Katalog om Frivillighed på Skoleskemaet (kit, nummer 2)
Hele forløbet med idéudvikling, brainstorm m.m. har været lærerigt for eleverne. Mine elever vil klart huske dagen med udstillingen på Rådhuset som højdepunktet... nok især fordi de vandt. Louise, lærer på Vallensbæk Skole 2/12
KORT FORTALT: HVAD ER FRIVILLIGHED PÅ SKOLE- SKEMAET? Frivillighed på Skoleskemaet er et undervisningskoncept, der sætter frivillighed - og innovation - på skoleskemaet. HVAD ER FORMÅLET MED FRIVILLIGHED PÅ SKOLESKEMAET Der er flere formål, der kan indfries ved Frivillighed på Skoleskemaet. Formålene er at: - bringe viden og kendskab til frivillighed til yngre mennesker. - give kendskab til kreative idéudviklingsforløb - skabe involvering i lokalsamfundet og lokale problemstillinger - så frø i de unge som aktive medborgere - udvikle lokale løsninger på lokale udfordringer - bygge bro imellem skole og lokalsamfundet BAGGRUNDEN FOR UDVIKLING AF FRIVILLIGHED PÅ SKOLESKEMAET OG KITTET Baggrunden Idéen fik grobund, da Center for frivilligt socialt arbejde opfordrede deltagere i det kommunale netværk for frivillighedskonsulenter til at indgå i en idévugge med idéer. Kravet var, at idéerne kunne udvikles lokalt, men bruges nationalt bagefter. Sagt lidt metaforisk: opfinde den dybe tallerken én gang. Målgruppen Folkeskoleelever blev målgruppen for denne idé, da det er en gruppe, der oftest ikke selv har været frivillige endnu, men møder en masse frivillige måske uden på at tænke over det. På sigt er det også dem, der gerne skal blive frivillige og generelt få en interesse i at være aktive medborgere. Sideløbende med idéudviklingen kom den nye folkeskolereformen, hvortil konceptet kan være en mulighed for at indfri nogen af tankerne om samarbejde med civilsamfundet, den åbne skole og innovation. Lokalsamfundet Tanken i konceptet er at trække skolen ud i lokalsamfundet igennem udstilling og igennem udgangspunktet for opgaverne (lokale udfordringer) og samtidigt trække lokalsamfund ind i skolen ved at samarbejde med bl.a. frivillige. 3/12
2pt W0 / OPSTART Viden og bekendtskab til frivillighed & udfordringskort HJEMMEOPGAVE Interviewkort W1 / WORKSHOP 1 Idéudvikling - Kan køre i forlængelse af hinanden - W2 / WORKSHOP 2 Idéudvælgelse FEEDBACK Alle ideer får en skriftlig feedback fra feedbackgruppen W5 / AFPRØVNING (Valgfrit selvstændigt modul / Kan placeres her eller før W4) Idéen prøves af i virkeligheden UDSTILLING Udstilling & kåring af vinder DEADLINE Aflevering af elementer til udstilling W4 / FÆRDIGGØRELSE Formidling & visualisering HJEMMEOPGAVE Indsamling af byggematerialer W5 / AFPRØVNING (Valgfrit selvstændigt modul / Kan placeres her eller efter udstillingen) Idéen prøves af i virkeligheden W3 / WORKSHOP 3 Præcisering af idé & opstart på beskrivelse Hvem står bag det? Konceptet er udviklet af Vallensbæk Kommune i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde. Det er afviklet i samarbejde med de 6 deltagende foreninger og skoler: - Ungdommens Røde Kors - Ventilen - Red Barnet Ungdom) - Egholmskolen - Vallensbæk Skole - Pilehaveskolen Desuden blev der undervejs sparret med det nationale Frivilligråd. Udvikling af kit Dette undervisningskit er udarbejdet på baggrund af pilotprojektet. Efterfølgende blev kittet evalueret af samarbejdspartnere, foreninger, deltagende skoler og elever. Desuden udarbejdede Center for