Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Kursusmanual 1
Indhold Baggrund... 3 Formål og succeskriterier for de udbudte kurser... 3 Formål... 3 Succeskriterier:... 3 Det konkrete kursus som udbydes til afprøvning... 4 Kursusforløbets form og indhold... 5 Kursusoverblik... 5 Indhold... 5 Grundmodul 1: Familieliv... 5 Grundmodul 2: Systemet... 6 Grundmodul 3: Netværk... 7 Undervisningskompetencer... 7 Valgfrie moduler... 8 Kursusledelse... 8 Kursusets varighed og organisation... 8 Specifikke Læringsmål for forældrekursus... 9 Eksempler på hvordan kurset vil kunne være udformet... 9 2
Baggrund Jf. vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer 15.13.26.60 udbudt af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold med ansøgningsfrist d. 10. august 2015 er der afdækket behov for at udvikle og afprøve modul for nye forældrekurser, fordi erfaringen viser, at trivslen bliver øget for forældre og familier med et barn med handicap via: 1. Kontakt til andre familier, der oplever de samme udfordringer i hverdagen. 2. En målrettet udvikling af familiens mestringsevne. Samtidig bliver relationen mellem kommune og familie også ofte forbedret. Dét, sammenholdt med at familien bliver mere selvhjulpen, vil på længere sigt betyde, at der er brug for mindre støtte og at den støtte, der leveres, kan blive leveret mere effektivt. Ovenstående er udgangspunktet for dette afprøvningsprojekt, som er finansieret af satspuljemidler og er en del af regeringens Handicappolitiske Handlingsplan. Projektet skal - med afsæt i Socialstyrelsens erfaringer og en konkret erfaringsopsamling - afprøve et konkret kursuskoncept, der udbydes i tre omgange, med mulighed for justering og effektmåling på det endelige koncept. Forudsætningerne for at ansøge om at være en del af projektet er, at man i partnerskabet mellem kommuner og brugerorganisationer er indstillet på, at udbyde et kursusforløb i alt tre gange i projektperioden, og at man i kommunen/kommunerne forventer at kunne rekruttere deltagere - min. 8 familier pr. forløb - til de enkelte kursusforløb. Formål og succeskriterier for de udbudte kurser Formål Det overordnede formål med forældrekurserne er at skabe højere trivsel for familier med børn med funktionsnedsættelse. Dette skal nås gennem: Øget netværk Styrket mestringsevne Positiv samarbejdsrelation mellem familie og kommune Øget samarbejde mellem brugerorganisationer og kommune Succeskriterier: Familierne oplever øget støtte fra netværk (herunder det nye netværk de får via kursusprogrammet, fra deres familie, privat, og fra det offentlige netværk f.eks. skole og kommune og civilsamfund). Mindre grad af stress hos familierne, færre konflikter og bedre mestring af uoverensstemmelser. Offentlige samarbejdspartnere oplever bedre samarbejde med familier og omvendt. Øget fokus på tidlig og forebyggende indsats. Familierne oplever større sammenhæng i det samlede støttesystem (v. brugerorganisation, kommuner etc.) 3
Flere partnerskaber mellem brugerorganisationer og kommuner. Kommuner og brugerorganisationer oplever øget grad af gensidig lydhørhed. Det konkrete kursus som udbydes til afprøvning Fokus bliver på Nye udfordringer i familien. I forhold til erfaringsindsamlingen målrettes afprøvningen af modellen for familiekursus mod familier, hvor situationen med et barn med handicap er noget nyt for familierne. Familierne kan samles på tværs af diagnoser, så det ikke er det diagnosespecifikke, der er i fokus, men derimod fokus på de grundvilkår der følger med, når ens familie nu også tæller et barn med særlige vilkår. Erfaring viser, at det skaber større åbenhed og større fokus på bl.a. familievilkår og mestring, når gruppen ikke inddeles og fikseres i barnets diagnoser. Dog kan der i de valgfrie moduler tilbydes diagnosespecifikke emner. Det faglige indhold tilpasses de tidsmæssige rammer, så der er tid til at bearbejde indholdet og omsætte det til praksis. Altså lidt - men godt. Fokus på fællesaktiviteter for hele familien, hvor de får mulighed for at være sammen og få grinet og hygget sig noget der kan være langt imellem i