ESAA Kids Evalueringsrapport april 2014 Udarbejdet af Morten Søndergaard & Ole Keldorf
Evalueringsrapport på ESAA Kids pilotprojekter Intern udgave til kommentering Indhold: Summary.3 Indledning formål og baggrund...4 ESAA Kids de konkrete pilotprojekter 7 ESAA Kids 1..8 ESAA kids 2..16 Perspektivering og anbefalinger.20 Litteratur 22 Bilag 1: ESAA kids test.23 2
Summary Elite Sports Akademi Aarhus 1 (ESAA) har i efteråret 2013 afprøvet og gennemført 2 pilotprojekter med arbejdstitlen ESAA kids, som denne rapport beskriver og evaluerer. ESAA kids pilotprojekterne er træningsforløb for børn og unge i Aarhus kommune med fokus på basale og fundamentale kropslige og idrætslige færdigheder (kroppens og sportens ABC). Træningsindholdet tager udgangspunkt i de basale færdigheder inden for primært gymnastik, rytmik, atletik, boldbasis og kropsbasis og varetages af dygtige trænere fra eliteklubberne i Aarhus. Disse træningsforløb har været afprøvet på 2 forskellige grupper 9-10 årige skoleelever på 2 folkeskoler og 10-12 årige idrætsudøvere fra forskellige foreninger i Aarhus kommune. Det vurderes på baggrund af erfaringerne fra pilotprojekterne, at ESAA kids træningsforløb både medfører et højt og sundt aktivitets- og bevægelsesniveau med motiveret deltagelse samtidig med læring og udvikling i fundamentale kropslige og idrætslige færdigheder. Det skaber grundlaget for livslang og engageret deltagelse i idræt, motion og bevægelse. Men samtidig også en forbedret talentudvikling. Gennem ESAA kids får børn og unge de rigtige bevægelsesmæssige forudsætninger i rygsækken, fordi der sættes ind i de kritiske og afgørende tidspunkter i børns udvikling, hvilket de får gavn af senere i deres idræts- eller talentliv. Udover positive træningseffekter i form af bl.a. bedre kondition, styrke, koordination og balance, så er der også dokumenteret betydelige sundhedsgevinster ved øget fysisk aktivitet for børn og unge bl.a. mindre diabetes og fedme samt færre skader og skavanker. Derudover forventes ESAA kids også at kunne bidrage til øget trivsel og læring generelt. Ikke alene pga. øget fysisk aktivitet, men også som et resultat af et godt læringsmiljø. Det er pilotprojektets erfaring, at diversiteten ift. køn, niveau, færdigheder og discipliner sammen med et fokus på kompetenceudvikling skaber et tolerant og motiverende læringsmiljø med positive læringssynergier hvilket kan udnyttes i den enkelte træning såvel som udenfor. Den nye folkeskolereform giver netop mulighed for at realisere 1 Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA) er et elite- og talentpartnerskab mellem Aarhus Kommune, udvalgte uddannelsesinstitutioner, lokale klubber i Aarhus og Team Danmark. Samarbejdet er indgået med det formål at udvikle elitesporten i Aarhus samt fastholde og tiltrække talenter fra hele landet ved at skabe de bedste rammer for uddannelse og talentudvikling af eliteidrætsudøvere. Samarbejdet har eksisteret siden 2003, og består i dag af 16 kraftcentre, der tilbyder træning af høj kvalitet, kollegieboliger og top-moderne træningsfaciliteter. 3
synergieffekter inden for sundhed, læring, træning og trivsel via et samarbejde omkring ESAA kids. I den forbindelse er ESAA kids et meget fleksibelt træningsforløb, der kan tilpasses mange forskellige kontekster og miljøer det kræver et minimum af redskaber og faciliteter og kan tilpasses ift. antallet af børn, alder, tidspunkt osv. Erfaringerne fra pilotprojekterne taler sit tydelige sprog. Børnene er meget motiveret og engageret i ESAA kids træning. Den aldersrelateret og basale træning gør det nemt for alle at være med og samtidig er der masser af udviklende, nye, sjove, hårde og svære udfordringer for de dygtigste udøvere. Det er således pilotprojekternes erfaring, at ESAA kids træningsforløb henvender sig til en bred målgruppe, der rummer børn med såvel få bevægelseserfaringer som mere idrætsvante børn. Blandt trænere, lærere og pædagoger har der heller ikke været tvivl om ESAA kids træningsforløbenes relevans og værdi særligt i forhold til sundhed og udvikling af basale kropslige og idrætslige færdigheder. På baggrund af disse erfaringer anbefales følgende: Potentialet i folkeskolereformen skal realiseres. Mere idræt og bevægelse til de yngste borgere i Aarhus Kommune med henblik på at skabe øget sundhed, trivsel og læring Partnerskaber med gensidige kompetenceløft mellem skoleverden, frivillige foreninger og den professionaliserede idræt, som sikrer helhedsorienterede og balancerede udviklingsmiljøer, hvor bevægelse bliver en naturlig del af børns hverdag. Indledning - Formål og baggrund: Elite Sports Akademi Aarhus (ESAA) har i efteråret 2013 afprøvet og gennemført 2 pilotprojekter, som denne rapport har til formål at beskrive og evaluere. Pilotprojekterne, også kaldet ESAA kids, er forsøg med målrettet træningsforløb for børn i Aarhus kommune med fokus på basale kropslige og idrætslige færdigheder. Pilotprojekterne har sin baggrund i primært 3 årsager. Først og fremmest ønsker ESAA at udbygge den eksisterende talentudviklingsmodel. En model, der i højere grad har blik for helheden, og som på baggrund af ansvarlig træning kan skabe resultater på højeste niveau. En talentudvikling med en tidlig og målrettet indsats for de præpubertære børn, som skal være med til at løfte niveauet i talentmassen og ikke bare fokusere på de udøvere, der allerede er talenter. Det ligger helt i tråd med linjen hos Team Danmark, der har udpeget 4
talentudvikling som nationalt satsningsområde (én af de tre centrale målsætninger) i støttekonceptet for 2013-2016 (Team Danmark støttekoncept 2013-2016: 7,15). Samfundsudviklingen har forårsaget, at de kropslige forudsætninger for optimal talentudvikling er forringet. Det antages derfor ofte, at børn i stigende grad har svært ved at mestre de basale kropslige færdigheder. Og det får konsekvenser resten af børnenes idræts- og talentliv. De kritiske perioder for udvikling af kroppens abc og sportens abc finder netop sted i præpuberteten dvs. hvis ikke de får indlært de fundamentale kropslige og sportslige færdigheder inden puberteten, så kan det blive meget svært senere. Perioden fra 8-12 år kaldes ofte for en gylden periode for indlæringen og kan bruges til at få de generelle og alsidige sportsspecifikke færdigheder på plads (sportens abc) (Team Danmark, 2006: 49). Det er altså i denne alder, at der for alvor skal sættes ind for både at løfte talentudviklingen og glæden ved at mestre basale og alsidige kropsfærdigheder. Det er afgørende, at børn i og omkring den motoriske guldalder tidligt får de rigtige bevægelsesmæssige forudsætninger i