Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014
Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse gennem praktiske øvelser med afprøvning af metoder, materialer og værktøj. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Hertil kommer den glæde og tilfredsstillelse ved at kunne udtrykke sine tanker følelser og ideer på med sin egen personlige udtryksform. Kompetenceområderne er Billedkommunikation: Billedanalyse: Eleven kan analysere billeder og billedets funktioner i forskellige sammenhænge. Færdigheds- og vidensområderne er: Billedkommunikation: *Planlægning *Materialer *Billedfremstilling *Præsentation Billedanalyse: *Billedgenrer *Billedkomposition *Billedfunktion Billedkommunikation / Planlægning Eleven kan planlægge en kommunikativ billedproces fra skitse til færdigt produkt afsender og modtagerforhold i billeder Billedkommunikation / Materialer Eleven kan udtrykke sig i forskelligartede materialer og digitale medier materialer og digitale mediers udtryksmuligheder
Billedkommunikation / Billedfremstilling Eleven kan kommunikere betydning i stillede opgaver med selvvalgte udtryksformer virkemidler inden for billedfremstilling Kompetenceområde Billedkommunikation / Præsentation Eleven kan kombinere udtryksformer i formidlingen af et tematisk projekt formidlingsformer Eleven kan analysere billeder og billedets funktioner i forskellige sammenhænge. Billedanalyse/ Billedgenrer Eleven kan analysere billedgenrer i den visuelle kultur de visuelle kulturers billedgenrer Eleven kan analysere billeder og billedets funktioner i forskellige sammenhænge. Billedanalyse / Billedkompositioner Eleven kan analysere visuelle fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold design og layout Eleven kan analysere billeder og billedets funktioner i forskellige sammenhænge. Billedanalyse / Billedfunktion Eleven kan undersøge samtidskunstens funktion og potentiale i samfundet billeders visuelle koder og udsagn
Læseplan I valgfaget Kunstskolen skal eleverne udvikle deres kommunikative kompetencer, så de mestrer og forfiner billedudtrykkene, idet de får mulighed for at fordybe sig i den kunstneriske proces. Elevernes evne til refleksion og abstrakt tænkning giver nye muligheder for at arbejde i længere og mere komplekse forløb, hvor flere medier og formsprog inddrages i udforskningen af en tematik. Undervisningen tager afsæt i emner og temaer, som er væsentlige for børn og unge. Ligeledes tages der udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer, i de billedkulturer eleverne deltager i og i kunstens billedformer. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Indholdsbeskrivelsen herunder beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Eleverne skal lære at arbejde med skitser og idéudkast med henblik på planlægning af egne billedprocesser. Som led i denne proces kan eleverne med fordel opfordres til at udarbejde deres billedprojekter med gensidig sparring eleverne imellem. Eleverne skal lære at vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder og teknikker, som tager udgangspunkt i et billedes indhold. Her er det centralt, at eleverne tør eksperimentere med udvalgte metoder og teknikker med henblik på at kunne planlægge egen billedproces på et reflekteret grundlag. Eleverne skal kunne dokumentere deres planlægningsfase gennem hele billedprocessen, herunder redegøre for ændringer, som evt. foretages undervejs i billedprocessen. Eleverne skal lære at vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige materialer og udtryksmuligheder, hvilket indebærer, at eleverne i deres opgaveløsning må have forskellige materialetyper at vælge imellem. Eleverne udfordres i anvendelsen af forskellige materialer og digitale udtryksmuligheder i forhold til hensigten med konkrete billedudtryk. Eleverne kan eksempelvis udfordres ved at stille krav til den enkelte elevs begrundelse for egne materialevalg eller ved at sætte særlige rammer eller krav for valg af materialer eller udtryksformer. Eleverne skal lære at eksperimentere med billedudtrykket mht. form, farve, komposition, symboler og materialer i fremstillingsprocessen med henblik på bevidst kommunikation. Der
undersøges og eksperimenteres med former og farvers relationer. Dette kan eksempelvis være inden for design og arkitektur. Eleverne eksperimenterer med dannelse af rum, herunder installation, modeller, tableauer, video og hjemmesider. Ligeledes eksperimenteres med et mix af forskellige udtryksformer. Eleverne skal lære at eksperimentere med en visuel formidlingsform. Det er centralt, at elevernes visuelle fremstillinger indgår i forskellige formidlingsmæssige sammenhænge i og uden for skolen. Dette kan eksempelvis være ved at fremstille hjemmesider, præsentationer, udveksle billeder på nettet med andre samt gennem virtuelle og fysiske udstillinger. Eleverne skal lære at kategorisere billeder efter genrer, temaer og perioder. Kategoriseringen kan også ske ved at inddrage andre kategoriseringstyper i den visuelle kultur. Eleverne skal ligeledes arbejde