget med flere solist- og lærerkoncerter. Fra klassisk afdeling skal særligt nævnes følgende aktiviteter: 58 konservatoriekoncerter med studerende 12 seriekoncerter med konservatoriets lærere eller gæstelærere udefra 4 seriekoncerter i samarbejde med Århus Universitet om Musik og digtning 4 koncerter med ny kompositionsmusik (sinfonietta m.fl.) 7 koncerter i Musikhuset Århus med solister og konservatoriets lærere 5 koncerter i Musikhuset Århus med DJM symfoniorkester, heraf en fælleskoncert med Århus Symfoniorkester. 1 koncert i Århus Domkirke med DJM symfoniorkester og store kor Fra rytmisk afdeling 3 : AM-kor-koncert 7 koncerter på højskoler og gymnasier i det midt- og vestjyske område samt Voxhall, Århus, med samtlige AM-studerende. 2 kaleidoskop-koncerter 4 på Voxhall hvor der også afholdes offentlige RMeksamenskoncerter over 5 dage. Én uges total-oplevelse på M/F Broen i Århus havn med alle RM-studerende. 9 koncertcaféer på Jens Baggesensvej Koncerter med RMB s sambaorkester på Skanderborgfestivalen, på EXPO-2000 (Hannover) og i Ridehuset, Århus. 7 koncerter på uddannelsesinstitutioner og spillesteder med samtlige RMB-studerende. 2.8 MusikManagement Som et blandt flere eksempler på et nyt initiativ som er kommet til i kontraktperioden kan nævnes idéen om at udvikle og udbyde et efteruddannelsesforløb under overskriften MusikManagement. Efteruddannelsen tager sigte på at give de ofte selvlærte ledere og mellemledere i musikbranchen nye og professionelle værktøjer til virksomhedsdrift: Marketing, ledelse, virksomhedsøkonomi, jura, branchekendskab nationalt og internationalt, musikproduktion. Uddannelsen kan tænkes som tre-årig med 180 undervisningstimer pr. år svarende til én undervisningsdag om ugen i 30 uger. En del af undervisningen vil blive tilrettelagt som flerdags internatforløb. I uddannelsen vil også indgå praktisk projektarbejde og virksomhedsbesøg. Der vil blive lagt stor vægt på internationale forhold: Markedsforhold på de vigtigste exportmarkeder, kulturkendskab, international markedsføring, international ophavsret, exportstøtte og finansiering, sprog mm. Studiebesøg og praktikophold i udlandet vil blive søgt gennemført. Uddannelsen udvikles og afvikles af Det Jyske Musikkonservatorium sammen med en partner indenfor de merkantile videregående uddannelse, fx Handelshøjskolen i Århus og ikke mindst i et 3 AM: Almen Musiklærer, RM: Rytmisk Musiklærer, RMB: Rytmisk Musik og Bevægelse 4 Betegnelsen kaleidoskop dækker over koncert med samtlige sammenspilshold på RM-uddannelsen ved afslutningen af hvert semester. 6 7 timers koncert med alle studerende. 14
snævert samarbejde med musikbranchens og livets organisationer. Dette sikrer et højt professionelt niveau hvor fingeren hele tiden er på pulsen i forhold til branchens behov. Projektet indgår i Erhvervsministeriets og Kulturministeriets fælles kultur- og erhvervspolitiske redegørelse Danmarks kreative potentiale 5. Der er endvidere sikret bevilling til udvikling af projektet. 2.9 Internationalt arbejde DJM er aktiv på det internationale område og aktivitetsniveauet er stigende. I 2000 har DJM således deltaget i projektet Music Education in a Multicultural European Society sammen med 9 andre konservatorier fra 8 europæiske lande. Projektet startede i marts 2000 og DJM var i oktober vært for et møde i projektgruppen som skal afslutte sit arbejde i sommeren 2001. Allerede da DJMs resultatkontrakt blev formuleret blev musikkens og musikundervisningens rolle som ligeværdigt integrationsfremmende middel i et multietnisk/-kulturelt