rygsækken. De fundamentale basisfærdigheder i kroppens ABC og idrættens ABC skal udvikles og forbedres gennem leg og træning og på den måde skabe et solidt fundament og en glæde ved bevægelse og idræt. Det giver et bedre idrætsliv, både for de børn, der kun vælger at fordybe sig i idrætten i begrænset omfang og for de børn, der vælger at se, hvor langt deres engagement og talent rækker i konkurrencen med andre. Dernæst er verdens største forskningsprojekt i gang med at dokumentere effekterne af ekstra idræt i folkeskolen også benævnt Svendborgprojektet. De foreløbige resultater viser, at øget fysisk idræt har en gavnlig sundheds- og træningseffekt bl.a. færre livsstilssygdomme (diabetes, fedme), færre skader og skavanker samt bedre form, styrke, balance, koordination (Svendborgprojektet, 2013). Erfaringer peger samtidig på bedre koncentration og ro i skolens øvrige fag. Samtidig er igangværende forskning ved at undersøge en formodet sammenhæng mellem ekstra idræt og trivsel, mobning og kognitive evner det formodes bl.a. at fysisk aktivitet påvirker hjernen på samme måde som kroppen, og at hjernen stimuleres og udvikles ved fysisk aktivitet (ibid.). Gevinsterne ved ekstra idræt og bevægelse hos børn og unge fremstår lysende klart. Til sidst giver den nye folkeskolereform, der træder i kraft i august 2014, mulighed for et frugtbart samarbejde med folkeskoler omkring mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 min. i gennemsnit om dagen. ESAA kids skal derfor være et samarbejdsprojekt med folkeskoler i Aarhus 5
kommune, fordi vi tror på et frugtbart samarbejde med mange synergieffekter, når det kommer til sundhed, læring, trivsel, talentudvikling mm. Nedenstående tabel illustrerer, hvordan ESAA kids kan placeres i en mulig fremtidig talentudviklingsstruktur i ESAA: Tabel: ESAA talentudviklingsstruktur Talentmodel Idræt for alle Nuværende talentmodel Navn ESAA 1 ESAA Kids ESAA 2 ESAA kids ESAA 3 ESAA 4 Alder 6-10 år 10-14 år 14-19 år +19 Indskoling Mellemtrin Indhold FUNdamentals FundaMENTALS Disciplinspecifik Disciplinspecifik Målrettet Leg Lære at træne + fundamentals + fundamentals Læring, sundhed og bevægelse Træne for at træne Læring, sundhed og bevægelse Fokus Kroppens ABC Sportens ABC Eliteidrættens ABC Eliteidrættens ABC Alsidige basale bevægelsesfærdigheder: Motorik, Koordination/ teknik inden for gymnastik, rytmik, atletik, boldbasis, kropsbasis Mere idrætsspecifikke bevægelsesfærdigheder: Motorik, koordination/ teknik, hurtighed, fysisk træning inden for gymnastik, rytmik, atletik, boldbasis, kropsbasis kompetitiv træning Individuel tr. Spidskompetencer Træne for at vinde. Individuel tr. Selvtræning. Fysisk træning. Forankring Skole/SFO Skole Elite Klub Eliteklub Subsidiært forældre Subsidiært Klub Special Forbund Folkeskole specialforbund Udd. Institution Ungdomsudd. 6
ESAA kids de konkrete pilotprojekter I indledningen er ESAA kids pilotprojekternes overordnede formål og baggrund beskrevet. I den sammenhæng placerer ovenstående tabel ESAA kids i en mulig fremtidig talentudviklingsstruktur. De to ESAA kids pilotprojekter har dog også til formål at indsamle konkrete erfaringer inden for følgende områder: Konkret træningsindhold: o o o Udarbejde aldersrelateret øvelser til et helt forløb og afprøve disse Træningens virkning på børnene: deltagelse, motivation, glæde Udbytte af træningen: læring og færdigheder ift. Kroppens/sportens ABC samt andre gevinster (sociale kompetencer, klassens trivsel, sundhed, koncentration, fælles mål osv.) Organisering af træningen og andre praktiske forhold o Træningens organisering (metode/didaktik, varighed, antal børn, faciliteter, udstyr osv.) Struktur for samarbejde mellem ESAA og samarbejdspartner o Aftaler/møder, kommunikation, kontaktpersoner og forankring Træningen i kroppens ABC og sportens ABC har for begge pilotprojekter taget udgangspunkt i basale kropslige og idrætsspecifikke bevægelsesfærdigheder inden for følgende 5 idrætsområder (eksempler på indhold angivet i parentes): Rytmik (fx Dans, koordination, motorik, musik og rytmebevægelse) Gymnastik (fx rulle/trille, rotationer om egen akse, fornemmelse for kropsposition, rumlig orientering, balance, spring) Atletik (fx hoppe, kaste, springe, løbe, spurte, teknik/koordination) Boldbasis (fx Boldkontrol (leg med bold), splitvision/overblik, teknik/koordination (gribe, aflevere, kaste, sparke), spilforståelse, retningsskift, reaktion osv. Kropsbasis (corestability, udholdenhed, styrke, bevægelighed, smidighed, balance, koordination, kropsbehændighed) 7
ESAA har i træningsforløbene rekrutteret erfarne og kompetente trænere på hvert område fra eliteklubberne i Aarhus kommune. Træningen i kroppens og sportens abc tager udgangspunkt i aldersrelateret træning, som den er beskrevet af Team Danmark. Ovenstående idrætsområder er udvalgt ud fra den begrundelse, at de indfanger en stor del af idrættens basale kropslige færdigheder. Områderne har tilsammen fokus på de fundamentale bevægelsesfærdigheder inden for en lang række af idrætter. Børnene får derfor et alsidigt bevægelsesrepertoire, som de vil kunne drage fordel af uanset, hvilken idrætsgren de senere vil fordybe sig i. Pilotprojekt ESAA Kids 1 Hvad: I overensstemmelse med talentudviklingsmodellen angivet ovenfor i tabel, så har ESAA ønsket at afprøve et træningsforløb for 6-10 årige indskolingsbørn i Aarhus kommune med fokus på kroppens ABC inden for 5 hovedidrætsområder. Træningsforløbet i samarbejde med folkeskolerne kan i princippet både foregå i idrætsundervisningen i skoletiden, den understøttende undervisning i skoletiden eller i SFO-tiden. Formålet med projektet er gennem målrettet leg at få aktiveret, stimuleret og udviklet børnene og deres fundamentale bevægelsesfærdigheder. Hvem, Hvor og Hvordan: Træningsforløbet blev gennemført i efteråret 2013 på 2 forskellige skoler i Aarhus Kommune hhv. Rundhøjskolen og Ellevangskolen: Rundhøjskolen: ca. 70 børn, fordelt på 2 3.klasser (ca. 9 år) og 2 4.klasser (ca. 10 år), var en del af ESAA kids træningsprojektet, der forløb fra uge 44-50 med 1 ugentlig træning (i alt 7 gange). Træningen foregik i tidsrummet fra 12-14 og lå i slippet mellem skole og SFO. De 4 klasser blev således fulgt til hallen af en lærer og hentet af pædagogisk personale fra SFO en efter endt træning. Den effektive tid til idræt efter omklædning og bad var ca. 90 min. Træningen var bygget op omkring en fast ramme hver gang, som startede med 15-20 min rytmisk opvarmning til musik med bl.a. koordinationsøvelser, sving, løb, styrke og udspænding. Derefter blev børnene fordelt ud på 4 stationer (ca.17 elever i hver gruppe), som de roterede mellem. De 4 stationer fokuserede på hhv. gymnastik, atletik, boldbasis og kropsbasis (se detaljer ovenfor) med 1 erfaren ESAA kids træner på hver station. Træningen på hver station havde en varighed på 15-20 min. Rent praktisk fordelte 3 grupper sig i idrætshallen, mens 1 gruppe (primært gymnastik) var i den lille gymnastiksal. 8
