PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning



Relaterede dokumenter
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

GRUPPERING PLUS INTRODUKTION TIL VISUAL- OG INTERAKTIVDRG

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Hovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen?

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Kommunal medfinansiering

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

Der gøres opmærksom på at informationerne vedr. ændringer i grupperingen offentliggøres på hjemmesiden, dog uden mail og telefonnummer.

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Strategi for Hjemmesygeplejen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Februar 2012

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008

Præcisering af begrebsanvendelse på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

OMKOSTNINGSDATABASE OG TAKSTBEREGNING

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Kvalitet. Dagens Mål

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Sags nr / Dok. nr Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

Den Tværsektorielle Grundaftale

Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Morgendagens ledelsesplatform for ledere af sundhedsvæsenet Strategisk medledelse. Lederforeningen. Når borgeren er medinddraget og ikke bare i fokus

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år

Økonomisk styring af sygehuse

SCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

1 Indledning. 1.1 Formål

Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Kan bedre økonomistyring sikre budgetoverholdelse?

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

SCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Koncept for forløbsplaner

DRG-data i Sundhedsdatastyrelsen. Lars Falsted Karlsen og Katrine Facius Afdelingen for Dataformidling og Forskerservice

Patientadministration

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt

Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade København K København, den 8. april 2013

Kort om privathospitaler

Ti skridt i en sund retning!

Rapport. Samfundsøkonomiske perspektiver i at tilbyde prøvetagning og monitorering af sygdomme i det borgernære sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Rehabilitering i det danske sundhedsvæsen. Jesper Hauton Konsulent Danske Regioner

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Region Sjælland-politiker vinklen

Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Sygebesøg i Region Sjælland

Kursusdag om DRG. Niels Hansen Sektionsleder, DRG og Finansiering (DFI)

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence

6. Børn i sundhedsvæsenet

Modernisering af nationale indberetninger, en status før go-live. Afdelingschef Karen Marie Lyng, Sundhedsdatastyrelsen

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 3 April 2014

Transkript:

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt behandling 3. Efterspørgsel efter den rigtige behandling frem for mere behandling Kan DRG-systemet følge med til denne udvikling? Svaret er JA: men der skal ske forandringer i DRG-systemet

FORMÅLET MED DRG-SYSTEMET DRG-systemet er en værktøjskasse, og kan anvendes til mange formål Anvendelsen af DRG-systemet stiller krav til indholdet i værktøjskassen

DRG-SYSTEMET ANVENDES INTERNATIONALT DRG- eller Casemix-systemer er internationalt anerkendt metode Anvendes i stort set alle vestlige lande, og også meget udbredt i Asien Kendetegnende er, at værkstøjskassen er forholdsvis ens bygget op, men anvendelsen af DRG-systemet er vidt forskellig

DRG-SYSTEMET I DANMARK Vi har nu haft DRG-systemet i en mere end 18 år i Danmark Først blev det anvendt til produktivitetsopgørelser Dernæst betaling af mellemamtslige patienter Efterfulgt af afregning af meraktivitet Senest til kommunal medfinansiering Lokalt i amterne/regionerne har det været anvendt på forskellig vis til afregning på sygehus- og/eller afdelingsniveau Hvad skal der ske med DRG-systemet nu?

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt behandling 3. Efterspørgsel efter den rigtige behandling frem for mere behandling

FORANDRINGER I PATIENTBEHANDLINGEN DRG-systemet skal afspejle den kliniske virkelighed på sygehusene Hvis ikke systemet rykker sig i takt med forandringerne i den kliniske praksis, så begrænses anvendelsesmulighederne

UDVIKLINGEN I PATIENTBEHANDLINGEN Udviklingen går hurtigt i patientbehandlingen i dag Omlægning fra stationær til ambulant behandling Accelererede forløb Behandling af patienter uden for sygehuset - Telemedicin - Hjemmebesøg/udebesøg Samarbejde på tværs af sektorer

TILPASNING AF DRG-SYSTEMET Den ændrede kliniske praksis kræver tilpasninger i DRG-systemet

GRUNDLAGET FOR DRG-SYSTEMET I DAG Stationære patienter Ambulante patienter DkDRG-systemet DAGS-systemet Gruppering til gråzone-grupper

GRUNDLAGET FOR DRG-SYSTEMET I DAG I grove træk så gælder det: - Indlagt er dyrere end ambulant - Varigheden af opholdet siger noget om tyngden - Der udføres i ambulant regi kun en ydelse af gangen Men disse antagelser holder ikke længere

HVOR SKAL VI HEN? DRG-systemet skal flytte sig til den nye virkelighed Metoderne skal udtænkes, og datagrundlaget skal sikres

HVOR SKAL VI HEN? Når virkeligheden ikke længere skelner skarpt mellem indlagte og ambulante patienter skal systemet heller ikke. Det betyder, at vi skal arbejde mod, at der kun er én grupperingsnøgle for hele sygehusaktiviteten I princippet kan det oversættes til, at alle DRG-grupper bliver gråzoner

