Socialt opslagsværk: Ydelser - regler og praksis.

2016 Kai Jensen Socialt opslagsværk: Ydelser - regler og praksis.

Udfordringen for os alle

Vi bli r ældre!

Skal samfundet bevares er dette fremtiden I 2020 skal alle arbejde til 66 år ( ved fuld tid fra 62 år) I 2020 skal alle arbejde til 70 år ( ved halv tid fra 62 år) I 2040 skal alle arbejde til 70 år ( ved fuld tid fra 62 år) I 2040 skal alle arbejde til 80 år ( ved halv tid fra 62 år)

Samfundet bevares, ja men af hvem og hvordan skal det betales? I 2010 er vi 1 på arbejde og 1 på pension I 2020 er vi 1 på arbejde og 2 på pension I 2030/40 er vi 1 på arbejde og 2½ på pension Ja - det er godt at jeg har det rigtige cpr.nr.

Alder og stadig i arbejde Dagbladet 17.8.2012

Tidsfordelingen nu og fremover 10 10 9 9 8 8 7 7 6 5 4 3 Job Fritid Sove 6 5 4 3 Ny fritid Fritid Sove 2 2 1 1 0 Nu 0 Fremtid

Fratrædelsestidspunkt og sociale ydelser Fratrædelse 60-62 år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Efterløn Delpension Fratrædelse 65 år eller senere Skattefrit præmieringsbeløb Folkepension ATP 60 år 62 år 65 år Fratrædelse før 60 år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Fleksjob ledighedsydelse A-dagpenge Fratrædelse 62-65 år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Efterløn Delpension kj 2011 tal

100.000 på førtidspension vil i arbejde

Flere ældre kommer i job Beskæftigelsesfrekvensen fra 2001 til 2013 er steget og den øges stadig. Vi arbejder mere og kræver ikke ind! Kilde: Danmarks Statistik

Det sociale systems ydelser i 2016 Før pensionsalder Dødsfald Enlig forsøger Pension Børnetilskud 15.684 årligt* 10.816 årligt** 13.884 årligt*** (*en forældres død) (** reelt enlig forsørger) (*** en forældre er pensionist) (børn u. 18 år) Begravelseshjælp Under 18 år Over 18 år 8.850 sum 10.550 sum Førtidspension max. Samlevere/gifte Enlige 184.848 årligt 217.464 årligt Ved pensionsalder Dødsfald Invalid Pension Folkepension Pensionstillæg ATP Efterlevelsespension 0 kr. 0 0 72.756 årligt 37.632 årligt 24.200 årligt

Risikoen for at dø eller blive invalid inden det 67år 100 30-årige mænd 100 30-årige kvinder 61 Aktive 65 Aktive 26 Døde 13 Invalide 17 Døde 18 invalide 3

Førtidspensionsreform Højeste førtidspension Mellemste førtidspension Forhøjet alm. førtidspension Alm. førtidspension Førtidspension

Førtidspensionsreform - økonomi Grundbeløb Pensionstillæg Invaliditetsbeløb Førtidsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb Bistandstillæg Plejetillæg Varmetillæg Helbredstillæg Personlige tillæg Boligydelse Børnetilskud Førtidspension Enlig 217.848 Gift /saml. 184.464 Merudgiftsydelse Boligsikring

Pensionsreform Tilkendelses kriterier Mistet 2/3 af din arbejdsevne 2002 regler for førtidspension 2003 regler for førtidspension 2013 regler for førtidspension Erhvervsevnetab Arbejdsevnetab Arbejdsevnetab Hele arbejdsmarkedet Hele arbejdsmarkedet Arbejdsevnen vurderes i forhold til hele arbejdsmarkedet Erhvervsevne vurderes i forhold til din tidligere beskræftigelse og uddannelse Konklusion: en langt bredere vurdering, som gør tilkendelsen vanskeligere

Pensionsreform Tilkendelses kriterie Årsagen til arbejdsevnetabet 2003 regler for førtidspension 2013 regler for førtidspension Uddannelse Arbejdsmarkedserfaring Interesser Sociale kompetencer Omstillingsevnen Indlæringsevne Arbejdsrelevante ønsker Præstationsforventeringer Arbejdsidentitet Bolig og økonomi Sociale netværk Helbred 2013 regler Du er omfattet af de ændrede regler for tilkendelse, hvis din førtidspensionssag er påbegyndt efter 1. januar 2013. Førtidspensionens pensionstillæg kan dog ikke i alle tilfælde udbetales, hvis du bosætter dig i udlandet fra 1. januar 2013. Du har kun ret til førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat. Du har ikke ret førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode. Du har ikke ret til førtidspension, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et såkaldt ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret til førtidspension. Når kommunen vurderer, om du har ret til førtidspension, udarbejder din sagsbehandler i samarbejde med dig en såkaldt rehabiliteringsplan. Kommunen ser på en lang række forhold, fx: din uddannelse din erfaring fra arbejdsmarkedet dit sociale netværk dine ønsker til job dit helbred. Førtidspension er med andre ord den sidste løsning

Flere invaliditetsskader under finanskrisen Flere invaliditetsskader under finanskrisen Når arbejdsløsheden stiger, søger flere kunder hos pensionsselskaberne om penge for tab af erhvervsevne. Det er ifølge Nordea Liv & Pension lige så sikkert som amen i kirken. Det går hånd i hånd: Arbejdsløshedskøen vokser, og pensionsselskaberne får travlt med at behandle ansøgninger fra kunder, som ønsker at aktivere deres tab af erhvervsevneforsikring. Det er især psykiske lidelser, som finanskrisen tilsyneladende tricker:»finanskrisen og stigningen i arbejdsløsheden er kommet brat, og vi ser en lige så stejl stigning i antallet af anmeldte invaliditetsskader,«siger administrerende direktør i Nordea Liv & Pension, Steen Michael Erichsen, til Business.dk. Det især psykiske lidelser og stress, der rammer danskerne her under finanskrisen. Ifølge Nordea er det ikke første gang, det er sket:»vi har set samme mønster under tidligere kriser. Så der er ingen tvivl om, at det er en stor, psykisk belastning for mange at blive kastet ud i arbejdsløshed,«siger Steen Michael Erichsen. Hvis tendensen fortsætter, og det viser sig, at kundernes lidelser er permanente, bliver det en dyr fornøjelse for pensionsselskaberne. Dermed kan det sagtens blive aktuelt at forhøje priserne. 09

Pensionsreform Hvem får hvad 2002 regler for førtidspension ½ 2/3 ubetydelig rest Erhvervsevnetab Ingen pension 2003 regler for førtidspension Alm. forhøjet Mellemste Højeste Alm. ½ 2/3 ubetydelig rest Arbejdsevnetab Ingen pension Fleksjob Førtidspension 2013 regler for førtidspension Arbejdsevnetab Ingen pension i værste fald Fleksjob - kontanthjælp Førtidspension

Målet er at nedbringe antallet på pension 2002 regler for førtidspension Antal tilkendelser ca. 16.000 Erhvervsevnetab ½ 2/3 ubetydelig rest Ingen pension 6.000+ 1400 6.500 2.300 2003 regler for førtidspension Antal tilkendelser ca. 13.000 Arbejdsevnetab ½ 2/3 ubetydelig rest Ingen pension Fleksjob 3.500 Førtidspension 10.700 Uændret 2.300 Du kan have ret til førtidspension, fra du er fyldt 40 år, og indtil du når folkepensionsalderen. Hvis du er under 40 år, har du kun i ganske særlige tilfælde ret til førtidspension.