Ellevangskolen: På Ellevangskolen deltog 2 3.klasser (i alt 41 børn) i træningsprojektet, der forløb fra uge 45-50 med 1 ugentlig træning (i alt 6 gange). ESAA kids træningsforløbet foregik i klassernes idrætsundervisning i skoletiden og havde en effektiv træningstid uden omklædning og bad på ca.65 min. Ligesom på Rundhøjskolen bestod hver træning af rytmisk musikopvarmning i 15 min og stationstræning på 3-4 stationer i 12-15 min med ca.10-12 elever og 1 specialiseret træner i hver gruppe også her med fokus på områderne gymnastik, atletik, boldbasis og kropsbasis. Ligesom på rundhøjskolen var der 3 grupper i idrætshallen og 1 gruppe i den lille gymnastiksal. På begge skoler deltog de samme elever i projektet gennem hele forløbet. Træningen havde også samme opbygning og indhold på begge skoler. Til gengæld var der forskel på antallet af elever, varigheden af træningen og træningsprojektets kontekst på Rundhøjskolen indgik ESAA kids som en del af den pædagogiske idræt uden for skoletiden, mens det på Ellevangskolen erstattede den normale idrætsundervisning i skoletiden. ESAA kids færdighedstest: På begge skoler afsluttedes forløbet med en ESAA kids færdighedstest (se bilag). Testen bestod af i alt 14 del-tests inden for områderne gymnastik, atletik, boldbasis og kropsbasis. Hver del-tests bestod af 3 niveauer, hvor eleverne ud fra deres præstation kunne få bronze, sølv eller guld. Færdighedstesten havde det formål, at den skulle give nogle erfaringer på spørgsmålet om, hvorvidt en test kunne være et brugbart redskab i fremtidige ESAA kids træningsforløb. Hvis testen pædagogisk, kvalitetsmæssigt og praktisk var hensigtsmæssig, så kunne den eksempelvis indgå i ESAA kids træningsprojekter, hvor den startede og afsluttede forløbet. Mere konkret ønskedes følgende erfaringer: A. Pædagogiske erfaringer: hvordan reagerede eleverne på at blive testet? Blev de mere motiveret og engageret eller var testen primært forbundet med uhensigtsmæssige effekter såsom nederlag, utryghed og nervøsitet? Hvad var de pædagogiske erfaringer med testen? B. Testens kvalitet og brugbarhed: Formålet med testen var også at afprøve selve testens indhold og hvorvidt testen overhovedet kan indfange og måle vigtige og centrale færdigheder på en meningsfuld og nogenlunde valid måde. En test skal i den forbindelse gerne kunne måle og teste udvalgte færdigheder nogenlunde præcist, så de dygtigste elever på et område (fx gymnastik) rent faktisk også er dygtigst i testen og omvendt. Samtidig skal præstationsniveauerne for guld, sølv og bronze være passende afstemt i forhold til 9
børnenes niveau og alderstrin, så de hverken er for svære (ingen kan få sølv eller guld) eller for nemme (alle kan få guld). C. Færdighedstesten rent praktisk: Samtidig med at testen skal være relevant, brugbar og valid (dvs. testen skal have en vis kvalitet), så skal den også være nem og enkel at udføre og gentage, så den rent praktisk kan foretages i forskellige kontekster. Der må ikke være for store ulemper forbundet med testen fx hvis ventetiden er alt for høj og aktivitetsniveauet for lavt? Evaluering af pilotprojekt ESAA 1: I nedenstående foretages en samlet evaluering af pilotprojekt ESAA kids 1 ud fra erfaringer opsamlet fra børn, trænere, lærere og pædagoger. Først evalueres ESAA kids færdighedstesten. Evaluering af ESAA kids færdighedstest: Testen evalueres ud fra ovenstående 3 parametre. A. Pædagogiske erfaringer: Testen viste sig at have en positiv umiddelbar effekt på eleverne på begge skoler var eleverne meget motiveret for at klare præstationskravene til bronze, sølv og guld og få den højest mulige karat. Denne bevægelsesglæde og motivation vil i et ESAA kids træningsforløb på længere sigt føre til øget sundhed, trivsel og bedre kropslige og idrætslige færdigheder. Det virkede særligt godt, at testen ikke blot resulterer i et præstationsmål (fx hvor langt eleven hoppede), men samtidig også giver feedback i form af bronze, sølv eller guld tildeling. Det giver mulighed for at konkurrence med sig selv eller med de andre, men samtidig også et (målsætnings)værktøj, der synliggør hvordan og hvor man skal forbedre sig. I den henseende er det dog vigtigt at guld, sølv og bronze kategorierne er nøje afstemt. Enkelte tests var relativt nemme, således at næsten 80-90 % af eleverne fik guld. Motivationen kan falde, hvis ikke niveauet er passende, hvilket få elevers reaktioner også tyder på: er det så nemt at få guld? eller det her kan alle jo klare. Samtidig ser det ud til, at det skal være muligt for langt de fleste at få bronze, for at eleverne ikke mister motivationen eller får for store nederlag. 1 enkelt dreng blandt de ca. 110 børn var synligt ked af egen præstation og skuffet over, at han ikke var bedre. Efter en snak med ham var det tydeligt, at det inden testen er vigtigt tydeligt at forklare, hvorfor de skal testes. Blandt trænerne var der enighed om, at testen skal foregå i et trygt miljø, hvor de ikke skal 10
være nervøse. Resultatet af testen er ikke vigtigt ift. om de får guld, sølv og bronze, men resultatet kan vise dem, hvad de er gode til og hvor de kan forbedre sig. Det ser ligefrem ud til, at mange af eleverne kan bruge testen konstruktivt ift. at blive klogere på sig selv og sin krop. Hvis man har det in mente, synes færdighedstesten at være et ganske glimrende pædagogisk redskab. Det giver en retning og et mål med træningen og det øger motivationen. B. Testens kvalitet og brugbarhed: Som det fremgår af test-oversigterne (se bilaget) med procentsatserne for elevernes præstationer, så skal enkelte del-tests justeres, så testen ikke bliver for nem. Samtidig skal testen også i højere grad kunne differentiere alle elever i de 3 niveaudelinger, så alle elever ikke ender med samme medalje. For at sikre elevernes motivation og testens præcision må den dårligste og bedste elev ikke opnå samme medalje, men i stedet fx bronze og guld. Blandt trænerne er der tilfredshed med færdighedstesten, da den evner at komme omkring hovedområderne gymnastik, atletik, kropsbasis, boldbasis. Dog skal man være bevidst om, at testen er meget forenklet og ikke indfanger, måler og tester på alle relevante færdigheder. Der kunne inddrages langt flere tests, men så bliver testen for lang og tidskrævende at udføre. C. Færdighedstesten rent praktisk: Testen har den fordel, at den er konstrueret, så den nemt kan foretages alle steder. Den kræver ikke noget særligt udstyr udover bolde og lidt gymnastikredskaber. Til gengæld kræver den rigeligt med tid, hvis der er mange elever, der skal testes. 