samfund understreget og målsat. Det er derfor med stor tilfredsstillelse vi nu kan konstatere, at det også er på den europæiske dagsorden. Vores hidtidige erfaringer ikke mindst i forbindelse med World Music Center 6 kan dermed nyttiggøres og vi kan blive inspireret til nye tiltag. Også på andre områder er der blevet trådt nye internationale stier: I tæt samarbejde med Conservatoire de Musique, Geneve, gennemførte DJM i 2000 en fælles Sinfoniettaproduktion med ny kompositionsmusik af danske og schweiziske komponister. Projektet var opdelt i to faser, hvoraf den første fandt sted i Geneve med prøvearbejde og afsluttende koncert ved den internationale L Archipelle Festival i marts måned. Anden fase var den samlede sinfoniettas aktiviteter på DJM afsluttende med en koncert ved NUMUS Festivalen i Musikhuset Århus i april måned. Komponistklassen havde i april måned besøg af 8 studerende og en instrumentalgruppe fra Hochschule für Musik und Theater, Hamburg. Der blev gennemført et kompositionsseminar og en koncert med musik af de studerende fra Hamburg. I december måned var den Århusianske komponistklasse på genbesøg i Hamburg, hvor der tilsvarende blev gennemført et seminar og spillet en koncert med musik af de århusianske komponister. Endelig bør det også nævnes, at konservatoriets rytmiske afdeling gennemførte studiebesøg med forskellige indlagte workshops i Nordbrasilien og New Orleans. 2.10 Interne forhold I: Ny ledelsesstruktur Pr. 1. december 2000 er indført en ny ledelsesstruktur på Det Jyske Musikkonservatorium på både det faglige og det administrative område. 5 Kan ses på http://www.em.dk/publikationer/html/kulturerhv/default.htm 6 WMC er et samarbejdsprojekt mellem Århus Kommunale Skolevæsen, Århus Musikskole og DJM. Se beretningen i virksomhedsregnskabet for 1999 for en nærmere præsentation: http://www.musik-kons.dk/regnskab/vr99.htm 15
Baggrunden for ændringerne er ønsket om en styrket samlet ledelsesfunktion, således at Det Jyske Musikkonservatorium bedre er i stand til udvikle undervisnings- og FOKU-området samt er bedre rustet, når omverdenen stiller krav til os. Figur 1: Det Jyske Musikkonservatoriums styrelse Rektor ---------- Prorektor TAP-organisation Administrationschef Konservatorieråd Klassisk afdeling Studieleder SN 1 SN 2 SN 3 Rytmisk afdeling Studieleder Efter- SN 4 SN 5 SN 6 udd. Figur 2: TAP-organisation Administrationschef Planlægningschef ---------- Studieadministration; øk. og pers.afdeling Sekretariat: Ledelsessekretær; journal; information; IT-udvikling; reception Bibliotek Teknisk chef ---------- Bygningsdrift; lyd; IT-drift De nye elementer er etableringen af stillingerne som klassisk studieleder og planlægningschef. Særligt med oprettelsen af stillingen som klassisk studieleder er den faglige ledelsesstruktur blev gjort færdig og den hidtidige asymmetri, hvor rektor både har skullet fungere som øverste leder og klassisk studieleder, er fjernet. 2.11 Interne forhold II: TAP-projekt Det Jyske Musikkonservatorium har fået bevilliget kr. 211.050 fra Udviklings- og Omstillingsfonden til projektet Dynamik og effektivitet et udviklingsprojekt til styrkelse af samarbejde og arbejdsmiljø. Projektet har som formål at fremme integrationen af Det Jyske Musikkonservatoriums teknisk-administrative (TAP-) organisation på tværs af fysisk beliggenhed og arbejdsopgaver styrke samarbejdet indenfor og mellem de naturlige opgavefællesskaber og dermed sikre en forbedret effektivitet således at institutionens kerneopgaver får bedst mulige udviklingsvilkår. 16
