Topdressing af øko-grønsager



Relaterede dokumenter
Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Slutrapport fra græsrodsprojekt. Ensilage og ensilagesaft som gødning i økologisk jordbrug. Udført i 2001/02. J.nr.: 93S 2462-A

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere.

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Crimpning og ensilering af korn

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Forsøg med grøngødning i energipil

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Foreløbig konklusion:

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Strandsvingel til frøavl

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

2. Skovens sundhedstilstand

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

FarmTest nr Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

Dyrkning af energipil

2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Sorter af økologiske spiseløg

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Hvor sker nitratudvaskning?

Partiel bearbejdning. Strip tillage Annual Report. Otto Nielsen

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

AGROVI, 3. februar 2016 Lars Bonde Eriksen EN VERDEN UDEN N KVOTER HVAD KAN MAN DRIVE AFGRØDERNE TIL OG HVORDAN?

Strategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Større udbytte hvordan?

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.

EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

Spark afgrøden i gang!

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

Sorter af gule løg i 2014

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec Sonnerupgaard Gods

PENDLING I NORDJYLLAND I

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Samensilering af roer og majshelsæd

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Gamle danske sorter af kålroe

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

Patientforflytninger i seng

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Rydning af skov i bondestenalderen

Transkript:

Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret blev sammenlignet. Resultaterne viste at organiske stoffer med et lavt C/N forhold er hurtigvirkende og resulterer i et merudbytte. Tekst og foto: Jørn Nygaard Sørensen DJF-Årslev, Aarhus Universitet Den billigste og nemmeste måde at forsyne økologisk dyrkede afgrøder med næringsstoffer er ved grundgødskning tidligt forår før planteetablering, dvs. indarbejdning af grøngødning eller husdyrgødning. I mange afgrøder er der imidlertid også behov for tilførsel af supplerende næring efter planteetablering. Denne topdressing eller eftergødskning finder således sted i løbet af sommerperioden medens planterne er i god vækst. Gylle Til eftergødskning af grønsager er det muligt at anvende gylle. Af hygiejniske grunde og på grund af risiko for smitte med kim fra husdyrgødningen er en del avlere imidlertid tilbageholdende med at anvende gylle til topdressing af grønsager. Problemet er størst ved produktion af grønsager, som ikke varmebehandles, men spises rå. Der skal dog her bemærkes at det ikke er dokumenteret, at kontaminering af grønsager udgør et sundhedsmæssigt problem. Mobil grøngødning Resultater fra et tidligere projekt med mobil grøngødning viste at det ved topdressing er muligt at øge udbyttet af økologisk dyrkede grønsager. Resultaterne viste imidlertid også at det er særdeles vigtigt at næringsstofferne i den tilførte organiske gødning frigives hurtigt således af afgrøden ikke på noget tidspunkt kommer til at mangle næring. Hvis frigørelsen sker for langsom går plantevæksten i stå, med udbytte- og kvalitetstab til følge. Frigørelsen af næring fra organisk materiale er i høj grad afhængig af materialets indhold af næringsstoffer. Er koncentrationerne af N, P og S lave er C/N, C/P og C/S tilsvarende høje og næringsstofferne vil kun frigives langsomt. Grønkål tilført gødningspiller før øverlig indarbejdning i jorden. I det tidligere projekt arbejdede vi med forskellige grøngødninger, såvel frisk grønmasse, ensileret grønmasse og tørret grønmasse. I projektet erfarede vi at det er væsentligt at organiske gødninger til eftergødskning er let håndterbare, og tilgængelige når der er behov for eftergødskning. En tørret og pelleteret gødning opfylder disse krav. Selv om tørring er en energikrævende proces har denne form for konservering den fordel at gødningen kun vejer ca. en tiendedel af frisk grønmasse eller ensilage. Dette er en stor fordel ved transport og 1

