LEDELSE I POLITIKKENS VOLD

Relaterede dokumenter
TILLID, POLITIK OG LEDELSE

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Kære Ledelseskommission: Husk nu det handler om offentlig ledelse

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Job- og personprofil for stillingen som centerchef for Dagtilbud og Skole i Furesø Kommune

METODE OG KILDER 5 76

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

DEBATMØDE 8. Styr på folkeskolens resultater AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB SIMON CALMAR ANDERSEN

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Resultatbaseret styring og ledelse Læseplan

Ledelse af læring og Visible learning

LEDELSE I EN REFORMTID I velfærdsstatens maskinrum

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Ikast-Brande Kommune søger

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

10. gode råd til forandringer i virksomheder

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

BUPL s Lederforenings prioritering af Ledelseskommissionens anbefalinger

ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det?

Samskabt Politik i Kommunerne

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Efter New Public Management: Ledelse af samskabelse Jacob Torfing

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

Hvad ved du? Og hvad tror du, du ved? - Data og viden-informeret ledelse

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Hvad siger skolederne selv, og hvad siger andre?

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Sammen skaber vi værdi for patienten

Overblik og indblik i. v. Morten Mandøe, KL

Sådan får du booket. flere møder!

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Dialog om fremtidens folkeskole i Viborg Kommune

På vej til Folkeskolen 2021

Den vanskelige samtale

Lederen i forandring. Nyborg 11. november 2013 VELKOMMEN

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Projektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Sammen skaber vi værdi for patienten

Øg bedriftens sociale kapital

SESSION OM RESSOURCESTYRING OG ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE. Lokale: K4 Ordstyrer: Claus Herbert

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

De vigtigste erfaringer med kommunesammenlægning i Danmark

Stillings- og personprofil Skoleleder

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne

Samskabt Politik i den Almene Boligsektor

Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde

KORT OM SOCIAL KAPITAL

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. info@dbtechnology.dk

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar Kl

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej Gentofte Telefon: skoler.dk. Skole og Ungechefen

POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

FORSTANDER HULEGÅRDEN DEN SOCIALE VIRKSOMHED REGION HOVEDSTADEN. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

4 PEJLEMÆRKER FOR EN SAMMENHÆNGENDE OFFENTLIG SEKTOR. Et debatoplæg fra Kommunaldirektørforeningen

Fusions- og udviklingsforløb

Ledelse for små virksomheder

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Tillidsbaseret ledelse Social, Sundhed og Arbejdsmarked i Hvidovre Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Job og kravprofil for ny skoleleder Rathlouskolen, Odder

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Transkript:

LEDELSE I POLITIKKENS VOLD

Uddrag af artikel fra Berlingske OFFENTLIGE UDFORDRINGER/DILEMMAER EKSEMPEL 1

Uddrag fra: Værdi for borgeren visioner og resultater som grundlag for organisering og styring i sundheds- og omsorgsforvaltningen 3

Uddrag af artikel fra Jyske Vestkysten OFFENTLIGE UDFORDRINGER/ DILEMMAER EKSEMPEL 2

Faldende udgifter Stigende udgifter TROVÆRDIG TAXAMETERSTYRING AF SKOLEOMRÅDET? Kommuner med taxameterstyring OFFENTLIGE UDFORDRINGER/ DILEMMAER Kommuner uden taxameterstyring EKSEMPEL 3 Faldende elevtal Stigende elevtal Serritzlew, Søren (2006). Linking Budgets to Activity: A Test of the Effect of Output-Purchase Budgeting, Public Budgeting & Finance, Vol. 26, Nr. 2, s. 101-120. 5

MÅL- OG RESULTATSTYRING? OFFENTLIGE UDFORDRINGER/ DILEMMAER Den seneste 3-års rapport viste at gennemsnitskarakteren ved afgangseksamen i [din kommune] var blandt den [bedste/midterste/dårligste] tredjedel af de danske kommuner efter at have kontrolleret for elevernes sociale sammensætning. Skal der bruges flere/det samme/færre penge på kommunens folkeskoler?. EKSEMPEL 4 Lav performance Middel performance Høj performance Nielsen, Poul A. og Martin Bækgaard (2015). Performance Information, Blame Avoidance, and Politicians Attitudes to Spending and Reform: Evidence from an Experiment, 3. Journal APRIL 2019of Public PROFESSOR Administration Research and Theory, 25, 545-569

MÅL- OG RESULTATSTYRING? OFFENTLIGE UDFORDRINGER/ DILEMMAER Den seneste 3-års rapport viste at gennemsnitskarakteren ved afgangseksamen i [din kommune] var blandt den [bedste/midterste/dårligste] tredjedel af de danske kommuner efter at have kontrolleret for elevernes sociale sammensætning. Skal der bruges flere/det samme/færre penge på kommunens folkeskoler?. EKSEMPEL 4 Lav performance Middel performance Høj performance Nielsen, Poul A. og Martin Bækgaard (2015). Performance Information, Blame Avoidance, and Politicians Attitudes to Spending and Reform: Evidence from an Experiment, 3. Journal APRIL 2019of Public PROFESSOR Administration Research and Theory, 25, 545-569

TO REAKTIONER PÅ DISSE UDFORDRINGER Enten Politikerne må tage sig sammen melde klart ud og stå fast De offentlige ledere bør agere som om, de er ledere i private virksomheder Eller Politikken er kommet for at blive! Det skaber nogle særlige muligheder og udfordringer for offentlige ledere Den gode offentlige leder er en, der forstår at navigere i et system med folkevalgte politikere i toppen 8

TRE KARAKTERISTIKA VED DEN MÅDE POLITIKERE TRÆFFER BESLUTNINGER PÅ 1. De har en begrænset opmærksomhed 2. De er impulsive pludselig drejer deres opmærksomhed i ny retning 3. De træffer beslutninger i klumper et problem ad gangen 9

DEN POLITISKE OPMÆRKSOMHED I HORSENS KOMMUNE 10

DEN POLITISKE OPMÆRKSOMHED I HORSENS KOMMUNE 11

DEN POLITISKE OPMÆRKSOMHED I HORSENS KOMMUNE 12

DEN POLITISKE UDFORDRING Overreaktion Respons Underreaktion Mediernes tendens til at forstærke dette reaktionsmønster Problem

KENDETEGN VED DEN ADMINISTRATIVE TOPLEDELSE Kan være svære at skelne fra politikerne De lever farligt med relativt korte ansættelser Den rationelle topleder erkender de barske vilkår og orienterer sig først og fremmest op mod det politiske niveau, hvilket afspejler sig i, at: De har deres primære fokus på politik og politikerbetjening med mindre noget går galt/truer med at gå galt Drift, forhandling med medarbejdere, møder med institutionsledere fylder til gengæld mindre

HVILKE MULIGHEDER GIVER DET FOR DEN OFFENTLIGE (MELLEM-/DRIFTS-)LEDER? 1. Politikernes begrænsede opmærksomhed Det giver jer et stort spillerum en fredningszone, hvor I kan disponere uden indblanding Men der kan omvendt være en beskyttet zone, hvor politikerne råder og I skal passe på 2. Politikernes impulsivitet de pludselige opmærksomhedsskift Det kan åbne vinduer for jer I kan agere som entreprenører for forandring Forhold der i går var accepteret, måske værdsat, kan nu blive set som dårlig ledelse 3. Beslutninger træffes i klumper et problem af gangen Det giver jer mulighed for at komme ind og korrigere kursen hen ad vejen Omvendt kan en politisk beslutning være så skæv og delvis, at det skaber store tilpasningsproblemer i daglig drift

DET HANDLER OM AT DEMONSTRERE POLITISK EFFICIENS Den økonomiske definition af efficiens antager, at der kun eksisterer ét værdsat output Men i det offentlige er der mange værdsatte outputs Politisk efficiens handler om at levere det, som de relevante politikere og aktører ønsker (Gregory Huber 2007, The Craft of Bureaucratic Neutrality) Konsekvensen af det udgangspunkt er, at offentlige ledere skal lære at medtænke de politiske gevinster og omkostninger i enhver situation (det gælder gruppelederen i ældreplejen, det gælder lederen i SKAT, det gælder afdelingssygeplejersken, det gælder skolelederen, osv.).

Medarbejdertilfredshed Lovmæssig forvaltning Politisk betjening Effektiv ressourceudnyttelse Budgetoverholdelse Jeres succeskriterier som leder? Faglig kvalitet Borgernes retssikkerhed Samarbejde med interne og eksterne interessenter Ro på bagsmækken Pressehåndtering og kommunikationsevne Hvordan ved I, hvornår I gør det godt nok? 17

HUSK 1. Det politiske udgangspunkt for offentlig ledelse kan ikke ignoreres 2. Det politiske udgangspunkt giver både muligheder og begrænsninger for den offentlige leder 3. Tillid fra det politiske niveau er afgørende, men det er ikke noget man bare får. Det er derimod noget, den dygtige offentlige leder tænker med ind i enhver sammenhæng 4. Den, der klarer sig bedst, er ikke nødvendigvis den, der har de bedste økonomiske, tekniske og faglige argumenter på hånden, men derimod den, der bedst formår at orientere sig i et politisk landskab