Indholdsfortegnelse. Forord 11



Relaterede dokumenter
NIKOLAJ NIELSEN RETTEN TIL ET HJEM. Ejendomsret, privatliv og forsørgelse JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede aeg

JAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Hans Hansen ogmarie Louise Schultz-Nielsen

Retskilder og juridisk metode

Etniske minoritetskvinders sociale rettigheder. Arbejdsmarked, seksualitet og uddannelse

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

Hanne Kirk Deichmann. Programkoncepter. Ophavsret til tv-formater. FORLAGET THOMSON * GadJura

Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse. Studieordning: BA.jur Den Juridiske Bacheloruddannelse

J0rgen Dalberg-Larsen. Lovene og livet. - en retssociologisk grundbog. 5. udgave

Retlig regulering af familien

Martine Stagelund Hvidt. Danske sociale pensioner i EU-retlig og ligestillingsretlig belysning

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte

Erik Wendelbo Christiansen Heidi Kildegaard & Dan Moalem. Aktieoptionsloven ansaettelsesretlig regulering af aktieafl0nning

Civilrettens styring af skatteretten

EU-RET, 2. ÅR, HOLD 4-6. Fri bevægelighed af varer: Afgiftsmæssige hindringer

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsminister Karen Jespersen. Forslag. til Lov om ændring af lov om social service

FOR JURIDISK RÅDGIVNING

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Fri bevægelighed af patienter - Forordningen til helbredstjek. Free movement of patients Checking the pulse of the Regulation

Karina Kim Egholm Elgaard. Interaktionen mellem momsretten og indkomstskatteretten

Kausalitet i personskadeerstatningsretten

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Læs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Workshop om botilbud. DS - Faggruppen Handicap 11. marts 2016

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Oversigt over figurer m.m Figurer Bokse Tabeller Oversigt over forkortelser Forord... 15

KONKURRENCERÅDETS KONTROL MED ULOVLIG EU-STATSSTØTTE

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Baggrund Lovgrundlaget for den kommunale anvisning fremgår af almenboliglovens 59 stk.1:

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Social- og Sundhedsudvalget

Forfatningskontrol. Peniille Boye Koch. fremtidige perspektiver og udfordringer

KAPITEL 1: INTRODUKTION... 19

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august Regler

Anders Ntellmann. Certepartifortolkning i nordisk og engelsk ret

Henrik Zahle. Regering, forvaltning og dom. Dansk forfatningsret

Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Folkeret og dansk ret

Retssager. Civilprocessens grundbegreber

Udlændinge- og Integrationsudvalget L 163 Bilag 12 Offentligt

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Astrid Millung-Christoffersen. Virksomhedspant. Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv

Notat om boligplacering

Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

Skrivelse om visitation til boformer efter servicelovens 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almenboligloven

Notat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108

Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd

Principper for tildeling af plejebolig og ældre- og handicapvenlige boliger

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I

Erstatning for ophavsretlige kraenkelser

Kapitel I: Indledning, teser og formål

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 13

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Social sikring side 1

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Notat vedr. muligheder for permanente og midlertidige boliger til flygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

God skik for juridisk rådgivning. - en retlig standard

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 48 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

Ankestyrelsens principafgørelse om ledsageordning - personkreds - psykisk nedsat funktionsevne - sindslidelse - botilbud

KAREN DYEKJÆR. Life Science jura. med vægt på lægemiddelindustrien. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Indhold. Forord 13. Temaer og Spergsmal 15. Del 1. Det retlige landskab 23

Hæftelsesansvar for selvstændigt virkende tredjemænd

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen

Forskelsbehandlingslove n. Handicapkonference Aalborg 7. oktober 2010 Pia Justesen, Advokat og PhD

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Køberet. Jura for kortere videregående uddannelser. Karen Marie Saaby Nielsen Pia Vendelbo

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven

Læs mere om udgivelsen på Astrid Mavrogenis. Fri proces. Retshjælp

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Introduktion til ministerområdet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 17. september 2015

om L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre

UDKAST. I lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold foretages følgende ændringer:

Transkript:

Indholdsfortegnelse Forord 11 Kapitel 1. Afhandlingens emne 1. Indledning om emnet 13 2. Forskningsformal 15 2.1. Enretligkarakteristikafboligmarkedet 15 2.1.1. Hjemmet - en social rettighed pa et marked 15 2.1.2. Markedsfunktionalitet 17 2.1.3. EU markedsintegration 19 2.1.4. Parallel til retten til arbejde 20 2.1.5. Velfaerdsmonsteret og kravet om ikke-segregering 21 2.2. Opsamling: Enretligkarakteristikafboligmarkedet 22 2.3. Det faelles hjem og hjemmet som en individuel grundrettighed 23 3. Sammenfattende om afhandlingens emne og videre forlab 24 Kapitel 2. Fundament og udgangspunkter 1. Afhandlingens teoretiske ramme 27 1.1. indledning 27 1.2. Videnskabsteoretiske overvejelser 28 1.3. Retsteori 33 1.3.1. Rettens niveauer 34 1.3.2. Forholdet mellem rettens niveauer 37 1.3.3. Retten som et modsaïtningsfyldt faenomen 38 1.3.4. Retsordenens grundlasggende vaïrdier og principper 39 2. Metode 40 2.1. Perspektiv 42 3. Sammenfattende om det teoretiske fundament for afhandlingen 42 Kapitel 3. Hjemmet som retligt begreb 1. Prassentation og plan for kapitlet 45 1.1. Om retlige begreber 46 2. Hjemmet i den retlige regulering 48 2.1. Hjemmet i den nationale lovgivning 48 2.1.1. Boligreguleringsloven 48