Fleksjob / ledighedsydelse - kontanthjælp 2013 regler for førtidspension og relatederede ydelser Fleksjobs: løn af 2 kanaler: 1. Arbejdsgiveren udbetaler fleksjobberen løn for det arbejde, der bliver udført. http://www.fl eks.nu/bereg ner 2. Fleksløntilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maks. beløb på 4.095 kr. ugentligt. ( kr. 212.940,- i 2016) Kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til den ansatte i fleksjobbet. Tilskuddet ydes som et supplement til den løn, som fleksjobberen modtager fra arbejdsgiveren. Fleksløntilskuddet nedsættes med: 30 pct. dels af lønindtægt i fleksjobbet, dels af evt. anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt før skat udgør 13.839 kr. pr. måned og herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 13.839 kr. pr. måned før skat. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal indbetales AM-bidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Fleksjobberens eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag medfører således også modregning i fleksløn-tilskuddet. Fleksjobberen har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag

Fleksjob / ledighedsydelse - kontanthjælp 2013 regler for førtidspension og relatederede ydelser Da der er mangel på fleksjob, og en række mennesker der i stedet for førtidspension, får anvist fleksjob vil ikke kunne få et. Hvis man ikke får et fleksjob og ville være: - berettiget til sygedagpenge - modtog sygedagpenge - deltager i revalidering efter jobplan eller modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse vil man i stedet modtage ledighedsydelse max. kr. 193.440 (89 % af maks. A-dagpengesatsen) Opfylder man ikke ovennævnte betingelser, udgør ledighedsydelsen = kontanthjælp: Et beløb, der svarer til kontanthjælpen for forsørgere, hvis man har forsørgelsespligt over for børn: 14.575 kr. månedligt Et beløb, der svarer til kontanthjælpen for ikke forsørgere, hvis man ikke har forsørgelsespligten overfor børn: 10.968 kr. månedligt. http://bm.dk/da/satser/sats er%20for%202016.aspx

SUPP = supplerende arbejdsmarkeds pension for førtidspensionister SUPP - Pensionsordning for førtidspensionister Supplerende arbejdsmarkedspension blev indført 1. januar 2003. Ordningen er et tilbud til førtidspensionister, som typisk ikke har de samme muligheder som andre for at få en arbejdsmarkedspension. Den ekstra pensionsopsparing giver dig mere at leve af, når du går på pension. Du kan tilmelde dig hos din kommune, hvis du vil indbetale til den Supplerende arbejdsmarkedspension. Ordningen kan blive administreret enten af ATP, et forsikringsselskab, en pensionskasse eller et pensionsselskab. Hvad skal du betale til ordningen Du betaler selv 1/3 af bidraget, mens kommunen betaler 2/3. Din andel er 167 kr. per måned (2016), mens kommunen betaler 335 kr. per måned (2016). Hvor meget får du udbetalt Det afhænger naturligvis af, hvor mange år du har sparet op.

SUPP = supplerende arbejdsmarkeds pension for førtidspensionister Hvor meget kan du få Din pension afhænger af, hvor lang tid du når at indbetale. Indbetaling fra alder Forventet årlig livslang pension Folkepensionsalder 20 år 30.900 kr. 67 år 30 år 20.800 kr. 67 år 40 år 13.000 kr. 67 år 50 år 7.000 kr. 67 år 60 år 1.500 kr. 65 år Beløbene er før skat. De er vist i nutidskroner, dvs. hvad pengene svarer til i dag. Det udbetalte antal kroner vil være højere. Udbetaling så længe du lever Beløbene bliver udbetalt sammen med din ATP Livslang Pension, når du går på folkepension, og så længe du lever.

Økonomi Førtidspension satser 2016 Enlige 217.464 Gifte/samlevende 184.848 Fradragsbeløb før modregning og bortfald Enlige 74.300 / 772.500 Gifte med ikke pensionist 117.700 / 710.400 Gift med pensionist 117.700 / 1.304.600 Førtidspensionen nedsættes med 30% af indtægter, der overstiger fradragsbeløbet.

Ny sygedagpengelov

Sygedagpenge

Sygedagpenge Betingelser Uarbejdsdygtig Man skal være uarbejdsdygtig pga. egen sygdom for at kunne få sygedagpenge. Man kan enten være fuldt uarbejdsdygtig eller delvist uarbejdsdygtig. Det er kommunen, der vurderer, om man opfylder betingelserne. Sygedagpengene ophører helt eller delvist fra den dag, hvor man er helt eller delvist arbejdsdygtig. Dette sker, uanset om man genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan dog godt ophøre før. Fuldt uarbejdsdygtig Når kommunen vurderer, om man er fuldt uarbejdsdygtig, tages der udgangspunkt i den beskæftigelse, man havde før sygemeldingen. Arbejder man på flere arbejdspladser, men med væsentligt forskellige arbejdsfunktioner, kan man godt være fuldt uarbejdsdygtig i det ene arbejde, men ikke i det andet. Når man har været sygemeldt i 3 måneder, vurderes uarbejdsdygtigheden både ud fra den uddannelsesmæssige baggrund og tidligere beskæftigelse. Hvis man var ledig, da man blev sygemeldt, vurderer kommunen uarbejdsdygtigheden i forhold til det arbejdsområde, som man står til rådighed for. Delvis uarbejdsdygtig Der kan udbetales nedsatte sygedagpenge, når en læge skønner, at man kun kan udføre sit arbejde delvist. Der stilles ikke krav om forudgående fuldt fravær. Er man fraværende mindre end 4 timer om ugen, udbetales der ikke sygedagpenge.