frivilligt socialt arbejde et dataopsamlingsnotat. På baggrund af disse erfaringer og evalueringer er dette kit udarbejdet. FASERNE I FRIVILLIGHED PÅ SKOLESKEMAET Opbygningen i undervisningen er opbygget med tanke på: Først viden (W0) efterfulgt af idéudvikling (W1) og en proces med idéudvælgelse (W2). Når hver gruppe har én idé på tegnebrættet, skrives den ned til feedback. For inden klassen mødes igen i W3, giver en feedbackgruppe gruppen kritik. Feedbackgruppe hjælper med at kvalificere idéen. I (W3) skal hver gruppe præcisere deres idé, og siden færdiggøre den (W4) til en offentlig udstilling og kåring af vinderidé. Under eller efter er der indlagt et valgfrit modul, der hedder afprøvning (W5), hvor gruppens idé enten testes af eleverne selv, eller en udvalgt idé gøres til virkelighed i kommunen. Opfordringen bag modulet er at afprøve ideen i virkeligheden. Enten for at eleverne får større ejerskab og reel kendskab til frivillighed ( frivillig for en dag ) eller/ og at ideen forplantes i lokalsamfundet. 4/12
METODERNE Den primære metode er baseret på kreativ facilitering, hvor en kombination af tidsstyring og grafiske værktøjer, tvinger deltagere til at deltage og tænke nyt. Facilitering Konceptet er opbygget omkring en facilitator (en kaptajn, der leder og styrer tid og opgaver). Facilitatorrollen afklares inden start. Det kan enten være en lærer, en frivillighedskonsulent, en person hyret ind til opgaven eller en anden god styrer. Det er dog vigtigt, det er samme undervejs fra W0 til W3. Facilitator styrer efter drejebogen. Der er indimellem meget tempo på- og andre gange god tid. Det er skaleret ift. at opretholde energien uden at miste fokus eller forståelse. Men ved alle afsatte tidsintervaller skal facilitator undervejs selv skrue op og ned for tiden. Dog altid med det in mente, at det hele skal nås, så man ikke forelsker sig i en detalje. Konceptet er bygget op om en proces skitseret ned til mindste deltalje, men man kan justeres ift. egen vurdering af klassen og egen tilgang til undervisning. Undervejs vil eleverne komme igennem et par sære opgaver, eks. at tænke ideer i det vilde vesten. Baggrunden for dette er at komme væk fra det forudsigelige og i det vilde måske få en snert af noget, der siden kan gøres brugbart. De kreative idéudviklingsteknikker giver eleverne en forståelse for en metodik til innovation, og metoderne kan også siden bruges til et væld af andre formål og opgaver. Vores erfaring var, at eleverne var særligt glade for processens sidste del, hvor de arbejdede med at færdiggøre ideen som kreativ 3D model. Hele processen op til er dog vigtig ift. at skabe større forståelse for frivillighed såvel som idéudvikling. Omdrejningspunktet for elevernes arbejde igennem hele projektet er at idéudvikle forslag til frivillige tiltag, som kan gøre en forskel. En forskel ifm. en social udfordring, som de får præsenteret i et udfordringskort (forklares i næste afsnit) Som en elev har skrevet efterfølgende: Jeg har lært en masse om at samarbejde, og jeg har også lært, hvad det vil sige at være frivillig. Gruppearbejde Eleverne arbejder gruppevis pånær allerførste gang. Der skal være max. 5 grupper pr. klasse og minimum 4 personer i en gruppe. Det er samme grupper hver gang. Erfaringsmæssigt skal det være læreren, der danner grupperne. 5/12
Indholdet af kittet printet / findes i demo kit.
