ALDERSRELATERET TRÆNING I TENNIS

ALDERSRELATERET TRÆNING I TENNIS DANSK TENNIS FORBUND 1 Aldersrelateret træning Aldersrelateret Træning i Tennis 1

Sammenfatning UDVIKLINGS NIVEAU Før puberteten Puberteten ATK-ALDERSTRIN Den legende fase (6-10 år) Indlæringsfasen (11-13 år) Vækstudvikling/ perioder (cm pr. år) Under 6 cm i barndomsperioden Pubertetstart: Over 6 cm i barndomsperioden (PHV: 9-12 cm) Anbefalet primært fokus Sjov Udvikling, træning Anbefalet udviklingsmodel FUNdamentals,lære at træne Lære at træne, træne for at kunne træne Anbefalede tennisspecifikke fokusperioder Kroppens og Sportens ABC, teknisk fokus Taktisk, teknisk og fysisk fokus Play and Stay Rød eller orange Orange, grøn eller gul Ketsjerstørrelse # 5-8 år: 41-58 cm 8-10 år: 58-63 cm 63-68 cm Træningsuger pr. år 40 uger 26-30 uger Turneringsuger pr. år 10-30 kampe 12-16 uger Tennistræning i alt pr. uge 2-7 timer 5-10 timer Fysisk træning i alt pr. uge 1-3 timer 2-4 timer Fysisk træning Legeorienteret FUNdamentals Introducerende fysisk træning Taktisk træning Grundlæggende taktisk træning Introduktion til avanceret taktisk træning Teknisk træning Grundlæggende teknisk træning Bevægelsesteknik Mental træning Den sjove og motiverende træning Kvalitet i træningen Trænerens rolle Træneren er engageret og procesfokuseret Træneren er involverende og udfordrende Spilbaseret træning/- boldfodring Overvejende spilbaseret træning I høj grad spilbaseret træning Træning/konkurrence i træning 75/25 % 50/50 % Formål/mål Træneren sætter mål og synliggør formål Spillerne involveres i processen Feedback Positiv og konstruktiv Positiv og konstruktiv, aftagende eller forsinket Instruktion Primært non-verbal Primært non-verbal Evaluering Spillerne involveres i evalueringen (spørgende) Spillerne lærer selv at evaluere (spørgende) # Afhænger af spillerens størrelse

Puberteten Efter puberteten Automatiseringsfasen (14-17 år) Overgangsfasen (18-21 år) Professionel (+22 år) Aftagende vækst: under 9 cm efter PHV Under 2 cm efter PHV Under 2 cm efter PHV Udvikling, træning Ranglisteplacering, vinde Ranglisteplacering, vinde Træne for at kunne træne, træne mod konkurrecen Træne for at vinde Træne for at vinde Taktisk, fysisk og mentalt fokus Optimering af alle færdigheder Optimering af alle færdigheder Grøn eller gul Gul Gul 66-73 cm 66-73 cm 66-73 cm 24 22 20 18 uger 22 uger 24 uger 12-16 timer 14-18 timer 16-20 timer 4-6 timer 6-8 timer 6-10 timer Avanceret fysisk træning Individuel optimering Eksperthjælp Avanceret taktisk træning Individuel optimering Eksperthjælp Avanceret teknisk træning Individuel optimering Eksperthjælp Kvalitet i kamp Individuel optimering Eksperthjælp Træneren stiller krav Træneren sigter på at skabe resultater Træneren sigter på at skabe resultater Stort set kun spilbaseret træning Stort set kun spilbaseret træning Stort set kun spilbaseret træning 50/50 % 25/75 % 25/75 % Spillerne involveres i processen En dialog mellem træneren og spillerne En dialog mellem træneren og spillerne Positiv og konstruktiv, spørgende (coaching) Positiv og konstruktiv, spørgende (coaching) Positiv og konstruktiv, spørgende (coaching) Overvejende non-verbal Non-verbal og verbal Non-verbal og verbal Spillerne evaluerer selv, træneren understøtter Spillerne evaluerer, træneren faciliterer Spillerne evaluerer, træneren faciliterer

Projektansvarlig Rasmus Nørby (samt redaktion) Line Lauridsen Skribenter Rasmus Nørby Søren Jakobsen Kim Lykke Line Lauridsen Niklas Rosengren Simon Dahl Verner Johan Wettermark Anders Lindsjö Andrew Burgess Øvrige bidragsydere Mads Brink Hansen Louise Sonne Schjellerup Flemming Ø. Pedersen Groupe Berton (figurer) Jesper Johannsen (korrektur) Klaus Sletting (foto) Lars Bech (foto) Udgiver Idrættens Hus 2605 Brøndby Tlf.: +45 43262660 E-post: dtf@tennis.dk Internet: www.dtftennis.dk 1. udgave, 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-7804-025-1 Layout og tryk Formegon ApS Rettigheder Gengivelse af bogens indhold er ikke tilladt, medmindre der foreligger en skriftlig tilladelse fra og Team Danmark. Tak til Team Danmark Danmarks Idrætsforbund International Tennis Federation Dansk Forening for Rosport Frederik Løchte Nielsen Spillerne på billederne Kilder Denne bog indeholder kildehenvisninger, som findes bagerst i bogen. I de enkelte kapitler henviser eksempelvis [1.1] til kilde 1.1. Redigerede billeder Enkelte billeder er af grafiske hensyn redigerede, hvilket kan have ændret farverne på ketsjeren og strengene. Hun/han I bogen anvendes primært hun/hende om en person. Dette dækker også over han/ham. 4

1A Forord Aldersrelateret Træning i Tennis er s bog, der beskriver et aldersrelateret træningskoncept (ATK). Bogen er blevet til i samarbejde med Team Danmark. ATK er et træningskoncept, der tager udgangspunkt i den enkelte spillers udviklingstrin før, under og efter puberteten. Aldersrelateret Træning i Tennis har til formål: 1 Aldersrelateret træning at rekruttere nye medlemmer at fastholde eksisterende medlemmer i tennissporten at sætte nye standarder for talentudviklingen i dansk tennis Indholdet i Aldersrelateret Træning i Tennis er altså ikke kun målrettet eliten, men alle børn og unge, som får en tennisketsjer i hånden. ATK-bogen er dokumenteret faglig viden, og den giver konkrete anbefalinger til såvel trænere, forældre som klubledere, der hermed kan opnå en øget indsigt i, hvad der skal til for at fremme børn og unges tennismæssige udvikling. Aldersrelateret Træning i Tennis spænder bredt og beskæftiger sig blandt andet med de taktiske og tekniske aspekter ved tennisspillet, det gode træningsmiljø, fysisk træning, mental træning samt afvejningen mellem trænings- og turneringsaktivitet på givne alderstrin. Rigtig god læselyst. Aldersrelateret Træning i Tennis 5