en travl hverdag. Her får man rum til at nyde sin familie og se det positive i samværet. Det betyder, at der fortsat er behov for at sikre bred og grundig information og rådgivning til familierne med børn med funktionsnedsættelser. Hvor der er behov for en mere omfattende træning af forældre, skal dette ikke forsøges presset ind i dette kursus. Målet med forældrekurset er at sikre et generelt højt vidensniveau og en god dialog i forhold til andre behov og tiltag. Det er vigtigt at kurset udbydes som et reelt partnerskab mellem brugerorganisationer og kommuner. Selv om der er mange erfaringer med samarbejde om kurser, er det at udbyde/levere dem i partnerskab nyt. Dette partnerskab skal både respektere og udnytte den asymmetri der er i forhold til ressourcer, professionel/frivillig, fokus på specifik type funktionsnedsættelse vs. en bred social indsats osv. Samarbejdsmodellen beskrives nærmere i selvstændigt notat. 4
Kursusforløbets form og indhold Kursusoverblik Indhold Indholdet i de faglige input i kursusforløbet deles op i 3 grundmoduler, der skal repræsenteres i de enkelte forløb og valgfrie moduler, der kan tilpasses efter behov. Modulernes indhold beskrives her nedenfor. Grundmodul 1: Familieliv Det at have et barn med funktionsnedsættelse er et vilkår, der påvirker alle i en familie. Derfor skal både forældre, søskende og, i det omfang det er muligt, barnet med funktionsnedsættelse klædes på til at mestre familielivet og fastholde det ressourceorienterede syn på såvel barnet med funktionsnedsættelse som familien som helhed. Det kan til tider være slidsomt at være forældre til et barn med funktionsnedsættelse, men det er altid forældrene, der har ansvaret for samværet i familien. Derfor er det altafgørende for familiens trivsel, at forældre får viden om, hvordan de tager vare på egne ressourcer og opbygger et sundt og ressourcefyldt forhold og samarbejde - uanset om forældrene lever sammen eller hver for sig. Ellers er der risiko for, at familien går i opløsning. Samtidig skal forældrene være opmærksomme på at søskende ikke bliver klemt, fordi barnet med funktionsnedsættelse kræver ekstra mange ressourcer i hverdagen. For søskende gælder, at de skal være med til at tackle, rumme og støtte deres bror eller søster med funktionsnedsættelse og samtidig på en sund og konstruktiv måde lære at gøre opmærksom på sig selv, så der også skabes plads til dem i hverdagen. Da familievilkårene, måske pludseligt, er forandret, når familien tæller et barn med funktionsnedsættelse, er der brug for at forældre, søskende og til dels børn med funktionsnedsættelse får viden ude fra om tackling af familielivet med et barn med funktionsnedsættelse. 5
Temaer: Nye og anderledes familievilkår Erkendelsesproblematikker og sorgbearbejdning Tanker om fremtiden og hvordan familien kommer videre Konfliktforebyggelse Ressourceorienteret syn på barnet og familien Søskenderelationer Undervisningskompetencer: Fagpersoner med særligt viden og erfaringer med målgruppen Grundmodul 2: Systemet Det at have et barn med funktionsnedsættelse betyder, som udgangspunkt, at der kommer mange fagpersoner ind i barnets, og dermed også familiens, dagligdag og liv. Det er f.eks. læger, PPR-medarbejdere, socialrådgivere mv. Ud over at forældrene står med mange lavpraktiske spørgsmål ift. at tackle, rumme og støtte barnet med funktionsnedsættelse i hverdagen, skal forældrene også bruge ressourcer på at et konstruktivt samarbejde med diverse fagfolk. Det kan være svært for forældrene at navigere i Systemet. For at kommunens fagfolk kan støtte familien, er det altafgørende, at der fastsættes nogle konstruktive spilleregler for samarbejde mellem kommunen og familien, så barnet og familien får den mest hensigtsmæssige støtte, og samtidig får et realistisk billede af de konkrete støttemuligheder. Forældrene har derfor behov for konkret viden om det gode og konstruktive samarbejde med kommunen. Forældrene har desuden behov for viden om konkrete støttemuligheder for barnet med funktionsnedsættelse, f.eks. mht. hjælpemidler, aflastning mv. Når barnet fylder 18 år træder