UDBETALING VED SYGDOM Løn under sygdom Er man dækket af en overenskomst, der giver ret til fuld løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren den sædvanlige løn under sygefraværet. Arbejdsgiveren får således refusion fra kommunen, når man har været sygemeldt i 21 kalenderdage, se side 54. Ændres fra 2. januar 2012 til 30 kalenderdage. De nærmere regler gennemgås i næste udgave af Sociale ydelser. Vedrørende sygesamtale og mulighedserklæring, se side 43. Udbetaling ved delvist fravær Bliver man delvist sygemeldt og er omfattet af en overenskomst med ret til løn under sygdom, så modtager man fortsat den fulde løn. Når man har været delvist sygemeldt i 21 kalenderdage, får arbejdsgiveren refunderet den udbetalte sygeløn (op til dagpengemaks.) for de timer, man har været sygemeldt. Lønmodtagere får ved delvist fravær udbetalt nedsatte sygedagpenge fra kommunen med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær, når man : bliver ledig og ikke har ret til løn får a-dagpenge er lønmodtager og berettiget til sygedagpenge pga. delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke kan tilbyde deltidsbeskæftigelse.

Dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunen Får man ikke løn under sygdom, kan man i stedet få sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen. Sygedagpenge fra arbejdsgiver Man har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag i følgende tilfælde: hvis man har været ansat uafbrudt hos arbejdsgiveren i de seneste 8 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer hvis man tidligere har været beskæftiget hos nuværende arbejdsgiver. Den samlede beskæftigelse skal mindst udgøre 74 timer inden for de seneste 8 uger. Arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge ophører dog fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, skal arbejdsgiveren dog inden for arbejdsgiverperioden udbetale sygedagpenge

Dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunen Sygedagpenge fra kommunen Opfylder man ikke betingelserne for sygedagpenge fra arbejdsgiveren, kan man få sygedagpenge fra kommunen, hvis: man har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger, og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. (Disse regler ændres fra 2. juli 2012 for nye dagpengeforløb. Fra dette tidspunkt skal man have 26 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 240 timers beskæftigelse). man ville være berettiget til a-dagpenge eller ydelser, der træder i stedet for, hvis man ikke var blevet syg man inden for den seneste måned har afsluttet erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed er lønnet praktikelev i en uddannelse, der reguleres ved lov er ansat i fleksjob, se side 79 pådrager sig en arbejdsskade, som er omfattet af Lov om arbejdsskadesikring. Anmeldelse til kommunen Når man skal have sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, er der en anmeldelsesfrist på en uge fra første fraværsdag. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt sygedagpenge, skal anmeldelsen ske senest en uge

5 huskeregler hvis du har sygemeldte medarbejdere Hvis en medarbejder sygemelder sig, er der en række forhold og regler, du som arbejdsgiver skal være opmærksom på at overholde. Her er fem af de helt centrale, du skal kende. 1: 120-dages regel Når dine medarbejdere er ansat under funktionærloven, har du ret til at anvende 120- dages reglen, hvis det er udtrykkeligt aftalt i ansættelseskontrakten. Reglen giver dig som arbejdsgiver ret til under visse betingelser at afskedige en medarbejder, der inden for et år har været syg i 120 dage, med en måneds varsel og med sygdom som begrundelse. 2: Udbetaling af sygedagpenge Den såkaldte arbejdsgiverperiode er 30 dage. Hvis du vælger at betale sygedagpenge til medarbejderen ud over den pålagte periode på 30 dage, har du mulighed for at få refunderet et beløb svarende til sygedagpengebeløbet fra kommunen. Der er refusion fra dag 1 ved kronisk sygdom, graviditetsbetinget sygdom og ansatte i fleksjob.

5 huskeregler hvis du har sygemeldte medarbejdere 3: Mulighedssamtale Hvis du har en medarbejder, der bliver langtidssygemeldt, har du pligt til at indkalde til en mulighedssamtale med den sygemeldte medarbejder inden for fire uger. Her er det meget vigtigt at huske, at du ikke har krav på at vide, hvorfor medarbejderen er sygemeldt. Derimod må du gerne spørge, hvornår medarbejderen forventer at komme tilbage på arbejde. 4: Mulighedserklæring I forbindelse med en langtidssygemelding har du ret til at få udarbejdet en mulighedserklæring, hvor du sammen med den sygemeldte medarbejder og vedkommendes læge finder ud af, hvilke opgaver medarbejderen kan og ikke kan udføre. Mulighedserklæringen afløser i vid udstrækning den tidligere lægeerklæring og gør det nemmere at fastholde den sygemeldte medarbejder på arbejdspladsen. 5: Sygdom i forbindelse med ferie Medarbejdere, der har optjent fuld ferie - det vil sige 25 dage og som bliver syge under deres ferie, har ret til erstatningsferie efter sammenlagt fem sygedage i ferien inden for ferieåret. Har medarbejderen optjent mindre end 25 dages ferie, har vedkommende ret til erstatningsferie efter et forholdsvist færre antal sygedage. Bliver medarbejderen syg inden ferien, og strækker sygdommen sig ind i ferien, har vedkommende ret til erstatningsferie for alle sygedage.

Nye regler fra 2013/14 på mange områder Ny førtidspensionslov Ny kontanhjælpsreform Ny fleksjobreform Ændrede sygedagpengeregler og meget mere er på vej, herunder nok omlægning af folkepensionen

FAKTA Se de vigtigste punkter i sygedagpengereformen Den nye sygedagpengereform skal skaffe flere i arbejde og sikre, at syge ikke mister forsørgelsen. 19. Dec. 2013 kl. 06:58 Aftalen om sygedagpengereformen, der blev indgået af alle partier undtagen Enhedslisten, skal skabe 1.700 job og besparelser for 385 millioner kroner. Her er de vigtigste punkter i aftalen: 1. Varighedsbegrænsningen på 52 uger fjernes, så syge ikke kan falde helt ud af systemet og miste retten til offentlig forsørgelse. 2. De sygemeldte skal efter fem måneder - og ikke 12 måneder som i dag - vurderes i forhold til, om de skal fortsætte på sygedagpenge, eller om de skal over i et jobafklaringsforløb. 3. Under forløbet vil man få en ydelse på niveau med kontanthjælp, hvor ægtefælleindkomst og formue dog ikke modregnes. 4,. Der kommer en ny forlængelsesregel, så personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. 5. Syge får mulighed for at afvise behandling uden at miste deres forsørgelsesgrundlag. 6. Der skal ske en indsats tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel. 7. En ny opfølgningsmodel skal gøre det muligt for kommuner at begynde en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længerevarende sygdomsforløb. Dermed kan indsatsen iværksættes tidligere end i dag, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom. 8. Der skal fokus på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb, så man ikke længere bruger penge på personer med ukomplicerede sygdomsforløb og udsigt til helbredelse. 9. De digitale muligheder skal udnyttes bedre for at skabe mindre bureaukrati. Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Ny Sygedagpengelov Lovens formål: Reducere sygefravær ved en aktiv indsats fra alle parter. (Forhandlinger ml. arbejdsmarkeds parter, Lægeforeningen og KL). Hensigten : tidlig og aktiv indsats. 37 milliarder om året bliver brugt til løn under sygdom og sygedagpenge. Hver dag bliver 150.000 mennesker hjemme grundet sygdom. Svarer til hver 20. i hele arbejdsstyrken. Allerede efter 3 måneders sygdom stiger risikoen for at ende på førtidspension. Knap hver 5. der har været sygemeldt et år, ender på førtidspension. Hertil udgifter til sundhedsvæsenet og virksomhedernes produktionstab, når medarbejderne er syge.