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 8 KAPITEL 1 KAPITEL 7 KAPITEL 2 KAPITEL 6 KAPITEL 3 KAPITEL 5 KAPITEL 4 Figur 1.1 Indholdsfortegnelse. ATK har en helhedsorienteret tilgang til træningen og tror på, at samtlige af modellens faktorer er vigtige for spillernes udvikling samt generelle trivsel i sporten. 6

Aldersrelateret træning: Side 8 Fysisk træning: Side 26 1 Aldersrelateret træning Taktisk træning: Side 56 Teknisk træning: Side 90 Mental træning: Side 134 Miljøet: Side 158 Kost og ernæring: Side 171 Træningsplanlægning: Side 179 Aldersrelateret Træning i Tennis 7

1B Aldersrelateret træning Det aldersrelaterede træningskoncept (ATK) er et træningskoncept, hvor træningen tager udgangspunkt i spillernes udviklingsniveau og alder særligt med fokus på, om spillerne befinder sig før, under eller efter puberteten. Træningskonceptet er udviklet af Team Danmark, og blandt andet på baggrund af Team Danmarks materiale har (DTF) udarbejdet denne ATKbog. Det primære formål med ATK er at sikre gode tennisoplevelser for børn og unge i de danske tennisklubber. Træningen skal være sjov, udfordrende og udbytterig uanset udviklingsniveau, alder, færdighedsniveau og ambitioner. Det overordnede mål er at rekruttere nye samt fastholde eksisterende spillere i tennissporten. Det sekundære mål med ATK er at sikre en rød tråd igennem talentudviklingen på tværs af tennisdanmark og de danske tennisklubber. Højdetilvæksten som indikator I stedet for udelukkende at kigge på spillernes alder tilrettelægger træneren i stedet træningen ud fra, om spillerne befinder sig i perioden før, under eller efter puberteten. Det kan træneren gøre ved jævnligt (eksempelvis fire gange om året) at måle spillernes årlige højdetilvækst, det vil sige, hvor meget hun vokser om året. Det vil give træneren et relativt præcist billede af, hvornår hun indtræder i puberteten, samt hvornår hun træder ud af puberteten. Figur 1.2 og 1.3 illustrerer den gennem- Udviklingsrelateret i stedet Til trods for navnet aldersrelateret træning er alderen faktisk ikke altid den bedste rettesnor at tilrettelægge træningen ud fra samt til at vurdere, hvor spillerne er i deres individuelle udvikling. På grund af den store variation i de unges fysiske, kognitive og følelsesmæssige udvikling, særligt i perioden 10-16 år, peger flere forskere på, at alderen ikke er en god indikator til at vurdere de unges udviklingsniveau. [1.1] På billedet herunder er et eksempel med to fodboldpiger, som begge er 10 år gamle, men vidt forskellige steder i deres udvikling. Pigen til højre er allerede i puberteten. På billedet ses to fodboldpiger, som begge er 10 år gamle. Pigen til højre er allerede i puberteten. Foto: Bordtennis Aldersrelateret Træning Figur 1.2 og 1.3 Kurverne illustrerer den gennemsnitlige årlige højdetilvækst for henholdsvis piger og drenge (cm/år). [1.2] 8

snitlige årlige højdetilvækst (fra børn i den vestlige del af verden) hos piger og drenge, hvor den røde linje markerer gennemsnittet. Kurverne viser blandt andet, at pigernes og drengenes vækstudvikling er stort set ens, indtil pubertetsvækstspurten sætter ind ved alderen 9-14 år. Pigerne når, hvad der kaldes for PHV (peak height velocity), det vil sige spidsen af kurven, omkring to år før drengene. Vækstudviklingen i de to kurver kan overordnet inddeles i vækstperioder og udviklingsniveauer som vist i figur 1.4. Ud fra figur 1.4 kan man overordnet sige, at de unge indtræder i puberteten, når de vokser mere end seks cm om året i deres barndomsperiode. På samme måde kan man sige, at de træder ud af puberteten, når de blot vokser omkring 2 cm om året efter PHV. I kombination med jævnlige målinger af de unges højdetilvækst, kan kurverne (figur 1.2 og 1.3) og tabellen (figur 1.4) hjælpe træneren med at afklare, om spillerne befinder sig før, under eller efter puberteten. Dette er en helt afgørende pointe i forhold til s anbefalinger i denne ATK-bog. Alderen for PHV er også en god indikator for, hvor fremskreden den unges modning er, såfremt der er foretaget jævnlige højdemålinger. - Team Danmark [1.3] 1 Aldersrelateret træning Nr. Vækstperioder Udviklingsniveau Årlig højdetilvækst (gns.) Alder, piger (gns.) Alder, drenge (gns.) 1 Spædbarn/tidlig barndom Før puberteten Over 10 cm 0-3 år 0-3 år 2 Barndom Før puberteten Ca. 6 cm 3-10 år 3-10 år 3 Ungdommen/vækstspurt Puberteten Over 6 cm 10-12 år 12-14 år 4 Peak height velocity (PHV) Puberteten 9-12 cm 12 år 14 år 5 Aftagende vækst Puberteten Under 9 cm Efter 12 år Efter 14 år 6 Minimal vækst Efter puberteten Under 2 cm 14-16 år 16-18 år Figur 1.4. Tabellen illustrerer de forskellige vækstperioder og den gennemsnitlige årlige højdetilvækst på forskellige alderstrin og udviklingsniveauer. Pigerne når, hvad der kaldes for peak height velocity (spidsen af kurven på figur 1.2), omkring to år før drengene. Aldersrelateret Træning i Tennis 9

Tre udviklingsniveauer Nedenfor ses Team Danmarks udviklingsmodel (figur 1.5), der giver anbefalinger til, hvad den overordnede ramme for træningen er på de tre udviklingsniveauer: Før, under og efter puberteten. I bunden af modellen sættes de tre udviklingsniveauer i relation til s ATK-alderstrin, som denne bog tager udgangspunkt i (de farvede kasser). Træne for at kunne træne mere Piger 11-15 år, drenge 12-16 (starter ved indtræden i puberteten) For børn og unge i alderen 11-16 år er temaet: Træne for at kunne træne mere. I denne periode er der fortsat fokus på udvikling af tekniske færdigheder, men nu skal de unge også begynde at opbygge deres fysik. Når vækstspurten går i gang, skal de unge begynde at arbejde systematisk med opbygning af kondition (udholdenhed), bevægelighed og styrke. Figur 1.5 Team Danmarks udviklingsmodel samt s ATK-alderstrin (de farvede kasser). [1.4] Modellen skal forstås således, at den legende fase (6-10 år) repræsenterer perioden før puberteten, mens indlæringsfasen (11-13 år) og automatiseringsfasen (14-17 år) repræsenterer perioden under puberteten. Her er det trænerens opgave, ved hjælp af jævnlige målinger af spillernes årlige højdetilvækst, at afklare, hvornår den enkelte spiller indtræder i puberteten. Overgangsfasen (18-21 år) og professionel (+22 år) repræsenterer perioden efter puberteten. Her gør det samme princip sig gældende, når træneren skal vurdere, hvornår spillerne træder ud af puberteten. FUNdamentals Piger 6-8 år, drenge 6-9 år For børn i alderen op til 8-9 år bruges udtrykket FUNdamentals. Her skal børnene udvikle de fundamentale kropslige bevægelsesfærdigheder, også kaldet Kroppens ABC, der er fundamentet for yderligere udvikling. Navnet FUNdamentals udtrykker både, at træningen skal være sjov ( fun ), og at det primære er at udvikle de helt basale (fundamentale) kropslige færdigheder. Træne mod at konkurrere Piger 15-19+, drenge 16-20+ Det er nu, at spilleren skal til at vælge, om hun ønsker en karriere inden for eliteidræt eller hellere vil dyrke tennis med fokus på andre perspektiver. Hvis valget falder på eliteidrætten, skal hun bygge videre på sin fysik, således at hun kan forberede sig på at konkurrere på højt niveau. Træne for at vinde Kvinder 20+, mænd 21+ Ud over fortsat udvikling af samtlige relevante parametre skal spillerens evne til at vinde prioriteres. Det primære i træningen er nu lagt an på at kunne vinde i konkurrencesituationer. Træningen skal optimeres via periodisering, det vil sige planlægning, så spilleren undgår overtræning og samtidig stræber efter at være fysisk på toppen på de rigtige tidspunkter. Spilleren skal i denne periode desuden vænne sig til kravene i senioridrætten. [1.5] Lære at træne Piger 8-11 år, drenge 9-12 år (slutter ved pubertetens start) For børn og unge i alderen 8-12 år er temaet: lære at træne. Perioden er en del af den motoriske guldalder, det vil sige, at det er nu, børnene allerbedst kan, og derfor skal, lære alle de sportsspecifikke færdigheder (teknik/motorik). Det væsentligste sigte i idrætten er altså er at udvikle børnenes motoriske og tekniske kunnen. 10

Team Danmarks talentudviklingsmodel Nedenfor ses Team Danmarks talentudviklingsmodel, der illustrerer, hvordan træningen kan prioriteres på forskellige alderstrin. Baggrunden for Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept findes i den tilgængelige viden om børn og træning. Denne viden viser frem for alt, at muligheden for at påvirke børns forskellige idrætsfærdigheder er størst i forskellige perioder (figur 1.6). Eksempelvis er nervesystemet meget tidligt klar til at lære bevægelser hos børn, hvorfor det er bedst at begynde med at stimulere udviklingen af bevægelsesfærdigheder, det vil sige både motoriske og tekniske færdigheder. Ydermere viser det sig, at hvis der i samme periode ikke arbejdes med motorik og teknik, så er der risiko for, at barnet aldrig når sit fulde potentiale. [1.6] I modellen er der ud over læringsmiljøet nævnt fire områder, nemlig teknisk, taktisk, fysisk og mental træning. De fire områder har hver sin farve. Nogle steder er temaerne fremhævet, ved at boksene er udfyldt med en farve. Det er de områder, som det anbefales at prioritere særligt højt på det givne tidspunkt. Prioriteringen af træningsområderne ændres løbende, fordi der i ethvert menneskes udvikling findes såkaldte kritiske perioder for udvikling. Hvis spilleren eksempelvis ikke lærer de basale bevægelsesmønstre (dvs. rulle, krybe, kravle, gå, løbe, springe og kaste) i den tidlige barndom, vil spilleren formentlig aldrig blive lige så god til det som andre børn, der har lært det i denne periode. Endnu vigtigere er det, at spilleren heller ikke særlig nemt vil kunne lære de ting, der bygger på de basale bevægelsesmønstre og derved reelt have ringere muligheder for på sigt at dyrke en sportsgren på eliteplan. De kritiske perioder er altså afgørende for, hvilke af de fire temaer, fysisk, taktisk, teknisk og mental træning, der prioriteres i træningen. Overordnet får det den betydning, at træningens indhold skifter i løbet af spillerens udvikling. 1 Aldersrelateret træning FUNdamentals Børnene udvikler de vigtige basale bevægelsesfærdigheder, der danner fundamentet for yderligere udvikling Lære at træne - træne for at træne Børnene lærer at træne i denne fase - at lære nyt er motiverende. Den fysiske opbygning af kroppen begynder Konkurrencetræning Ved siden af udvikling bliver evnen til at tackle kravene i konkurrence vigtige Træne for at vinde Ud over udvikling skal evnen til at vinde konkurrence prioriteres 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 år Teknisk træning Fysisk træning Taktisk træning Psykisk træning Læringsmiljø Kroppens + sportens ABC Fysisk ABC Taktisk ABC Mental ABC Involvere og coache Teknisk basis- og koordinationstræning Tekniske sportsspecifikke basisfærdigheder Perfektionering af teknik Optimering af teknik Legen er træneren Spring og sprint Styrke og smidighed Styrke, hurtighed og udholdenhed Optimering Sporten er træneren - spil og leg Simpel sportsspecifik taktik individuelle taktiske færdigheder Sportsspecifik taktik Sportsspecifik taktik Trivsel og glæde Parathed - visualisering Målsætning - motivation - fokusering - spændingsregulering Konkurrence -strategi Træneren er engageret og procesfokuseret Træneren er involverende og udfordrende Træneren stiller krav Træneren sigter på at skabe resultater 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 år Figur 1.6 Team Danmarks talentudviklingsmodel. De farvede kasser er de anbefalede primære indsatsområder på de respektive alderstrin. [1.7] Aldersrelateret Træning i Tennis 11