nye regler og love i kraft. For fortsat at kunne støtte, rumme og tackle barnet med funktionsnedsættelse har forældrene brug for konkret viden om hvilke støttemuligheder der falder bort, og hvilke nye muligheder, der kan erstatte disse inden barnet bliver 18. Grundmodulets omdrejningspunkt er derfor konkret viden om lovgivning, støttemuligheder og tilbud til familier og deres barn med funktionsnedsættelse. Emner: Viden om det gode samarbejde med kommunen og Lov om social service Institution, skole, trivsel og inklusion Støttemuligheder Undervisningskompetencer: Ved de emner som belyses i Grundmodul 2: Systemet, giver det god mening, at de enkelte kommuner selv stiller med fagpersoner, der kan informere om, hvordan systemet fungerer i den enkelte kommune, og om hvad der i kommunen findes af tilbud til familierne og barnet 6
med funktionsnedsættelse. Her har de gennemgående kursusansvarlige facilitatorer en særlig opgave i forhold til at støtte et positivt møde, der kan være starten på et godt samarbejde mellem kommune og familier. Sagsbehandler, socialrådgivere, pædagogiske repræsentanter fra tilbud i kommunen (herunder institutions- og skoletilbud). Grundmodul 3: Netværk Mange forældre oplever det at blive forældrene til et barn med funktionsnedsættelse som en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor de måske ryger helt ned i kuldkælderen, og bliver opslugt af den sorg, det for mange er, at få et barn med funktionsnedsættelse. Når forældrene får mulighed for - på en sund og konstruktiv måde - at bearbejde de mange tanker og følelser sammen med ligestillede, kan der dannes grobund for at familien, og i særdeleshed forældrene, kan ændre opfattelsen af deres familie som ressourcesvag til at være en mere åben og ressourcestærk familie, der har et barn med en funktionsnedsættelse. I takt med at barnet bliver ældre, vil forældrene til stadighed opleve at køre op og ned i følelsernes rutsjebane. Og et stærkt netværk med ligestillede gør disse op-og-nedture lettere at tackle. Det er desuden afgørende, at søskende til børn med funktionsnedsættelse danner netværk med ligestillede, så de fortsat kan have nogle at dele deres tanker og følelser med, samt støttes i, at der også skal være plads til dem i familien. Det er også afgørende at børn med funktionsnedsættelse møder ligestillede, som de kan spejle sig i, og bliver klogere på egne stærke og svagere sider, samt blive bedre til at få øje på egne og andres kompetencer. Den erfaringsudveksling, der foregår på familiekurset, har til mål at række ud over selve kurset, så familierne lærer at trække på netværket fremadrettet, når der er brug for ressourcer og inspiration udefra. Familiekurset skaber faste rammer til erfaringsudveksling og netværksdannelse. Ydermere er det indbygget som en uformel del, hvor man er sammen med andre ligestillede. Dette modul skal styrke forældrene i forhold til at deltage aktivt i de netværksmøder, der afløser kursusdelen. Fokusområder: Erfaringsudveksling og netværksdannelse med ligestillede for alle i familien Barnet med funktionsnedsættelse møder ligestillede og får øje på egne og andres kompetencer Søskenderelationer for søskende til børn med funktionsnedsættelse med passende modenhed og alder God kontakt til foreninger og netværk af frivillige Undervisningskompetencer Typisk personer som selv har erfaringer med disse problematikker. 7
Valgfrie moduler Da familiekurset dækker bredt er de valgfrie moduler tiltænkt således, at der kan differentieres blandt deltagerens forskellige behov, f.eks. problemstillinger, der knytter sig til forskellige funktionsnedsættelser eller specifikke diagnoser. Som udgangspunkt foreslås det, at der som minimum udvikles fem valgfri moduler, der tager udgangspunkt i de forskellige typer af funktionsnedsættelse. Her kan man komme i dybden med de forskellige målgrupper og tilegne sig viden og forståelse for netop denne målgruppes særlige udfordringer, og hvordan de kan tackles. Tilbudsgiver vil holde muligheden for at udvikle yderligere valgfri moduler åben, hvis der skulle vise sig særlige behov for dette