2 idrætslærere i normal idrætsundervisning vil derfor have svært ved at nå hele testen. I dette tilfælde må testen forløbe over 2 lektioner. Da ESAA kids træningsforløbet jo i bund og grund handler om målrettet leg inden for hovedområdernes basale færdigheder, så skal testen ikke fylde for meget i disse forløb, da det er tydeligt, at aktivitetsniveauet og læringen er mindre pga. mere ventetid og stillestående øvelser. Konkret træningsindhold i ESAA kids forløbet Lærere og pædagoger har alle givet udtryk for, at selve træningsindholdet i ESAA kids projektet har haft høj kvalitet. Det giver følgende udtalelser også et vidnesbyrd om; børnene er bare helt med, øvelserne er rigtig gode eller det er fedt, at øvelserne er målrettet til deres niveau. Børnene gav også selv udtryk for, at de synes, at det var sjovt og spændende. Det er værd at fremhæve, at de, på trods af eksisterende idrætsinteresser og kompetencer, synes det var sjovt at prøve forskellige og nye disciplinområder særligt var mange børn overrasket over hvor sjovt gymnastik var. Ifølge 11
børnene selv lærte de også noget. De kunne noget, som de ikke kunne før. Få fandt dog også ud af, at de slet ikke var så gode som de troede. Trænerne giver samstemmende udtryk for, at langt de fleste børn har udviklet sig en smule. Da færdighedstesten ikke blev foretaget i starten af forløbet, er det dog ikke muligt, at dokumentere eller konkretisere, hvor og hvordan og hvor meget børnene har udviklet sig. Der er dog blandt trænere og lærere enighed om, at ESAA kids træningsforløbets kvalitet kombineret med børnenes høje motivation, engagement og aktive deltagelse uundgåeligt fører læring og udvikling med sig. Med dygtige og erfarne trænere inden for hvert idrætsområde har det været et mål for ESAA kids pilotprojektet, at træningsindholdet i form af øvelser, instruktion og didaktik har haft høj kvalitet. Det faktum kombineret med at det var nogle ukendte udefrakommende, der stod for træningen, har ganske givet skabt større deltagelse og motivation. Trænergruppen er kun blevet bekræftet i, at de 5 idrætsområder, som træningsforløbet er baseret på, er velvalgte. Det er opfattelsen, at disse 5 områder udvikler børnenes fundamentale basisfærdigheder bredt og alsidigt. Undervejs i forløbet blev det dog også synligt, at der særligt mellem atletik, gymnastik og kropsbasis kan være et overlap i fokuspunkter og øvelser fx balance, styrke, kropsbehændighed, koordination, hop, spring, løb osv. Det kræver derfor en smule opmærksomhed og kommunikation mellem trænerne, så de ikke laver det samme. Til gengæld giver det flere muligheder for at kombinere og organisere træningen anderledes i et træningsforløb, når øvelser og discipliner er beslægtet. En idrætslærer bemærkede i evalueringen, at det var yderst positivt, at alle kunne være med i ESAA kids træningsforløbet: mange af de idrætsusikre og idrætssvage elever deltager på lige fod med de andre. De var formentlig mere aktive og deltagende, end hvad de ellers ville være. Dette har ganske givet noget at gøre med, at træningsøvelser og indhold er så basalt, at der nærmest ikke forudsættes specifikke færdigheder. Langt de fleste kan hoppe og drible bare ikke lige langt og lige godt. I boldbasis spilles ikke færdige spil på hold, hvor nogle få dominerer og lærer meget, mens andre intet lærer. Samtidig er træningsforløbet baseret på egne færdigheder og individuel træning, så man bliver ikke hængt ud som den dårligste. Samtidig var det dog også trænernes erfaring, at de mest vanskelige og udfordret elever havde meget svært ved at indgå i træningsøvelser, hvor de skulle koncentrere sig, høre efter og gøre bestemte ting. For at undgå at bruge for meget tid og ressourcer på disse elever på bekostning af resten af gruppen blev disse overladt til lærere eller pædagogisk personale ofte med det resultat at 12
de ikke var med i aktiviteterne. Disse elevers manglende deltagelse handlede dog ikke så meget om deres manglende evner inden for idrætsområderne men i højere grad om deres begrænsede evner til at fokusere, lytte, samarbejde, stå stille eller følge beskeder. Hvis disse elever også skal lære gennem aktiv deltagelse, så kræves en mere udviklet pædagogisk strategi i samarbejde med pædagogisk personale og evt. en anden tilrettelæggelse og organisering af ESAA kids træningerne. Pilotprojektet har været for kort til at kunne sige noget om forløbets afledte effekter fx ift. sundhed, koncentration, klassens trivsel, sociale kompetencer osv. Med det høje engagement, motivation og deltagelse in mente, så er der dog grund til at tro på positive sundhedseffekter. Samtidig har der i forløbet også været fokus på at lære at træne, at følge beskeder, at tie stille osv. og således understøtte skoleundervisningen og forberede dem til idrætsdeltagelsen i foreningslivet. Til sidst har det også været et fokuspunkt, at eleverne vænner sig til og lærer at klæde om til idræt og gå i bad efter idræt. Organisering af træning og forløb Forløbet på Ellevangskolen og Rundhøjskolen adskilte sig som tidligere beskrevet i forhold til antallet af elever, varigheden af hver enkelt træning og træningskonteksten. Det har resulteret i følgende erfaringer: Antallet af elever: Erfaringerne fra forløbet fortæller, at hvis målet ikke blot er bevægelse og aktivitet, men også indlæring og udvikling af fundamentale basisfærdigheder, så kan ESAA kids træningsforløbet have færre deltagende børn. Enkelte gange var der 3 trænere på rundhøjskolen til 70 børn dvs. træningen på stationerne var med ca. 23 børn i hver gruppe. Blandt trænerne er der stor enighed omkring, at der i træningen med 23 børn var en tydelig forringelse af øvelsers kvalitet sammenlignet med de gange hvor elevantallet var 10-17 elever. Både pga. mere generel støj og uro, kombineret med det faktum, at der var flere uromagere samlet i samme gruppe, og som dermed havde nemmere ved at forstyrre andre. Samtidig var det også sværere at få alle til at udføre øvelser og bevægelser med kvalitet altså at drible eller hoppe på den tiltænkte (rigtige) måde og ikke bare som de normalt plejer at gøre ( = mindre læring). Samlet set peger erfaringerne i dette projekt på, at 17 elever pr. træner er et maksimum for dette ESAA kids projekt målrettet børn i indskolingen. Anbefalingen lyder på færre børn end 17 eller en mere aktiv og dominerende rolle fra lærere og pædagoger. 13