Den optimale rækkefølge og fordeling er forskellig fra idrætsgren til idrætsgren og fra barn til barn. Det er dog muligt at give et bud, der gælder de fleste børn, hvis de begynder med deres idrætsgren i 6-års alderen eller tidligere. Prioriteringen af temaerne er bestemt af den kritiske alder for udvikling, som er fra ca. 9-års alderen og frem til pubertetens start. Den kritiske alder er sammenfaldende med den optimale træningsalder (den motoriske guldalder). Grunden til navnet den kritiske alder er, at hvis ikke børn i denne periode lærer en given færdighed, så bliver det ulige meget sværere at lære færdigheden senere. [1.8] Figur 1.7 og 1.8 Modellerne illustrerer Team Danmarks anbefaling til, hvad der er fokus på i de respektive perioder. Anbefalingerne ses ud fra en generel betragtning på tværs af idrætter. [1.9] 12

Kroppens ABC først Børn er specielt modtagelige for udvikling af motoriske færdigheder i alderen 6-13 år, især er alderen 8-12 år en vigtig periode. I denne periode er det af fundamental betydning, at børnene træner intensivt på at mestre de basale koordinative færdigheder, eksempelvis gang, løb, hop, spring, balancere, rulle, kaste, gribe, hænge, støtte, klatre og krybe. Hvis ikke de basale færdigheder kommer på plads i denne periode, er muligheden for, at barnet når sit fulde potentiale, forpasset. Det anbefales, at langt den overvejende del af træningen i perioden før puberteten er af koordinativ/teknisk karakter med fokus på udvikling af et alsidigt bevægelsesrepertoire. Det vil sige forskellige former for balance (statisk og dynamisk), sjove løbeformer samt forskellige spring- og kasteformer. I princippet er de fundamentale færdigheder mere basale kropslige færdigheder, end de egentlig er idrætsspecifikke færdigheder. Færdighederne er naturligvis koblet til idrætten, fordi de også anvendes her. De færdigheder, som anbefales at træne i denne fase, kalder Team Danmark for Kroppens ABC (agility, balance, coordination). Her ses en række eksempler på øvelser fra Kroppens ABC [1.10]: Stå på et ben med og uden lukkede øjne Gå på line Hoppe frem og lande på et eller begge ben i balance Gadedrengeløb Springe over små forhindringer Hoppe med samlede ben Hinke Løbespring En-arms kast Kolbøtter Armstrækkere, armgang Snurre rundt om sig selv (stående og liggende) Sportens ABC efterfølgende Mod slutningen af den legende fase (i perioden 8-10 år) anbefales det at inkludere træning af Sportens ABC. Sportens ABC er de fundamentale bevægelsesmønstre, teknikker og fysiske kvaliteter, der knytter sig specifikt til en given idrætsgren. Det er vigtigt at understrege, at der ikke her er tale om en tidlig specialisering (se senere afsnit), men et mindre skifte i den måde, spillerne træner på. Træning af Kroppens og Sportens ABC anbefales aldrig at stoppe, men fortsættes derimod igennem hele spillerens udvikling. Herunder er en række eksempler på øvelser, der træner Sportens ABC [1.11]: Simpel øje-hånd-koordination Dribling med tennisbolde Kaste- og gribeøvelser Præcisionskast og gribefærdigheder Stafetløb (tennisspecifikt) Avancerede balanceøvelser Jonglering med tennisbolde på ketsjeren 1 Aldersrelateret træning Sportens ABC er de fundamentale bevægelsesmønstre, der knytter sig specifikt til en given idrætsgren. Aldersrelateret Træning i Tennis 13

Tennisspecifikke fokusperioder Tennis er et spil, der stiller krav til spillernes fysiske, taktiske, tekniske og mentale færdigheder. Uanset spillernes alder bør alle fire færdigheder trænes sideløbende ud fra en helhedsorienteret tilgang til træningen. Helhedsorienteret tilgang til træningen Figur 1.9 illustrerer en helhedsorienteret tilgang til træningen. Her trænes de fire centrale færdigheder sideløbende igennem spillerens udvikling. Men modellen anbefaler samtidig, hvilke færdigheder der på de forskellige alderstrin er særligt fokus på (de mørke kasser). Spillerne venter således ikke med at træne eksempelvis mentale færdigheder til efter puberteten, blot fordi det er her, at denne træning er mest relevant. En måde at inddrage træning af alle færdigheder på kunne være en øvelse, der tilgodeser træning i to eller flere færdigheder samtidigt, som eksempelvis: Fysisk: Pres hinandens udholdenhed Taktisk: Søg chancen for at angribe nettet Teknisk: Slå lidt mere topspin end normalt Mentalt: Hold koncentrationen Figur 1.10 Træneren tilrettelægger træningen således, at spillerne træner flere færdigheder på én gang ud fra en helhedsorienteret tilgang til træningen. Selvom det anbefales at træne flere færdigheder samtidigt, må træneren nøje overveje hvor svær øvelsen er i forhold til spillernes færdighedsniveau, og hvor mange elementer spillerne kan overskue på én gang. 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22+ Figur 1.9 Det anbefales, at de fire centrale færdigheder altid trænes ud fra en helhedsorienteret tilgang til træningen. De mørke kasser viser samtidig, hvilke færdigheder der på de forskellige alderstrin er særligt fokus på. 14