Stifinder og Personskadeservice Arbejdsgivers forpligtelser i forhold til Sygedagepengelov nr. 480 af 12. juni 2009 5. oktober 2009: Mulighedserklæring (jfr. 36a ) 4. januar 2010: Sygesamtaler (jfr. 7a) og fastholdelsessamtaler (jfr. 7b)

Mulighedserklæring Fra 5. oktober 2009 Mulighedserklæring Ved længere sygdom og inden 4 uger skal (kan indtil videre) arbejdsgiver forlange, at der skal udarbejdes en såkaldt mulighedserklæring af såvel arbejdsgiver/tager og endeligt af lægen. Erklæringen betales af arbejdsgiver. Blanketten hentes på www.arbejdsmarkedsstyrelsen.dk under sygedagpengeopfølgning, mulighedserklæring. Sanktioner Lønmodtageren har pligt til at møde til samtalen. Samtalen vil også kunne holdes telefonisk, hvis sygdommen ikke tillader at lønmodtageren møder. Hvis lønmodtageren ikke møder, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.

Sygesamtaler og fastholdelsessamtale Fra 4. januar 2010 (prøveperiode) Sygesamtaler Arbejdsgiver får pligt til at afholde samtaler med sygemeldte medarbejdere inden for 4 uger. Medarbejderens manglende deltagelse har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. Manglende afholdelse af samtalen, får ikke betydning for refusionen. Fastholdelsessamtale Den sygemeldte kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage inden for 8 uger. Jfr. 7b stk; 2 Arbejdsgiveren kan afslå. Sanktioner: ingen!

Hvad er Stifinder og WPSS?. Vi tilbyder assistance i forhold til de opgaver, der vedrører trepartsaftalen. Herunder deltagelse ved sygefraværssamtaler, fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer. Vi tager dialogen med Jobcentrene og sikrer en hurtig og vedholdende opfølgning i forhold til lovgivningen. Vi udarbejder relevante individuelle handlingsplaner for tilbagevenden for den enkelte medarbejder i samråd med virksomheden og forestår den nødvendige kontakt med jobcenter, fagforening, læger, forsikringsselskaber, pensionskasser og eventuelt tillidsrepræsentant. Således er Trepartsaftalens krav en naturlig del af vores samlede Stifinder produkt. Vi deltager i de svære samtaler og tager de administrative opgaver, der følger med Trepartsaftalen. Endvidere er indeholdt mulighed for en lægefaglig udredning i de sager, hvor det skønnes relevant. Der arbejdes på mulighed for second opinion samt oplysning om internationale behandlingsmuligheder i EU og udenfor EU. Stifinder er derfor en løsning for de virksomheder, som ønsker at nedbringe sygefraværet og udvise socialt ansvar for sine medarbejdere. Vi tilbyder uvildig rådgivning og vejledning til virksomheden og dens medarbejdere.

WPSS - afklaring til fleksjob Udfordringer: Kunden havde en medarbejder der var blevet sygdomsramt, og han kunne ikke længere varetage jobbet på fuld tid. Pågældende var ingeniør og udover at kunden påtog sig det sociale ansvar, havde pågældende en mangeårig erfaring, som virksomheden fortsat kunne anvende. Kunden ønskede sammen med pågældende, at der blev lavet en afklaring til fleksjob, og havde behov for at få den offentlige lovgivning i spil, men vidste ikke hvordan afklaringen blev igangsat. For pågældende er det oftest temmelig opslidende rent følelsesmæssigt når man er syg og kan blive usikker på om man vil opsagt. Pågældende var delvist sygemeldt og virksomheden modtog sygedagpenge, men pågældende var løntung. Løsningsforslag: socialrådgiver deltog som bisidder under arbejdsprøvningen og ved etableringen af fleksjobbet. anmeldte på tab af erhvervsevne og kritisk sygdom til selskabet, og det sikredes på den måde at pågældende fik en engangssum, og at kunden fik tab af erhvervsevnedækningen udbetalt således at udgiften til medarbejderens løn blev reduceret. var bisidder for pågældende, der var glad for at få en individuel og uvildig rådgivning. Det var aftalt at holdt kunden løbende orienteret, og kunden havde derfor et minimalt tidsforbrug. Kunden kunne afvente, at pågældende blev visiteret til fleksjob, og deltog kun ved etableringen af fleksjobbet. Pågældende blev fastholdt i jobbet til samme løn, og kunne derfor fortsætte sin hidtidige livsførelse. Værdi: Kunden fik fastholdt en medarbejder som havde en mangeårig ekspertise. Kunden havde et minimalt tidsforbrug da koordinerede fremdriften i forhold til samarbejdsparterne, og herudover havde faglig viden om fleksjoblovgivningen. Herudover kunne pågældende fortsætte med samme løn, mens kunden fik refusion fra kommunen og udbetaling af tab af erhvervsevnedækningen. Således, at virksomheden påtog sig et socialt ansvar, hvilket har stor betydning menneskeligt for den enkelte medarbejder samt virksomheden beholder en arbejdskraft, der stadig kan bidrage væsentligt arbejdsmæssigt og driftsmæssigt kan det lykkedes, idet virksomheden får lønkompensation fra det offentlige samt udbetaling af tab af erhvervsevnedækning.