Projektet karakteriseres ved at udviklingen af etablerede og nye arbejdsprocesser og samarbejdsformer tager udgangspunkt i de daglige drifts- og udviklingsopgaver i modsætning til mere traditionelle kursusforløb, hvor samarbejdsøvelser og lignende er (eller virker) løsrevet fra medarbejdernes dagligdag. Derved sikres en umiddelbar anvendelighed og forankring i organisationen. På baggrund af en beslutning i samarbejdsudvalget er der nedsat en styregruppe for projektet bestående af to TAP ere og administrationschefen og der er indgået aftale med Nellemann Konsulenterne om selve afviklingen af projektet, der startede med et introduktionsmøde i november 2000 og efter planen afsluttes i maj 2001. 2.12 Fremtidsperspektiver Det har siden maj måned været klart, at en ny rektor skulle ansættes idet den nuværende ikke ønskede at genansøge sin stilling. Dette forhold har naturligvis påvirket overvejelser om og igangsættelse af længeresigtede initiativer uden at der på nogen måde har været tale om handlingslammelse eller lignende, hvilket også fremgår af denne beretning. Som beskrevet i afsnit 2.2 har det dog haft til konsekvens, at udarbejdelsen af en egentlig strategi- og handlingsplan er blevet udskudt. Uddannelsesrådet for musikkonservatorierne har i høj grad sat dagsordenen for diskussionen om de fremtidige musikuddannelser, ikke mindst har forslaget om en 3 + 2 struktur 7 sat gang i drøftelserne om hvordan det vil påvirke virksomheden. Det er Det Jyske Musikkonservatoriums opfattelse, at forslaget indebærer en række positive muligheder, men at det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at se, hvilke kompetencer af pædagogisk og/eller musikalsk art en bachelor med kun 3 års uddannelse kan få. Hvis man ser på erfaringerne fra universitetsverdenen er bachelorer heller ikke i høj kurs på arbejdsmarkedet og det er derfor Det Jyske Musikkonservatoriums anbefaling, at man meget nøje analyserer arbejdsmarkedets behov på den ene side og mulighederne for at tilrettelægge et uddannelsesforløb med en betydelig grad af personlig og kunstnerisk/kreativ udvikling indenfor et 3 årigt tidsperspektiv på den anden side inden en 3+2 ordning måtte blive gennemført. Ligeledes finder vi det afgørende, at der skabes sikkerhed for at alle bachelorer kan fortsætte på den 2-årige overbygning, hvis de måtte ønske det. Også Uddannelsesrådets mere styrelsesrelaterede overvejelser har givet anledning til drøftelser på Det Jyske Musikkonservatorium hvor forholdet og kompetencefordelingen mellem ledelse, konservatorieråd, de 6 studienævn og samarbejdsudvalg ikke altid er lige nemt at overskue. Der er dog enighed om, at Uddannelsesrådets forslag om at nedlægge konservatorieråd ikke er vejen frem idet det er her de tværgående problemstillinger af faglig karakter kan drøftes. Emnet vil derfor blive et væsentligt element i den strategi- og handlingsplan, der snarest skal udarbejdes, hvor vi også vil lade os inspirere af andre videregående uddannelsesinstitutioner. Besparelser vil også komme til at fylde i fremtiden, hvor opmærksomheden hele tiden skal være rettet mod den bedst mulige udnyttelse af alle de ressourcer Det Jyske Musikkonservatorium råder over. Kan vi omstille? Kan vi samarbejde og lave arbejdsdeling? Kan vi tjene penge ved at lave indtægtsdækket virksomhed og/eller ved at søge finansiering? Løses opgaverne rigtigt og af de 7 Forslaget går i korthed ud på at alle konservatorieuddannelse skal bestå af en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidat uddannelse. 17