1C Enhver sportsgren kan enten klassificeres som enten tidlig eller sen specialiseringssport. Tidlig specialisering henviser til det faktum, at nogle sportsgrene, såsom udspring, kunstskøjteløb og gymnastik kræver en tidlig sportsspecifik specialisering i træningen. Sen specialiseringssport, såsom atletik, cykling, ketsjersport (herunder tennis), roning og ofte holdsportsgrene kræver en mere helhedsorienteret indstilling til tidlig træning. Model for tidlig specialisering [1.12]: Træne for at kunne træne Træne mod konkurrence Træne for at vinde Anbefalede udviklingstrin for idrætter med sen specialisering (herunder tennis): Sen specialisering i tennis Træne fundamentale bevægelser (FUNdamentals) Lære at træne Træne for at kunne træne Træne mod konkurrence Træne for at vinde I sportsgrene med sen specialisering (herunder tennis) anbefales det, at specialiseringen ikke sker før 10-års alderen [1.13]. Det skyldes, at en for tidlig specialisering kan føre til tidlig udbrændthed og/eller dropout-effekt på grund af for ensidig træning, og fordi spillerne spiller for mange kampe tidligt. I de tidlige træningsår må man i stedet for så vidt muligt sørge for en bred vifte af træningsmuligheder, så man forøger den generelle motoriske udvikling. [1.14] anbefaler, at en tennisspillers træning tidligst bliver specialiseret fra 13-års alderen. Indtil da anbefales det, at træningen er meget helhedsorienteret, og spillerne opfordres til i høj grad at deltage i andre idrætter. Nogle forskere anbefaler, at spillere deltager i andre idrætter mindst én gang eller to gange om ugen, mens andre mener, at helt op til tre til fire gange om ugen er afgørende for spillernes fremtidige motoriske succes. [1.15] Det er DTFs anbefaling, at børn og unge dyrker andre idrætter, der er stimulerende for deres udvikling af generelle motoriske færdigheder. Disse idrætter kunne eksempelvis være fodbold, håndbold, gymnastik og atletik. Alternativt kunne det være idrætter, hvor nogle af de samme bevægelser indgår, herunder volleyball, squash og badminton. Hvorvidt spillere bør deltage i andre ketsjersportsgrene efter specialiseringen, er der formentlig ikke noget entydigt svar på. Når elitetennisspillere kommer i puberteten, så kan det i nogle tilfælde være uhensigtsmæssigt for spillerne at dyrke andre ketsjersportsgrene, hvori de anvender forskellige greb (eksempelvis badminton, bordtennis og squash). I andre tilfælde kan en deltagelse i en anden ketsjersport have en positiv effekt på eksempelvis spillernes udvikling af servebevægelsen mv. Langsigtet udvikling af færdigheder DTF anbefaler, at spillere før puberteten og til dels under puberteten primært fokuserer på at udvikle sig til at blive alsidige atleter med et langsigtet fokus på at udvikle specifikke færdigheder. DTF tror på, at den langsigtede udvikling af færdigheder i de tidlige år bedst sker ved kvalitetstræning på træningsbanen, og at turneringsaktiviteten i samme periode primært har til formål at understøtte denne udvikling. DTF har set adskillige eksempler på unge spillere, der deltager i 40-45 nationale turneringer om året. Den endeløse jagt efter juniorranglistepoint fratager fokus fra kvalitetstræning og langsigtet udvikling af spillerens færdigheder, fordi hun konstant skal præstere i kamp. Der findes sikkert mange trænere, som har hørt sætningen: Det kan jeg ikke rette på nu jeg skal jo spille kamp i weekenden! De spillere, som spiller for mange turneringer tidligt, på bekostning af kvalitetstræning, bliver ofte senere overhalet af spillere, som i stedet har prioriteret en langsigtet udvikling. Endvidere kan omfattende turneringsaktivitet i en tidlig alder medføre, at spillerne stopper med tennis på et tidligt tidspunkt (dropout-effekten). Ofte fordi spillerne er mentalt udmattede efter for megen ensidig aktivitet. De mister motivationen, når de ikke længere vinder kampe i samme omfang som før. Bagerst i bogen er der en ATK-tabel der giver anbefalinger til en balanceret fordeling mellem trænings- og turneringsuger pr. år på de forskellige alderstrin. 1 Aldersrelateret træning Aldersrelateret Træning i Tennis 15

Tidligt fokus på sjov og udvikling Figur 1.11 giver anbefalinger til, hvad der er det primære fokus for spillerne på forskellige tidspunkter i deres udvikling. I den legende fase (6-10 år) er det altoverskyggende fokus, at det skal være sjovt. Spillerne skal forelske sig i tennisspillet! Her betyder ranglisteplacering og dét at vinde ikke noget og må på ingen måde være det primære fokus. I perioden 8-12 år, hvor spillerne befinder sig i den motoriske guldalder, anbefales det, at der er et stort fokus på udvikling og indlæring samt træning af færdigheder. Træning og turneringsdeltagelse skal stadigvæk være sjovt. Træningsmængden øges, og spillerne skal nu til at lære at træne samt tage ansvar for egen læring. Efter puberteten skifter fokus igen, idet spillerne nu i langt højere grad skal til at levere resultater. Her får dét at vinde langt større betydning end tidligere. Efter puberteten kan det være vanskeligt at ændre spillernes teknik væsentligt, derfor har teknik høj prioritet før puberteten. Selvom træningen som udgangspunkt skal være sjov, skal spillerne lære, at det at træne hårdt og målrettet ikke altid kun er sjovt. Før puberteten er det primære formål med træning og kamp, at det skal være sjovt! Figur 1.11 Figuren giver anbefalinger til, hvilke elementer der er mest fokus på i spillernes udvikling. 16

