Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.



Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Velkommen til kursusdag 4

Standard for sagsbehandling.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Børne- og Ungepolitik

Skabelon for standard for sagsbehandling

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Det drejer sig om børn og unge - det handler om mennesker Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Bisidderordningen for børn og unge

Kapitel 27. Børnehuse

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år

Rapport vedrørende undersøgelse af registreringer i BUS-systemet i Børnefamiliecenter København

1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden til efterretning.

Standard for inddragelse af familie og netværk

Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune

Sagsbehandlingspraksis Familieafsnittets Familie- og Handicapteam Børn og unge med særlige behov

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Tilsynsenhedens Årsrapport Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen.

Kvalitetsstandard Handleplan

Den sammenhængende Børnepolitik - for udsatte børn og unge

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

Baggrund og løsningsbeskrivelse DUBU 2.0

Politik for udviklende fællesskaber

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Skabelon for standard for sagsbehandling

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Sammenhængende Børnepolitik for udsatte børn og unge i Brøndby.

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Udsatte børn og unge et fælles ansvar

UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN

Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2

Del 2. Ydelseskatalog

Standarder for sagsbehandlingen

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Retningslinjer for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier jf. Servicelovens 148 a

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

Et tænkt eksempel (Eksemplet er tænkt som inspiration og det tager udgangspunkt i en dreng på 5½ år)

Workshop om ICS og Værktøjer til udredning og handleplan

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej Rønne

Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Baseline. Områdechefer og områdejuristers gennemgang af

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Bilag A Status på flagskibe. Netværk: Fællesskab i bevægelse

I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen.

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Handicap og psykiatripolitik

Følgende sager behandles på mødet

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

Lokal udviklingsplan for

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide

Børne- og Ungepolitik

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring

Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet

BILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet

Transkript:

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Handleplaner: Der skal foreligge en handleplan inden der træffes afgørelse om at iværksætte støtteforanstaltninger. Handleplanen udarbejdes af sagsbehandler så vidt muligt altid i samarbejde med barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren. Der foreligger en fælles model for handleplaner der tager udgangspunkt i den socialfaglige metode Integrated Children s System (ICS) Handleplanen skal sikre, at formål, mål og delmål samt forventet varighed af indsatsen er angivet på en klar og konkret måde. Handleplanen skal endvidere sikre en tilstrækkelig systematik i disse sager, give familien et overblik over sagens forløb og give en fyldestgørende overlevering af sagen til evt. ny sagsbehandler. Handleplanen beskriver den samlede indsats som den er drøftet og planlagt med familien og eventuelle samarbejdspartnere. Herunder opsamler og beskriver den efter behov andre aftaler om særlig indsats overfor barnet/den unge/familien f.eks. behandlingsplaner i døgnforanstaltning, psykiatrisk og psykologisk behandling, pædagogisk støtte i dagforanstaltning eller skole og evt. særskilt plan for støtte til forældrene. Handleplans-opfølgning: Der foretages opfølgning på handleplan 3 mdr. efter en foranstaltnings iværksættelse. Der foretages opfølgning på handleplaner minimum 1 gang om året i anbringelsessager Handleplaner Med baggrund i undersøgelsen og efter valg af foranstaltning udfærdiges en handleplan. ICS handleplanen beskriver barnet eller den unges behovsområder og herunder konkrete mål og delmål, ligesom den afklarer hvem der er ansvarlig for mål og delmåls opfyldelse. Herudover er der i et samarbejde mellem Familiekonsulenter og Ungekonsulenter udarbejdet et koncept for en samarbejdsaftale, hvor mål og delmål brydes ned og konkretiseres og prioriteres med familie og sagsbehandler og foranstaltningsmedarbejderen. Handleplans-opfølgning Det har pga. travlhed knebet med at overholde evaluering efter 3 måneder men der laves opfølgning på foranstaltninger og minimum en gang årligt. 1