Varighed: På Ellevangskolen var der ofte kun tid til 12 min. træning på de 4 stationer. Ifølge trænerne viste det sig at være i underkanten ift. at få arbejdet tilstrækkeligt med de centrale færdigheder. Også fordi, at nogle elever oplevede det som en smule stressende at skifte mellem 4 stationer uden pause. Det viste sig derfor mere hensigtsmæssigt at træne i 20 min på den enkelte station og give eleverne en kort pause mellem hver station, som det var tilfældet på Rundhøjskolen. Det gav mulighed for lidt mere fordybelse. Samtidig begyndte eleverne så småt også at miste interessen og motivationen til arbejde intenst og detaljeret med basale færdigheder efter 20 min. Til gengæld var 90 min. træning samlet set lige i overkanten af, hvad børnene kunne klare. De blev til sidst trætte og havde svært ved at koncentrere sig. Erfaringerne peger på, at hver enkelt træning samlet set ikke bliver længere end 75-90 min., og at træningen på en enkelt station er ca. 20 min. Under disse betingelser er der dog stadig rig mulighed for at ændre på træningsforløbets organisering man behøver fx ikke at arbejde med alle 5 idrætsområder hver gang, og det er heller ikke en selvfølge, at rammen hver gang er stationstræning med 4 trænere. Udstyr og faciliteter: Træningsforløbet har brugt et minimum af udstyr. Det eneste der har været brugt er bolde, kegler og lidt gymnastikredskaber. Det er dog tydeligt især i gymnastik og atletik, at elevernes lyst og motivation forstærkes kraftigt, når de får lov at prøve en airtrack, højdespring på rigtigt stativ, længdespring på god madras, eller hækkeløb på rigtige hække. Det har derfor høj prioritet, men ikke strengt nødvendigt. Til gengæld er det dog nødvendigt med meget plads, når der skal trænes i 4 grupper indendørs. Det har derfor været meget vigtigt, at der i ESAA kids projektet har været adgang til hele idrætshallen samt en lille gymnastiksal. Idrætsundervisning eller SFO-idræt: I udgangspunktet er ESAA kids træningsforløbet meget fleksibelt og kan passe ind i både skoletid (undervisning) og SFO-tid. Erfaringerne fra pilotprojektet er, at det måske i SFO en er nemmere og mere fleksibelt at lave et ESAA kids træningsforløb fx ift. varighed og antal elever. Det er dog også erfaringen, at elever og lærere på Ellevangskolen var en anelse mere koncentreret og seriøse omkring træningsforløbet, fordi det var en del af undervisningen og ikke bare en overgang til SFO en. Samarbejde mellem ESAA og skoler: 14
Pilotprojektet har været en såkaldt win-win situation. ESAA har fået lov at afprøve et ESAA kids træningsforløb og fået værdifulde erfaringer. Samtidig har skolerne fået værdifuld sparring og inspiration, imens deres elever har modtaget undervisning og træning. Der har været en fast og enkel ramme omkring ESAA kids forløbet, som har gjort det nemt for alle parter. Der har i evalueringen ikke været antydet nævneværdige uoverensstemmelser i samarbejdet. Det virker til, at alle parter var glade for det nemme og enkle samarbejde og helst gerne ville undgå et kompliceret og ressourcekrævende samarbejde. I den forbindelse blev det tydeligt, at klare aftaler og stabilitet og kontinuitet i lærerkredsen omkring træningsforløbet havde stor betydning. Det var tilfældet på Ellevangskolen, da der kun var 2 lærere. Men på Rundhøjskolen blev forløbet en anelse kompliceret af en manglende kontakt og ansvars-person. Lærerne gik halvvejs i forløbet og blev afløst af skiftende pædagogisk personale. Det medførte, at en simpel aftale omkring et fast musikanlæg i hallen var mere kompliceret end nødvendigt, og at vigtige beskeder, som fx at hallen var optaget af håndværkere, ikke blev videreformidlet til ESAA kids trænerne. Der synes at være mange muligheder i forhold til at tilpasse og indordne et ESAA kids træningsforløb i folkeskolerne bl.a. ift. kontekst og lærere/pædagogers rolle. I stedet for at have 4 ESAA kids instruktører kunne man sagtens forestille sig, at lærere/pædagoger spillede en større rolle i forløbet. Blot man er opmærksom på, at det kræver øget samarbejde og koordination, som kan være svært for partnerne at afse tid til. Erfaringsopsamling og konklusion på ESAA kids 1: ESAA kids færdighedstest: Testen kan med få justeringer inddrages i forløb som et glimrende redskab til målsætninger, motivation og en indikator for niveau, fremgang, styrker og svagheder fx som begyndelse og afslutning på et ESAA kids forløb. Det er dog vigtigt, at testen er forklaret og foregår i trygge rammer for at undgå uhensigtsmæssige effekter. Af både praktiske og pædagogiske årsager må testen derfor ikke fylde for meget i et ESAA kids træningsforløb. Træningsindhold: De 5 idrætsområder er velvalgte og fungerer som en god ramme for forløbet. Med målrettet kvalitetstræning er langt de fleste elever motiveret for træningen og de ser ud til at de idrætssvage elever i højere grad deltager aktivt. Organisering: Erfaringer peger på, at den enkelte træning ikke skal overstige 75-90 min., og at 20 min intensiv træning inden for et idrætsområde er passende for børnenes motivation og 15
koncentration. I pilotprojektet var en normering på 17 elever pr. træner det maksimale før kvaliteten faldt markant. Faciliteter med stor halkapacitet og godt udstyr er vigtigt og bør have stor prioritet. Samarbejde: Parterne har sat pris på et enkelt og nemt samarbejde med en fast struktur, hvor koordinationen har været så minimal som mulig. Aftaler indgås forud for forløbet og forløbet skal ligge fast fra forløbets begyndelse. Det er vigtigt med klare aftaler og en fast og stabil personkreds omkring træningsforløbet. Pilotprojekt ESAA Kids 2 ESAA har også afprøvet træning for 10-14 årige idrætsudøvere i århusianske idrætsforeninger som et mini-pilotprojekt her kaldet for ESAA kids 2. Projektet beskrives og evalueres i det følgende. Hvad: ESAA afprøvede i skolernes efterårsferie 2013 et kort træningsforløb for 10-14 årige børn fra forskellige idrætsforeninger i Aarhus kommune. Formålet var at afprøve træningsindhold, organisering og samarbejdsstruktur for et ESAA kids træningsforløb, der til forskel fra ESAA kids 1 er målrettet 10-14 årige børn, der dyrker idræt i foreninger i Aarhus kommune. Dette ESAA kids træningsforløb skulle være frivilligt for udøvere, klubber og foreninger. Træningen har til formål at supplere børnenes øvrige idrætstræning i klub med et målrettet fokus på aldersgruppens fundamentale basisfærdigheder indenfor kroppens ABC dog med et større element af sportsspecifikke bevægelsesfærdigheder fra sportens ABC. Samtidig er der fokus på at kunne gå fra målrettet leg og at lære at træne til at træne for at træne. Derved skabes et bedre fundament for mere intensiveret og specialiseret klubtræning, da udøverne er bedre rustet mentalt og fysisk. Effekterne kan således både være færre skader via fx øget styrke, stabilitet, balance, udholdenhed, koordination osv. men også en hurtigere og bedre indlæring af (nye) sportsspecifikke specialiserede bevægelsesfærdigheder. Det er afgørende aspekter, som kan supplere klubbernes træning. Hvem, hvor og hvordan: Forsøget bestod af 2 forskellige træningsdage i efterårsferien for i alt ca. 100 børn. Træningsdag 1: 40 idrætsudøvere fra AGF svømning, Skovbakken basket og Skovbakken håndbold var samlet i Springcenter Aarhus til en træningsdag fra kl.9-13. Træningsdagen havde primært fokus på de basale kropslige og idrætslige færdigheder inden for rytmik (indlæring af lille 16