rigtige personalegrupper? Er der noget, vi skal holde op med? og mange flere spørgsmål, som løbende må til debat i de rigtige sammenhænge. Afslutningsvis skal ønsket om en afklaring på Det Jyske Musikkonservatoriums bygningsmæssige situation fremføres endnu engang. De nuværende 3 adresser er en dyr og fagligt utilfredsstillende situation og det er derfor med tilfredshed, at vi har kunnet konstatere, at Kulturministeriet aktivt har søgt at fremme ansøgningen om et nybyggeri. Det Jyske Musikkonservatorium har indledt et samarbejde med Arkitektskolen i Århus, Det Jyske Kunstakademi og KaosPiloterne om et muligt fælles byggeri i Århus. Et projekt som fra Det Jyske Musikkonservatoriums side skal ses i sammenhæng med at Musikbyen, som hidtil har været ansøgningsgrundlaget, ikke synes realisabel, ikke mindst fordi det grundstykke på centralværkstedsgrunden i Århus midtby som har været afsat til Musikbyen er ved at blive ædt op af jernbanespor. Hertil kommer, at et fælles projekt med andre kreative og kunstneriske institutioner rummer et visionært potentiale af stor styrke, som vi tror på kan vinde genklang også hos de bevilligende myndigheder. 2.13 Årets økonomiske resultat I forhold til budgettet har Det Jyske Musikkonservatorium et merforbrug på den ordinære drift i 2000 på ca. 3,3 mill. kr., og det akkumulerede overskud, der ultimo 1999 udgjorde ca. 2,2 mill. kr., er der således blevet reduceret til et underskud på ca. 1,1 mill. kr. Aktivitetsforudsætningerne for bevillingen er opfyldt, og merforbruget kan henføres til en række forhold, der vil blive redegjort for i det følgende. Først og fremmest har 2000 været præget af omstilling og udvikling. Det skyldes naturligvis de udmeldte besparelser, som der er redegjort tidligere, men også fordi Det Jyske Musikkonservatorium har arbejdet bevidst med omstilling og udvikling i året. Som nævnt tidligere er der arbejdet med omstilling af en række af uddannelserne i 2000 - et arbejde, der fortsættes med i 2001 og fremover. Også en række af de administrative rutiner har været - og er - under omstilling. Det har i nogle tilfælde medført udgifter i overgangsfasen i et højere omfang end først antaget. Effekten, og her tænkes både på den indholdsmæssige og økonomiske, forventes at slå igennem i 2001 og fremover, og det er derfor vurderingen på nuværende tidspunkt, at der vil være balance mellem udgifter og bevilling i 2001 og fremover. De bevillingsmæssige konsekvenser af SEA-ordningen kendes endnu ikke fuldt ud, hvorfor vurderingen er under forbehold for dette. Det skal endvidere nævnes, at en del af merforbruget skyldes periodisering af indtægter og udgifter samt ekstraordinære engangsudgifter, hvilket der vil blive redegjort for i afsnit 3.4 om regnskabsmæssige forklaringer. 18
3. Driftsregnskab og bevillingsregnskab 3.1 Driftsregnskab Tabel 3.1: Driftsregnskab, mio. kr., 2000 niveau R99 B00 R00 B00-R00 B01 Nettoudgiftsbevilling 48,5 48,0 47,2 0 47,5 Indtægter 2,0 1,3 1,2-0,1 1,5 Udgifter 53,0 49,3 51,7-2,4 49,0 - heraf løn 36,3 37,2 35,9 1,3 36,3 - heraf øvrig drift 16,6 12,1 15,8-3,7 12,7 Nettoudgifter 50,9 48,0 50,5-3,3 47,5 Årets resultat -2,5 0-3,3-3,3 0 Tabel 3.2: specificeret driftsregnskab 1997 2000 (mill. kr.; 2000-niveau)(1) 1997 1998 1999 2000 Lønudgifter: Månedslønnede: Professorer 2,5 2,3 2,8 2,7 Docenter/kvotadocenter 11,5 12,6 13,9 13,9 Ledelse og administration 6,3 6,8 7,6 8,3 Månedslønnede i alt 20,3 21,7 24,3 24,9 Timelønnede: Timelærere 8,7 8,2 9,0 8,0 Øvrige timelønnede 2,4 3,5 3,1 3,0 Timelønnede i alt 11,0 11,8 12,1 11,0 Samlede