WPSS tilbagevenden til fuld beskæftigelse Udfordringer: Kunden havde en medarbejder der havde diagnosen sclerose, men medarbejderen var i stand til at arbejde på fuld tid. I forbindelse med vedligeholdelsestræning, pådrog medarbejderen sig komplicerede ribbensbrud. Efter udskrivning fra hospitalet, var der behov for etablering af hjemmehjælp, genoptræning, og transport til og fra genoptræning, koordinering af psykologbistand samt erstatningskrav mod skadevolder og hospital. Medarbejderen skulle have anmeldt tab af erhvervsforsikring og behandlingsforsikringen. Pågældende var fuldt sygemeldt og virksomheden modtog sygedagpenge. Tilbagevenden til arbejdspladsen skulle afklares. Løsningsforslag: socialrådgiver anmeldte tab af erhvervsevnedækningen til selskabet, og sikrede på den måde at medarbejderen fik tab af erhvervsdækningen udbetalt. Medarbejderens kommune blev orienteret da medarbejderen blev udskrevet fra hospital. Hjemmehjælp blev etableret, og transport blev koordineret således at genoptræning kunne igangsættes Rådgivning om delvis tilbagevenden til jobbet herunder delvise sygedagpenge og samspillet til tab af erhvervsevnedækningen. Værdi: holdt løbende kunden orienteret, og kunden havde et minimalt tidsforbrug. Kunden kunne afvente, at medarbejderen var rask nok til at kunne returnere delvist, og efterfølgende på fuld tid til arbejdet. Kunden fik økonomisk kompensation via Sygedagpengelovgivningen. I mange andre tilfælde vil det være virksomheden, der får udbetalingen af tab af erhvervsevnedækningen, men ikke i dette konkrete tilfælde. Kunden havde et minimalt tidsforbrug da koordinerede fremdriften i forhold til samarbejdsparterne, og herudover havde faglig viden om sociallovgivningen og herunder sikrede hurtig tilbagevenden til arbejdet med de hjælpeforanstaltninger efter lovgivningerne der findes. Sidstnævnte væsentlig betydning for kundens drift og resultater.

Kontanthjælp 1

Kontanthjælp 2 Det er en betingelse for at få kontanthjælp: at du er fyldt 30 år at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv. Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcenteret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat. Hvis jobcenteret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcenteret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Kontanthjælp 3 Formue Din formue og indtægt påvirker ydelsen. Din ægtefælles eller samlevers indtægter trækkes som udgangspunkt fra i kontanthjælpen krone for krone. Du kan ikke få kontanthjælp, hvis du selv eller eventuel ægtefælle/samlever har en formue, som er større end 10.000 kroner pr. person. Formue er penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Også biler og sommerhuse anses som formue. Dog kan du i visse tilfælde beholde din bil, hvis det øger dine muligheder for at komme i job. Tilladte formuer og indtægter Du bliver ikke trukket i din kontanthjælp for følgende formuer og indtægter: erstatning for varig mén erstatning for tab af erhvervsevne udbetaling af kritisk sygdom op til 150.000 kroner arbejdsmarkedspensioner børneopsparinger. Vær opmærksom på kapitalpension Har du en kapitalpension, skal kommunen de første seks måneder se bort fra denne. Efter seks måneder på kontanthjælp skal din kapitalpension nedbringes til 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for samlevende og ægtefæller over 25 år. Det beløb der udbetales, skal du leve for i rater svarende til kontanthjælpssatsen. Eksempel: Du får udbetalt 40.000 kroner fra kapitalpensionen, og du får 10.968 kroner i kontanthjælp. Du må have 10.000 kroner stående. Det betyder, at din kontanthjælpssats bliver beregnet ud fra 30.000 kroner. Regnestykket er: 30.000/10.968 = 2,7 måneder. Det betyder altså, at du skal leve for de 30.000 kroner i 2,7 måneder, hvorefter du kan få kontanthjælp igen. Hvis du har flere spørgsmål omkring kontanthjælp, skal du kontakte din kommune. Du kan også læse mere på www.borger.dk

Kontanthjælp 4 Indtægter og kontanthjælp Indtægter fratrækkes krone for krone i kontanthjælpen. Dog reduceres indtægten inden fradraget i kontanthjælpen med arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og kollektive pensionsbidrag. Har man arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering, bortses der fra et beløb pr. arbejdstime i arbejdsindtægten. Restbeløbet modregnes i kontanthjælpen. Feriegodtgørelse fradrages svarende til antallet af feriedage. Følgende fratrækkes ikke i kontanthjælpen: Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb, godtgørelse for mén, bistands- og plejetillæg, godtgørelse i forbindelse med aktivering, vederlag som tilforordnet ved valg, ydelser fra godkendte fonde, børns indtægter, indtægter der vedrører børn og værdien af kost under hospitalsindlæggelse. Dog kan der foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen, når denne har varet mere end 3 måneder. Samspil med forsikringsydelser Udbetaling af ydelser for tab af erhvervsevne fra forsikringsselskab eller pensionskasse betragtes som løbende indtægt eller som formue. Beløbet har derfor betydning for størrelsen af kontanthjælp. Kommunen skal se bort fra erstatninger for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter lov om erstatning for tab af erhvervsevne, lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring. Det samme gælder udbetaling af godtgørelse for varigt mén og ikke økonomisk skade og indtægter, der stammer herfra. Udbetaling af sum ved kritisk sygdom indgår ikke i vurderingen af en persons behov for kontanthjælp. Der ses bort fra beløb på op til 150.000 kr. i en periode på op til 5 år efter beløbets udbetaling.

Dækning ved tab af erhvervsevnen Forskellige tilkendelseskriterier A. Udbetaling af fuld invalidepension, hvis erhvervsevnen nedsættes til 1/3 eller mindre Udbetaling af halv invalidepension, hvis erhvervsevnen nedsættes til mellem halvdelen og 1/3 Endvidere ydes præmiefritagelse B. (anbefales generelt af ) Udbetaling af fuld invalidepension, når erhvervsevnen er nedsat med halvdelen eller mere Endvidere ydes præmiefritagelse Vurderingen af erhvervsevnetabet Skal være medicinsk og helbredsmæssigt betinget Skal kunne dokumenteres gennem lægelige diagnoser Medarbejderens indtægt efter erhvervsevnetabet må ikke overstiger 1/3 / halvdelen af den hidtidige indtægt Udbetaling af invalidepension og fleksjob Nogle selskaber udbetaler ikke invalidepensionen, hvis indtægten fra et fleksjob gør, at medarbejderen tjener mere end halvdelen af sin hidtidige løn, uanset at erhvervsevnetabet er lægeligt dokumenteret

Arbejdsskade http://www.ask.dk/

Arbejdsskade Arbejdsskader indtruffet 1. januar 2016 eller senere https://www.retsinf ormation.dk/pdfpri nt.aspx?id=174982 1. Med virkning for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2016 eller senere fastsættes følgende: 1) Det i lovens 24, stk. 5 nævnte maksimumbeløb for årsløn forhøjes til 505.000 kr. 2) Det i lovens 24, stk. 6 nævnte minimumbeløb for årsløn forhøjes til 189.000 kr. 3) Den i lovens 18, stk. 3 og 4 nævnte godtgørelse for mén forhøjes til 841.500 kr. 4) Det i lovens 19, stk. 1 nævnte overgangsbeløb ved dødsfald forhøjes til 158.500 kr. 2. Grundlønnen for beregning og regulering af løbende ydelser for arbejdsskader indtruffet den 1. januar 2016 eller senere er den efter lovens 24, stk. 1-7 fastsatte årsløn multipliceret med 367.000/505.000, jf. 24, stk. 8. 3. Fastsættes en løbende ydelse den 1. januar 2016 eller senere, udbetales ydelsen fra tidspunktet for dennes begyndelse med et tillæg på 37,6 pct. til den ydelse, der svarer til grundlønnen.