koreografi til musik), gymnastik (koordination, spring og rotationer på airtrack og trampolin) og kropsbasis (balance, styrke, udholdenhed, bevægelighed) og var bygget op omkring træning på 3 stationer efter en fælles opvarmning. Træningen blev varetaget af dygtige trænere fra VIK Gymnastik. Træningsdag 2: 60 udøvere fra AGF fodbold og Viby håndboldtalentcenter mødtes fra kl.9-13 ved NRGI Park og Arena. Træningsdagen foregik i Marselisborghallen (atletikhal, Aarhus 1900) og i den gamle stadionhal ved NRGI Park og havde fokus på de basale kropslige og idrætslige færdigheder inden for atletik, boldbasis og kropsbasis. Efter en opvarmning med forskellige kampog styrkelege samt koordinationsøvelser fordelte børnene sig også her på 3 stationer med fokus på hhv. boldbasis, atletik (sprint, hækkeløb, kast) og atletik (længespring og højdespring). Træningen blev varetaget af erfarne trænere fra Aarhus 1900 atletik. Evaluering af ESAA kids 2 Træningsindhold relevans og udbytte: Erfaringsopsamlingen fra udøvere og trænere (ESAA kids trænere og børnenes normale klubtrænere) gav et klart og tydeligt indtryk af, at ESAA kids 2 træningsdagene var populære. Over en bred kam var alle udøvende børn meget motiveret og engageret i alle træningsaspekter. De gav udtryk for, at træningen både var sjov, svær og hård. Sjovt, fordi de prøvede noget nyt og mødte nye bevægelsesudfordringer i nogle spændende (og nye) faciliteter særligt var det sjovt for børnene at prøve kræfter med rigtige atletikredskaber i M- hallen og især motorik og gymnastiksalens udfordrende og legende miljø i Springcenter Aarhus. Svært, fordi de blev præsenteret for mange nye bevægelser fx var den rytmiske bevægelsesserie (koreografi) svær for mange. Hårdt, fordi mange af kropsbasisøvelserne trænede kroppen mere intensivt og anderledes end de var vant til. Børnenes normale klubtrænere var generelt også meget tilfredse med ESAA kids træningsdagene. Særligt, fordi de oplevede, at mange af de basale færdigheder inden for gymnastik, rytmik, atletik, boldbasis, kropsbasis var relevante og udviklende for børnenes færdigheder i deres respektive sportsgrene det supplerede deres normale træning på en mere fundamental og alsidig måde. Udover at være relevant målrettet træning, så var det også træning som de respektive trænere selv havde meget svært ved at udsætte børnene for især fordi de i den daglige træning ikke havde tid 17
til det, ikke havde de nødvendige faciliteter og udstyr og heller ikke havde de nødvendige kompetencer. ESAA kids træningerne havde en meget bred sammensætning af udøvere i forhold til køn, niveau, sportsgrene og alder. Det er vores opfattelse, at det på mange punkter var med til at skabe et godt læringsmiljø. Miljøet havde fokus på kompetenceudvikling, hvor det handlede om at træne, øve og blive bedre. I denne sammenhæng var det mindre vigtigt at vinde eller at være bedst. Træningen havde fokus på mange forskellige discipliner og kompetencer, hvor udøvernes styrker og svagheder var forskellige. Det er vurderingen, at det har været med til at skabe et åbent, inspirerende og tolerant miljø med accept af hinandens forskelligheder og med fokus på at lære og at blive bedre. Dette miljø havde positive læringseffekter for både de bedste og de svageste, som måske også kunne udnyttes uden for træningsbanen i andre sammenhænge. En del af de idrætsudøvere som var med til ESAA kids træningsdagene var meget dygtige og kan på trods af deres unge alder (10-14 år) kaldes for eliteudøvere. De var allerede meget specialiserede i den forstand at de primært kun dyrkede denne ene idræt, og at de var på så højt et niveau, at de i deres daglige træning arbejdede med mere specialiserede, idrætsspecifikke bevægelser. I evalueringen blandt trænerne opstod derfor en interessant faglig diskussion omkring specialisering og overførbarhed af de generelle, alsidige krops- og sportsspecifikke færdigheder (kroppens abc og sportens abc) til den specialiserede sportsgren. Der var generel enighed om, at mange af færdighederne er det grundlæggende fundament i de fleste sportsgrene. Men en del af trænerne gav udtryk for, at de i et fremtidig ESAA kids træningsforløb gerne ville kunne til- og fravælge i de idrætsområder, som ESAA kids træningsforløbet fokuserede på. Fx at basketspillerne gerne vil tilvælge træning i atletik, gymnastik og boldbasis, men ikke rytmik. Eller at svømmerne ikke havde interesse i boldbasis. De synes med andre ord, at der var nogle fundamentale basisfærdigheder fra kroppens abc og sportens abc, som ikke længere var særligt dominerende eller relevante, og som de derfor ikke havde interesse i. Der var således tvivl om overførbarheden af dele af ESAA kids træningen til den normale, specialiserede sportsgren. Til denne diskussion kan det overordnet siges, at det især blandt begyndere kan være relevant at afprøve forskellige sportsgrene og få erfaringer og adaptationer, som kan overføres ved senere specialisering (Schmidt et. Al. 2000). Men for at få effekt kræver det, at afprøvningsaktiviteterne bevægelsesmæssigt, perceptuelt, konceptuelt og fysisk har elementer, der ligner dem i den specialiserede sportsgren (ibid.). Finkoordinationsevnen er ikke optimalt udviklet før 8-10 års alderen, og effekten af specialiseret træning vil derfor ikke være 18