med at sætte kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedgenrer i relation til deres eget billedarbejde. Eleverne skal lære at analysere billeder og andre visuelle fremstillinger med henblik på at kunne vurdere, om en billedkomposition eller et layout virker efter hensigten. Eleverne skal arbejde med virkemidler og principper for billedkomposition og layout. Eleverne skal lære at analysere og reflektere over mediernes brug af visuelle fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold. Ligeledes skal eleverne lære at analysere og reflektere over, hvordan samtidskunst anvendes og kan anvendes i samfundet. Visuelle koder og udsagn inddrages i undervisningen. Kunstskolen består af følgende fagområder svarende til de fælles mål, som alle medvirker til at give eleven en viden og forståelse for det visuelle rum samt opøve elevens evne til at analysere og fortolke det sete. I forbindelse med opgaver introduceres kunstnere og stilperioder, og der vil i løbet af året være udstillings-/museumsbesøg, som er relevante for det enkelte emne. Ligeledes introduceres eleven til forskellige materialer og teknikker. Lærerkvalifikationer En af de grundlæggende ideer bag kunstskolen er, at underviserne er udøvende kunstnere med hver deres specialer og kunstnerisk udtryksform. Herved møder eleverne impulser fra kunstverdenen, hvilket er en god måde at åbne skolen mod omverdenen. De møder undervisere, som har en anderledes tilgang til undervisning og læring. Herved inddrages mange forskellige sider af den kunstneriske verden ind i skolens undervisning, hvilket eleverne vil have stor gavn af at stifte bekendtskab med. Undervisningen kan naturligvis også forestås af linjefagsuddannede billedkunstlærere, som kan bidrage med undervisning af lige så høj kvalitet. De kan så indbyde kunstnere som gæstelærere eller etablere besøg på udøvende kunstneres atelierer for at få indsigt i deres udtryk, arbejdsformer og dagligdag.
Discipliner I valgfaget Kunstskolen er der ingen begrænsninger i udtryksformerne, men i forløbene er det vigtigt, at eleverne i et om end begrænset omfang stifter bekendtskab med nedenstående discipliner: Tegning Der arbejdes med iagttagelsestegning: Træning i at gengive det sete realistisk. Herunder indgår forskellige øvelser som blindtegning, konturtegning, positive/negative rum, sort/hvid kontrast samt skyggelægning. Perspektivforståelse indgår som et naturligt element i iagttagelsestegning. Der arbejdes også med fri tegning, ornamentik og grafisk design. Materialer: Bl.a. blyant, kul, tusch, farveblyanter, kridt. Maleri Indføring i komposition og farvelære. Der vil både være bundne og frie opgaver. En bunden opgaven kan fx tage udgangspunkt i en bestemt stilperiode og introduceres gennem et museumsbesøg. Materialerne er fastlagte, fx akrylmaling, og understøtter opgavens karakter. En fri opgave tager udgangspunkt i elevens egne idéer og valg af materialer. Der stilles opgaver, hvor der arbejdes med et enkelt materiale som fx akvarel, ligesom der stilles opgaver i blandformer, dvs. hvor flere materialer indgår i samme opgave, fx akryl, oliekridt, collage. Materialer: Bl.a. akryl, akvarel, gouache, oliekridt. Grafik Indføring i grafiske teknikker såsom trykplader og klichéer. Der arbejdes med lys/flade og afsætning af spor. I opgaverne vil også indgå blandteknikker fx syning på kliché. Materialer: Bl.a. mosgummi, linoleum, div. emner til aftryk fx trådnet, blade, kviste etc. Skulptur Opgaverne sigter mod at opøve elevens evne til at tænke og udtrykke sig tredimensionelt. Der lægges op til, at eleven tænker kreativt i forbindelse med afprøvning af nye materialer. Opgaverne vil være: keramiske teknikker såsom pladeteknik og modellering; gipsstøbning i fx sand eller ler; papmache på hønsenet; stenhugning i gasbeton; blandformer med fx skrot. Materialer: Bl.a. ler, gips, papmache, hønsenet, pap, flamingo, plast, gasbeton, træ.
Arkitektur Opgaverne sigter mod at opøve elevens rumlige sans samt opmærksomhed i forbindelse med de arkitektoniske omgivelser, som eleven færdes i. Der arbejdes både med byrum såvel som med bygninger. Materialer: Træ, pap, hønsenet, ispinde etc. Udstillings- og museumsbesøg Det er vigtigt at inddrage omgivelserne i undervisningen, så eleverne opdager de mange forskellige kunstneriske detaljer, de møder fra forskelige tider. Forskellige tidsaldres billedkunst kan ses på blandt andet Nationalmuseet Statens museum for kunst Glyptoteket Louisiana Arken Rudolf Tegners museum Museet for samtidskunst Roskilde museum Lejre Museum Vikingeskibsmuseet Slotte som fx Selsø slot Hertil kommer kirker og historiske bygninger i byrummet. Moderne bygninger udformet af nutidens arkitekter som fx hotellet Bella Sky kan også med fordel inddrages i undervisningen. Det er vigtigt i forbindelse med kunstskolen, at eleverne i forbindelse med udendørs arbejde får øjnene op for menneskers kunstneriske udfoldelser på mange forskellige måder og erkender, at kreativiteten på det kunstneriske felt stort set ikke kender til begrænsninger.