Tilbagetrækningsreform og efterløn mv. Du bør gøre dig selv den tjeneste at tænke langsigtet det gælder jo dig og dine penge

Lovforslag om ophævelse af 70-årsreglen er vedtaget = vi skal altså arbejde længere. Det ligger nu fast, at ophævelsen af 70-årsreglen i forskelsbehandlingsloven gennemføres med virkning fra den 1. januar 2016. Ændringen af forskelsbehandlingsloven er omtalt her på hjemmesiden i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget her. Lovændringen indebærer, at der sker ophævelse af 70-årsreglen i forskelsbehandlingslovens 5 a, stk. 4. Ændringen betyder, at alle individuelle ansættelsesaftaler, hvorefter medarbejderen automatisk skal fratræde, når medarbejderen fylder 70 år, bliver ugyldige med virkning fra den 1. januar 2016. Konsekvensen vil være, at aftaler herom ikke kan gøres gældende over for medarbejderen. Overenskomstbestemmelser om pligtmæssig fratræden ved det 70. år eller derover, der er indgået efter den 26. december 2004, vil være gyldige frem til det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør. For så vidt angår overenskomstbestemmelser, der er indgået før dette tidspunkt, og som indeholder aldersgrænser (herunder bestemmelser om pligtmæssig fratræden ved en bestemt alder), indeholder forskelsbehandlingsloven mulighed for, at disse fortsat kan opretholdes, forudsat at aldersgrænsen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og at midlerne til at nå dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. 5 a, stk. 3. Der foretages endvidere med det nu vedtagne lovforslag en præcisering af ordlyden i forskelsbehandlingslovens 6 a, der indeholder en undtagelse til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt angår erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Ændringen indebærer, at denne undtagelsesbestemmelse begrænses til alene at gælde aldersgrænser for adgang eller ret til pensions- eller invaliditetsydelser, der er omfattet af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, eller for anvendelsen af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Denne del af lovændringen er begrundet i et ønske om at bringe ordlyden af 6 a i forskelsbehandlingsloven i overensstemmelse med en tilsvarende undtagelsesbestemmelse i beskæftigelsesdirektivet efter en dom afsagt af EU- Domstolen i en dansk sag forelagt af Højesteret (C-546/11, Toftgaard). Denne del af lovændringen er trådt i kraft den 1. januar 2015. Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Efterlønsreglerne Hvilke betingelser skal opfyldes? 1. Være fyldt 60 år, men ikke 65 år 2. Ikke modtage social pension eller invaliditets-ydelse (dvs. man skal være rask) 3. Opfylde betingelserne for ret til A-dagpenge ved ledighed eller modtage overgangsydelse (til rådighed for arbejdsmarkedet) 4. Fortsat være medlem af A-kassen i efterlønsperioden (dog med nedsat kontingent) 5. Bopæl i DK men der kan ansøges om udbetaling til andet EØS-land 6. Som udgangspunkt skal selvstændig virksomhed afvikles, dog mulighed for fortsat arbejde med fradrag i efterlønnen.

Hvordan får du efterlønsbeviset? A-kassen udsteder automatisk efterlønsbeviset Kort før din 60 års fødselsdag modtager du fra din A-kasse en blanket. Med efterlønsbeviset erklærer A-kassen, at du opfylder betingelserne for efterløn den dag, hvor beviset udstedes. Når efterløns-beviset er udstedt, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Vær opmærksom på, at efterlønsbeviset tidligst har virkning fra den dag, hvor A-kassen modtager din ansøgningsblanket retur. Hvis du først opfylder betingelserne for efterløn efter din 60 års fødselsdag, kan beviset udstedes med virkning fra den dag, hvor du opfylder betingelserne. OBS! Hvis du vælger at udskyde din overgang til efterløn, er det vigtigt, at du får udstedt efterlønsbeviset den dag, hvor du er berettiget til det.

Efterløn for de 50 + Efterlønssats: Når retten til efterløn er opfyldt, udgør efterlønnen 91% af lønnen - max. højeste dagpengesats : = kr. 217.464 (2016) årligt for fuldtidsforsikrede = kr. 144.816 (2016) for deltidsforsikrede Der vil/kan ske modregning for pensioner (undtagen ATP) og evt. arbejdsindkomst Muligheden for optjening af skattefri præmie ved fortsat arbejde.

Efterlønssatser Før man har haft efterlønsbeviset i udskydelsesperioden. Når udskydelsesperioden er opfyldt

Fratrædelsestidspunkt og sociale ydelser Fratrædelse 60-62 år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Efterløn Delpension Fratrædelse 65 år eller senere Skattefrit præmieringsbeløb Folkepension ATP 60 år 62 år 65 år Fratrædelse før 60 år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Fleksjob ledighedsydelse A-dagpenge Fratrædelse 62-65 år Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Efterløn Delpension

Senere tilbagetrækningsalder Levetidsindekseret Fødselsdag Efterløn pension Folkepension Før 31.12.53 60 år 65 år 1.1.54-30.06.54 60,5 år 65,5 år 1.7.54-31.12.54 61 år 66 år 1.1.55-30.06.55 61,5 år 66,5 år 1.7.55-31.12.55 62 år fremover stiger alderen 67 år fremover stiger alderen Fra 1.1.65 - indtil videre* 65 år 68 år Baseret på en gennemsnitslevealder på 81,4 år. Stiger levetiden i fremtiden, vil førtidspensionsalderen stige tilsvarende. Første vurdering sker i 2014 med virkning samme år. Personer under 43 år kender derfor ikke deres tidligste pensions - eller folkepensionsalder, hvis aftalen er oprettet efter den 1 maj 2007.