optimal før denne alder (Team Danmark, 2006: 49). Inden 8-års alderen kan det derfor anbefales, at de præpubertære udøvere primært træner de basale grovmotoriske, kropslige færdigheder via alsidige bevægelsesopgaver (kroppens abc). Perioden fra 8-12 år er en gylden periode for indlæringen og kan bruges til at få de generelle og alsidige sportsspecifikke færdigheder på plads (sportens abc) (ibid.). Derfor vil ESAA kids træningen være god for næsten alle, da den bredt og alsidigt træner sportens abc. Men for de dygtigste og specialiserede udøvere, og særligt dem fra 12-14 år, kan udbyttet og effekten af ESAA kids træningen være for lille. I tilrettelæggelsen af ESAA kids forløbet skal man derfor være opmærksom på denne gruppe. Fx ved at ESAA kids forløbet er organiseret således, at de enkelte udøvere og klubber kan vælge, hvad de vil deltage i (fleksibilitet og valgfrihed). En anden løsning kunne være at man ændrede på alderskategorierne, sådan at ESAA kids 1 (grovmotorisk, kroppens abc, i folkeskolen) var fra 6-9 år og at ESAA kids 2 (kroppens abc + sportens abc, klub og foreningstilbud) var for de 10-12 årige. For denne lidt yngre aldersgruppe er kravet om specialisering og sportsspecifikke bevægelser ikke helt så stort tværtimod har de i denne gyldne periode for motorisk indlæring brug for et alsidigt ESAA kids træningsforløb. Organisering og samarbejde: For at afprøve de forskellige træningsområder på relativt kort tid var ESAA kids 2 træningsdagene relativt lange med ca. 3 timers effektiv træningstid børnene var selvsagt trætte til sidst. I et fremtidigt ESAA kids 2 træningsforløb anbefales det, at træningen har en varighed på 60-90 min., så det også kan indgå i børnenes normale hverdag. Der er ingen tvivl om, at de gode faciliteter og dygtige trænere i Springcenter Aarhus og i M-hallen hos Aarhus 1900 er meget afgørende for børnenes motivation og træningens kvalitet det er i den grad med til at gøre ESAA kids træningen interessant, lærerig og relevant. Det anbefales derfor, at ESAA kids 2 træningsforløbet finder sted i disse miljøer eller lignende miljøer der kan matche ift. geografi, trænere og faciliteter. Samarbejdet med VIK Gymnastik og Aarhus 1900 har fungeret på bedste vis. Det ser ud til, at ansvarsfordelingen mellem partnerne fungerede godt ESAA kan primært stå for det administrative, mens samarbejdspartneren stiller trænere og faciliteter til rådighed og står for den praktiske træning. Denne model kan dog blive udfordret af praktiske omstændigheder, hvis faciliteterne ikke står til rådighed for et ESAA kids træningsforløb. Det mest oplagte vil være et træningsforløb om eftermiddagen på hverdage, når børnene har fået fri fra skole og inden Springcenter Aarhus og Marselisborghallen er fuldt booket med klubbernes holdaktiviteter. Samtidig må træningen ikke gå ud over børnenes øvrige træning i klubberne, som den skal supplere 19
og ikke erstatte. Alt afhængig af løsningen på dette, så synes der at være mange muligheder for at indrette et ESAA kids 2 træningsforløb, der har relevans og interesse for mange idrætsudøvere i de århusianske idrætsforeninger. Erfaringsopsamling og konklusion på ESAA kids 2: Træningsindhold: Udøverne var generelt meget motiveret for ESAA kids træning og trænerne er begejstret fordi træningen er relevant og udviklende, samtidig med at den supplerer klubtræningen på områder, hvor klubberne kan have svært ved at sætte ind. ESAA kids træningens diversitet i forhold til køn, niveau, sportsgrene, kompetencer og alder skabte et tolerant og motiverende læringsmiljø med fokus på kompetenceudvikling og engageret deltagelse. Dog kan der for de bedste og de ældste være aspekter i ESAA kids træningen, som de i mindre grad finder relevante for deres egen sportsgren. Der skal her eventuelt overvejes andre indretninger af ESAA kids træningsforløbet. Organisering og samarbejde: De gode faciliteter og de dygtige trænere havde stor betydning for træningens kvalitet og dermed også for udøvernes motivation. Træningen skal ikke overstige 60-90 min på en alm. Hverdag. Det kan vise sig som en udfordring at afholde ESAA kids træningsforløbet i klubbernes faciliteter med høj belægning. Perspektivering og anbefalinger ESAA kids træningsforløb kan være med til at forbedre rammerne for sundhed, trivsel og læring i folkeskolen. Vi ser folkeskolereformen som en mulighed for at sætte øget fokus på trivsel og læring gennem en bevidst bevægelsesstrategi i partnerskaber mellem skoler og frivillige foreninger partnerskaber som sikrer en samlet og koordineret indsats på tværs af de enkelte magistratsafdelinger og med synergier og gensidige kompetenceløft til trænere, lærere, pædagoger m.fl. Vi oplever, i overensstemmelse med forskningen, at øget idræt, bevægelse og træning har en effekt på såvel sundhed, læring og trivsel. I skolereformen ønsker vi at drage nytte af de gode erfaringer og overføre nogle af de positive effekter fra ESAA kids træningsforløbene og ESAA 20
talentklasseprojekter til de yngre børn samt til en bredere målgruppe, der rummer såvel børn med få bevægelseserfaringer som mere idrætsvante børn. Hos børn, der bevæger sig meget, ses bedre læring, mere ro i klassen, færre konflikter og en markant sundhedseffekt. Vores erfaringer viser også, at der er mulige synergier mellem skoleverdenen, de frivillige foreninger, organisationer samt den professionaliserede idræt. Vi ønsker på den baggrund, at opbygge en partnerskabsmodel, der sikrer helhedsorienterede og balancerede udviklingsmiljøer, hvor bevægelse bliver en naturlig del af børns hverdag. Litteratur: Schmidt, R. A. & Wrisberg, C. A. (2000). Motor learning and performance. Champaign, IL: human kinetics 21
Svendborgprojektet, 2013 (internethjemmeside): www.dialog-net.dk/dwn314144 (dialognet - forebyggelse og sundhedsfremme i syddanmark) Team Danmark, 2006. Aldersrelateret træning målrettet træning af børn og unge. Team Danmark støttekoncept 2013-2016. http://www.teamdanmark.dk/misc/footer/om-team- Danmark/Organisation/Bestyrelse/Materialer- bestyrelsesmoeder/~/media/team%20danmark/media%20archive/documents/forside/om-team- Danmark/Bestyrelse/2012/14%20maj%202012/Bilag%20til%20punkt%207%20- %20St%C3%B8ttekoncept_2013-2016_K4.ashx Bilag I bilaget fremgår ESAA kids færdighedstesten på hhv. ellevangskolen og rundhøjskolen. I krydsfelterne er procenterne for børnenes præstationsfordeling angivet for hver del-test. 22