lønudgifter 31,3 33,4 36,4 35,9 Øvrige driftsudgifter: Bygningsvedligeholdelse mv. 1,4 1,0 1,8 0,9 Husleje 3,2 3,1 3,4 3,5 Øvrig bygningsdrift 2,8 2,9 2,7 2,3 Varer og tjenesteydelser 2,6 2,3 2,8 3,6 Anskaffelser: EDB, møbler, bøger mv 2,0 1,8 1,5 0,7 Anskaffelser: Musikinstrumenter 1,0 1,4 0,3 0,1 Instrumentstemning og reparation 0,5 0,9 0,7 0,6 Undervisningsrelaterede driftsudgifter 2,0 2,3 3,2 3,1 Øvrige driftsudgifter i alt 15,6 15,7 16,4 14,8 Indtægter, kopiering, mønttelefon mv. 0,5 0,4 0,4 0,2 Nettoudgifter, øvrig drift 15,1 15,3 16,0 14,6 Samlede udgifter i alt 46,4 48,7 52,4 50,5 (1) Afvigelsen mellem tabel 3.1 og 3.2 på posterne lønudgifter og driftsudgifter, der er på 1,0 mill. kr. i 2000 skyldes, at tabel 3.2 er opgjort som nettoudgifter mens tabel 3.1 er opgjort som bruttoudgifter og indtægter. Såfremt de nævnte 1,0 mill. kr. sammenlægges med 0,2 mill. kr i indtægter i tabel 3.2 fremkommer de samlede indtægter på 1,2 mill. kr. i tabel 3.1. 19
Tabel 3.3: Akkumuleret regnskab 1997 2000 (mill. kr.; 2000-niveau) Årets overskud År Primo saldo Ordinær drift Tilskudsfinansieret Ultimo saldo virksomhed 1) 1997 1,9 1,8 0,0 3,7 1998 3,7 1,0 0,0 4,7 1999 4,7-2,5 0,0 2,2 2000 2,2-3,0-0,3-1,1 1) underkonto 95 og 97 3.2 Bevillingsafregning Tabel 3.4: Bevillingsafregning 2000, den samlede virksomhed Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling 36.000.000 11.200.000 47.200.000 Regnskab 35.886.895 14.662.020 50.548.915 Afvigelse mellem bevilling og regnskab 113.105-3.462.020-3.348,915 Korrektioner 0 0 0 Årets overskud 113.105-3.462.020-3.348.915 Akkumuleret overskud ultimo 1999 1.109.644 1.102.918 2.212.562 Akkumuleret overskud primo 2000 1.109.644 1.102.918 2.212.562 Årets overskud 113.105-3.462.020-3.348.915 Akkumuleret overskud ultimo 2000 1.222.749-2.359.102-1.136.353 Dispositionsmæssige omflytninger -1.222.749 1.222.749 - Akkumuleret overskud til videreførsel ult. 2000 0-1.136.353-1.136.353 Tabel 3.5: Akkumuleret overskud fordelt på underkonti, ultimo 2000 Lønsum Øvrig drift I alt 10. Almindelig virksomhed 1.222.749-2.057.174-834.425 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed - -33.932-33.932 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter - -267.996-267.996 Samlet 1.222.749-2.359.102-1.136.353 3.3 Regnskabspraksis mv. Det Jyske Musikkonservatorium er omfattet af finanslovens 21.4, hvilket er hovedområdet "Videregående uddannelse" under Kulturministeriet. Her er konservatoriet optaget som 21.41.22 med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og 97. Tilskudsfinansierede aktiviteter. 20
I forbindelse med ændringer i konservatoriets ledelsesstruktur er der sket ændringer i konteringen af lønudgifter således, at konteringen afspejler udgiftsformålet. Udover dette er der ikke sket ændringer i regnskabspraksis fra 1999 til 2000 Den interne økonomistyring sker dels ved timestyring på undervisningsområdet, dels ved at de øvrige driftsudgifter disponeres i et såkaldt delramme-system. 3.4 Regnskabsmæssige forklaringer I forhold til budgettet har Det Jyske Musikkonservatorium et merforbrug på den ordinære drift i 2000 på ca. 3,3 mill. kr. Det akkumulerede overskudforbrug primo 2000 var på ca. 2,2 mill. kr, og konservatoriet har således ved udgangen af 2000 et underskud på 1,1 mill.kr. I henhold til budgetvejledningen af 1996 kan driftsbevillingen overskrides med indtil 2% af hovedkontoens bruttodriftsudgifter under forudsætning af, at der i det efterfølgende finansår er et overskud af mindst samme størrelse. For Det Jyske Musikkonservatoriums