lndholdsfortegnelse 2.1.2. Lejelovgivningen 50 2.1.3. Sociallovgivningen 51 2.2. Hjemmet i den internationale regulering 53 2.3. Sammenfattende om hjemmet som begreb i den nationale og internationale regulering 59 3. Hjemmet i den retlige teori 59 3.1. Indledning - en kortfattet forskningsoversigt 59 3.2. Enfysiskstruktur-enbolig 61 3.3. En relation mellem en person og et sted 62 3.4. En relation mellem boligens beboere 63 3.5. Den individuelle boligsti 64 3.6. Sammenfattende om hjemmets betydning 65 4. Opsamling 65 Kapitel 4. Hjemmet som grundrettighed 1- Pnesentation og plan for kapitlet 69 2. Hjemmet som privatliv 69 2.1. Indledning 69 2.2. Privatlivet som en privatzone 70 2.3. Udviklingen i opfattelsen af privatlivet 71 2.4. Retten til at fa tildelt en bolig - et led i privatlivsbeskyttelsen? 73 ^.5. Privatliv og familieliv... 76 2.6. Individuelle hensyn og univereelt 'design ".".".".".'."" 78 ^/. Sammenfattende om hjemmet som privatliv 80 J - wjemmet som privat ejendom 81 3.1. Indledning 81 3-2. Udviklingen af ejendomsretten ~IZIZIIIZZZ. 82 3-2.1.»New properry«en nytenkning af den private ejendomsret 82 3-2.2. Sociale rettigheder som ejendomsrettigheder- det nordiske perspektiv 83 3 3 n '\ En Paralld tü Pensionsrettighëder... ^tu ropa3 ls kemerineskerettighedsdomstolsretspraksis 85 U L IndholdetafTPl-l 85 3-3.2. Beskyttelse af en etablërëtposïtiön ZIIIZIZZ 86 34 n. c ^lerin 8 af ejendomsretten 88 ' ' g^dlz^ 3-3. ^^nfattendehj^v^^^^^:;::;:::; 93 84

Indholdsfortegnehe 4. Hjemmet som grundlaeggende forsorgelse 94 4.1. Indledning 94 4.2. Hjemmet i forsorgelsesretten 95 4.3. Grundlovens 75, stk. 2 96 4.4. Retten til forsorgelse i den sociale lovgivning 98 4.4.1. Retten til akuthjaslp efter serviceloven 99 4.4.2. Personkredsen der er berettiget til hjaelp til grundlaeggende forsergelse 100 4.5. Selvforsorgelsespligten 102 4.5.1. Boevne og betalingsevne 102 4.5.2. Kravet om et abent tilbud 104 4.6. Udmalingenaf hjaelpen 107 4.7. Sammenfattende om hjemmet som grundlaeggende forsorgelse 107 5. Opsamling: Hjemmet som grundrettighed 109 Kapitel 5. Det faelles hjem 1. Praesentation og plan for kapitlet 111 2. Den juridiske adkomst 111 2.1. Om menneskeretsfiguren og juridiske roller 111 2.2. Den anviste bolig 114 2.2.1. Nar den anviste bolig ikke er en lejebolig 116 2.3. Sammenfattende om den anviste bolig 118 3. Det faelles hjem 119 3.1. Husstandsbegrebet 119 4. Det faelles hjem i lejeretten 121 4.1. Ophaevelse af lejemal 121 4.2. Fortsaettelse af lejemal 123 4.3. Menneskerettighedsdomstolenspraksis 126 4.4. Forskellig prevelse af samlivsforholdets karakter 129 4.5. Formueretten som baggrundsret for lejeret 129 4.6. Formueretten. lejeretten og grundrettighedeme 132 4.7. Sammenfattende om det faelles hjem i lejeretten 133 5. Det faelles hjem og ejendomsretten 134 5.1. Indledning om den relationelle ejendomsret 134 5.2. Det faelles hjem i ejerboligen 135 5.3. Sameje og ejendomsretten 136 5.4. Familieretten og ejerboligen 137 5.5. Beskyttelsen af hjemmet efter ejerensdod 140 5.6. Sammenfattende om det faelles hjem og ejendomsretten 142 6. Opsamling: Det faelles hjem 142