ESAA kids færdighedstest Navn: alle 3.klasser på rundhøjskolen (i alt = 33 børn) Klasse: ESAA Kids test Gymnastik Kropsbasis Atletik Boldbasis Bronze Sæt x Sølv Sæt x Guld Sæt x træning Sidelæns rulle uden at rulle skævt x 3 Gå op ad væggen indtil du står på hænder 1 lodret hoprotation (360) i bedste retning Vejrmølle over bænk Stå på højre ben i 15 Stå på venstre ben i 15 4 Armstrækning er Gadedrengelø b forlæns Kast en tennisbold 5 m Hoppe 80 cm (fra stående) 15 meter sprint på 4,30. Drible bolden 15 meter med 1 hånd Enkelt berøring med knæ og grib bolden 13 (39%) Kolbøtte til oprejst med arme Stå på hænder op ad en væg 1 lodret hoprotation (360) i begge retninger 14 (42%) 2 (6%) Stå på højre ben i 30 14 (42%) 10 (30%) 28 (85%) Alm. vejrmølle 14 2 (6%) Stå på venstre ben i 30 10 (30%) Kolbøtte til oprejst uden arme Stå på hænder frit i 3 1 ½ lodret hoprotationer (540) i bedste retning Vejrmølle på lige linje (42%) 7 (21%) Stå på højre ben med lukkede øjne i 30 5 (15%) Stå på venstre ben med lukkede øjne i 30 18 (55%) 11 (33%) 4 (12%) 5 (15%) 24 (73%) 27 (82%) 8 armstrækninger 3 (9%) 12 armstrækninger 13 (39%) 3 (9%) gadedrengeløb baglæns 4 Kast en (12%) tennisbold 15 m 4 Hoppe 110 cm (12%) (fra stående) 2 (6%) 15 meter sprint på 4,00. 1 (4%) Drible bolden 15 meter med den ene hånd og 15 meter med den 11 (38%) anden hånd Jonglere bolden 1 gang på hvert knæ og grib 14 (42%) 20 (60%) 19 (58%) 13 (39%) Løb fremad med 2 hælspark og 2 høje knæ, hvor der klappes på fødder. Kast en tennisbold 25 m Hoppe 145 cm (fra stående) 15 meter sprint på 3,70 6 (24%) Drible bolden 15 m med skiftevis højre og venstre hånd 3 (10%) Spark 1 gang med foden og grib bolden (1 jonglering). med begge fødder. 16 (48%) 7 (21%) 10 (30%) 18 (55%) 18 (72%) 15 (52%) Rotation Balance - hænder Rotation Rotation Balance Balance Styrke Rytmik/ko ordination Teknik/styr ke Teknik/ styrke Hurtighed Koordinati on Koordinati on kast bolden op 5 kast bolden op i 5 (45%) kast bolden op i 1 koordinati 23
i luften og drej 180 grader og grib bolden igen (45%) luften og drej 360 grader rundt og grib bolden luft, drej 360 grader rundt og klap 1 gang foran og 1 gang bagved og grib. (10%) on 14 tests Antal Antal Sølv Antal Guld Bronze NB: i kategorier hvor summen ikke er 33 skyldes det, at elever ikke har formået at få bronze. I boldbasisdelen var det dog ikke alle elever der nåede at blive testet, hvilket er årsagen til at summen i disse kategorier ikke er 33. ESAA kids færdighedstest Navn: alle 4.klasser på rundhøjskolen Klasse: ESAA Kids test Gymnastik Kropsbasis Bronze Sæt x Sølv Sæt x Guld Sæt x træning Sidelæns rulle uden at rulle skævt x 3 Gå op ad væggen indtil du står på hænder 1 lodret hoprotation (360) i bedste retning Vejrmølle over bænk Stå på højre ben i 15 Stå på venstre ben i 15 4 Armstrækning er Gadedrengelø b forlæns 20 (56%) Kolbøtte til oprejst med arme Stå på hænder op ad en væg 1 lodret hoprotation (360) i begge retninger 8 (22%) 1 (3%) Stå på højre ben i 30 10 (28%) Kolbøtte til oprejst uden arme 7 (19%) Stå på hænder frit i 3 30 (83%) Alm. vejrmølle 20 1 (3%) Stå på venstre ben i 30 6 (17%) 1 ½ lodret hoprotationer (540) i bedste retning Vejrmølle på lige linje (56%) 5 (14%) Stå på højre ben med lukkede øjne i 30 2 (6%) Stå på venstre ben med lukkede øjne i 30 8 armstrækninger 7 (19%) 12 armstrækninger 3 (8%) gadedrengeløb baglæns 12 (33%) Løb fremad med 2 hælspark og 2 høje knæ, hvor der klappes på fødder. 26 (72%) 10 (28%) Rotation Balance - hænder 5 (14%) Rotation 8 (22%) Rotation 29 (81%) 32 (89%) 16 (44%) 21 (58%) Balance Balance Styrke Rytmik/ko ordination Atletik Kast en 9 Kast en 17 Kast en 10 Teknik/styr 24
Boldbasis tennisbold 5 m Hoppe 80 cm (fra stående) 15 meter sprint på 4,30. Drible bolden 15 meter med 1 hånd Enkelt berøring med knæ og grib bolden kast bolden op i luften og drej 180 grader og grib bolden igen (25%) tennisbold 15 m (47%) tennisbold 25 m (28%) ke 2 (6%) Hoppe 110 cm (fra stående) 15 meter sprint på 4,00. 1 (4%) Drible bolden 15 meter med den ene hånd og 15 meter med den 16 (44%) 6 (32 %) anden hånd Jonglere bolden 1 gang på hvert knæ og grib kast bolden op i luften og drej 360 grader rundt og grib bolden 19 Hoppe 145 cm (53%) (fra stående) 8 (22%) 15 meter sprint på 3,70 5 (22%) Drible bolden 15 m med skiftevis højre og venstre hånd 3 (8%) Spark 1 gang med foden og grib bolden (1 jonglering). med begge fødder. 7 (37%) kast bolden op i luft, drej 360 grader rundt og klap 1 gang foran og 1 gang bagved og grib. Antal Guld 15 (42%) 27 (75%) 17 (74%) 16 (44%) Teknik/ styrke Hurtighed Koordinati on Koordinati on 6 (32%) koordinati on 14 tests Antal Bronze Antal Sølv NB: i kategorier hvor summen ikke er 36 skyldes det, at eleven ikke har formået at få bronze. I boldbasisdelen var det dog ikke alle elever der nåede at blive testet i alle tests, hvilket er årsagen til at summen i disse kategorier ikke er 36. %-udregningen er i disse tilfælde beregnet på de elever, der rent faktisk har gennemført testen ESAA kids færdighedstest Navn: alle fra 3y og 3z på ellevangskolen (i alt 40 børn) Klasse: ESAA Kids test Bronze Sæt x Sølv Sæt x Guld Sæt x træning 25
Gymnastik Kropsbasis Atletik Boldbasis Sidelæns rulle uden at rulle skævt x 3 Gå op ad væggen indtil du står på hænder 1 lodret hoprotation (360) i bedste retning Vejrmølle over bænk Stå på højre ben i 15 Stå på venstre ben i 15 4 Armstrækning er Gadedrengelø b forlæns Kast en tennisbold 5 m Hoppe 80 cm (fra stående) 15 meter sprint på 4,00. Drible bolden 15 meter med 1 hånd Enkelt berøring med knæ og grib bolden kast bolden op i luften og drej 180 grader og grib bolden igen 14 (35%) Kolbøtte til oprejst med arme Stå på hænder op ad en væg 1 lodret hoprotation (360) i begge retninger 10 (25%) 11 (28%) 26 (65%) 4 (4%) Alm. vejrmølle 21 (53%) 10 16 (25%) (40%) 10 (25%) 14 (35%) Stå på højre ben i 30 Stå på venstre ben i 30 19 (48%) 8 armstrækninger 5 (13%) 1 (3%) gadedrengeløb baglæns 12 (30%) Kast en tennisbold 15 m Hoppe 110 cm (fra stående) 2 (5%) 15 meter sprint på 3,70. 10 (25%) 10 (25%) Drible bolden 15 meter med den ene hånd og 15 meter med den anden hånd Jonglere bolden 1 gang på hvert knæ og grib kast bolden op i luften og drej 360 grader rundt og grib bolden Kolbøtte til oprejst uden arme Stå på hænder frit i 3 1 ½ lodret hoprotationer (540) i bedste retning Vejrmølle på lige linje Stå på højre ben med lukkede øjne i 30 Stå på venstre ben med lukkede øjne i 30 12 armstrækninger 3 (8%) Løb fremad med 2 hælspark og 2 høje knæ, hvor der klappes på 12 (30%) 21 (53%) 21 (53%) fødder. Kast en tennisbold 25 m Hoppe 145 cm (fra stående) 15 meter sprint på 3,40 2 (5%) Drible bolden 15 m med skiftevis højre og venstre hånd 5 (13%) 22 (55%) Spark 1 gang med foden og grib bolden (1 jonglering). med begge fødder. kast bolden op i luft, drej 360 grader rundt og klap 1 gang foran og 1 gang bagved og grib. 30 (75%) 14 (35%) 13 (33%) 14 (35%) 13 (33%) 11 (28%) 19 (48%) 35 (88%) 14 (35%) 19 (48%) 17 (43%) 37 (93%) 24 (60%) 5 (13%) Rotation Balance - hænder Rotation Rotation Balance Balance Styrke Rytmik/koor dination Teknik/styrk e Teknik/ styrke Hurtighed Koordination Koordination koordination 26
14 tests Antal Antal Sølv Antal Guld Bronze NB: i kategorier hvor summen ikke er 33 skyldes det, at elever ikke har formået at få bronze. 27