i løbet af udviklings- og afprøvningsfaserne i projektet. Eksempler på temaer: Kost og sundhed Specifikke funktionsnedsættelser eller diagnosespecifikke forhold Søskende og bedsteforældre Kursusledelse Kursusledelsen varetages af en repræsentant fra kommune og en fra brugerorganisation, og er de samme hele forløbet igennem. Kursusets varighed og organisation Kursusforløbet er tilrettelagt som et forløb over et tre til fire måneder, fordelt på fire kursusgange med ca. en måneds mellemrum. De fire kursusgange efterfølges af en række netværksmøder, der kan fortsætte efter behov og interesse. Det forslås, at den første kursusgang er et internatophold - eller på anden måde indledes med et intensivt forløb over to dage. For nogen målgrupper vil det give mening med et weekendophold, for andre gruppe vil andre former være at foretrække. Dette vurderes i partnerskabet i forhold til de konkrete deltagere i kurset. 8
Det vil være en styrke (for nogle kommuner en nødvendighed) at modellen rummer mulighed for et partnerskab med flere kommuner for at skab grundlag for at udbyde et kursusforløb med f.eks. 12-16 familier (min. 8), som er det, der giver mulighed både for et godt læringsforløb på kurset og for det efterfølgende netværk. Specifikke læringsmål for forældrekursus Sætte ord på forbudte følelser og den sorg, det kan være at få et barn med handicap Inspiration til hvordan familien kommer videre med vilkår, der er anderledes Inspiration til at fastholde et ressourceorienteret syn på barnet og på familien som helhed Viden om lov om social service og det gode samspil med kommunen For søskende til børn med handicap med passende alder/modenhed vil der være søskendeundervisning, med fokus på forbudte følelser og konkrete idéer til at skabe bedre plads til søskende i familien Erfaringsudveksling og netværksdannelse med ligestillede for alle i familien God kontakt til foreninger og netværk af frivillige I alle grundmodulerne i kursusmodellen vil der være undervisning for forældre, undervisning for søskende med passende alder/modenhed, og undervisning for barnet med funktionsionsnedsættelse med fokus på handicapforståelse, identitet og stærke og svage sider. Eksempler på hvordan kurset vil kunne være udformet Eksempel på program for indledende intensiv kursusgang Aften 16.30-18.00 Ankomst Forældre og børn har mulighed for at hilse på kursusledere og de frivillige 18.00 Let måltid samt kort præsentation af kurset, kursusledere og de frivillige der indgår i børneteamet 19.45 Oplæg ved kursusledelsen Dybdegående præsentation af programmet Dybdegående præsentation forældrene imellem 9
20.45 Grundmodul 3: Netværk Erfaringsudveksling og netværksdannelse Formiddag 9.00 12.00 Dagens program: Grundmodul 1: familieliv Eksempel: Hvordan tackles familielivet og de mange følelser, der følger i kølvandet på at få et barn med handicap? En mulighed for at fordybe sig i de tanker og følelser, der kan følge, når man får et barn med funktionsnedsættelse, samt inspiration til hvordan man kommer videre. Den åbne, sårbare og følelsesmæssigt ressourcestærke familie Fra usund tilbageholden af "forbudte følelser" til befriende accept af, og respekt for, alle familiemedlemmers forskellige ressourcer. 12.00 Frokost Eftermiddag 13.30-15.00 Grundmodul 1: Familieliv Eksempel: Om det ressourcestærke barn med handicap: Hvordan kan man som forældre holde fokus på omsorg og nødvendig støtte snarere end fortabelse i dette ene familiemedlem? 15.00-15.30 Opsamling på dagens oplæg ved kursuslederne 10
16.00-17.30 Grundmodul 3: Netværk Eksempel: Fællesaktivitet for alle familier Aften 19.30 Grundmodul 3: Netværk Forældrecafé med erfaringsudveksling Hvordan kan den nye viden fremadrettet inddrages i hverdagen. Formiddag 9.00-12.00 Grundmodul 2: Systemet Eksempel: Det gode samarbejde med kommunen og introduktion til serviceloven (2) Når man får et barn med en funktionsnedsættelse kan det være vanskeligt at finde rundt i de offentlige støttemuligheder. Hvor skal man henvende sig om hvad, og hvem bestemmer, hvad man kan få støtte til? 12.00 Frokost og tak for denne gang 11