SOCIALAFDELINGEN 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud ved : Bofællesskabet Vangevej ANMELDT TILSYN DEN: 21.11.2013 Endelig udgave
Dokument: dokument 1 Sidst redigeret af: Seneste gemt: 01-01-1601 01:00 Sagsnummer: 041291-2011 2
Tilsynsrapport Tilsynsførende Bofællesskabet Vangevej. Jurist Gitte Graugaard, Konsulent Karin Veile, Holstebro Kommune Tilsynet udført den Anmeldt tilsyn d. 21.11.2013 Forrige tilsyn udført den Anmeldt tilsyn d. 18.06.2012 Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) 4 medarbejdere, hvoraf en er tillidsrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant 1 centerleder 1 beboer Centerleder Tanja Guldhammer. Tanja.guldhammer@lemvig.dk Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] 3
TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 7 Henstillinger... 7 Påbud... 7 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 8 Afsnit A - Brugerne... 8 1. Arbejdsgrundlag:... 8 2. Brugerindflydelse og inddragelse:... 9 3. Handleplaner:... 10 4. Dokumentation:... 10 5. Samarbejde med netværk:... 11 6. Klager:... 11 7. Visitation:... 12 8. Brugerens økonomi:... 12 9. Magtanvendelse:... 13 10. Vold:... 14 11. Sundhedsmæssige forhold:... 14 12. Alkohol og stofmisbrug:... 15 12a. Medicin:... 15 13. Personfølsomme oplysninger:... 16 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre:... 17 Afsnit B - Personale... 18 15. Personalepolitik:... 18 16. Kompetenceudvikling:... 18 17. Personalesammensætning:... 19 18. Arbejdsmiljø:... 19 19. Samarbejde:... 20 Afsnit C - Generelle forhold, drift... 22 20. Økonomi:... 22 21. Bygningsmæssige forhold:... 22 Afsnit D - Særlige forhold:... 23 22. Særlige forhold:... 23 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn... 24 26. Interview med brugerne:... 24 2011 / TR 4
Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger Bofællesskabet Vangevej består af 3 etplans huse med 4 beboere i hvert hus. Beboerne i det ene hus modtager kun hjemmevejleder bistand, det betyder bl.a. at der ikke er fællesspisning. De to øvrige huse er dækket ind med mere personale og flere timer. Målgruppen er for voksne med udviklingshæmning. Da tilsynet ankommer, bliver vi budt velkommen af 4 medarbejdere, 1 sikkerhedsrepræsentant og 1 centerleder. Der sidder 2 beboere som er ved at være færdig med at spise morgenmad og skal videre til deres dagsaktiviteter. Da beboerne var taget af sted, blev vi budt på kaffe og brød. Under kaffen planlagde vi dagens forløb således, at de 4 medarbejdere blev interviewet først, herefter fulgte en beboer og til slut blev dagen rundet af med centerlederen. Sikkerhedsrepræsentanten deltog i interviewet, med medarbejderne. I interviewet, hvor intet andet er indført er det medarbejdernes svar, Centerleder fremstår med L. Tilsynet oplevede hos personalet en stor åbenhed og lyst til at fortælle om deres arbejde. Tilsynet vurderer, at beboerne tilhører beskrivelsen af målgruppen. Tilsynet oplever, at medarbejderne er bevidste om deres faglighed og gerne vil bruge den. Tilsynet oplevede, at personalet har respekt og en anerkendende tilgang til beboerne. Beboerne vi så, var trygge og tillidsfulde overfor personalet. Der er retningslinjer for medicinhåndtering og de bliver fulgt, det samme gælder for rengøring, personlig hygiejne, hjælp til økonomi mm. Tilsynet oplever at medarbejderne giver udtryk for en klar forbedring efter der er kommet ny centerleder til. 5
Tilsynet oplevede, at ikke alle medarbejdere var klar over, at en beboer har en smitsom lidelse, det vakte lidt utryghed i interviewet. Medarbejderne var bekymrede for vagterne i weekends og ved sygdom, når de er alene på arbejde. Det skal ses i relation til, at der kan ske noget, som kræver deres fulde opmærksomhed og derved går det ud over de øvrige beboere. Der kommer vikarer af og til. Tilsynet oplevede, at medarbejderne er nervøse for, om der skal ske yderligere besparelser. Tilsynet vurderer, at det er et velfungerende bofællesskab med orden i tingene og at der bliver arbejdet målrettet med beboerne. Opfølgningspunkter fælles udgangspunkt i forhold til det pædagogiske arbejde (teorien bag) og vidensdeling. Tilsynets opfattelse er klart, at medarbejderne er meget opmærksomme på fx teorien bag KRAP-metoden. Der arbejdes også med neuropædagogik. af sikkerhedsmæssige årsager, bør der være en brandinstruks i alle husene frem for kun et hus. Dette er blevet opfyldt. Der mangler på nuværende tidspunkt en medicininstruks, men det er oplyst, at den er under udarbejdelse. Der er nu klare og tydelige vejledninger og instrukser ved medicinhåndtering. endelig er der en mangel i forhold til kommunens udarbejdelse af 141 handleplaner, botilbuddet har ikke modtaget disse, men det er ikke bofællesskabets ansvar at få det bragt i orden. 141 handleplaner er bragt i orden. Råd og vejledning Der blev ikke givet specifik råd og vejledning 6