Ved opfølgning, evaluering og revidering af handleplan inddrages barnet/den unge og forældrene. Familieafdelingens medarbejder skal personligt have kontakt med barnet, uanset alder. Afhængigt af barnets alder og modenhed kan samtalen ske gennem leg, samtale m.v. Barnet har som hovedregel ret til at vælge og lade sig bistå af en bisidder. Der har i perioden målrettet været arbejdet på at optimere inddragelse af barnet. Dette er bl.a. sket ved kursus i Børnesamtalen som er blevet udbudt til alle medarbejdere i Ved opfølgningsmøder er formålet at vurdere om barnets/den unges behov for støtte fortsat er til stede, og om de foranstaltninger, der er iværksat, tjener dette formål. Om nødvendigt justeres handleplanen herefter. På opfølgningsmødet deltager den unge over 15 år, forældremyndighedsindehaveren, foranstaltningsstedet, medarbejder fra Familieafdelingen samt andre samarbejdspartnere. Familieafdelingens medarbejder er ansvarlig for indkaldelse og udarbejdelse af dagsorden til opfølgningsmøder. Efter aftale med foranstaltningen kan de indkalde, lave dagsorden og afholde mødet. Familieafdelingens medarbejder er mødeleder uanset hvor mødet afholdes. Til opfølgningen indhentes også oplysninger fra relevante samarbejdspartnere, ligesom status for andre aftaler om særlig indsats inddrages i vurderingen Som en del af opfølgningen og senest ved afslutning af foranstaltningen vurderes behovet for supplerende foranstaltninger, opfølgende foranstaltninger og/eller andre indsatser for barnet/den unge/familien. Det kan f.eks. være en foranstaltning som udpegning af en kontaktperson, aftaler med det private eller professionelle netværk og indsatser som bl.a. er beskrevet i standarderne for, hvordan vi bygger bro mellem professionelle, frivillige og forældre til gavn for børns individuelle udvikling og deltagelse i fritidslivet og for sagsbehandling og indsats i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Barnet eller den unges sagsbehandler der har ansvaret for at opfølgningsmøder afholdes. Opgaven kan delegeres til andre fagpersoner i I forbindelse med opfølgning indhentes oplysninger vedrørende foranstaltningen. Ligesom andre forhold søges belyst via udtalelser fra skole/daginstitution/klub, sundhedsplejen, læge mv. I forlængelse heraf vurderes en mulig revision af handleplanen. Handleplanen revideres, når mål og delmål for foranstaltningen ændres. Foranstaltningen afsluttes, når handleplanens mål og delmål er nået. 2

Tværfaglige samarbejdsmøder: Det er samarbejdsmødets formål at sikre en koordinering mellem samarbejdsparterne omkring den støtte der gives hele familien, barnet eller den unge. Formålet er ligeledes løbende at vurdere den plan, der er lagt for et samarbejde for familien, barnet eller den unge følges samt foretage justeringer af planen. Familieafdelingens sagsbehandler er tovholder for den koordinerende indsats. Efter konkret aftale kan tovholderfunktionen helt eller delvis varetages af andre fagpersoner. Børn og unge der er anbragt uden for hjemmet: Ved anbringelse uden for hjemmet fører Familieafdelingen løbende tilsyn med barnet/den unges forhold under anbringelsen. Behovet for tilsyn er en individuel vurdering, hvorfor der i nogle sager vil være behov for hyppigere tilsynsbesøg end minimumskravet én gang årligt. Vurderingen af, om handleplanen skal revideres, skal ske på baggrund af det løbende tilsyn, samtale mellem barnet/den unge og en medarbejder fra Familieafdelingen, evt. under besøg på anbringelsesstedet. Familieafdelingens medarbejder er ansvarlig for tilrettelæggelse og afholdelse af børnesamtalen i forbindelse med tilsynsbesøget. Formålet er at barnet/den unge fremkommer med sin opfattelse af og holdning til anbringelsen. Tilsynet: Der skal fremadrettet udarbejdes standarder for tilsyn i forhold til: - nyanbringelser - akutanbringelser - aflastning - plejefamilier - socialpædagogiske opholdssteder - døgninstitutioner Ophør af anbringelsen: Behovet for videre støtte til familien i forbindelse med og efter hjemgivelsen beskrives senest ved sidste revision af Tværfaglige samarbejdsmøder Der er etableret tværfaglige sagsteam i de sager, hvor koordinering er nødvendig og under hensyn til opfølgning på sagen og det videre samarbejde herom. Børn og unge der er anbragt uden for hjemmet Tilsynet med barnet eller den unge føres af kommunens egne familieplejekonsulenter. Der udarbejdes statusrapporter på baggrund af det tilsyn, som Familieplejekonsulenten fører. Familieplejekonsulenterne er i kontakt med såvel anbringelsessted som med barn/ung. Sagsbehandler er forpligtet til at gennemføre en børnesamtale minimum en gang om året med barnet/den unge. Der føres således et tæt tilsyn med barnets/den unges opfattelse og holdning til anbringelsen. Tilsynet I perioden er der udarbejdet standarder for det generelle tilsyn med anbringelsessted- erne i kommunen og standarder for det individuelle tilsyn. Ophør af anbringelse Der arbejdes med handleplaner der skal tilsikre at barn/den unge 3