Dropout blandt teenagere Mange sportsgrene oplever, at en stor del af udøverne falder fra i teenagealderen (13-19 år). Man taler om den såkaldte dropout-effekt. I denne forbindelse har det internationale tennisforbund (ITF) for nyligt gennemført en analyse på tværs af flere tennisnationer. Analysen fremhæver blandt andet følgende konklusioner: Stort set alle sportsgrene mister teenagere i aldersgruppen 13-16 år Teenageres deltagelse i tennis er faldende i en lang række lande Teenageres deltagelse i tennis topper ved 14 års alderen og falder derefter hurtigt Der er markant færre teenagepiger end -drenge, der spiller tennis ITF estimerer, at dropout-effekten i tennis blandt andet har følgende årsager: Teenagernes livsstilsændringer betyder, at de har mindre fritid, når de bliver ældre Internet, computer og tv optager en stor del af teenageres fritid Spillerne kan blive trætte af at spille for mange turneringer tidligt Svigtende resultater og stagnerende fremgang kan spille en rolle Der er for få spillere på samme spillemæssige niveau at spille med Sammenlignet med andre sportsgrene er tennis ikke en særlig populær sport blandt teenagere ITF vurderer, at teenagernes livsstilsændringer er en af de primære årsager til dropout-effekten. Livsstilændringerne betyder blandt andet, at teenagerne har mindre fritid, når de bliver ældre. Denne teori understøttes af undersøgelser blandt teenagepiger gennemført af Women s Sports and Fitness Foundation. Teorien er illustreret i figur 1.12 og 1.13 nederst på siden. Hvad er løsningen på dropout? ITF har en række bud på, hvad der skal til for at fastholde og øge tennisinteressen blandt teenagere. Blandt forslagene er: Play and Stay-konceptet Play and Stay-konceptet kan være med til at give teenagere en lettere introduktion til spillet samt fastholde spillere ved i højere grad at give succesoplevelser. Sociale turneringer Udvikling af en række sociale turneringer for teenagere, hvor spillerne kan konkurrere for sjov på forskellige niveauer uden ranglistepoint. Turneringerne kunne eventuelt afvikles på grøn bane med grøn bold. En kombinationen af tennis og fitness Nogle teenagere går op i fitness og går allerede i træningscentre. En kombination af tennis og fitness kunne være et interessant koncept for denne gruppe. 1 Aldersrelateret træning Figur 1.12 og 1.13 Teenageres livsstilsændringer betyder, at de får mindre fritid, jo ældre de bliver. [1.16] Aldersrelateret Træning i Tennis 17

Teenageres ønsker til tennisklubben Det hollandske tennisforbund (KNLTB) har foretaget en omfattende undersøgelse blandt teenagere i de hollandske tennisklubber. Undersøgelsen havde blandt andet til formål at identificere, hvilke ønsker teenagerne har til deres klubber. Undersøgelsen fremhæver blandt andet følgende: Større grad af socialt samvær og kontakt i klubben Fremhæv tennis som en holdsport Flere organiserede fester i klubben En god træner og interessante træningsøvelser Træneren må forsøge at skabe en venskabelig gruppe (miljø) Træningen må ikke være for seriøs Som en respons på dette, kan træneren forsøge at få drengene til at fokusere mere på præstationen frem for resultatet. Samtidig kan træneren forsøg på at få pigerne til at blive mere konkurrencemindede, dog stadig med fokus på selve udførelsen af opgaven. Træneren må især være forsigtig med at sammenligne pigerne med hinanden, eftersom det kan føre til en uhensigtsmæssig rivalisering. Her er et forslag til en træningstime (60 min.) for en gruppe piger og drenge i puberteten: 0-10 min. Fælles introduktion og fælles opvarmning (inkludér eventuelt ketsjer og bold) Det er vel ikke utænkeligt at forestille sig, at de danske teenagere har de samme ønsker til deres tennisklubber. 10-20 min. Spilbaseret øvelse med fokus på fysisk aktivitet Piger og drenge på samme hold Tennis er en af de sportsgrene, hvor piger og drenge ofte træner og konkurrerer med og mod hinanden (mixdouble). I denne forbindelse findes der en række hensyn, som træneren kan tage for at få de to grupper til at fungere optimalt sammen. 20-30 min. Spilbaseret øvelse (eventuelt taktisk/teknisk fokus) 30-50 min Spilbaseret øvelse med samarbejde/socialt indhold (eksempelvis double) Træneren må være opmærksom på, at der ofte er ret stor forskel på piger og drenge, herunder deres fysiske og mentale udvikling samt deres værdier og adfærd. Drenge i puberteten har generelt følgende kendetegn: Har ofte fokus på resultatet frem for præstationen Har ofte fokus på at konkurrere og spille point Søger selvværd, selvstændighed og initiativ Får primært status igennem færdigheder og viden Søger trænerens anerkendelse, især for resultatet Ønsker at spille på hold, hvor de kan træne med de bedste spillere 50-55 min. En sjov fysisk øvelse (holdkonkurrence eller holdstafet) 55-60 min. Fælles evaluering og afslutning Piger i puberteten har generelt følgende kendetegn: Er ofte refleksive og selvkritiske Har ofte behov for positiv feedback for at styrke selvtilliden Søger veninder/venner og relationer Sammenligner ofte sig selv med andre Søger trænerens anerkendelse og bekræftelse af deres person Ønsker at spille på hold, hvor de kan træne med deres veninder Kan være bekymret for, om de får røde kinder eller ser svedige ud Kan opleve ubehag ved at konkurrere mod andre, især veninder Tennis er en af de sportsgrene, hvor piger og drenge ofte træner sammen. 18

1D Play and Stay og spilbaseret træning anbefaler i høj grad brugen af Play and Stay og spilbaseret træning (også kaldet game based approach). Begge koncepter passer godt sammen med det aldersrelaterede træningskoncept. Modellen nedenfor (figur 1.14) illustrerer den naturlige sammenhæng mellem ATK (træningskonceptet), Play and Stay (rammerne for træningen) samt spilbaseret træning (indholdet i træningen). 1 Aldersrelateret træning Play and Stay er et træningskoncept, hvor spillerne spiller med langsommere bolde på tilpassede baner. Spilbaseret træning tager udgangspunkt i, at spillerne lærer tennis ved at spille med og mod hinanden i forskellige spil- eller kampsituationer. Både Play and Stay og spilbaseret træning anbefales og anvendes af ITF til træning af børn/unge samt nybegyndere, såvel voksne som teenagere. Figur 1.14 ATK anbefaler brugen af Play and Stay og spilbaseret træning (game based approach). Begge koncepter passer godt sammen med ATK. Aldersrelateret Træning i Tennis 19