Anbefalinger Henstillinger Påbud Tilsynet anbefaler, at der bliver skabt klarhed og tryghed omkring hvordan man skal forholde sig ved smitsomme sygdomme hos beboerne. Ingen henstillinger. Ingen påbud. 7
Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse 1.7 Er alle ajour med metoderne? 1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? Vi arbejder ud fra KRAP (kognitiv, ressourcefokuserende og anerkendende pædagogik). Har alle uddannelse i KRAP og metoden er specielt tilpasset beboernes sammensætning og funktionsniveau. Der har været opfølgningskurser og der er mulighed for flere Altid med beboerne i centrum, hvor vi har fokus på de enkeltes målsætninger. Der er tæt guidning og støtte, men altid på den anerkendende måde i forhold til hvad beboerne kan. Vi er meget opmærksomme på om beboeren nu også magter det, der er sat som målsætning. Det arbejdes der hele tiden med. Vi skal passe på med at have for store forventninger til beboerne. Neuropædagogik og KRAP. Kontaktpersonen er opmærksom på, hvordan skal KRAP bruges ved den enkelte beboer. Mestring og mål. Vi har beboeren oppe på personalemødet til drøftelse for at det skal blive større opmærksomhed på at bruge metoderne. Vi ser på hvilken metode der er bedst for den enkelte. Kurser og at få tilført ny viden, hvor det kan lade sig gøre. Økonomien spiller en stor rolle i dag. Vikarerne har ikke været med på kursus, derfor er der lavet en vejledning for den enkelte beboer. Vikarerne udfylder ikke skemaer men skriver notater. De faste medarbejdere er fuldt ud klar over metoderne. Kontaktpersonen har lavet en statusbeskrivelse på den enkelte beboer. De er lavet ud fra de papirer, der nu har ligget på beboeren. Det kan også være papirer fra arbejdsstedet (Dagsværket). Tidligere skete det ofte, at vi ingen 141 handleplaner fik fra socialrådgivere, der stod vi lidt på bar bund og 8
måtte selv finde ud af funktionsniveauet hos beboeren. Det er meget lang tid siden, vi har modtaget en ny beboer. Nu har tiderne ændret sig således, at vi i dag får 141 handleplaner. 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? 1.11 Har I faste mål for disse udviklingsområder? Se pkt. 1,2 1,9 Der har været nogle individuelle kurser. Der har ikke været nogen projekter for alle. Der er fokus på at KRAP skal anvendes hele tiden og det skal også udvikles. 1.12 Har I nået de fastsatte mål? Vi er i gang. 1.13 Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? 1.14 Hvorledes dokumenteres opnåede mål? Bruger skemaerne (pædagogiske handleplan) til at dokumentere de opnåede mål. 2. Brugerindflydelse og inddragelse: 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? Der er husmøder. De er med til at lave en madplan. På hjemmedagen er de med til at bestemme, hvad der skal ske. De bestemmer selv i deres egen lejlighed. Husmøderne kan også være under et måltid. I 14a+b spiser de ikke sammen, så der er det på husmøderne. Beboerne bliver medinddraget i rengøringen. Maddag sammen med personalet, hvor de bestemmer hvad der skal være på menuen. Ansættelse af personale. 9
2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? Vi sørger for at inddrage dem i det de kan magte. 3. Handleplaner: 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? Årlig opfølgning hvor socialrådgiveren deltager. Der udover har vi vores pædagogiske handleplan som og til bliver revurderet, hvis det er nødvendigt. Vi går den pædagogiske handleplan igennem med beboeren og i enighed finde vi ud af, hvad der evt. skal ændres på. Ved de årlige handleplansmøder med socialrådgiveren, hvor beboerne deltager i det omfang, de magter det. Vi arbejder ud fra handleplanen og den pædagogiske handleplan. 4. Dokumentation: 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? Vi bruger den pædagogiske handleplan og der skrives løbende i et word program. Der kommer et nyt program. Det gør vi bl.a. ved at have en tæt kontakt til beboeren og jævnligt har vi beboere op til faglig drøftelse. Der udfyldes skemaer. 10
4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? Ikke for beboerne/ de pårørende. På statusmøderne giver de udtryk for, hvad de synes om at bo her. Der deltager både beboerne og deres pårørende. 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? De inddrages så meget som muligt. Der er beboere, som ikke har pårørende i et af husene. Det er meget individuelt. Beboerne skal også acceptere at de pårørende inddrages. Der arrangeres en julefest. Godt. 6. Klager: 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? Har ikke oplevet nogen store klager, kun småting. 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? Der er forskel på klager de mindre klares i husene og de store går videre til lederen. De går videre til lederen. 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? 11
7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? Centerleder: I dag bliver der ikke så ofte visiteret borgere fra andre kommuner. Vi har selv borgere der har behov for tilbuddet. Samarbejdet ved Visitationsmøderne med er gode, der er plads til, at vi kan få faglige drøftelser og sige vores mening. 8. Brugerens økonomi: 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? Nogle beboere hjælpes. Der er kun en beboer, der har Nemid, og her hjælper de, når hun er inde på kontoen. Vi har som personale ikke adgang til deres nem-id. Alle beboere har et aflåst skab i deres lejlighed. Personalet har nøglen til skabet. Beboeren kan altid og når de ønsker det få låst op og de er tilfredse med denne ordning. 14a+b her er kostkassen i fællesrum. En enkelt har i egen lejlighed. 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et Kost. Vedligeholdelse. Kosten kan vælges fra. Beboerne betaler ikke, hvis de ikke er der. Aldrig. Der betales 1000 kr. pr. måned for kaffen på Rom Skole (dagsaktivitet). Skal man også have frokost med, så er prisen 1500 kr. pr. måned. Hvis der er overskud går det til ture, julemiddag og lignende. Når de er i Solsikkerne skal de selv sørge for transport. Det er bevidst valgt fordi det er en fritidsaktivitet. 12
serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? 8.11 Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? Der er en bus som de kan bruge der betales et fast beløb til bussen. Beboerne får i dag gratis få kørsel til tandlæge, læge mm. Der køres i to af husene i personalets bil. Fra d. 01.01.14 skal beboerne selv til at betale km. Takst for kørsel til det. Ingen på nuværende tidspunkt. På Rom Skole. 9. Magtanvendelse: 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? Der er fælles retningslinjer for indberetning af magtanvendelser. Der er en mappe, hvor vi kan læse det. Vi ved, hvor vi skal finde proceduren, hvis der sker noget. Ingen. 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? 13
9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? Skemaer. 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? 10. Vold: 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? Der opleves ikke vold. Kun skænderier. Forekommer ikke. 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? Der kan være nogle voldsomme vredesudbud, men ikke noget som personalet har følt sig truet af. Vi taler om, hvor vi skal placere os henne, hvis det sker, da evt. vold vil være et uheld ikke tilsigtet. Det har aldrig været mod det pågældende personale. Beboerne er sammen med de samme altid, både i hjemmet på arbejde og i Solsikkerne. Ferieturene med beboere fra andre kommuner er sparet væk og de er savnet. Vores beboere vil have godt af, at komme på ferie eller fælles aktiviteter med beboere fra andre kommune, det var meget brugt tidligere. 11. Sundhedsmæssige forhold: 14