handleplanen. Forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffes der senest 6 måneder forud afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn. I samarbejde med forældrene og den unge revideres handleplanen, og herunder tages der stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, bolig mv. og familie får relevant støtte efter anbringelse eller som er muligt at samarbejde med familien om. Ungemødet og Ungekoordineringen tilsikrer et tidligt og tværfagligt samarbejde omkring overgangen fra ung til voksen. For unge med handicap etableres samarbejdet allerede fra det fyldte 16. år. Det tværfaglige samarbejde består af Social Service, Jobcenter, UU og Mål Mål og delmål bliver beskrevet og udtrykt entydigt, så de bliver et brugbart fagligt værktøj i opfølgningen. Sagsbehandlerne har de nødvendige faglige redskaber, der knytter sig til ICS metoden, til rådighed. Der udarbejdes standarder for tilsynet i forhold til forskellige anbringelsesformer og faser i anbringelsen. Der udarbejdes interviewguide til børnesamtalen, der tager højde for børnenes forskellige alder og modenhed. Implementeringen af ICS og samarbejdsaftalen har kvalificeret arbejdet med mål og delmål ICS metoden er implementeret og udviklet i perioden Der er udarbejdet standarder for det individuelle og generelle tilsyn i perioden Fagafdelingen har ikke nået at udarbejde en egentlig interviewguide. Opgaven vil indgå i Familieafdelingens udviklingsplan. Som en del af forberedelsen til interviewguide har alle medarbejdere fået tilbudt kursus i børnesamtalen. 4

Konsekvens for sagsbehandling At der sker en større grad af ensartethed og systematik i sagsbehandlingen. At sagsbehandlingen er helhedsorienteret og bredspektret. At der sker en systematisk opfølgning med henblik på vurdering af, om indsatsen har den ønskede effekt. At det således sikres, at foranstaltningen hele tiden tilgodeser barnets eller den unges behov og fortsat bidrager til at nå de mål, der er opstillet i den enkelte sag, samt at foranstaltningen ikke løber længere, end formålet tilsiger. At den systematiske opfølgning og evaluering sikrer barnets/den unges og forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed. Evaluering Der foretages sammen med nærmeste leder en sagsgennemgang én gang årligt, hvor der vil blive fulgt op på, om der er gennemført handleplanopfølgning, opfølgningsmøder, samarbejdsmøder og tilsynsbesøg. Ledelsen forelægger 1 gang årligt det politiske udvalg en redegørelse om den samlede sagsmængde, for at vurdere tendenser og mønstre i udviklingen. Sagsredegørelsen kan give yderligere anledning til undersøgelse og evaluering. Metoden for sagsgennemgang er i perioden videreudviklet og giver muligheder for mere systematisk ledelsesinformation. Der redegøres ved hver budgetopfølgning for aktuelle foranstaltninger, udfordringer og nødvendige tiltag. Evaluering af den enkelte sag finder sted gennem systematisk indhentning af oplysninger til brug for vurdering af effekten af den iværksatte foranstaltning. Opfølgning og dokumentation danner grundlaget for evaluering i den enkelte sag. Sagsbehandleren er ansvarlig for indhentning af dokumentation hos samarbejdspartnere og aktører, der udfører den faglige opgave i overensstemmelse med handleplanen. 5