Rekruttering. Sådan gør du. Fordelene er

Relaterede dokumenter
Jobcenter Nordfyn. Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

Find den. rigtige. medarbejder. et servicetilbud til virksomheder i Gladsaxe Kommune

H v i s d u b l i v e r s y g

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal

Indhold. Hurtig og nem rekruttering. Socialt ansvarlig rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere. Uddannelse og opkvalificering

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

DET KAN SKE. for alle

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Jobcenter Nordfyn Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

Indhold. Hurtig og nem rekruttering. Socialt ansvarlig rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere. Uddannelse og opkvalificering

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Hvis du bliver syg...

Skabelon for fastholdelsesplan

Vækst og ansvarlighed

Skabelon for fastholdelsesplan

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g

sikring og støtte ved sygdom

Voksenlærling - er det dig?

Ledige fleksjobberettigede

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

Indhold. Få hjælp ved medarbejderes sygdom og handicap. Søg og annoncer efter medarbejdere. Udvid mulighederne for at finde medarbejdere

Indhold. Søg og annoncer efter medarbejdere Jobnet din online jobbank Workindenmark udenlandsk arbejdskraft Rekruttering

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

jobfastholdelse - hjælp din medarbejder til at blive i job trods sygdom

Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

FLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009

TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel

Lovtidende A 2009 Udgivet den 11. juli 2009

KORT OG GODT OM LØN VED ANSÆTTELSE AF EN FLYGTNING

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

Maj 2013 F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Sygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

Kræft i gang med hverdagen

Ansatte på særlige vilkår

Håndbog om. specielle jobtyper. Det sociale kapitel og integrations- og oplæringsstillinger

Når en virksomhed afskediger medarbejdere i større omfang, bliver den omfattet af varslingslovens regler.

E N V E J L E D N I N G F O R M E N I G H E D S R Å D

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Vinsa Virksomhedsnet Viborg

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Dialog med jobcentret. Fastholdelse af medarbejdere

I Job med Handicap Seminar november 2011

T il bud. v ir ks omhe der

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

Beskæftigelsesudvalget

LEV s KLAP-konference

Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne?

fremtiden starter her... Gode råd om... Jobrotation Mulighed for Efteruddannelse til medarbejderne uden produktivtetstab

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Aktive hurtigere tilbage

Ansættelse af fleksmedarbejder - Til din virksomhed

Brug for en. fleksjobber

JAA Formål. Mål med aftalen. Samarbejdsområder (mulige):

FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE

Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær

Rekruttering af arbejdskraft gennem AF

Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF

Fast Track og kompenserende ordninger, kommunal arbejdsgiver. Jobcenter Thisted

Bemærkninger til lovforslaget

D.O. II \ Januar Kort om sygedagpenge og refusion

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Etablering af fleksjob i små virksomheder

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

Sagsbehandlingsfrister på beskæftigelsesområdet

Hvornår får jeg svar?

Funktionsnedsættelse ingen hindring for job

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

Bekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Lov om aktiv socialpolitik

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Ændringer vedrørende krav til den lediges CV og til CV-samtalen

Velkommen som PA-elev i Kalundborg Kommune

JOBSERVICEAFTALE - ÉN AFTALE MED FLERE JOBCENTRE

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted

Partnerskabsaftale mellem OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus og Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune

Retningslinjer for ansatte i løntilskud i Frederiksberg Kommune,

Transkript:

Rekruttering Rudersdal Rekruttering Jobcenter Rudersdal kan hjælpe med at finde nye medarbejdere til din virksomhed. På www.jobnet.dk - dit jobcenter online kan du selv annoncere ledige stillinger. Jobcenter Rudersdal tilbyder vejledning og rådgivning til virksomheder i forbindelse med rekruttering, blandt andet på områder med mangel på arbejdskraft. Ledige, der har haft meget lidt kontakt med arbejdsmarkedet eller har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid på grund af fysiske, psykiske eller sociale problemer. De har brug for indsatser og virksomhedsforløb, der kan være med til at udvikle eller afdække deres faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Jobcenter Rudersdal har kontakt med mange forskellige ledige, herunder: Ledige som har de nødvendige faglige og personlige kompetencer og derfor kan starte i job med få dages varsel. Ledige med varige begrænsninger i arbejdsevnen og som ikke kan fastholde eller få et job på ordinære vilkår. Det kan være medarbejdere/personer, der har behov for længere tid til at klare opgaverne eller andre hensyn, som for eksempel nedsat arbejdstid. Fordelene er Sådan gør du Jobcenter Rudersdal har adgang til jobansøgere fra alle brancher. Jobcenter Rudersdal har viden om arbejdsmarkedet og om jobsituationen i Rudersdal. Jobcenter Rudersdal kan rådgive om alternative rekrutteringsmuligheder, fx støttet beskæftigelse. Jobcenter Rudersdal kan hjælpe dig med at give din nye medarbejder en god start. Inden du kontakter Jobcenter Rudersdal, kan du udarbejde et forslag til jobbeskrivelse som indeholder: Primære opgaver og ansvarsområder i jobbet. Krav til faglige og personlige kompetencer. Informationer om arbejdstid, ønsket tiltrædelsestidspunkt, aflønning, varighed og andre relevante oplysninger om arbejdsvilkår og virksomheden. Husk at give Jobcenter Rudersdal besked, når du har ansat en medarbejder, i en stilling jobcentret har været med til at finde ansøgere til. Ønsker du at ansætte nydanskere, kan Videnscenter for Kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere hjælpe og inspirere. Besøg dem på www.vikafi.dk. Vend siden for flere oplysninger om: Jobnet, Eures og afskedigelser

Jobnet.dk - Danmarks største jobmarked Jobnet.dk er Danmarks største online jobbank, hvor alle ledige i hele Danmark er registrerede. Hvis du har svært ved at komme i gang med at bruge jobnet.dk, kontakt Jobnetsupport på telefon 70 15 20 30. Har du brug for en ny medarbejder, kan du gratis annoncere på www.jobnet.dk. Eures.dk - Tænk udenlandsk Har du svært ved at finde den rigtige medarbejder indenfor Danmarks grænser, kan udenlandsk arbejdskraft være svaret. Jobcenter Rudersdal kan hjælpe dig med at rekruttere arbejdskraft fra hele EU samt fra Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz via den europæiske jobformidling EURES. På www.eures.dk kan du annoncere direkte eller søge blandt tusindvis af udenlandske C.V. Jobcenter Rudersdal kan hjælpe med information om de regler og vilkår, som din virksomhed skal være opmærksom på ved annoncering i de enkelte lande. Et lille privat firma med et marked i Norge havde brug for en agent i Norge. Gennem www.eures.dk lykkes det firmaet at finde en ledig nordmand som kunne stå for kontakten til de norske kunder. Afskedigelser I forbindelse med afskedigelser kan Jobcenter Rudersdal rådgive om jobsøgning og henvise til virksomheder, der har brug for arbejdskraft. Du kan finde mere information om varslingsregler og Det regionale beskæftigelsesråd på: www.brhovedstadensjaelland.dk Bliver din virksomhed nødt til at foretage større afskedigelser, skal virksomheden i henhold til varslingsloven informere Det regionale beskæftigelsesråd og indgå forhandlinger med lønmodtagerne eller deres repræsentanter.

Voksenlærlinge Voksenlærlinge Jobcenter Rudersdal kan hjælpe din virksomhed med at få en medarbejder eller en ledig over 25 år i voksenlære. Hvis ansættelsen sker inden for et fag med mangel på arbejdskraft, kan din virksomhed få tilskud til aftalen. Du kan se hvilke fag, din virksomhed kan få tilskud til, på Beskæftigelsesregionens hjemmeside: http://www.brhovedstadensjaelland.dk/ sw6578.asp Fordelene er Sådan gør du Din virksomhed får tilskud til voksenlærlingens løn i praktikperioderne af uddannelsen op til 2 ½ år. Voksenlærlingens løn skal svare til mindstelønnen for ufaglærte inden for faget. I skoleperioderne er det muligt at få tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Din virksomhed er med til at sikre et fortsat højt fagligt niveau på arbejdsmarkedet, når du uddanner elever. På bagsiden finder du en oversigt over erhvervsskoler i Storkøbenhavn, som godkender voksenlærlinges uddannelsesaftaler. Kontakt den relevante erhvervsskole for at få din virksomhed godkendt som praktiksted og for at afklare, hvor lang tid den kommende voksenlærling skal være under uddannelse. Indgå en uddannelsesaftale med den kommende voksenlærling. Skema til ansøgning om voksenlærlingetilskud fås i Jobcenter Rudersdal eller kan hentes på www.jobnet.dk. Ansøgningsskemaet skal returneres til Jobcenter Rudersdal inden en måned efter, at voksenlærlingen er påbegyndt uddannelsen. Ansøgningsskema til Arbejdsgiverens Elevrefusion, AER, kan hentes på www.aer.dk. Det er også muligt at ringe til AER på 48 20 49 12 for at få det tilsendt. Vend siden for flere oplysninger om: Erhvervsskoler i Storkøbenhavn, som godkender uddannelsesaftaler