11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? Når vi står i køkkenet og laver mad, har beboerne lært at vaske hænder, det foregår som en naturlig del. Der skal bruges handsker, hvis man har rifter. Der står sprit alle steder, som de nogle gange skal guide til at bruge. Vi hjælper og guider dem. Ja, vi har en beboer i det ene hus, der har leverbetændelse og tidligere blev embedslægen kontaktet med henblik på at høre, hvordan vi som personale skulle forholde os. Vi skal være opmærksomme, hvis der er åbne sår. Vi kender de almindelige forholdsregler. Har fået tilbudt, at de kan blive vaccineret mod det (blev det dog ikke). Personalet i det andet hus, er overasket over at høre, at en beboer har leverbetændelse. 11.6 Hvordan håndterer I disse forhold? Der er handsker alle steder. 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? Der er ikke skrevet noget ned. Men der er aftaler. Om fredagen kan de få en lille flaske vin hver. Der er en på antabus. Det fungerer fint. Der skal sættes regler for denne beboer. Der laves aftaler. 12.4 Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? 12a. Medicin: 15
12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? Der er en medicinvejledning. I hus 14a+b: De kan selv administrere det. De har medicin til en uge ad gangen. I hus 10+12 er det kontaktpersonen der sørger for at dosere til beboeren. Pågældende beboere sørger selv for at tage sin medicin. Andre skal have dem udleveret hver dag. Der er også en beboer, hvor hjemmesygeplejen sørger for at dosere det for en måned af gangen. Dette fordi han får meget forskelligt medicin og for at undgå utilsigtede hændelser. Medicinen opbevares hos beboerne selv i aflåste skabe. 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? 12a.3 Hvem har adgang til medicinen? Personalet og beboeren. 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? 13. Personfølsomme oplysninger: 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? De føres på hjemmevejleder kontoret. Personfølsomme oplysninger. Der er et aflåst skab, hvor vi har en kinabog liggende på hver beboer. Aflåst skab. Word. 16
13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? 13.10 Er der kendskab til persondataloven? Ja På hjemmevejleder kontoret. Vi har en bærbar pc her på Vangevej, men det er ikke så ofte, vi bruger den. 14.1 Er der visiteret brugere med børn til bostedet? 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: 14.2 Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? 17
Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? Vi arbejder ud fra overordnede politikker på alle nedenstående spørgsmål. Vi har dog en lokalaftale ved sygdom hos medarbejdere. 15.2 Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? s. ns overordnede sygepolitik. Der drikkes ikke i arbejdstiden. Heller ikke ved fester med beboerne. Der må kun ryges uden for matriklen. Der er ikke nogen i personalegruppen der ryger. Beboerne må ryge i egen lejlighed. Det er på sin vis blevet mere institutionsagtigt frem for at være beboernes egen bolig. 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og LUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? Der har ikke været meget men vi tror at det er meningen, at der skal mere til. Centerleder: I forbindelse med implementeringen af 18
KRAP metoden har der været opfølgning med eksterne supervisor fra Psykologcentret i Skive/Viborg. 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? En gang om året. Hvis behovet er reelt, kan vi som regel få kursus. Vores leder er opmærksom på vigtigheden af vores faglige udvikling. Førhen var der netværk med andre kommuner. Men de er sparet væk for alle kommuner. 17. Personalesammensætning: 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? på sigt vil der nok komme til at mangle nogle med en sundhedsfaglig uddannelse. Beboerne i dag, bliver mere plejekrævende end tidligere. Der er pædagoger, ufaglærte. Nej, der er ingen ændringer sket. Der er nogen som skal i gang med Social og sundhedshjælperuddannelsen. De er med i en følordning og der er en personalemappe som de skal igennem. Det er længe siden at vi har fået nye medarbejdere. 18. Arbejdsmiljø: 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? 18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i 19
nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved voldsomme hændelser? 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? Mener det er lavt. Der har været nogle langtidssyge, men ikke smådage. De langtidssygemeldinger vi har haft har været på grund af alvorlig sygdom. De bliver taget hånd om det, hvis det er arbejdsrelateret. Hvis personalet har travlt. Fx hvis de er presset på tid. Der opstår lettere nogle ting, hvis der er noget. Beboerne mærker let hvordan personalet har det også ift. humør. Der er blevet flere alenetimer, hvor vi kun er en medarbejder på arbejde ad gangen. Det kan godt mærkes hos beboerne fordi der ikke er så meget tid til den enkelte. 19. Samarbejde: 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? 19.2 Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? Godt. Der er plads til forskelligheder. Det fungerer godt. Der er næsten altid tid, men kan godt forstå at lederen har meget at se til. Centerleder: Det fungerer godt, det er altid muligt at komme med noget også spørgsmål, hvis der er relevant. Det fungerer rigtig godt. Det virker mere gennemskueligt og personalet kommer med på råd. Man er mere på forkant. Der er MED udvalg. 19.3 Mødehyppighed? 20
19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? Der er ikke meget eksternt udenfor kommunen. 21
Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? Centerleder: Ja 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? Boligerne er yderst velegnede til vores beboere. Huset fungerer godt. De er gode. Der er ikke rigtig noget i fællesskabet. Møder og skriverier foregår på kontoret på Vænget. Toilettet er et gæste toilet. Gode 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? 21.9 Er der regelmæssige Der er forskellige kategorier ift. brandsynet. Dette er lidt 22
kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? ift. beboersammensætningen. I hus 10+12 går der kald til brandstationen. I hus 14a+b går de kald til intern. Der laves brandøvelser. Der er beskrivelse af det på toilettet. I juletiden bruger de kun fyrfadslys, hvis der bruges levende lys. Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? 22.2 Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? De fysiske rammer er lyse og åbne og det lyst og positivt. Nej ikke noget der påvirker stedet negativt. Ja, nedskæringer. Vi kan godt have en bekymring på, om der fortsat skal spares på ressourcerne og om vi kan blive ved med at følge med. At vi i givet fald så ikke kan gøre det vi allerhelst vil. Vi er ansat til at skabe så gode rammer for beboernes liv som muligt. Ofte føler vi, at der spændes ben for os ift. Tiden og vi på den måde, bliver ramt på vores faglighed. Det er beboernes liv, det er dem der kommer til at tage skraldet for besparelser/omlægning. Vi skal arbejde på og blive bedre til at være opmærksomme på, at vi kun kan nå det vi nu kan. Vi kan ikke blive ved med at løbe hurtigere. Vi kan bl.a. blive bedre til at videresende eventuelle utilfredsheder/klager til ledelsen. 23
Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? 26.4 Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? Glad for at bo her. Bor tæt på toget når jeg skal hjem. Bor sammen med nogen. Er med til at bestemme maden. Bliver spurgt om jeg vil med ned i byen og spise pizza nogle gange. 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? 26.8 Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? 26.10 Er du med til at lave din egen handleplan? 26.11 Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? 26.12 Kan du selv vælge din kontaktperson? Kontaktpersonen har det i en mappe. Ved ikke. Det er en mulighed. 26.13 Hvordan har du det med at bo/arbejde her sammen med 24
andre? 26.14 Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? 26.15 Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? 26.16 Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Snakker om det sammen med personalet og de andre involverede. 26.17 Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? 26.18 Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? 26.19 Hvem bestemmer over dine penge? 26.20 Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? 26.21 Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? 26.22 Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? Gør jeg selv. Banker på hvis døren er lukket. Personalet hjælper. 25
1. udgave, september 2010 Holstebro Kommune Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej 67 7500 Holstebro 26