UDFORDRINGSKORTENE? HVAD SKAL OG KAN DE? Udfordringskortet er helt enkelt en lille præsentation af en lokal social udfordring præsenteret på et kort. Det kunne eks. være en udfordring om at komme med ideer til frivillige tiltag til ensomme unge. Hver klasse skal have 2 forskellige udfordringskort, som de gruppevis vælger imellem. Det anbefales, at udfordringskortet udarbejdes lokalt af jer selv, så udfordringen passer til de sociale problemstillinger, som der lokalt ønskes at arbejdes med. Hertil er der en skabelon (indesign), man kan bruge (kit, nummer 12). Der er også lavet 2 eksempler på udfordringskort, man kan vælge at bruge eller finde inspiration i (kit, nummer 10 og 11). Det anbefales desuden, at de 2 lokale udfordringskort udarbejdes af den deltagende frivillighedskonsulent i samråd med skolen og i samarbejde med 1-2 lokale foreninger, der har kendskab til den udfordring. HVORDAN ORGANISERES FRIVILLIGHED PÅ SKOLESKEMAET? Organiseringen er baseret på et samarbejde imellem en skole, frivillige foreninger og en vidensperson om frivillighed (eks. den kommunale frivillighedskonsulent eller konsulent fra et lokalt frivilligcenter). Herudover er der som nævnt brug for en facilitator. Om det er en af ovenstående eller en 4. part, afgør I selv. Det vigtigste for projektet, er at der er noget engagement, idet det smitter positivt af på elevernes lyst til at lege med. Hvem starter det op? Teten med at starte projektet kan komme fra skolerne selv, foreningslivet, et Frivilligcenter eller en forvaltning. Samtidigt må det afklares, hvem der er overordnet projektleder for mødedatoer, print, udstilling, presse og markedsføring. Erfaringen fra pilotprojektet er, at møder med lærere holdes på skolen for at sikre bedst mulighed for deltagelse. En anden positiv erfaring var også at der ikke behøver at være så mange møder, så længe involverede er klar over deres opgave i samarbejdet. 7/12
HVORNÅR SKAL MAN STARTE OG SLUTTE? TIDSPLAN I drejebogen fremgår det tydeligt, hvad hver enkelt skal gøre hvornår under selve afviklingen. Groft skitseret: - Læreren skal understøtte eleverne - Facilitator (som evt. er læreren el. frivillighedskonsulenten) skal styre workshops - Frivillighedskonsulent er gennemgående videnperson om frivillighed - Den frivillige forening er med første gang ift. viden om frivillighed og udfordringerne, der skal løses, samt deltager i feedbackgruppen. Feedbackgruppen Feedbackgruppen består minimum af frivillige fra deltagende foreninger og frivillighedskonsulenten. Det er valgfrit, om læreren er med (også ift. om det er muligt). Gruppen mødes imellem W2 og W3 uden eleverne er tilstede. Klasser I pilotprojektet deltog en skole med en hel årgang (8.klasse), der blev faciliteret samtidigt i en festsal. Det gav en god energi, men viste sig i visse øvelser at være vanskeligere at nå rundt til alle grupper. Lærere og facilitatorer var enige om bagefter at anbefale klasseopdelt facilitering. Konceptet kan køres meget forskelligt, så det er svært at sige en fast tidsplan. Pejlemærke: udstillingen Men et lille råd vil være, at når man begynder at tale om at afvikle Frivillighed på Skoleskemaet, anbefales det at samtidigt at kigge på en strategisk dato for fernisering af udstillingen. Tænk over potentiel kontekst ift. synlighed /antal besøgende. I pilotprojektet valgte vi, at ferniseringen skulle være på Frivillig Fredag (sidste fredag i september), da det i Vallensbæk var et stort offentligt arrangement med Jacob Riising som trækplaster. Alternativt kunne det også være en kulturnat eller på andre mærkedage / arrangementer. Det giver nemlig noget til eleverne, at der kommer mange besøgende- og det giver noget til de besøgende at se alle elevernes engagement og ideer. Når dato og sted for udstilling er på plads, kan man regne tilbage, hvad det kræver af uger, afhængigt af om undervisningen er baseret på en gang om ugen eller om der benyttes en projektuge (projektet kan afvikles på skolen på 1 uge, hvis man ikke har modul W5). De 2 andre skoler deltog henholdsvis med en 9. klasse og en 7. klasse. Selvom det kun afprøvet i 7-9. klasse, vurderes det også kan bruges på eks. gymnasier eller andre videregående uddannelser. Efter evaluering af pilotprojektet anbefales det dog, at være minimum 8. klasse eller opefter. 8/12