Efterlønsregler afhængig af alder Fratrædelse før opnået før efterlønsretten mellem 60 65 år A-dagpenge (LD) og private/obligatoriske pensioner Evt. efterløn Egenpension ved alder 60 år kan bruges hvis du har pensionsordninger oprettet før 1.5.2007 65 år 65 år Fratrædelse/pension fra opnået efterløns/førtidspensionsret 65-70 år A-dagpenge Efterløn (med den højeste dagpengesats i 3 år.) (LD) og alle øvrige pensioner

Hvad kan modregnes i efterløn Indtægter med betydning for efterløn Løbende alderspension (altid) Alderssum - Kapitalpension Livrente Kapital- og ratepension Indefrosne dyrtidsportioner Indekskontrakter borgerligt ombud (bestyrelser, menighedsråd) Feriegodtgørelse Indtægter uden betydning for efterløn m.fl. invalidepension ægtefællepension invaliditetsydelse overskud af egen bolig, udlejningsindtægt indtægt ved salg af ejendom og virksomhed renter, arv, gaver, gevinster, aktieudbytte m.m. erstatninger ex. arbejdsskader efterlevelseshjælp underholdsbidrag fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.

Modregning fra pensionsordninger På de næster sidder er der en kort beskrivelse af modregningen delt op på aldersgrupper. Altså den gamle efterlønsregel og den nye

Hvis du er født før 1. januar 1956 = gamle regler Pension kan gøre din efterløn mindre Pensioner mv. kan have indflydelse på din efterløn. Hvis du har pensioner, skal der ske fradrag for dem i din efterlønssats. Vi skelner mellem 3 typer af pensioner: 1. Pensioner som du har optjent som led i et ansættelsesforhold, og som du får udbetalt løbende i efterlønsperioden. Her bliver din efterløn nedsat med 50 % af den udbetalte pension. 2. Kapitalpensioner og ratepensioner - vi tager udgangspunkt i 5 % af depotet 3. Pensioner med mulighed for livsvarig udbetaling - vi tager udgangspunkt i 80 % af det årlige tilsagn. Beløbet fra pensionerne under punkt 2 og 3 lægger vi sammen. Herefter får du et fradrag på 15.100 kr. Af det beløb der er tilbage, bliver du modregnet 60 % pr. år. Hvis du opfylder 2 års - reglen / udskydelsesreglen, skal du udelukkende modregnes for pensioner, som beskrevet under punkt 1. Din efterløn bliver dog nedsat med 55% af den udbetalte pension. Beregne hvilken betydning, dine pensioner får for din efterløn.

Hvis du er født 1. januar 1956 eller senere = nye regler Hvis du har pensioner, bliver din efterløn mindre, uanset om du får pensionerne udbetalt i efterlønsperioden eller ej. Livsvarige pensioner: Din efterløn bliver reduceret med 64% af det beløb, som du er stillet i udsigt, at du kan få pr. år i pension. Kapitalpensioner og ratepensioner: Din efterløn bliver reduceret med 4% af din pensionsopsparing. Får du i efterlønsperioden udbetalt en ratepension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, bliver din efterløn nedsat med 64% af den udbetalte pension. Beregning af din pension På pensionsinfo kan du få en oversigt over dine pensioner. På beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du lave en vejledende beregning. Du kan selv ændre i forudsætningerne og se, hvordan ændringer påvirker resultatet. To måneder før din efterlønsalder får vi elektronisk oplyst, hvilke pensioner du har, og værdien af dem. Først på det tidspunkt kan vi beregne hvilken betydning, dine pensioner får for din efterløn.

ræmiering ved senere pensionering For hver gang der arbejdes 481 timer og du ikke benytter efterlønsordningen, efter efterlønsbeviset er udstedt, optjenes et skattefrit beløb på: kr. 13.042 (2016) som fuldtidsforsikret kr. 8.689 (2016) som deltidsforsikret Man kan højest optjene en præmie på kr. 156.504 / 104.268 (12 kvartaler) - udbetales p.t. som skattefri sum ved 68 år for persongruppen født efter 1963.

Efterløn og arbejde En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Fradraget foretages, efter der er foretaget fradrag for evt. pensionsopsparing. Fradraget for arbejdsindkomst modregnes med, hvad der svarer til én time i ens egen beregnede efterlønssats. ( i 2016 er modregningen kr. 112,97)

Efterløn og arbejde 1 36.840 kroners-ordningen lempeligt fradrag Det betyder, at din løn divideres med 225,13 (i 2016) og disse timer fradrager a-kassen i efterlønnen. Denne metode kan vi bruge på din arbejdsindtægt for de første 36.840 kr., du tjener i kalenderåret. Når du har tjent de 36.840 kr., modregnes du igen time for time. I næste kalenderår kan du igen få det lempeligere fradrag, indtil du i det år har en samlet lønindkomst på 36.840 kr. Sådan bliver det ved hvert år, så længe du er på efterløn (beløbsgrænsen på 36.840 kr. reguleres hvert år). I det år, hvor du overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen, vil beløbet på 36.840 kr. blive nedsat forholdsmæssigt pr. kvartal. Eksempel: Et medlem får den højeste efterlønssats på 112,97 kr. i timen. Timelønnen for lønarbejdet er 150 kr. Modregningen i efterløn for hver arbejdstime vil blive: 150,00 : 225,13 x 112,97 = 75,69 kr. (1 times arbejde vil betyde 0,7 timers fradrag i efterlønnen). For hver arbejdstime vil der blive modregnet 75,69 kr. i efterlønnen i stedet for 112,97 kr. Hvis der i ugen fx arbejdes i 15 timer med timeløn 150 kr., vil fradraget være 15 x 150 = 2.250: 225,13 = 9,99 timer, som fradrages i efterlønnen.

A-dagpenge nye regler For at du kan få udbetalt dagpenge, skal du: have været medlem i en a-kasse i det sidste år, inden du søger om dagpenge kunne dokumentere et års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år (normalt 1.924 timer). Deltidsforsikrede dog kun 1.258 timer. Du skal dog have været medlem af en A-kasse i de perioder som arbejdstimerne stammer fra. tilmelde dig Jobcenteret og søge om dagpenge. stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Retten til dagpenge ophører senest ved udgangen af den måned, hvor man fylder 65 år. Fuldtidsforsikret: 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog max. 217.360 (2016) Deltidsforsikret: 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog max. 2/3 af 217.360 svarende til kr. 144.820 årligt. Dagpengeret max. 2 år

Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017 De vigtigste ændringer i det nye dagpengesystem fra 1. januar 2017. Fire dage efter at dagpengekommissionen fremlagde sine forslag til et nyt dagpengesystem, indgik Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en politisk aftale om et kommende dagpengesystem. De fleste af ændringerne skal træde i kraft 1. januar 2017, efter at lovgivningen har været gennem Folketinget. Enkelte ændringer træder først i kraft i løbet af 2017, fordi der først skal udvikles it-redskaber Her er et foreløbigt overblik: Optjening til forlængelse af dagpengeperioden Nu: 1.924 timers arbejde giver ret til en ny dagpengeperiode. Færre timer kan ikke bruges til noget. 2017: Alle arbejdstimer kan bruges, enten til at optjene forlængelse af dagpengene, eller til genoptjening af en ny dagpengeperiode. (En ny periode kræver fortsat 1.924 timers arbejde). I forhold til forlængelse af perioden er princippet, at en times arbejde giver to timers dagpenge, dog højst et år. Forbrug af dagpenge Nu: Forbruget regnes i uger, uanset hvor mange dage i ugen, man har fået dagpenge. 2017: Retten til dagpenge skal gøres op i timer, så forbruget stemmer med det, der udbetales.

Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017 Dimittender (nyuddannede) Nu: Dimittender får 82 procent af højeste dagpengesats. 2017: Satsen sættes ned til 71,5 procent af højeste sats. Forsørgere beholder 82 procent. Dagpengesatsen Nu: Satsen beregnes efter indtægten de sidste tre måneder. 2017: Satsen beregnes efter indtægten de bedste 12 måneder ud af de sidste 24 måneder. Flere får en højere sats. G-dage Nu: Ingen G-dage. 2017: Arbejdsgiveren skal betale G-dage til den ledige de første to dage. Det kommer til at gælde alle ansættelser, også kortvarige. Optjening i indkomst Nu: Dagpengeret optjenes via arbejdstimer. 2017: Dagpengeret optjenes i indkomst, hvor op til 17.700 kr. kan tælle med hver måned. 12 gange dette beløb (212.400 kr.) berettiger til dagpenge. Supplerende dagpenge og overskydende timer Uafklaret: Dagpengekommissionen havde flere forslag om supplerende dagpenge og overskydende timer. De forslag er ikke umiddelbart med i den politiske aftale, men det er aftalt at se nærmere på reglerne.

Folkepension http://nyheder.tv2.dk/politik/201 6-03-01-sa-meget-vilarbejdsgiverne-nu-haevepensionsalderen En ret til personer, der er fyldt 65 år under ændring til 69 + år Det er et krav, at man har indfødsret og fast bopæl i Danmark og for at få fuld ydelse boet 40 år i DK Kan dog søges fra og udbetales til udlandet, men beskattes i DK Retten til pension er som hovedregel betinget af fast bopæl i Danmark. Desuden skal man have boet mindst 3 år i Danmark mellem det fyldte 15 år og indtil folkepensionsalderen, se særlige regler for udstationerede og søfolk. Folkepensionen består af: Grundbeløb Pensionstillæg Alle beløbene er skattepligtige som personlig indkomst; Der betales dog ikke AMB

Folkepension Pr. 01.01.2016 Grundbeløb Pensionstillæg Pension Reelt enlige 72.756 76.788 Gifte/samlevende 72.756 37.632 Indtægtsreguleres Nej*) Ja Skattepligtigt Ja Ja *) Grundbeløbet indtægtsreguleres kun, hvis folkepensionisten har en arbejdsindtægt ved personligt arbejde. Honorarer og mødediæter anses for indtægt af personligt arbejde.

Folkepension Grænser for modregning af arbejdsindkomst i grundbeløbet (kun egen indtægt): Fradragsbeløb Bortfaldsgrænse 310.000 546.400 Modregning i grundbeløbet sker med 30 % af den indtægt, der ligger ud over fradragsbeløbet.

Folkepension Fradragsbeløb ved beregning af pensionstillæg Fradragsbeløb Bortfaldsgrænse Enlig reelt 68.400 310.600 Andre gifte 137.300 254.900 Samgifte/samle 137.300 372.500 Enlige * 68.400 181.600 For hver 100 kr. indkomsten overstiger fradragsbeløbet, nedsættes pensionstillægget med satsen nedenfor. For ægtepar, hvor begge modtager pension (samgifte), nedsættes tillægget hver for sig *Pensionister i ægteskabslignende forhold etab. før marts 1999 og hvor egen eller saml. er tilkendt før marts 1999 Såvel egen som ægtefællens indtægt medregnes. Enlig pensionister 30,9 % Pensionist gift med ikke pensionist 32,0 % Pensionist gift med pensionist 16,0 % Samlevende pensionister, der betragtes som enlige 32, 0%

Pensionstillæg eller ej

Ved senere brug af folkepension Hvornår og hvor længe kan pensionen opsættes!? Folkepensionen kan opsættes på det tidspunkt du opnår folkepensionsalderen. En person, der allerede har modtaget folkepension i en periode, kan også vælge at opsætte pensionen. Det er muligt at opsætte sin folkepension, selv om pensionen har været opsat én gang tidligere. Man kan altså opsætte sin folkepension 2 gange. Folkepensionen kan opsættes op til i alt 10 år. Du skal dog mindst have 1.000 arbejdstimer pr. kalenderår for at kunne opsætte folkepensionen, ændres fra 2014 til 750 timer.

Supplerende pensionsydelse Ældrecheck på max. 16.600,- (2016) ved en tillægsprocent på 100 % max. formue Bortfaldsgrænse Enlig 82.600 67.500 Andre 82.600 135.400 Samgifte 82.600 135.400 Likvid formue er penge i banken / værdipapirer og ikke hus, bil og sommerhus. Er formuen over kr. 82.600 udløses der ingen ældrecheck og størrelsen af ældrechecken er endvidere afhængig af den personlige indtægt og hvis indtægten overstiger kr. 19.100 for enlige eller 37.900 for gifte/samlevende nedsættes den personlige tillægsprocent. Såvel egen som ægtefællens/samlevers formue/indtægt medregnes. Ældrechecken påvirker ikke Folkepensionen eller evt. boligstøtte.

Helbredstillæg Kan jeg få helbredstillæg? Du kan søge om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist. Du kan også søge, hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003. Fra 01.12.2015 er det blevet obligatorisk at søge digitalt om helbredstillæg på www.borger.dk. Borgerservice kan og skal hjælpe med ansøgningen. Formuegrænsen 2016: 82.600kr. Man kan få helbredstillæg, hvis man har en personlig tillægsprocent over 0 og den likvide formue er under 82.600 kr. (2016). Formuegrænsen gælder både for enlige, for gifte og samlevende tilsammen. Helbredstillæg kan ydes til pensionister, der bor i Danmark. Pensionister, der får pension fra Danmark, men ikke har bopæl i Danmark, har under ophold i Danmark ret til helbredstillæg, hvis behovet for ydelsen opstår under opholdet Helbredstillæg skal søges i bopælskommunen. Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om den personlige tillægsprocent. Herefter træffer kommunen afgørelse om berettigelse til helbredstillæg.