Oversigt over erhvervsskoler i Storkøbenhavn, som godkender voksenlærlinges uddannelsesaftaler TEC Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej 27 Postboks 204 2000 Frederiksberg Tlf.: 38 17 70 00 www.tec.dk Hotel- og Restaurantskolen Niels Hemmingsens Gade 24 1153 København K Tlf.: 33 86 22 00 www.hrs.dk Københavns Tekniske Skole Lygten 16 2400 København NV Tlf.: 35 86 35 86 www.kts.dk Teknisk skole i Ishøj og Frisørskolen TeSe Vejlebrovej 45 Postboks 1140 2635 Ishøj Tlf.: 43 54 21 10 www.isht.dk Skolen for klinikassistenter og tandplejere ved Københavns Universitet Panuminstituttet Nørre Allé 20 2200 København N Tlf.: 35 32 68 52 www.skt.ku.dk Roskilde Tekniske Skole Maglelunden 2 4000 Roskilde Tlf.: 46 30 04 00 www.rts.dk (angående gartneruddannelser) Spørgsmål om uddannelsesaftaler for uddannelser på handelsskolerne rettes til den handelsskole, der dækker det postnummer, din virksomhed hører under Niels Brock Copenhagen Business College Kultorvet 2 1175 København K Tlf.: 33 41 91 00 www.brock.dk Niels Brock dækker følgende postnumre: 1001-2500, 2610, 2650, 2700-2791, 2860, 2900-2920 Handelsskolen Ishøj og Taastrup Vejlebrovej 65 2635 Ishøj Tlf.: 43 56 78 00 www.hist.dk Handelsskolen i Ishøj dækker følgende postnumre: 2600, 2605, 2620-2635, 2665-2690 Handelsskolen i Ballerup Baltorpvej 20A 2750 Ballerup Tlf.: 44 20 02 00 www.hib.dk Handelsskolen i Ballerup dækker følgende postnumre: 2730-2765, 3500 Lyngby Uddannelsescenter Lundtoftevej 93 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 28 94 00 www.lyngbyes.dk Lyngby Uddannelsescenter dækker følgende postnumre: 2800-2840, 2880, 2930-2970, 3520 Roskilde Handelsskole Bakkesvinget 67 4000 Roskilde Tlf.: 46 35 56 51 www.rhs.dk Roskilde Handelsskole dækker følgende postnummer i Storkøbenhavn: 2640

Løntilskud Løntilskud Jobcenter Rudersdal hjælper ledige, der har behov for støtte til at få foden inden for i en virksomhed. Det gør vi ved at tilbyde dem ansættelse med løntilskud i en privat eller offentlig virksomhed. Du kan ansætte en medarbejder med løntilskud. For din virksomhed betyder det, at I får mulighed for at ansætte en potentiel ny medarbejder på arbejdspladsen med tilskud. Ansættelse med løntilskud kan ske inden for alle arbejdsområder, funktioner og stillingstyper hos både private og offentlige virksomheder. Løntilskudsordningen er en mulighed for den ledige til at genopfriske faglige kvalifikationer, anvende nyerhvervede kompetencer eller vænne sig til arbejdsmarkedet. Der er også mulighed for at blive optrænet til et helt nyt arbejdsområde. Løntilskudsordningen kan vare op til 12 måneder. Typisk gives løntilskuddet i en periode på tre til seks måneder. Herefter fortsætter ansættelsen uden løntilskud. Som hovedregel udbetaler din virksomhed minimum overenskomstmæssig løn inden for det pågældende ansættelsesområde. Din virksomhed modtager et løntilskud. Løntilskuddet varierer fra ca. 22 kr. til 118 kr. pr. arbejdstime. Fordelene er Sådan gør du Når du ansætter en ledig med løntilskud, får din virksomhed mulighed for at danne sig et indtryk af, hvordan den pågældende arbejder både fagligt og socialt. Ring til Jobcenter Rudersdal på telefon 46 11 30 01 / 46 11 30 00 for at få oplysninger om ansættelse med løntilskud. Løntilskudsforløbet planlægges i tæt samarbejde med din virksomhed og den ledige. Det er i nogle tilfælde muligt at få tilskud til en mentor, der kan give ekstra introduktion og vejledning til den person, der ansættes med løntilskud. Jobcenter Rudersdal yder støtte, vejledning og følger løbende op på løntilskudsjobbet. Vend siden for flere oplysninger om: Løntilskud til førtidspensionister

Løntilskud - til førtidspensionister Det er muligt at ansætte en førtidspensionist med løntilskud. Her gælder særlige regler: Perioden med ansættelse af en førtidspensionist i løntilskud aftales individuelt. Din virksomhed udbetaler som hovedregel overenskomstmæssig løn inden for det pågældende ansættelsesområde og modtager et løntilskud, der fastsættes ud fra den enkeltes evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet på samme vilkår som øvrige ansatte. Løntilskuddet kan maksimalt udgøre 21,40 kr. i timen per 1.1.2007. I de tilfælde førtidspensionisten har en betragtelig nedsat arbejdsevne, kan lønnen aftales at ligge under den overenskomstmæssige mindsteløn, såfremt den relevante faglige organisation tillader det. En 42-årig håndværker kommer ud for en alvorlig arbejdsulykke. Efter måneders genoptræning konstateres det, at der ikke er mulighed for selvforsørgelse og håndværkeren tilkendes førtidspension. Arbejdsgiveren er stadig interesseret i at have håndværkeren som deltidsmedarbejder og der laves en aftale mellem arbejdsgiveren og jobcentret, som betyder, at kommunen udbetaler løntilskud til byggefirmaet. Det medfører, at håndværkeren kan blive i firmaet med få timers dagligt arbejde.

Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik tilbydes ledige, som har vanskeligt ved at komme i arbejde på normale løn- og arbejdsvilkår. Ved at tilbyde virksomhedspraktik kan din virksomhed slå to fluer med ét smæk. Din virksomhed får tilført ekstra arbejdsressourcer uden at betale løn i en periode. Samtidig får en ledig mulighed for at optræne sine faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare beskæftigelsesmål. Et tilbud om virksomhedspraktik varer typisk mellem 4 og 13 uger. Praktikken kan løbe ud over 4 uger ved særlige behov. Praktikken må ikke være konkurrenceforvridende. Det betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik på arbejdsstedet. Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik kan iværksættes inden for alle arbejdsområder, funktioner og stillingstyper hos både private og offentlige virksomheder. Arbejdsfunktionerne skal være så tæt på almindeligt arbejde som muligt. Fordelene er Sådan gør du Jobcenter Rudersdal kan udvælge de bedst egnede praktikanter til din virksomhed. Praktikforløbet planlægges i tæt samarbejde med arbejdsstedet og praktikanten. Du får den ledige i praktik og skal hverken betale løn eller forsikring i praktikperioden. Du får mulighed for at vurdere, om den ledige kan ansættes i et fast job eller i et job med løntilskud umiddelbart efter praktikken. Ring til Jobcenter Rudersdal på telefon 46 11 30 01/46 11 30 00 for at få nærmere oplysninger om virksomhedspraktik. Inden du kontakter Jobcenter Rudersdal, kan du med fordel overveje praktikkens arbejdsmæssige indhold. Inden praktikperioden er afsluttet, bør du give praktikanten en tilbagemelding om mulighederne for fastansættelse eller ansættelse med løntilskud i din virksomhed. Jobcenter Rudersdal yder støtte, vejledning og følger løbende op på praktikforløbet. Vend siden for flere oplysninger om: Forsikringsforhold

Forsikringsforhold Jobcenter Rudersdal er omfattet af en erstatningsordning, der dækker skader forvoldt af personer, som deltager i et tilbud om virksomhedspraktik. Der ydes ikke erstatning, hvis skaden er opstået ved tyveri eller anden kriminel adfærd. En 32-årig tømrer har været sygemeldt i en længere periode pga. operation for en diskusprolaps. Han vil fremover ikke kunne klare sit sædvanlige arbejde og der indgås aftale med en entreprenørvirksomhed om virksomhedspraktik som bygningkonstruktør. Her skal tømreren i en periode afklare, hvorvidt den type arbejde kunne være et relevant alternativ for hans fremtidige arbejdsliv samt om der i givet fald skal iværksættes uddannelse/opkvalificering til bygningskonstruktør.

