Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer



Relaterede dokumenter
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Unipension Ansvarlige investeringer

Generalforsamling 21. april 2009

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

INTERESSE FOR VÆRDIER I FÆLLES INVESTERINGER

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Trivselsundersøgelse

Kort og godt om... Din pensionsordning

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

Faktaark: Ledelseskvalitet

Kystdirektoratet. Kundetilfredshedsundersøgelse juli respondenter. 13. til 29. juni 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.

Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en befolkningsundersøgelse om offentligtprivat

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Arbejdstempo, bemanding og stress

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019

Brugertilfredshedsundersøgelse

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Samråd ERU om etiske investeringer

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Forsyningssektoren Undersøgelse af strategier og tendenser. Rapport

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

Investeringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017

September Faktaark Forbedringsforslag

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne

Stress og tabu. 5. november 2018

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf

Beboerne har ordet Rapport for Granhøjen 2012

Til offentliggørelse på hjemmesiden inden generalforsamlingerne i april 2015:

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Notat 30. april J-nr.: /

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Selvevaluering på den Økologiske Efterskole i skoleåret

TILFREDSHED MED TANDPLEJEN I FURESØ KOMMUNE

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Danske pensionsselskaber skal afvikle deres investeringer i økonomisk højrisikable og etisk problematiske kul-, og olie- og gasselskaber.

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø

Side 1 af 6. Stress blandt de studerende

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Brugertilfredshedsundersøgelse Modtagere af hjemmehjælp i Næstved Kommune Distriktsopdelt December 2015

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet

Generalforsamling 16. april 2009

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Skoleevaluering af 20 skoler

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Politikerne lever ikke op til deres ansvar for FN s Verdensmål

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Undersøgelse af samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland Jord og Råstoffer

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Til offentliggørelse på hjemmesiden inden generalforsamlingerne i april 2014:

Analyse af dagpengesystemet

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2017

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG

Novozymes anvendelse af GRI-indikatorer

Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem Indledning Kvalitet inden for givne rammer... 3

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker

FB s medlemsundersøgelse for 2015

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Brugertilfredshed 2007

Transkript:

Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer Capacent Epinion for Arkitekternes Pensionskasse MP Pension, Pensionskassen for Magistre og Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger Endelig rapport

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...4 1.1 Opdragsgiver...4 1.2 Formål...4 1.3 Rapportens opbygning...4 1.4 Respondentgrundlag...4 2 Hovedresultater...6 3 Analysens resultater...8 3.1 Enighed i brug af ressourcer på etiske aspekter...8 3.2 Vigtighed af indhold og fokusområder i etiske retningslinjer...8 3.2.1 Vigtigheden af indholdet i de etiske retningslinjer...9 3.2.2 Enighed i fokusområder i etiske retningslinjer... 13 3.3 Pensionskassen etiske profil og FN s retningslinjer... 16 3.3.1 Pensionskassens etiske profil versus andre pensionskasser... 16 3.3.2 Udgangspunkt i FN s etiske retningslinjer... 17 3.4 Reaktion, hvis retningslinjerne ikke overholdes... 18 3.5 Accept af lavere afkast ved etiske retningslinjer... 19 3.6 Øvrige forhold af betydning for etikken i investeringer... 21 4 Metode...24 Side 2 ud af 24

FIGURER Figur 1 Enighed/uenighed i brug af ressourcer på etiske aspekter... 8 Figur 2 Vigtighed af, at menneskerettigheder er omfattet... 9 Figur 3 Vigtighed af, at arbejdstagerrettigheder er omfattet...10 Figur 4 Vigtighed af, at miljø og biodiversitet er omfattet...11 Figur 5 Vigtighed af, at korruption er omfattet...12 Figur 6 Vigtighed af indholdet i pensionskassernes retningslinjer...13 Figur 7 Enighed/uenighed i fokusområder...14 Figur 8 Pensionskassens etiske profil versus andre pensionskassers...17 Figur 9 FN s etiske retningslinjer versus Pensionskassens...18 Figur 10 Reaktion på manglende overholdelse af retningslinjer...19 Figur 11 Accept af lavere afkast ved etiske retningslinjer...20 TABELLER Tabel 1 Antal rekrutterede og antal indkomne svar... 4 Tabel 2 Hvilke områder skal efter din mening tilføjes?...15 Tabel 2 Hvilke områder skal efter din mening fjernes?...16 Tabel 4 Andre forhold som kræver opmærksomhed?...21 Side 3 ud af 24