Play and Stay Play and Stay er et revolutionerende træningskoncept, der blev udviklet af det internationale tennisforbund (ITF) i begyndelsen af det 21. århundrede. Baggrunden for Play and Stay-kampagnen var, at undersøgelser indikerede, at mange tennisspillere, særligt nybegyndere, opfattede tennis som værende et meget svært spil på store baner med hurtige og højthoppende bolde. ITF anså ligeledes dette for at være én af hovedårsagerne til, at mange spillere forsvandt ud af sporten. anbefaler brugen af Play and Stay-konceptet så meget som muligt, hvorfor bogens efterfølgende anbefalinger og øvelseseksempler er tilpasset i forhold til Play and Stay-konceptet. Såfremt en øvelse er for vanskelig at gennemføre, anbefales det, at spillerne går en boldtype og banestørrelse ned (eksempelvis fra grøn til orange). Play and Stay-konceptet har derfor til formål at fastholde (og rekruttere nye) spillere i sporten ved at gøre tennis væsentligt lettere og sjovere på tværs af aldersgrupper og niveauer. Dette ved at lade spillerne spille med langsommere bolde på tilpassede baner. Play and Stay-konceptet introducerede tre forskellige boldtyper sammen med tilpassede banestørrelser (figur 1.15, 1.16 og 1.17). Play and Stay er langsommere bolde på mindre baner og understøttes af en spilbaseret træningsmetodik for at sikre, at spillere i alle aldre lærer tennis ved at spille spillet. - Mark Tennant (ITF) Internationale undersøgelser påpeger, at børn, unge og voksne lærer mere ved at benytte Play and Stay-konceptet i træningen end ved at spille med traditionelle gule bolde på en gul (traditionel) bane. Figur 1.16 Endvidere har undersøgelserne vist, at flere spillere fastholdes i tennissporten som følge af en enklere introduktion til spillet. Figur 1.17 Figur 1.15 20

185 175 165 155 145 135 125 4-8 år 8-10 år 10-12 år 12-22 år 1 Aldersrelateret træning 115 105 95 85 75 cm Rød Boldhøjde: 85-105 cm Orange Boldhøjde: 105-120 cm Grøn Boldhøjde: 120-135 cm Gul Boldhøjde: 135-147 cm Figur 1.18 Modellen viser sammenhængen mellem den globale gennemsnitshøjde for piger og drenge i forskellige aldre (WHO 2007) og den højde, som Play and Stay-boldene gennemsnitligt hopper. [1.17] Fordele ved Play and Stay Ifølge ITF har Play and Stay følgende fordele: Mentale færdigheder Boldene hopper oftere i spillernes ideelle slaghøjde Selvtillid, motivation Duellerne går flere gange over nettet Spillerne kan i højere grad lære og træne høj ketsjeracceleration Spillerne kan i højere grad lære avancerede taktikker Spillerne udvikler færre uhensigtsmæssige og ekstreme greb Spillerne har en mindre risiko for at pådrage sig skader Undersøgelser gennemført af ITF indikerer, at spillerne forbedrer en lang række essentielle færdigheder ved at anvende Play and Stay-konceptet i træningen. Se figur 1.19. Taktiske færdigheder Slagretninger,beslutninger Tekniske færdigheder Greb, acceleration Koordination, udholdenhed Fysiske færdigheder Figur 1.19 Modellen illustrerer, hvordan Play and Stay-konceptet forbedrer en lang række af spillernes færdigheder. [1.18] Aldersrelateret Træning i Tennis 21

Spilbaseret træning Spilbaseret træning (game based approach) er en international anerkendt træningsmetode, der er blevet anvendt i en lang række sportsgrene igennem flere årtier. I slutningen af 1990 erne blev spilbaseret tennistræning konceptualiseret af ITF, der har omfavnet konceptet lige siden. Spilbaseret træning tager udgangspunkt i, at tennis er et spil, og et supplement/alternativ til traditionel tennistræning, hvor der er blevet undervist med et overvejende fokus på teknikken, og hvor boldfodringsøvelser var det primære indhold i træningen. Der er en lang række fordele ved at anvende Play and Stay-konceptet. Faren ved at flytte spillere for hurtigt op Nogle trænere, spillere eller forældre er ivrige efter, at spillerne hurtigt avancerer til næste boldtype og banestørrelse, eksempelvis fra orange til grøn bold og bane. Internationale undersøgelser påpeger dog følgende risici ved at flytte spillerne for hurtigt op [1.20]: Spillerne risikerer at udvikle uhensigtsmæssige og ekstreme greb Spillerne risikerer at miste glæden ved spillet Spillerne risikerer at miste selvtilliden og motivationen ved at spille kampe Spillernes tekniske og taktiske udvikling kan hæmmes Vurderingen af, hvornår en spiller avancerer til næste niveau, tages alene af træneren. Et avancement anbefales kun i de tilfælde, hvor træneren vurderer, at dét at spille med den pågældende boldtype og banestørrelse ikke længere giver mening for spilleren. Hjælp til at foretage denne vurdering kan findes ved at læse DTFs Play and Stay Fysik- og Tekniktest, som kan downloades fra DTFs hjemmeside. Orange bane er mest realistisk Det østrigske tennisforbund (ÖTV) har gennemført en omfattende analyse af mere end 30.000 tennisslag slået på de tre forskellige Play and Stay-baner og sammenholdt disse slag med slag slået ved flere ATP-turneringer. På samtlige parametre var den orange bane den, der mindede mest om ATP-turneringerne. [1.19] Mange trænere erfarede, at de mange boldfodringsøvelser resulterede i, at spillerne mistede motivationen som en konsekvens af at skulle vente i køer bag ved baglinjen. Endvidere opleverede tennistrænere, at spillerne ikke var i stand til at omsætte den tekniske læring fra boldfodringsøvelserne til en taktisk situation i kamp. Spilbaseret træning er en spil/mål-orienteret og spillercentreret træningsmetodik, hvor spillerne lærer tennis ved at spille spillet i kamplignende situationer - Mark Tennant (ITF) Spilbaseret træning anbefaler derfor, at spillerne lærer tennis ved at spille spillet med hinanden i forskellige spil, point-, eller kampsituationer, hvor taktikken er det bærende element i øvelsen. Spilbaseret træning er af nogle trænere blevet beskyldt for at nedprioritere det tekniske fokus. Det er naturligvis ikke hensigten. I spilbaseret træning har alle øvelser et taktisk formål, og tekniktræningen er integreret i øvelserne. Teknikken bliver derfor midlet til at løse den taktiske spilsituation. Spilbaseret træning anbefaler, at spillerne véd, hvad de taktisk skal gøre, før de lærer, hvordan de teknisk kan udføre det. Det anbefales at anvende spilbaseret træning, så ofte det er muligt. Ved træning af helt unge spillere (under 10 år) eller nybegyndere, hvor spillerne kan have svært ved at holde bolden i gang, kan det være en fordel at benytte boldfodring. Her anbefales det dog, at boldfodringsøvelser udgør en mindre del af træningen og ikke må fratage spillerne glæden ved at spille spillet og konkurrere med og mod hinanden. I takt med at spillerne bliver ældre og dygtigere, fylder den spilbaserede træning mere og mere. Se figur 1.20. 22