Sygefravær Hvis én af dine medarbejdere får øget fravær på grund af længerevarende eller kronisk sygdom, kan Jobcenter Rudersdal hjælpe. Vi kan blandt andet deltage i afklarende samtaler med dig og/eller medarbejderen. en repræsentant fra a-kassen, en HR-konsulent, en medarbejder fra Jobcenter Rudersdal og medarbejderens egen læge. Rundbordssamtalen er baseret på frivillighed og tillid, og der er tavshedspligt. Det er vigtigt, at der gribes tidligt ind, hvis medarbejderen skal fastholdes i jobbet. Jobcenter Rudersdal kan tilbyde en rundbordssamtale, der kan være med til at afdække sygdomsproblemet. Samtidig kan rundbordssamtalen bruges til at finde en løsning, som kan bringe den sygemeldte tilbage i jobbet. Hvis medarbejderen er bosat i Rudersdal Kommune, kan der indgås en 56-aftale (tidligere 28-aftale se bagsiden) samt ydes dagpengerefusion i forbindelse med delvis syge-/raskmelding. Hvis medarbejderen ikke er bosat i Rudersdal indgås aftalerne med medarbejderens bopælskommune. I rundbordssamtalen deltager de relevante parter. Det kan være den sygemeldte medarbejder, nærmeste leder, tillidsrepræsentanten, Sygefravær Fordelene er Sådan gør du En tidlig sygefraværsindsats kan betyde, at job Ring til Jobcenter Rudersdal på telefon og helbred hænger godt sammen og så vidt muligt 46 11 30 01/46 11 30 00 og få råd og vejledning sikre, at medarbejderen fastholdes i jobbet. til sygefraværsindsatsen på din virksomhed. Vend siden for flere oplysninger om: 56-aftale, delvis sygemelding og delvis raskmelding

56-aftale (tidligere 28-aftale) En 56-aftale er en støttemulighed, så din virksomhed kan fastholde langvarigt eller kronisk syge medarbejdere. Altså medarbejdere som har en forhøjet risiko for fraværsdage på grund af sygdommen eller behov for behandling. Aftalen giver mulighed for dagpengerefusion til din virksomhed fra første fraværsdag. Din virksomhed og medarbejderen kan indgå en 56-aftale, hvis det forventes, at medarbejderens sygdom vil medføre et fravær på mindst 10 dage om året. Formålet er, at medarbejderens fravær ikke belaster virksomheden. 56-aftalen skal godkendes af Jobcenter Rudersdal. En 45-årig håndværker i en jordog betonvirksomhed beskadiger armen ved arbejdet i en grusgrav. Han er sygemeldt i en periode. Ved genoptagelsen af arbejdet går han til efterbehandlinger i sygehusvæsenet, hvilket betyder fravær fra arbejdet. I den forbindelse godkender håndværkerens kommune en 56 aftale mellem virksomheden og medarbejderen. Det betyder, at kommunen betaler dagpenge til virksomheden for det fravær, der er forbundet med medarbejderens lidelse. Delvis sygemelding Delvis sygemelding bruges til medarbejdere, som ofte er væk fra arbejdet på grund af ambulante behandlinger og lignende. Ordningen bruges også til medarbejdere, som på trods af sygemelding, kan arbejde på nedsat tid. Der ydes dagpengerefusion under forløbet. Der kan kun søges om en delvis sygemelding, når sygefraværet gennemsnitligt overstiger fire timer om ugen. Dagpengerefusion ydes kun midlertidigt, indtil den delvist sygemeldte igen kan udføre arbejdet på almindelige vilkår. En 35-årig sekretær har smerter i ryggen, i højre skulder og arm. Hun kan ikke magte sit fuldtidsarbejde. Hun indgår aftale med sin chef og kommunen om delvis sygemelding, således at hun i en 3 måneders periode arbejder 2 timer mindre 4 arbejdsdage om ugen, og at hun er helt fraværende om onsdagen for at deltage i behandling. Aftalen betyder, at sekretærens bopælskommune yder dagpengerefusion til virksomheden under forløbet. Delvis raskmelding En delvis raskmelding bruges til medarbejdere som, efter længere tids sygdom, er klar til at vende tilbage til arbejdet, men har behov for at begynde på nedsat tid for gradvist at optrappe til normal tid. Der ydes dagpengerefusion under forløbet. Der kan kun søges om en delvis raskmelding, når fraværet gennemsnitligt overstiger fire timer om ugen. Refusion ydes kun midlertidigt, indtil den delvist raskmeldte igen kan udføre arbejdet på almindelige vilkår. 45-årig afdelingsleder får en blodprop og sygemeldes et halvt år, hvor han gennemgår en operation. Afdelingslederen er færdigbehandlet og ønsker at genoptage arbejdet. Han føler sig dog endnu noget afkræftet efter sygdomsforløbet. Efter aftale med virksomheden og kommunen arbejder han i fem måneder på nedsat tid, hvor han langsomt optrapper arbejdstiden, inden han igen genoptager sit arbejde på fuld tid. Igennem perioden yder kommunen refusion.

Fleksjob Et fleksjob betyder, at medarbejdere/personer, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen, kan bibeholde muligheden for at være i job. Det kan dreje sig om personer, der har behov for lidt længere tid til at klare opgaverne, som skal have indlagt ekstra pauser i arbejdstiden eller have forkortet arbejdsugen. Fleksjob kan oprettes inden for alle arbejdsområder, funktioner og stillingstyper i private og offentlige virksomheder. Fleksjob planlægges i et samarbejde mellem din virksomhed, ansøgeren og Jobcenter Rudersdal. Vi yder støtte, vejledning og følger op på forløbet efter ansættelsen. Fleksjob er en fastansættelse med løntilskud. Det betyder, at din virksomhed udbetaler løn og modtager løntilskud, der modsvarer begrænsningen i medarbejderens arbejdsevne. Fordelene er Sådan gør du Fleksjob Jobcenter Rudersdal har kontakt til fleksjobansøgere fra mange forskellige brancher. Jobcenter Rudersdal deltager gerne i jobinterview sammen med dig og ansøgeren, og vi er altid med, når selve fleksjobaftalen forhandles på plads sammen med den faglige organisation. Fastholdelse af en medarbejder i et fleksjob signalerer social ansvarlighed og skaber tryghed i organisationen. Ring til Jobcenter Rudersdal på telefon 46 11 30 01/46 11 30 00 og hør mere om mulighederne for at etablere fleksjob i din virksomhed. Hvis din virksomhed allerede har et ledigt fleksjob, kan du kontakte Jobcenter Rudersdal med en jobprofil eller stillingsbeskrivelse. Vend siden for flere oplysninger om: Økonomi og tilrettelæggelse

Økonomi og tilrettelæggelse Lønnen for en person i fleksjob fastsættes som udgangspunkt efter den overenskomst, der gælder på området. Virksomheden modtager herefter tilskud på 50 eller 66,6% af den gældende overenskomstmæssige mindsteløn på området. Tilskud til den fleksjobansattes løn kan max. udgøre kr. 269.653 pr. år. Hvis der ikke er overenskomst på området, tages der udgangspunkt i den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Arbejdsgiverudgifter som feriegodtgørelse, ferietillæg, pensionsordning og arbejdsgiverbidrag (fx ATP) refunderes med samme andel som lønudgiften. Ved sygdom yder Jobcenter Rudersdal dagpengerefusion fra første fraværsdag. Vi kan give økonomisk støtte til nødvendigt værktøj, arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning og personlig assistance til personer i fleksjob. En 55-årig mekaniker i en bilvirksomhed får en blodprop i benet og sygemeldes. Virksomheden ønsker at fastholde ham i stillingen. Efter medarbejderens behandlinger og optræning i sygehusvæsenet indleder virksomheden et samarbejde med kommunen om muligheder for fastholdelse. Medarbejderen har behov for at afbryde arbejdet et par timer dagligt for at behandle benet med et særligt apparatur. Kommunen godkender oprettelsen af et fleksjob i den gamle jobfunktion og med 50% løntilskud.

Tilskud til hjælpemidler, mentor og personlig assistance Det behøver ikke kræve alverden af din virksomhed at fastholde eller ansætte en medarbejder, som har en begrænsning i arbejdsevnen. Jobcenter Rudersdal tilbyder forskellige hjælpemidler eller ordninger, hvis din virksomhed har en medarbejder ansat, som har brug for ekstra hjælp eller introduktion til arbejdet på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fordelene er Sådan gør du Din medarbejder får mulighed for at fungere i et job på trods af nedsat arbejdsevne eller manglende erhvervserfaring. Hjælpeordningerne er med til at øge udbuddet af arbejdskraft til din virksomhed. Ring til Jobcenter Rudersdal på telefon 46 11 30 01/46 11 30 00 og hør mere om mulighederne for tillægsydelser til din medarbejder og virksomhed. Hjælpemidler, mentor og personlig assistance Vend siden for flere oplysninger om: Hjælpemidler, mentor og personlig assistance

Hjælpemidler Jobcenter Rudersdal yder tilskud til arbejdsredskaber og indretning af arbejdspladsen. Det kan være undervisningsmateriale, værktøj, mindre arbejdsmaskiner til personlig brug, sænkning af gulve, installation af ramper eller kortvarige kurser. Det er en forudsætning, at hjælpen kompenserer for medarbejderens begrænsning i arbejdsevnen. Begrænsningerne kan både være af fysisk, psykisk eller social karakter. En 48-årig mand er involveret i et færdselsuheld og er efterfølgende kørestolsbruger. I den forbindelse kan han ikke længere komme ubesværet op på sit kontor. Virksomheden er meget interesseret i at beholde manden i arbejde, så de laver en aftale med kommunen. Kommunen bevilger de redskaber, der medfører, at manden igen kan komme rundt i virksomheden. Personlig assistance Personlig assistance er til medarbejdere som, på grund af en alvorlig funktionsnedsættelse, har brug for personlig hjælp til de opgaver i arbejdet, de ikke længere kan klare. Den personlige assistent kan hjælpe medarbejderen i op til 20 timer pr. uge. Din virksomhed kan enten vælge at ansætte en udefrakommende person eller frikøbe en kollega til at fungere som personlig assistent. Din virksomhed aflønner den personlige assistent og modtager herefter løntilskud fra Jobcenter Rudersdal. Løntilskuddet svarer til timelønssatsen for studentermedhjælp. I særlige tilfælde kan tilskuddet modsvare den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde, for eksempel ved ansættelse af en tegnsprogstolk. For at få tilskud skal udgiften være en nødvendig følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgå som et tilbud om vejledning og opkvalificering. En 56-årig skolepedel får smerter i ryggen og har svært ved at klare mange af de opgaver, hans arbejde indebærer. Skolen ønsker at beholde pedellen i arbejde og tager derfor kontakt til kommunen, som bevilger økonomisk støtte til personlig assistance. Den personlige assistent følger pedellen rundt og udfører de fysiske opgaver som skulle dukke op. Aftalen betyder, at skolen modtager løntilskud fra kommunen til aflønning af den personlige assistance. Mentor For at lette introduktionen og oplæringen af en medarbejder i en virksomhed kan jobcentret yde støtte til en mentorfunktion. Ved mentor forstås en erfaren medarbejder i virksomheden eller en ekstern person, der sørger for introduktion til og oplæring af den ledige i virksomheden i et omfang, der rækker ud over en virksomheds normale forpligtelser til introduktion og oplæring. Mentorordningen kan anvendes ved ordinær ansættelse, ansættelse med løntilskud og fleksjob. Ordningen bruges typisk, når en ansøger ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode. Ved frikøb af en medarbejder, der skal fungere som mentor, bevilger Jobcenter Rudersdal støtte til dækning af lønomkostningerne ud fra en individuel vurdering af den enkelte persons behov for introduktion og oplæring. Etablering af en mentorordning forudsætter, at mentoren har afgørende betydning for, at medarbejderen kan falde til i din virksomhed. En 49-årig mekaniker har gennem en årrække været uden job. Han ønsker at komme i fast beskæftigelse og kontakter på opfordring af kommunen et lokalt autoværksted. Manden bliver tilbudt et fast arbejde og der bliver sørget for, at en allerede ansat medarbejder hjælper mekanikeren de første 3 måneder med at falde til på autoværkstedet.