1 Indledning 1.1 Opdragsgiver Opdragsgiver til undersøgelsen er: Arkitekternes Pensionskasse (AP), Pensionskassen for Magistre og Psykologer (MP), samt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD). Fremover benævnes dette administrationsfællesskab Pensionskassen. 1.2 Formål Der er stort globalt og nationalt fokus på, at investorer er vidende og bevidste om etiske forhold i de virksomheder, der investeres i. Det gælder også pensionskasser. Af denne grund ønsker Pensionskassen at kende sine medlemmers holdninger til netop etiske investeringer. 1.3 Rapportens opbygning Indledningsvis (kapitel 1) præsenteres formålet med projektet, rapportens opbygning og respondentgrundlaget. I kapitel 2 gives en opsummering af analysens hovedresultater. I kapitel 3 præsenteres resultaterne af dataindsamlingen samlet set og opdelt på de tre pensionskasser: AP, MP og PJD. Kapitel 4 indeholder en kort metodebeskrivelse. 1.4 Respondentgrundlag Tabel 1 viser, hvor mange respondenter, der indledningsvis er rekrutteret til deltagelse, antallet af indkomne svar samt svarprocenterne. Tabel 1 Antal rekrutterede og antal indkomne svar * Oplysningerne stammer fra Pensionskassen. ** Antal indkomne besvarelser i forhold til antal rekrutterede. Side 4 ud af 24

Grundet de enkelte pensionskassers størrelse (antal medlemmer) er respondentgrundlaget vejet, så de respektive pensionskasser forholdsmæssigt udgør en andel svarende til antallet af medlemmer af Pensionskassen. Det betyder, at svarene fra MP er skaleret op, mens svarene fra AP og PJD er skaleret ned. Dette gøres for at give et så retvisende billede som muligt af Pensionskassens samlede medlemsskare. Det er de vejede data, som er benyttet i rapportens figurer og kommentarer i forhold til Pensionskassen som helhed. Side 5 ud af 24

2 Hovedresultater Neden for følger en opsummering af undersøgelsens væsentligste resultater opstillet i punktform. Overordnet set er 54% af Pensionskassens medlemmer enige i, at deres pensionskasse skal bruge ressourcer på etiske aspekter i sine investeringer. Flere blandt medlemmerne af MP (55%) og AP (59%) er helt enige i udsagnet, end tilfældet er blandt medlemmerne af PJD (45%). Medlemmerne finder det vigtigt, at såvel menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og biodiversitet samt korruption er omfattet af Pensionskassens etiske retningslinjer. Der er en tendens til, at medlemmerne af PJD vurdere vigtigheden lavere end tilfældet er blandt medlemmerne af AP og MP. 84% af medlemmerne finder de områder, som er omfattet af Pensionskassens etiske retningslinjer, rigtige og dækkende. Andelen er ens for de tre pensionskasser: MP, AP og PJD. Trods den overordnede enighed i de områder, som er omfattet af Pensionskassens etiske retningslinjer, mener godt hver tiende (11%) medlem, at der skal tilføjes yderligere områder, mens 4% mener, at der er områder, som skal fjernes. I forhold til nye områder, mener medlemmerne af MP og AP især, at investeringer i våbenproduktion også bør være omfattet af deres pensionskasses etiske retningslinjer. Blandt medlemmerne af PJD er der flest, som ønsker dyreetik/-velfærd omfattet af de etiske retningslinjer. Halvdelen af Pensionskassens medlemmer mener, at Pensionskassen skal have en skarpere profil end andre danske pensionskasser. Der er ikke enighed mellem medlemmerne af PJD, MP og AP. Over halvdelen af medlemmer af MP (52%) og AP (59%), mener Pensionskassens etiske profil skal være skarpere end andre pensionskassers. Det tilsvarende gælder 32% af medlemmerne af PJD. Samtidig mener halvdelen (50%) af medlemmerne af PJD, at Pensionskassens etiske profil skal være på niveau med andre pensionskassers, mod henholdsvis 31% og 28% af medlemmerne af MP og AP. Side 6 ud af 24