Indholdsfortegnehe Kapitel 6. Fri bevaegelighed pa boligmarkedet i et EU-retligt perspektiv 1. Praesentation og plan for kapitlet 147 2. De nationale graenser og reguleringen af boligmarkedet 149 2.1. Indledning 149 2.2. Grundlaget for fri bevaegelighed pa boligmarkedet 149 2.3. Erhvervelse af fastejendom 150 2.4. Bytteret og lejeboligen l 54 2.5. Bytterettens graenser ^5 2.6. Benyttelse af boliger I 58 2.7. Sammenfattende om de nationale graenser og reguleringen af boligmarkedet 161 3. EU-retten og de anviste boliger 162 3.1. Indledning '. 162 3.2. Fritvalgafaeldre bolig -den nationale ordning 1^ 3.2.1. Kommunen som central aktor ^ 3.2.2. Kravet om dobbeltvisitation * 3.2.3. Kommunens afvisningsret ' 3.2.4. Plejeboliggaranti og boligydelse 166 3.2.5. Opsamling om den nationale ordning 16 3.3. EU-retten og frit valg af aeldrebolig 167 3.3.1. ^ldreboligen som et led i den sociale sikring 1" 3.4. Eksportabilitetsprincippet og retten til boligydelse 173 3.5. Adgangtilaeldrebohgerpaetligebehandlingsgrundlag 174 3.5.1. Forbuddet mod nationalitetsdiskrimination 17 3.6. Sammenfattende om EU-retten og de anviste boliger I 77 4. Opsamling: fri bevaegelighed pa boligmarkedet i et EU-retligt perspektiv 178 Kapitel 7. Etnisk diskrimination pa boligmarkedet 1. Praesentation og plan for kapitlet 181 2. Etnisk diskrimination de grundlaeggende'princ'ippe'r 182 1.1. Diskriminationsrettenskilder 182 2.2. Diskriminationsfiguren l 84 2-3. Direkte etnisk diskrimination -'etnicite'telle'r' race'"'i l87 2.4. Indirekte etnisk diskrimination l89 2-5. Rerferdiggerelse af diskrimination l91 2-6. Diskriminationsvaernetsrakkevidde 192 2-6.1. Forbuddet mod diskrimination gaelder ogsa mellem private. 192

Indholdsfortegnelse 2.6.2. Klagekomitéens fortolkning af diskriminationsvaernets raekkevidde 195 2.6.3. Parallel til det norske ligebehandlingsnaevn 197 2.6.4. Sammenfattende om diskriminationsvaemets raekkevidde 198 2.7. Princippet om delt bevisbyrde 198 2.8. Identifikationen af en klager 200 2.9. Opsamling 201 3. Integration og segregering pa boligmarkedet 201 3.1. Indledning om diskrimination og segregering pa markedet 201 3.2. Integration og boligprincippet 203 4. Segregering i den almene sektor 204 4.1. Bekaempelse af ghettoisering 205 4.2. Udlejningsreglerne for den almene sektor 207 4.2.1. Grundlaeggende hensyn bag udlejningsreglerne 207 4.2.2. Styrkelsen af hensynet til beboersammensaetningen 208 4.3. Etnisk diskrimination og hensynet til at regulere beboersammensaetningen 209 4.4. Beskyttelsen af ventelisterettigheder 210 4.5. Suspekte kriterier 210 4.6. Retfaerdiggorelsen af aendringerne i udlejningsreglerne 211 5. Boligplacering af flygtninge 213 5.1. Indledning 213 5.2. Grundlaeggende forsorgelse betinget af ophold i den anviste kommune 213 5.3. Mulighed for dispensation for boligplaceringen 213 5.4. Ankestyrelsens praksis om dispensation for boligplaceringen... 214 5.5. Er reglerne om boligplacering af flygtninge i strid med diskriminationsforbuddet? 216 5.5.1. Sammenlignelige situationer 216 5.5.2. Hvilken type diskrimination 217 5.5.3. Kan diskriminationen retfaerdiggeres? 219 6. Afsluttende perspektivering og opsamling 221 Kapitel 8. Perspektiver og konklusioner 1. Praesentation og plan for kapitlet 223 2. Konstitutionen af retten til et hjem - privatliv. ejendomsret og forscrgelse 224 2.1. Privatliv 225 2.2. Ejendomsret 226

Indholdsfortegnelse 2.3. Forsergelse 226 2.4. Retten til et hjem 227 3. Det retskulturelle niveau 227 3.1. Aflejringstendenser - diskrimination og fri bevaegelighed 229 3.1.1. Diskrimination 229 3.1.2. Fri bevaegelighed 231 3.2. Afslutning 232 Summary in English 235 1. Introduction to 'the Righttoa Home' 235 2. Theoretical and Methodological Framework 236 3. The Legal Concept of Home 237 4. Home as a Basic Right 238 5. The'Joint Home' 239 6. Free Movement on the Housing Market in an EU-law Perspective... 241 7. Ethnic Discrimination on the Housing Market 242 8. Conclusion 244 Domme og afgerelser 245 Love og regier 249 Litteratur 253 Stikordsregister 261