Indholdet i træningen Boldfodring 1 Aldersrelateret træning Figur 1.20 I takt med at spillerne bliver ældre og dygtigere, udgør den spilbaserede træning en større del af træningen. Fordele ved spilbaseret træning Ifølge ITF har spilbaseret træning blandt andet følgende fordele: Sætter spillerne i centrum i træningen Aktiverer spillerne i høj grad Øger spillernes motivation ved at spille spillet Lærer spillerne spillets taktiske dispositioner fra første lektion Lærer spillerne teknikken ud fra realistiske og kamplignende situationer Lærer spillerne at konkurrere med og mod hinanden Spilbaseret træning og boldfodring I de tilfælde, hvor spillerne har svært ved at holde en spilbaseret øvelse i gang eller ved at lære tekniske færdigheder i spilsituationen, anbefales det, at spillerne går en bold ned eksempelvis fra grønne til orange bolde og baner. Dette som et alternativ til, at træneren i stedet kun laver boldfodringsøvelser. Træneren kan også hjælpe en spilbaseret træningsøvelse godt i gang ved kun at fodre den første bold i øvelsen. Alternativt kan træneren vælge at tage en såkaldt timeout i spilsituationen (se figur 1.21). I denne timeout kan spillerne, ved hjælp af boldfodringsøvelser, lære/træne de konkrete tekniske udfordringer, som de oplevede i spilsituationen forinden. Efterfølgende er det dog vigtigt, at spillerne genoptager spilsituationen, således at de lærer at overføre de netop indlærte færdigheder til spilsituationen. Figur 1.21 Figuren illustrerer, hvordan træneren kan vælge at tilgå træningen spilbaseret [1.21] Aldersrelateret Træning i Tennis 23

Figur 1.22 illustrerer forskellen på forskellige typer af boldfodring og spilbaseret træning. Boldfodring er eksempelvis, når træneren dropper bolden foran spilleren eller fodrer bolden fra sin hånd (kaster) eller fra ketsjeren. Her er træningen simpel, men ofte langt fra en kampsituati- on. Spilbaseret træning er derimod, når spillerne holder bolden i gang med hinanden (LIVE-samarbejde), eller når de træner en spilsituation fra en kamp. Jo mere spilbaseret træningen bliver, desto mere kompleks og tættere på kampsituationen bliver træningen. Boldfodring Spilbaseret træning Kamp Spilsituation LIVE-samarbejde Fra ketsjeren Fra hånden Droppe bolden SIMPEL KOMPLEKS Figur 1.22 Modellen illustrerer forskellen mellem forskellige typer af boldfodring og spilbaseret træning. [1.22] Spilbaseret træning Fordele Spilsituationer tæt på kampsituationen Høj grad af aktivering af spillerne Spillerne lærer at spille tennis med og mod hinanden Ulemper Til en vis grad afhængig af spillernes færdighedsniveau Boldfodring Træneren kan placere boldene præcist og gentagne gange Uafhængig af spillernes færdighedsniveau Spilsituationer langt fra kampsituationen Spillere må ofte vente i køer Svært at overføre indlærte færdigheder til kamp Figur 1.23 Tabellen illustrerer fordele og ulemper ved spilbaseret træning og boldfodring. 24

ATKs udviklingstrappe Nedenfor ses ATKs udviklingsmodel. Modellen giver anbefalinger til, hvordan træningen prioriteres på de forskellige alderstrin og udviklingsniveauer (før, under, efter Fysisk træning Eksperthjælp Optimering af fysiske færdigheder puberteten) inden for fysisk, taktisk, teknisk samt mental træning. Indholdet i ATKs udviklingsmodel vil blive beskrevet uddybende i bogens efterfølgende kapitler. Taktisk træning Eksperthjælp Optimering af taktiske færdigheder 1 Aldersrelateret træning Individuel optimering Tennisspecifik fysisk træning Individuel optimering Individuel spillestil, optimering af taktiske færdigheder Avanceret fysisk træning Bevægelighed, udholdenhed, styrke Avanceret taktisk træning Individuel spillestil, pointopbyggende taktik, serv og returnering Introducerende fysisk træning Bevægelighed, udholdenhed, styrke, hurtighed Introduktion til avanceret taktisk træning Strategi og taktik, det spilbare centrum, udfordre træfzonen Legeorienteret FUNdamentals Kroppens ABC (Agility, Balance, Coordination) Grundlæggende taktisk træning Banens geometri, de farvede taktiske zoner, de 2 slagretninger Teknisk træning Eksperthjælp Optimering af tekniske færdigheder Mental træning Eksperthjælp Optimering af mentale færdigheder Individuel optimering Teknik/spillestil, optimering af tekniske færdigheder Individuel optimering Life-skills, optimering af mentale færdigheder Avanceret teknisk træning Teknik/spillestil Kvalitet i kamp Indre dialog, spændingsregulering, visualisering Bevægelsesteknik Bevægelsesteknik, kontaktbevægelser Kvalitet i træning Koncentration, kropssprog, rutiner Grundlæggende teknisk træning Greb, fodstilling, svingbane, boldkontakt Den sjove og motiverende træning Målsætning, evaluering Figur 1.24. s ATKs udviklingsmodel. Aldersrelateret Træning i Tennis 25