vedkommende svarer det til ca. 1. mill. kr. i 2000. Det realiserede merforbrug er således større end det beløb, der beskrives i budgetvejledningen. Forklaringerne for merforbruget beskrives i det følgende, og vil tage udgangspunkt i merforbrugets fordeling mellem konservatoriets almindelige virksomhed (konto 10.); tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed (konto 95) og andre tilskudsfinansierede aktiviteter (konto 97), jf. tabel 3.4 ovenfor. Underskuddet på den almindelige virksomhed er på ca. 0,8 mill. kr., hvilket er mindre end 2% af bruttodriftsbevillingen for denne konto. Aktivitetsforudsætningerne for bevillingen er opfyldt. Når der alligevel er sket et merforbrug skyldes det en række forhold, der skal beskrives i det følgende. Der er i 2000 iværksat en række ændringer af undervisningen og administrationen. Nogle af ændringerne har betydet besparelser allerede i 2000, mens andre først medfører en reduktion af de samlede udgifter fra og med 2001. I omstillingsperioden har der for nogle af ændringernes vedkommende været udgifter på et højere niveau end først antaget. Den økonomiske effekt af omstillingen vil slå fuldt igennem i 2001 og fremover. Der har endvidere været ekstraordinært mange engangsudgifter i 2000 til annoncering, langtidssygdom og IT. Det skal i denne forbindelse nævnes, at Det Jyske Musikkonservatorium i 2000 har været plaget af indbrud, der med hensyn til antal, hyppighed og økonomiske konsekvenser, klart har ligget ud over det påregnelige. Det har primært været PC ere, der har været målet for indbruddene, men også instrumenter og andet musikudstyr er blevet stjålet, ligesom hvert indbrud har betydet udgifter til reetablering af døre og vinduer. Endeligt er skyldes en del af merforbruget periodisering af indtægter og udgifter. Således vil ca. 350.000 kr. i refusioner i forbindelse med barsel og uddannelsesorlov blive indtægtsført i 2001 mens lønudgiften er afholdt i 2000. Underskuddet på de tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter og andre tilskudsfinansierede aktiviteter er på henholdsvis ca. 30.000 kr. og ca. 270.000 kr. Underskuddet skyldes periodisering af indtægter og udgifter. 21
Med hensyn til de tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter er aktiviteten (og dermed udgiften) planlagt og budgetteret i forhold til et undervisningsår. De nuværende tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter ophører ved udgangen af juli måned 2001, og det er forventningen, at der på det tidspunkt vil være balance mellem udgifter og indtægter. Med hensyn til andre tilskudsfinansierede aktiviteter, så skyldes underskuddet, at 2. rate af Statens Musikråds tilskud til efteruddannelsen for 2000 på 250.000 kr. først indtægtsføres i 2001 på grund af for sen anvisningen af tilskuddet. Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at der vil være balance mellem konservatoriets samlede bevilling og udgifter i 2001 (incl. det akkumulerede underskud) og fremover. Det skyldes, at de økonomiske konsekvenser af de ovenfor nævnte ændringer vil slå fuldt igennem i 2001 og fremover samt, at der indtægtsføres ca. 600.000 kr. i 2001 (refusioner og 2. rate af tilskud for 2000 fra Statens Musikråd), hvor udgiften har været afholdt i 2000. De bevillingsmæssige konsekvenser af SEAordningen kendes endnu ikke fuldt ud, hvorfor vurderingen er under forbehold for dette. 22
4. Resultatanalyse Konservatoriets kerneområder er undervisning og FOKU det vil sige forskning, kunstnerisk virksomhed samt udviklingsarbejde. De to kerneområder anvender henholdsvis ca. 56 % og knap 6 % af de samlede ressourcer De resterende ca. 38 % af ressourcerne anvendes til ledelse og administration, bygningsdrift og andre hjælpefunktioner. Det skal bemærkes, at fordelingen af ressourcer mellem disse områder baserer sig på i mange tilfælde vanskelige og arbitrære fordelinger af udgifter og indtægter. Fordelingen af de samlede nettoressourcers anvendelse i perioden 1997-00 fremgår af nedenstående figur. Figur 3: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i procent, 1997-00 60 50 40 30 20 1997 1998 1999 2000 10 0 Undervisning FOKU Ledelse og administration Bygningsdrift Hjælpefunktioner Andelen af udgifter, der anvendes til undervisning og FOKU er svagt stigende i perioden. Det skyldes især en stigning i andelen af udgifter, der anvendes til undervisning. Andelen af udgifter, der anvendes til bygningsdrift og hjælpefunktioner er i 2000 fortsat med at falde, mens udgifterne til ledelse og administration er steget. Det sidste skyldes primært en række ekstraordinære engangsudgifter til IT og udvikling af grafisk design. Desuden er lønudgifter til både klassisk og rytmisk studieleder konteret som generel ledelse og administration, hvilket ikke er sket tidligere. 4.1 Hovedformål Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i 2000 fremgår af nedenstående tabel. 23
Tabel 4.1: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i 2000 (1000 kr., 2000 niveau) Formål: Indtægter Udgifter Resultat Resultat i % Budget 2001 Undervisning 757 28.994-28.237 56 24.500 FOKU mv. 263 3.252-2.989 6 3.900 Ledelse og administration 56 7.711-7.655 15 4.750 Hjælpefunktioner 142 4.287-4.145 8 4.450 Bygningsdrift 9 7.533-7.524 15 9.200 I alt 1.228 51.777-50.549 100 46.800 Bevilling 1.300 48.500 47.200-47.900 Årets resultat -72-2.477-3.349-7,09 1.100 Under hovedformålet Undervisning konteres udgifter til løn i forbindelse med undervisningsaktiviteter. Der er primært tale om skemalagt undervisning, men også lønudgifter i forbindelse med eksaminer, optagelsesprøver og studieadministration er medtaget her. Ligeledes er lønudgifter til musikerassistance, mesterklasser o.a. medtaget. Endvidere er driftsudgifter i forbindelse undervisningen medtaget. Disse udgør dog en mindre del af de samlede udgifter. Under hovedformålet FOKU konteres løn- og driftsudgifter til FOKU-virksomhed, herunder FOKU administration. Under hovedformålet Generel ledelse og administration konteres lønudgifter til ledelse og administrative medarbejdere. Endvidere konteres driftsudgifter i forbindelse med administration, eksempelvis administrative indkøb. Under hovedformålet Hjælpefunktioner konteres lønudgifter til biblioteksdrift, lydteknisk service og kantinedrift. Endvidere konteres driftsudgifter til de samme aktiviteter samt til instrumentarium. Under hovedformålet Bygningsdrift konteres lønudgifter til pedeller og teknisk chef samt driftsudgifter i forbindelse med bygninger. 4.2 Undervisning Langt den overvejende del af konservatoriets ressourcer anvendes til undervisning. Udviklingen i nettoudgifterne til undervisning fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.2: Driftsregnskab for undervisning 1997-2000 (1000 kr., 2000 niveau) 1997 1998 1999 2000 B2001 Finanslovsbevilling 24.833 26.341 26.241 25.200 25.100 Udgifter 25.245 26.669 27.894 28.994 25.200 Indtægter 849 889 931 757 700 Nettoudgift 24.396 25.780 26.963 28.237 24.500 Udviklingen i udgifter til undervisning kan også fremstilles i forhold til antallet af studerende, hvilket sker i tabel 4.3. 24