ET SAMLET DRG-SYSTEM Hvad er fordelene ved et samlet DRG-systemet? Traditionelt var ambulante patienter lettere og dermed billigere end indlagte patienter. Men denne sammenhæng er ikke længere entydig. Der kan dannes forløb mellem ambulante og stationære kontakter. Der vil tilstræbes ens takst for accelererede ambulante besøg eller den mere traditionelle indlæggelse med flere undersøgelser. Ved at lave ét DRG-system så mindskes organiseringen af sygehusets afdelinger betydningen af, hvilken afregning der kan opnås

HVAD SKAL DER TIL? Data: For at DRG-systemet kan fungere kræver det gode aktivitetsdata I Danmark er vi heldige at have Landspatientregisteret Landspatientregisteret (LPR) er oprettet i 1977, og datamodellen har været stort set uændret siden da. Vi skal udvikle datamodellen, så den også i højere grad afspejler den kliniske praksis i dag. Dette skal ikke betyde flere registreringer, men indberetningen til LPR skal moderniseres Dette sker i LPR2016-projektet i forbindelse med at LPR skal i udbud.

HVAD SKAL DER TIL? Byggeklodserne i DRG-systemet I dag er der en række ydelser som udføres på sygehusene, som ikke er med i DRG-systemet. Alt bør beskrives i byggeklodserne til DRG-systemet Det betyder, at tværgående specialer skal indgå Telemedicin Udgående funktion Sammedagspakker Tværsektorielt behandling Etc.

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt behandling 3. Efterspørgsel efter den rigtige behandling frem for mere behandling

PÅ TVÆRS AF SEKTORER Udviklingen i patientbehandlingen går mod mere specialiserede sygehuse og mere behandling skal ske i almen praksis, hos speciallægerne og i kommunerne Det stiller krav til, at vi kan sammenligne behandlingerne i de forskellige sektorer At vi ud fra LEON-princippet (Laveste Effektive Omkostningsniveau) kan vise, hvor vi får mest sundhed for pengene. Derfor skal byggeklodserne udvides til også at dække alle sektorerne For at vi kan beskrive byggeklodserne i den primære sektor kræver det data. Fokus skal derfor være på at få kvalitetssikret det datagrundlag der findes i dag, og udvikle de områder, hvor det er mangelfuldt

PÅ TVÆRS AF SEKTORER Hvis vi får beskrevet byggeklodserne i hver del af de forskellige sektorer, kan vi sammensætte dem i forløb efter behov Vi vil kunne beskrive det sammenhængende patientforløb klinisk og økonomisk Et godt sted at starte er kronikerforløb Bemærk, at der som udgangspunkt ikke er tale om at forsøge at dække alt med DRG-grupper, men at bruge systemets redskaber til belysning af ydelser og deres omkostninger

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt behandling 3. Efterspørgsel efter den rigtige behandling frem for mere behandling

EFTERSPØRGSEL AF DEN RIGTIGE BEHANDLING DRG-systemet har i mange år været anvendt til honorering af meraktivitet Vi skal nu dreje fokus til kvalitet i behandlingen DRG-systemet kan ikke stå alene her, men det kan være et supplement Vi skal inddrage pakkeforløb og kliniske retningslinjer og vurdere, om de er opfyldte Vi kan belyse forskelle i klinisk adfærd, deres omkostninger og det outcome, der er knyttet de til forskellige valg

KVALITET OG DRG-SYSTEM Styrken i DRG-systemet er - Viden om patienttyngde - Viden om omkostningsdriverne altså hvilke elementer i behandlingen har ført til omkostningerne Styrken i kvalitetsmål: - Viden om effekten af behandlingen

KVALITET OG DRG-SYSTEM Hver for sig mangler en del af billedet, men kombineres kvalitetsmålene med DRG-systemet så opnår vi: - Viden om effekten i forhold til det forskellige patient casemix - Viden om hvad god kvalitet koster

OPSUMMERING Pointen er at DRG-systemet er en værktøjskasse Værktøjskassen skal løbende vedligeholdes, så den har alle de rigtige redskaber Redskaberne skal anvendes både til nationale formål og til lokale formål Hvis vi sikrer, at byggeklodserne i vores værktøjskasse er robuste, så giver de ganske omfattende information til alle niveauer af sundhedssektoren

OPSUMMERING Et samlet DRG-system inden for sygehussektoren - Der underbygger omlægning fra stationær behandling til ambulant behandling DAGS Gråzone DRG

OPSUMMERING Beskrive alle relevante byggeklodser på tværs af sektorerne Kroniker besøg Blodtryks måling Skade Knæoperation Hjemme pleje Plejehjem Vaccination Forebyggelsessamtale Kemoterapi Diabetes behandling Fødsel Sårbehandling

OPSUMMERING Beskrive alle relevante byggeklodser på tværs af sektorerne Sammensætte byggeklodserne i relevante forløb Kroniker besøg Blodtryks måling Skade Hjemme pleje Vaccination Kemoterapi Kronikerforløb på tværs af sektorerne Fødsel Diabetes behandling Plejehjem Forebyggelsessamtale Knæoperation Sårbehandling

OPSUMMERING Benytte DRG-systemet til at belyse klinisk adfærd, patienttyngden og deres omkostninger i forhold til kvaliteten i behandlingen. Det vil give os godt billede på, hvad vi får ud af pengene i sundhedsvæsnet Bedre sundhed for pengene

Tak for jeres opmærksomhed