udbringning, og når gødningen er tørret og pelleteret lettes indarbejdningen i jorden mellem planterækker. Økologisk handelsgødning I det følgende vises resultaterne af en sammenligning af syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel. Produkterne er grønmasse, fodermidler eller restprodukter. Alle produkter er tørret og pelleteret, bortset fra lupinfrø og rapskage, der er knuste. De organiske produkter blev i to år, 2008 og 2009, tilført som supplerende gødning til grønkål og bladselleri. Gødningerne blev indarbejdet i jorden samtidig med en mekanisk ukrudtsbehandling. Forsøget med grønkål blev udført på et økologisk drevet areal ved DJF i Årslev. Bladselleriforsøget blev udført på Skyttes Gartneri i Dømmestrup. Forsøgene blev gennemført i 3 gentagelser. Ved udplantning blev der udtaget jordprøver til vurdering af jordens gødningsstatus. Til grønkål blev der i 2008 grundgødsket med 100 kg total-n pr ha tilført med maltpiller. Kløvergræs eller rajgræs blev indarbejdet i jorden i det tidlige forår. Kulturforhold i øvrigt fremgår af nedenstående boks. Analyser af de syv forskellige organiske produkter viste at nogle af disse (især fiskemel og fjermel) har et meget højt indhold af N og et meget lavt C/N-forhold hvilket indikerer at tilgængeligheden af N er stor og at N-virkningen er hurtig (Tabel 1)., hønsegødning og rapskage har et højt indhold af P, medens maltpiller har et højt indhold af K. Det største indhold af S blev fundet i fjermel og maltpiller. Følgende produkter var økologisk producerede:, grønpiller, lupinfrø, og rapskage. og fjermel er økologisk godkendte gødninger og fiskemel Naturox et godkendt fodermiddel i økologisk jordbrug. Tabel 1. C/N-forhold og indhold af hovednæringsstoffer i de anvendte organiske produkter til eftergødskning. C/N N P K S kg/t kg/t kg/t kg/t 8 43 14 24 5 (kløvergræs) 16 26 3 22 3 (knuste) 8 51 5 9 2 (presserest) 9 50 10 12 7 8 49 6 42 24 4 118 5 18 28 Naturox 4 113 25 10 8 Merudbytte Eftergødskning med 60 kg total-n pr ha til grønkål resulterede i en øget produktion (Figur 1). Tilførsel af lupinfrø eller fiskemel havde i begge forsøgsår størst effekt, men også maltpiller og fjermel gav et stort merudbytte. Af de anvendte organiske produkter var grønpiller det produkt, der havde det højeste C/N-forhold. Effekten af grønpiller var dog på niveau med bl.a. hønsegødning. Det tyder på at der er andre egenskaber end blot C/N, som har betydning for hvor effektivt de enkelte gødningsprodukter virker. I bladselleri var der desværre en del planteudfald på grund af fugleskade hvilket resulterede i stor variation mellem de tre gentagelser. Vi fandt derfor ikke nogen sikker forskel mellem de organiske gødninger. I 2009 blev der før udplantning af bladselleri målt et stort indhold af N-min i jorden. Dette kan måske forklare hvorfor en topdressing på 50 kg total-n pr ha ikke resulterede i noget statistisk sikkert merudbytte her. 2

I grønkål udgjorde den salgbare andel af hele planten godt 80%, medens andelen i bladselleri var ca. 60% (Figur 1). Effekten af de enkelte behandlinger på salgbart udbytte svarede til effekten på den totale produktion. Produktion (kg/plante) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Grønkål Blade Stok Produktion (kg/plante) 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Bladselleri Salgbart Afpuds Figur 1. Produktion af grønkål og bladselleri i relation til topdressing med forskellige organiske produkter. Grønkål og bladselleri blev tilført henholdsvis 60 og 50 kg total-n pr ha. Afpuds bestod af ydre blade, top og små planter. Den lodrette streg angiver den mindste statistisk sikre forskel. Gennemsnit af 2 års forsøg. N-optag Tilførsel af supplerende gødning resulterede i et øget indhold af N i planterne, bortset fra bladselleri i 2009. Da både N-indhold og planteproduktion var øget blev der fundet et øget samlet N-optag i grønkål eftergødsket med lupinfrø, fiskemel, maltpiller og fjermel (Figur 2). I bladselleri havde topdresing ikke nogen sikker effekt på optagelse af N. 250 Grønkål 200 Bladselleri N-optag (kg/ha) 200 150 100 50 N-optag (kg/ha) 150 100 50 0 0 Figur 2. N-optag i grønkål og bladselleri i relation til topdressing med forskellige organiske produkter. Den lodrette streg angiver den mindste statistisk sikre forskel. Gennemsnit af 2 års forsøg. 3

N-min Under væksten blev jordens indhold af plantetilgængeligt N (N-min) registreret. I grønkål var der i maj måned 50-60 kg N-min pr ha i 0-50 cm s dybde. Ved høst var dette indhold reduceret til omkring 15 kg pr ha. Da der i ugødet behandling blev optaget ca. 150 kg N pr ha må der i løbet af vækstperioden være blevet optaget N fra dybere jordlag samt frigjort en del N ved mineralisering af organisk stof i jorden. I bladselleri blev jordens indhold af N-min registreret flere gange i løbet af sæsonen. Hvor der ikke blev eftergødsket aftog indholdet af N-min fra omkring 70 kg pr ha i 0-25 cm s dybde i starten af juli (3 uger efter topdressing) til omkring 20 kg pr ha ved høst (Figur 3). Når der blev tilført topdressing øgedes indholdet af N-min i jorden. Ved eftergødskning af bladselleri med fiskemel, lupinfrø eller fjermel var N-min indholdet 40-50 kg pr ha større end i ugødet behandling i slutningen af juli (5 uger efter topdressing). Da kun en del af den tilførte gødning med 50 kg total-n pr ha formodes at være blevet frigjort på dette tidspunkt kan stigningen i N-min på 40-50 kg pr ha ikke alene skyldes frigørelse af N fra gødningerne. Årsagen til den fundne stigning er uvis, men en mulig forklaring kan være at de tilførte gødninger har fremmet frigørelse af N fra jordens indhold af organisk stof; altså en såkaldt priming -effekt. Tilførsel af grønpiller, som havde et højt C/N forhold, øgede ikke jordens N-min indhold. N-min (kg/ha) 120 100 80 60 40 20 0 3 5 7 9 Uger efter topdressing Figur 3. Effekt af topdressing med forskellige organiske produkter til bladselleri på indhold af N-min i 0-25 cm s dybde (kg/ha) i løbet af dyrkningsperioden og ved høst. og fjermel har til dels sammenfaldende punkter. Gennemsnit af 2 års forsøg. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem behandlingerne. Priser Sammenlignet med gylle er anvendelse af tørrede piller af fodermidler eller restprodukter en forholdsvis dyr løsning, specielt hvis gødningerne er produceret af økologiske råvarer (Tabel 3). Her ses at økologisk producerede produkter er næsten dobbelt så dyre som sammenlignelige konventionelle produkter, der er godkendte i økologisk jordbrug. Tørrede piller skal derfor kun anvendes hvis der opstår behov for supplerende gødning under væksten. Ved 4

produktion af grønsager og andre højværdi-afgrøder hvor kvaliteten har stor betydning vil en eftergødskning dog ofte kunne betale sig hvis forsyningen med næringsstoffer viser sig at være utilstrækkelig. I økologisk produktion skal den primære næringsstofkilde dog altid være grundgødskningen med grøngødning eller husdyrgødning. Efter en god kløvergræsforfrugt vil det endog ofte ikke være nødvendigt at grundgødske med husdyrgødning. Tabel 3. Økologisk producerede (Øko) og økologisk godkendte (Konv.) organiske produkters deklarerede N-indhold og pris (december 2009). Produkt Leverandør Prod. form N % Pris kr / ton Pris kr / kg N Øko 4-1-2 Farmergødning Øko 4 3500 97 Binadan 5-2-4 (kyllingemøg) DLG Konv. 5 2310 51 Vestjyllands Andel Øko 2,4 2300 106 Vestjyllands Andel Konv. 2,4 1290 60 Øko gødning (knuste lupinfrø) Farmergødning Øko 6 6000 111 (koldpresset) Aarhusegnens Andel Øko 5 3600 81 (koldpresset) Aarhusegnens Andel Konv. 5 1800 40 Monterra Malt (maltpiller) Borregaard BioPlant Konv. 4 3450 96 Monterra 13 (fjermel-piller) Borregaard BioPlant Konv. 13 4420 38 Naturox DLG - 11,5 9160 88 Priser er beregnet på grundlag af levering af hele paller eller storsække. Der kan ofte opnås rabat ved levering i løs vægt og ved levering af større partier. Ved beregning af N-pris er der regnet med et tørstofindhold på 90 %. Konklusioner Resultater fra forsøg med de syv forskellige organiske produkter tilført som supplerende gødning til grønkål viste at alle gødninger øgede produktionen i forhold til ugødet behandling. Det største merudbytte blev opnået ved eftergødskning med fiskemel, lupinfrø og fjermel. Tørrede piller af fodermidler er, sammenlignet med gylle, en forholdsvis dyr gødning, specielt hvis der er anvendt økologiske råvarer. Disse piller skal derfor kun anvendes hvis der opstår behov for supplerende gødning i produktion af højværdi-afgrøder. Til gengæld er der ingen risiko for kontaminering med sygdomskim fra gødningen. Finansiering Projektet blev støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og af Skyttes Gartneri. 5

Kulturforhold samt datoer for udplantning, eftergødskning og høst Grønkål Reflex Bladselleri Tango 2008 2009 2008 2009 Forfrugt Italiensk rajgræs Vårbyg med udlæg Kløvergræs Kløvergræs N-min (kg N pr ha i 0-25 cm) 48 28 29 108 N-min (kg N pr ha i 25-50 cm) 16 23 31 44 P-tal (mg P pr 100 g jord) 2.8 2.5 8.6 4.7 K-tal (mg K pr 100 g jord) 11.1 19.7 10.4 8.0 Rt 6.6 6.6 6.2 6.1 Udplantning 9-maj 29-maj 15-maj 26-maj Topdressing 11-jun 25-jun 19-jun 26-jun Høst 29-jul 21-sep 19-aug 25-aug 6