Relativt få (4%) mener, at Pensionskassen skal have en mindre skarp profil end andre danske pensionskasser. Hovedparten af Pensionskassens medlemmer er helt enige eller enige i, at deres pensionskasses etiske retningslinjer skal tage udgangspunkt i FN s retningslinjer. Det gælder 70% af medlemmer af AP, 74% af medlemmer af MP og 70% af medlemmerne af PJD. Mere end tre fjerdedele (78%) af medlemmerne er enige i, at Pensionskassen skal indgå i dialog med en virksomhed, hvis det viser sig, at virksomheden ikke overholder Pensionskassens etiske retningslinjer. Det drejer sig om 83% af medlemmerne af PJD og 78% af medlemmerne af henholdsvis MP og AP. Knap hver femte (19%) medlem af AP, mener at Pensionskassen straks skal afhænde investeringen. Det tilsvarende gælder 17% af medlemmerne af MP og 15% af medlemmerne af PJD. Få (1%) mener, at Pensionskassen blot skal lade som ingenting. Der er bred enighed om - i en eller anden udstrækning - at ville acceptere et lavere afkast som konsekvens af Pensionskassens etiske retningslinjer. Blandt medlemmerne af MP og AP er flest (henholdsvis 36% og 34%) villige til at acceptere enhver konsekvens i form af et lavere afkast, mens flest (33%) blandt medlemmerne af PJD er villige til at acceptere et marginalt lavere afkast (fx 0,1% årligt). Af øvrige forhold som Pensionskassen skal være opmærksom på vedrørende etikken i sine investeringer, nævnes primært arbejdsmarkedsforhold, diskrimination over en bred karm, menneskerettigheder og et særligt fokus på børnearbejde. Side 7 ud af 24

3 Analysens resultater Neden for præsenteres resultaterne af dataindsamlingen opdelt på de tre pensionskasser: AP, MP og PJD. 3.1 Enighed i brug af ressourcer på etiske aspekter Figuren nedenfor viser, hvor enige/uenige Pensionskassens medlemmer er i, at deres pensionskasse bruger ressourcer på etiske aspekter i de investeringen, som foretages. Figur 1 Enighed/uenighed i brug af ressourcer på etiske aspekter Overordnet set er medlemmerne af Pensionskassen enige i, at deres pensionskasse skal bruge penge på etiske aspekter i de investeringer, som der foretages. 54% er helt enige, mens 24% overvejende er enige. Signifikant flere blandt medlemmerne af AP og MP er helt enige i udsagnet, end tilfældet er blandt medlemmerne af PJD. 3.2 Vigtighed af indhold og fokusområder i etiske retningslinjer I dette afsnit sættes fokus på medlemmernes holdning til, hvor vigtigt det er, at de etiske retningslinjer for deres pensionskasser omfatter: Side 8 ud af 24

(1) Menneskerettigheder (fx voldtægt, gidselstagning, deportation, tortur og henrettelse) (2) Arbejdstagerrettigheder (fx misbrug af børnearbejde, diskrimination, tvangsarbejde, fri organisationsret) (3) Miljø og biodiversitet (4) Korruption Desuden ses på, i hvor stor udstrækning medlemmerne er enige i Pensionskassens fokusområder i de etiske retningslinjer. 3.2.1 Vigtigheden af indholdet i de etiske retningslinjer Medlemmerne er blevet bedt om at oplyse, hvor vigtigt det er, at de etiske retningslinjer for deres pensionskasse omfatter henholdsvis menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og biodiversitet samt korruption. Figur 2-5 viser svarfordelingen for de fire områder for sig, mens figur 6 samler områderne og giver mulighed for sammenligninger på tværs. Figur 2 Vigtighed af, at menneskerettigheder er omfattet Medlemmerne af PJD, MP og AP mener, at det er vigtigt, at de etiske retningslinjer for deres pensionskasses investeringer omfatter menneskerettigheder. Otte ud af 10 (80%) mener, at dette er meget vigtigt. Signifikant flere blandt medlemmerne af MP og AP finder det meget vigtigt sammenlignet med medlemmerne af PJD. Side 9 ud af 24

Figur 3 Vigtighed af, at arbejdstagerrettigheder er omfattet Når det gælder arbejdstagerrettigheder, er medlemmerne af Pensionskassen overordnet set enige i, at det pågældende forhold skal være omfattet af deres pensionskasses etiske retningslinjer. 73% tilkendegiver således, at det er meget vigtigt, at arbejdstagerrettigheder er omfattet af Pensionskassens etiske retningslinjer. Også her gælder, at signifikant flere blandt medlemmerne af AP og MP finder det meget vigtigt end tilfældet er blandt medlemmerne af PJD. Side 10 ud af 24

Figur 4 Vigtighed af, at miljø og biodiversitet er omfattet I forhold til miljø og biodiversitet finder hovedparten (56%) af Pensionskassens medlemmer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at deres Pensionskasses etiske retningslinjer omfatter det pågældende forhold. Flest (63%) blandt AP s medlemmer finder det pågældende forhold meget vigtigt. Blandt medlemmerne af MP og PJD, er den tilsvarende andel på henholdsvis 57% og 41%. Side 11 ud af 24

Figur 5 Vigtighed af, at korruption er omfattet Ligesom tilfældet var i forhold til vurderingen af vigtigheden af, at menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder samt miljø og biodiversitet, er omfattet af Pensionskassens etiske retningslinjer, mener ganske mange (49%) af medlemmerne, at det er vigtigt, at korruption er omfattet. Ganske få svarer, at det er mindre vigtigt eller slet ikke vigtigt. Side 12 ud af 24

Figur 6 Vigtighed af indholdet i pensionskassernes retningslinjer Anm.: Indeksene er beregnet på følgende måde: Meget vigtigt er tildelt værdien 5, Ret vigtigt er tildelt værdien 4, Hverken/eller er tildelt værdien 3, Mindre vigtigt er tildelt værdien 2 og Slet ikke vigtigt er tildelt værdien 1. Ved ikke-svarene er udeladt af gennemsnitberegningerne. Det generelle billedet er, at de forhold, som er omfattet af Pensionskassens etiske retningslinjer, er vigtige for medlemmerne. Den højeste scorer, der kan opnås, er 5,0, og alle forholdene scorer over 4,0 inden for samtlige tre pensionskasser. Medlemmerne af PJD vurderer generelt det, at de respektive forhold er omfattet af Pensionskassens etiske retningslinjer, som lidt mindre vigtigt end medlemmerne af AP og MP. 3.2.2 Enighed i fokusområder i etiske retningslinjer Efterfølgende er medlemmerne blevet bedt om at oplyse, hvor enige/uenige de er i Pensionskassens fokus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og biodiversitet samt korruption, herunder om de mener, at (1) områderne er de rigtige og dækkende,(2) der skal tilføjes yderligere områder, (3) der skal fjernes områder eller (4) nogle områder bør fjernes og andre tilføjes. Side 13 ud af 24

Figur 7 Enighed/uenighed i fokusområder Medlemmerne af såvel PJD, MP som AP er enige i, at de områder som i dag er omfattet af Pensionskassens etiske retningslinjer, er de rigtige og dækkende. Godt hver tiende (11%) mener, at der skal tilføjes yderligere områder, mens 4% eller færre mener, at der skal fjernes områder. De medlemmer, som enten har svaret, at der skal tilføjes yderligere områder, eller at der skal fjernes områder, er blevet bedt om at nævne hvilke. Tabel 2 viser en kategoriseret oversigt over, hvilke yderligere forhold medlemmerne mener Pensionskassens etiske retningslinjer bør omfatte, mens tabel 3 viser, hvilke områder som kan undværes. Navnlig i tabel 3 er det vigtigt at være opmærksom på det spinkle respondentgrundlag. Side 14 ud af 24

Tabel 2 Hvilke områder skal efter din mening tilføjes? Anm.: Det er vigtigt at være opmærksom på det relativt beskedne respondentgrundlag. Som det fremgår af ovenstående tabel, mener medlemmerne af MP og AP især, at investeringer i våbenproduktion også bør være omfattet af deres pensionskasses etiske retningslinjer. Blandt medlemmerne af PJD er der flest, som ønsker dyreetik/-velfærd omfattet af de etiske retningslinjer. Tabel 3 viser, hvilke områder Pensionskassens medlemmer mener, skal fjernes fra de etiske retningslinjer. Side 15 ud af 24

Tabel 3 Hvilke områder skal efter din mening fjernes? Anm.: Det er vigtigt at være opmærksom på det spinkle beskedne respondentgrundlag. Det er kun få, der mener, at der er områder, som skal fjernes fra Pensionskassens etiske retningslinjer. Blandt disse mener flest, at korruption skal fjernes. Det stemmer overens med, at netop korruption scorede marginalt lavere end de øvrige områder i forhold til vigtighed (se figur 6). 3.3 Pensionskassen etiske profil og FN s retningslinjer I det følgende ses nærmere på medlemmernes holdning til Pensionskassens etiske profil sammenlignet med andre pensionskassers. Efterfølgende ses på medlemmernes holdning til FN s etiske retningslinjer som udgangspunkt for deres pensionskasses. 3.3.1 Pensionskassens etiske profil versus andre pensionskasser I figuren nedenfor er vist, hvordan Pensionskassens medlemmer mener, at den etiske profil skal være sammenlignet med andre pensionskassers. Side 16 ud af 24

Figur 8 Pensionskassens etiske profil versus andre pensionskassers Hovedparten af medlemmerne af MP og AP ser gerne, at deres pensionskasses etiske profil er skarpere end andre danske pensionskassers. Det gælder henholdsvis 52% og 59% af medlemmerne af MP og AP. Billedet er anderledes blandt medlemmerne af PJD. Her mener 32%, at deres pensionskasses etiske profil skal være skarpere end andre pensionskassers, mens halvdelen (50%) mener, at profilen skal være på niveau med andre danske pensionskassers. Relativt få mener, at deres pensionskasse skal have en mindre skarp profil end andre pensionskasser. 3.3.2 Udgangspunkt i FN s etiske retningslinjer I dette afsnit ses på medlemmernes enighed/uenighed i, at Pensionskassens retningslinjer tager udgangspunkt i FN s. Side 17 ud af 24

Figur 9 FN s etiske retningslinjer versus Pensionskassens Hovedparten (73%) af Pensionskassens medlemmer er helt eller overvejende enige i, at de etiske retningslinjer for deres pensionskasse skal tage udgangspunkt i FN s retningslinjer på området. 3.4 Reaktion, hvis retningslinjerne ikke overholdes Medlemmerne er blevet bedt om at tage stilling til, hvad Pensionskassen skal gøre, hvis en af de virksomheder, som den har investeret i, viser sig ikke at overholde de fastsatte etiske retningslinjer (se figur 9). Side 18 ud af 24

Figur 10 Reaktion på manglende overholdelse af retningslinjer Der er overordnet set enighed om, at Pensionskassen skal indgå i dialog med en virksomhed, hvis det viser sig, at virksomheden ikke overholder Pensionskassens etiske retningslinjer. 19% af medlemmerne af AP, mener at Pensionskassens straks skal afhænde investeringen. Det tilsvarende gælder 17% af medlemmerne af MP og 15% af medlemmerne af PJD. Forskellen er ikke signifikant. Få (1%) mener, at Pensionskassen blot skal lade som ingenting. 3.5 Accept af lavere afkast ved etiske retningslinjer Undersøgelser har vist, at etiske retningslinjer kan medføre et lavere investeringsafkast. Medlemmerne er derfor blevet bedt om at oplyse, om de er villige til at acceptere et lavere afkast som konsekvens af de etiske retningslinjer. Svarene fremgår af figur 11 nedenfor. Side 19 ud af 24

Figur 11 Accept af lavere afkast ved etiske retningslinjer Der er bred enighed om - i en eller anden udstrækning - at ville acceptere et lavere afkast som konsekvens af Pensionskassens etiske retningslinjer. Blandt medlemmerne af MP og AP er flest (henholdsvis 36% og 34%) villige til at acceptere enhver konsekvens i form af et lavere afkast, mens flest (33%) blandt medlemmerne af PJD er villige til at acceptere et marginalt lavere afkast (fx 0,1% årligt). Side 20 ud af 24

3.6 Øvrige forhold af betydning for etikken i investeringer Afslutningsvis er medlemmerne i et åbent spørgsmål blevet bedt om at oplyse, om der efter deres mening er andre forhold, som Pensionskassen skal være særligt opmærksom på vedrørende etikken i sine investeringer. Tabel 4 viser en kategoriseret oversigt over de indkomne svar. Tabel 4 Andre forhold som kræver opmærksomhed? Side 21 ud af 24

Side 22 ud af 24

Af øvrige forhold som Pensionskassen skal være opmærksom på vedrørende etikken i sine investeringer nævner flest arbejdsmarkedsforhold, diskrimination over en bred karm (inkl. menneskedrettigheder) og særligt fokus på børnearbejde. Side 23 ud af 24

4 Metode Der er rekrutteret i alt 1.552 deltagere for at nå op på 1.011 indkomne besvarelser (se tabel 1). Rekrutteringen er foretaget telefonisk på basis af ringelister fra Pensionskassen. Efterfølgende er udsendt webskemaer til de rekrutterede deltagere. For at hæve svarprocenten er der gennemført rykkerprocedurer både via web og telefonisk. Om morgenen mandag d. 8/12 2008 var indkommet i alt 1.011 besvarelser svarende til en svarprocent på 65. Herefter er dataindsamlingen lukket. Side 24 ud af 24