SAMARBEJDE MED LOKALSAMFUNDET Konceptet ligger op til samarbejde med lokale foreninger om lokale udfordringer. I pilotprojektet samarbejdede vi eksempelvis med foreningen Ventilen omkring ensomhed. Opgaven med at finde lokale udfordringer og foreninger, kan den deltagende frivillighedskonsulent nok varetage / stå for. HVAD KAN KONCEPTET? Udover alt det fortalt indtil nu? Konceptet kan igennem en blanding af alvor og leg bidrage til elevernes egne idéer til løsninger på sociale udfordringer i deres eget lokalsamfund. Igennem denne involvering, kan eleverne dermed få åbnet deres øjne og forståelse for lokale udfordringer- og opdage, at de faktisk selv kan bidrage med forslag til løsninger- og endda måske selv være en del af løsningen. Konceptet skaber desuden synlighed af skolen ved udstillingen og hvis man vælger at afprøve ideerne som projekt i virkeligheden (W5). HVAD KRÆVER DET AF RES- SOURCER (TIMER OG ØKONOMI)? Projektet er skalérbart. Dog anbefales det ikke at springe nogen af de faste moduler over, men der kan skaleres i indhold, på udstillingen og præsentationsmediet, og man kan udelade det valgfri modul (W5). I Frivillighed på Skoleskemaet er der lagt op til en udstilling, hvor hver gruppe leverer 3 elementer. Det kan ændres, hvis man ikke kan overskue det til eks. A0 plakat eller en video. Da må man blot være opmærksom på at tilrette drejebogen. Behov for penge op af lommen er mest af alt ift. print og materialer, alt afhængigt af, hvor man kan printe og om der er materialer, der må benyttes på skolen. Søjlerne til at udstille på, koster i materiale, men kan snildt erstattes af borde eller andet tilgængeligt. Hvis udstillingen er stor og del af kæmpe arrangement, vil det selvfølgeligt herudover kræve noget kapital til trækplaster, markedsføring etc. Det kan også skabe andre ringe i vandet end forventet. Eksempelvis medførte Frivillighed på Skoleskemaet i pilotprojektet, at den deltagende 9. klasse valgte frivillighed i projektugen flere måneder senere, og dermed byggede videre på deres kendskab og viden om frivillighed i valgfri form. 9/12
OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Det er vigtigt at forstå, at dette projekt bevæger sig ud over skolen for de deltagende klasser og lærere. Der skal derfor forventningsafstemmes nødvendige timer ift. deltagelse til fernisering og kåring af vinder. Presse og markedsføring om projektet bidrager til øget kendskab i lokalsamfundet, men giver omvendt også eleverne stolthed. Desuden er det en god idé at dele foto på en facebookside efter hver gang. Det kræver selvfølgelig, at man har tilladelse til at bruge foto af eleverne. En udfordring kan måske være første skridt, da hverdagen for alle parter kan emme af travlhed. Erfaringen i pilotprojektet var dog, at hvis en griber bolden med projektledelsen og organiseringen og herefter inviterer andre med i samarbejdet, var der stort set ingen, der sagde nej tak. Selvom der er en projektleder, skal man som sagt gøre meget for at sikre ejerskab (involvering) fra alle der deltager. En udfordring kan være skift i mandskab undervejs, eks. en lærer, der bliver syg og skal erstattes. Her er det vigtigt at mødes med vikaren og sikre sig forståelsen af projektet og det fælles formål. PRÆSENTATIONSMEDIET / UDSTILLINGEN Frivillighed på Skoleskemaet indeholder en udstilling af alle gruppers ideer. Des flere klasser, jo festligere og større. I drejebogen (kit, nummer 3) demonstrerer vi, hvordan vi i pilotprojektet valgte at udstille. Baggrunden for valget var at flere medier gjorde det lettere for alle i en gruppe at lave noget. Desuden udvikler forskellige udtryksformer hver især ideen. Man kan dog som nævnt frit vælge andre former. Udstillingen er kædet sammen med et konkurrence element. Dette skaber en ekstra stor motivation til at skabe et godt slut produkt. I pilotprojektet deltog 5 klasser og i alt 22 grupper. Vi valgte, at det ikke var gruppen, der vandt personlige præmier, men hele gruppens klasse. Præmien var 5000 til klassekassen. Det tager lidt tid at samle alle ideer til udstillingen og gøre dem klar, stille op etc. Derfor skal der være en afleveringsdeadline gerne en uge før udstillingen. Husk derfor at aftale datoen fra start. 10/12
HVOR FINDER MAN KITTET? Undervisningsmaterialet er samlet i et digitalt kit, hvoraf dette katalog indgår som del nummer 2. Alle elementer er nummereret fra 1-55. Kittet er opbygget om en proces med forskellige moduler og workshops. Kittet er digitalt for at være let tilgængeligt. Og det er gratis at bruge. Det kan bl.a. findes på: www.frivillighed.dk www.frivilligeogforeninger.vallensbaek.dk www.frivilligraadet.dk Omdrejningspunktet i kittet er drejebogen (kit, nummer 3) som er opskriftsbogen til alle modulerne ude i klassen. Til drejebogen medfølger en samlet oversigt over værktøjer, materialer etc, der benyttes i undervisningen (kit, nummer 4). Elementerne i denne oversigt er samlet i en digital mappe (kit, nummer 5). Her ligger pdf er, skabeloner og eksempler klar til print og brug. Man kan se en fysisk udgave af kittet i blandt andet Center for frivilligt socialt arbejde og Vallensbæk Kommune. 11/12
Udviklet af Vallensbæk Kommune i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde