Helsingør Byråd 6. oktober 2008

Helsingør Byråd 6. oktober 2008 Kronborg Kommuneplantillæg nr. 17 Lokalplan 1.121

Forslag til Lokalplan nr. 1.121 Kronborg Kommuneplantillæg nr. 17 Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Eksisterende forhold... 3 Baggrunden for lokalplanen... 5 Kronborgs historie... 7 Lokalplanens indhold... 9 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 13 Lokalplanens forhold til anden lovgivning... 14 Kommuneplantillæggets retsvirkninger... 16 Tillæg nr. 17 til Helsingør kommuneplan 2004-2016... 17 LOKALPLAN NR. 1.121... 19 1 - Områdets afgrænsning... 20 2 - Lokalplanens formål... 20 3 - Områdets anvendelse... 20 4 - Områdets zonestatus... 21 5 - Vej-, sti- og parkeringsforhold... 21 6 - Bevaring af bebyggelse... 21 7 - Bebyggelsens omfang og placering... 21 8 - Bebyggelsens ydre fremtræden... 21 9 - Ubebyggede arealer... 21 10 - Lokalplanens retsvirkninger... 22 1

Kronborg i januarstorm set fra Nordhavnens mole 2

REDEGØRELSE Nærværende forslag til lokalplan omfatter Kronborg Slot og Fæstning samt stranden langs fæstningen. Lokalplanområdet grænser op til Eksercerpladsen, Kronborgvej, parkeringspladsen for enden af denne vej og Nordre Mole samt til Øresund. Lokalplanområdet og Eksercerpladsen ejes af staten ved Finansministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen. Den yderste del af Kronborgvej med parkeringspladsen og Nordre Mole ejes af staten ved Transportministeriet, Helsingør selvstyrehavn. Arealet tilskødes Slots- og Ejendomsstyrelsen i forbindelse med Projekt Kulturhavn Kronborg. Værftshalvøen ejes af Helsingør Kommune. Lokalplanens område er vist på kortet nedenfor. EKSISTERENDE FORHOLD Kronborg Slot og Fæstning er et af Danmarks fornemste kulturelle mindesmærker med en historie på over 600 år. Slottet er en vigtig del af Helsingør bys historie og identitet. Det er en af Danmarks største turistattraktioner og samtidig et rekreativt område. Det er på samme tid et slot og en fæstning. Slottet blev i år 2000 optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. 3

Eksisterende horhold med lokalplangrænsen vist med punkteret linie Ridderturnering ved 3. Søbatteri i sommeren 2006 4

Kronborg er verdenskendt for sin placering ved indsejlingen til Øresund. Fra vandsiden markerer slottet sig med sin højde, sine tage og de lyse sandstensmure. De tunge røde forsvars-mure og de græsbevoksede søbatterier og traverser giver anlægget tyngde og robusthed. Fra Helsingør by ses slottet tydeligt som anlæggets kerne over forsvarsværkerne. Tagene på bebyggelsen i Kronværket markerer sig over bastionerne. Slots- og Ejendomsstyrelsen har siden 1998 arbejdet på en genopretning af fæstningsanlæg og bebyggelse. Lokalplanområdet har en størrelse på ca. 16 ha. Prinsessens Bastion Vision for Kronborg BAGGRUNDEN FOR LOKALPLANEN Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Slots- og Ejendomsstyrelsens Udviklingsplan Kronborg i 2005. I udviklingsplanen formuleres den vision, at Kronborg skal være et kulturelt kraftcenter på internationalt niveau. Det betyder, at Kronborg skal være et slot og et fæstningsværk, hvor formidling møder den besøgende med en levende og vedkommende fortælling Kronborg skal være det naturlige valg som ramme for afgørende forhandlinger, aftaleunderskrivelser eller møder med internationalt perspektiv Kronborg fremover vil være et ikon for dansk kulturhistorie og bygningsbevaring For bebyggelsen i Kronværket betyder denne vision, at tilgængeligheden skal forbedres bl.a. ved at etablere en udvidet publikumsrundgang gennem slottet, fæstningsanlægget og Kronværket, og at bygningerne i Kronværket skal nyttiggøres og levendegøres. Flere af de historisk interessante bygninger i Kronværket ønskes åbnet for publikum, og en stor andel bygninger ønskes udlejet til erhvervslejemål med tilknytning til stedet, herunder til værksteder for kunstnere og håndværkere med tilhørende butiksudsalg rettet mod Kronborgs besøgende. Det skønnes, at ca. 7.000 m 2 af Kronværkets ca. 15.000 m 2 etageareal kan udlejes. I dag er ca. 4.500 m 2 udlejet. Der skal fortsat være mulighed for at afholde Hamlet-forestillinger på Kronborg, og der ønskes udvidede muligheder for at afholde både offentlige og private arrangementer på slottet, i fæstningsanlægget og i Kronværkets bygninger. I Kronværket ønskes der endvidere på sigt mulighed for at indrette skoletjeneste, eventuelt med tilhørende lejrskolefaciliteter. Det indgår i strategien, at fæstningens og voldanlæggets landskabelige synlighed fastholdes og tydeliggøres, og at området gøres tilgængelig i det omfang, det er sikkerhedsmæssigt muligt. Det vurderes, at antallet af besøgende kan øges væsentligt fra det nuværende besøgstal på ca. 200.000 om året. Kasernegade med hovedbygningen 5

Projekt Kuturhavn Kronborg Kulturværftet Kulturhavn Kronborg forventes anlagt i løbet af de kommende år. Projektet har til formål at omdanne værftsarealet og havnen på en måde, der både respekterer Kronborg som verdenskulturarv og samtidig vil give mulighed for, at byens liv med mange nye aktiviteter kan udfolde sig i havneområdet. Kronborgs fæstningsanlæg vil blive delvist restaureret, Scholtens Ravelin vil blive genskabt i en nyfortolket udgave, og bastionerne vil igen komme til at stå direkte i vandet. Det gamle værftsområde omdannes, og nye kajstrækninger vil blive anlagt. Der etableres nye pladser dels foran Kulturværftet og dels ved Kongekajen. Pladserne og Scholtens Ravelin anlægges med el, vand og kloak, således at de er forberedt til udendørs arrangementer, - teater, musik, Baltic Sail og andre byfester mv. Parkering til besøgende til Kronborg Slot, til Kulturværftet og til Kulturhavnen anlægges på Eksercerpladsen ved Nordhavnsvej og mellem værftsbygningerne og den omlagte Kronborgvej. De gamle værftsbygninger ønskes over to etaper omdannet til et kulturcenter - Kulturværftet. I løbet af de næste par år vil der som en første etape af Kulturværftet blive indrettet et moderne hovedbibliotek samt en stor og en lille sal til teater, musik, konferencer mv. Desuden indrettes der mødelokaler, værksteder, foreningsrum, udstillingsfaciliteter, værftsmuseum, restaurant og café mv. I anden etape fyldes området med endnu flere kulturinstitutioner bl.a. Toldkammerets aktiviteter (herunder Børnekulturcentret, det regionale spillested og Hamlet Sommer), Musikskolen, Bymuseet, en kulturrelateret uddannelsesinstitution, uafhængige og brugerstyrede værksteds-, udstillingsog arrangementsfaciliteter i både foreningsregi og privat regi. Kulturhavnsprojektet 6

Søfartsmuseet Nordhavnen Søfartsmuseet har i foråret 2007 gennemført en arkitektkonkurrence om placering af Søfartsmuseet i Dok 1. Vinderprojektet har åbnet mulighed for, at Søfartsmuseet kan få et unikt udstillingsrum i og omkring den gamle dok. Der er også blevet mulighed for at placere Søfartsmuseets administration i dokken. Søfartsmuseet forventes realiseret parallelt med Kulturhavn Kronborg og Kulturværftet med åbning i 2011. Vest for lokalplanområdet og Eksercerpladsen ligger lystbådehavnen Helsingør Nordhavn. En helhedsplan for Nordhavnen er under udarbejdelse og vil muligvis blive fulgt op af en lokalplan. Ved Poternehuset er der plads til udeservering for restauranten i Kronværksbygningen KRONBORGS HISTORIE Den danske konge Erik af Pommern opførte i starten af 1400- tallet den stærkt befæstede borg Krogen, hvorfra hans mænd kunne kontrollere skibsfarten i Øresund og opkræve sundtold. Kong Frederik II lod i årene 1574-85 et prægtigt renæssanceslot opføre oven på den forældede middelalderborg, med tårne og spir og udsmykket med søjler og skulpturer. Kronborg Slot blev mere et magtsymbol end et militært anlæg. I 1629 blev slottet hærget af en brand, som kun slotskirken overlevede. Kong Christian IV lod slottet genopbygge og modernisere. I 1658 blev Kronborg belejret og indtaget af svenskerne, som fjernede mange krigsbytter bl.a. en springbrønd fra slotsgården. I 1688-91 lod Kong Christian V et moderne fremskudt fæstningsværk opføre - Kronværket. Derefter blev slottet stort set ikke længere beboet af kongefamilien. I 1785 blev slottet indrettet til kaserne. Kronværket og dets forværker blev siden ombygget flere gange og senest i 1818 til den udformning, der ses i dag ved Kronværksporten, Württembergs Ravelin og Søbatterierne. Fra 1859 og frem til 1882 blev den lille Helsingør havn udvidet, og der opførtes et stålskibsværft ved en delvis sløjfning af de ydre fæstningsanlæg, voldgrave og glaciser, heriblandt Scholtens Ravelin. Handels- og Søfartsmuseet har siden 1915 haft til huse på Kronborg Slot. Forsvaret flyttede fra selve slottet i 1923, men forblev i Kronværkets bygninger indtil 1991. Bebyggelsen på Kronværket har endvidere været anvendt til driften af området og anvendes fortsat til administration for Handels- og Søfartsmuseet. Stålskibsværftet lukkede i 1983, og Helsingør Kommune overtog værftshalvøen pr. 1.1.1995. Efter en længere diskussion af udviklingsmulighederne for værftsområdet blev projektet Kulturhavn Kronborg lagt til grund for den videre planlægning af havneområdet. Parallelt hermed har Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2005 udarbejdet en udviklingsplan for Kronborg. 7

Rejst plan af Kronborg fæstning ca. 1700 Kronborg i 1852 med fæstningsanlægget, havn og værft integnet senere (1859-62) og i 1895 med havn og Kronværksbebyggelse 8

Kasernegadens sydlige del LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål at sikre en udvidet tilgængelighed til Kronborg Slot og Fæstning og at skabe muligheder for en udvikling, hvor området åbnes for flere mere udadvendte publikumsorienterede anvendelser. Det kan bl.a. ske ved, at de eksisterende bygninger i Kronværket kan anvendes til offentlige formål som formidling, udstilling o.lign., til værksteder og lagre til brug for drift og vedligehold af Kronborg, til atelierer og værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere med tilhørende mindre butikker for salg af egne produkter, til mindre butikker for salg til turister, til kunstnerisk eller kreativt betonede erhverv inden for undervisning og kontorerhverv med tilknytning til stedets funktion og historie, til restaurant/café, til møde- og konferencefaciliteter og overnatningsfaciliteter i tilknytning til lejrskole og til enkelte boliger med tilknytning til driften af Kronborg. Anvendelse - slottet Anvendelse - Kronværket Anvendelse - fæstningen LOKALPLANENS INDHOLD Selve Kronborg skal som hidtil anvendes til formidling gennem museums- og udstillingsaktiviteter samt til de nødvendige administrative og formidlingsstøttende funktioner og publikumsfaciliteter herunder museumsbutik, toiletter o.lign. Der skal fortsat være mulighed for at afholde teaterforestillinger og offentlige og private arrangementer. Der skal endvidere være mulighed for at indrette mindre faciliteter for restaurant og café. De eksisterende bygninger på Kronværket skal kunne anvendes til flere formål end hidtil - formål, der er publikumsorienterede, og som samtidig har en relevans for stedet. Der åbnes mulighed for, at kunstnere og kunsthåndværkere kan drive arbejdende værksteder med salg af egne produkter i tilknytning hertil. Der kan indrettes mindre publikumsrelaterede butikker med salg af varer med relevans til stedet. Der kan udlejes lokaler til kunstnerisk eller kreativt orienterede kontorerhverv og til kontorerhverv med historisk tilknytning til stedet og til undervisningsaktiviteter, der understøtter stedets funktioner og historie. Som hidtil kan der anvendes lokaler til møde- og konferencefaciliteter og restaurant eller café. Og endelig åbnes der mulighed for at indrette overnatningsfaciliteter i begrænset omfang til brug i forbindelse med lejrskole for skoleelever. På selve fæstningsområdet, bastionerne, voldanlægget og glaciset samt strandområdet åbnes der op for offentligheden og for flere aktiviteter, som kan indpasses i de historiske omgivelser uden at skade det beskyttede fortidsminde. De nødvendige arealer og bygninger kan anvendes til områdets tekniske drift og vedligehold, herunder stenhuggerværksted, konserveringsværksted, lager og oplag af materialer til stedets vedligeholdelse, administration for slotsforvaltningen, arrangementstjeneste m.v. 9

Flyvefoto af kronborg set mod vest Bebyggelse Lokalplanen giver ikke mulighed for nybyggeri bortset fra mindre skure og udhuse til brug for drift af området. Størstedelen af den eksisterende bebyggelse er bygningsfredet eller bevaringsværdig. Hele området er samtidig beskyttet efter Museumsloven. Enkelte bygninger er ikke bevaringsværdige og kan forbedres eller nedrives. En del af bebyggelsen er i en dårlig vedligeholdelsestilstand. Slots- og Ejendomsstyrelsen gennemfører over en årrække en omfattende genopretning og modernisering. Da det beskyttede fortidsminde omfatter størsteparten af lokalplanområdet, forudsættes næsten enhver udefra synlig renovering, belysning m.v., at der forlods fra Kulturarvsstyrelsen er opnået dispensation fra Museumslovens 29 e, og hvad angår de fredede bygninger, tilladelse efter bygningsfredningslovens 10. Terræn og beplantning Ubebyggede arealer Slots- og Ejendomsstyrelsen har igangsat en genopretning af de historiske fæstningsværker, herunder bastioner, voldanlæg og voldgrave. En del beplantning af træer og buske, som visuelt slørede fortidsmindet eller skadede det med sin rodvækst, er eller vil blive fjernet. Da det beskyttede fortidsminde omfatter størsteparten af lokalplanområdet, forudsætter genopretningen, at der fra Kulturarvsstyrelsen opnås dispensation fra Museumsloven 29 e til gennemførelse af de konkrete tiltag. De ubebyggede arealer er en del af det enestående fæstningsanlæg, og genopretning og pleje af arealerne vil ske ud fra denne synsvinkel. De græsklædte dele af fæstningen vil som udgangspunkt henligge med klippet græs langs kasernegaden og på arealer, hvor publikum kan færdes og opholde sig, og med langt græs, som kun slås en gang eller to om året, på de fæstningsanlæg og volde, hvor publikum ikke kan færdes af hensyn til deres sikkerhed mod nedstyrtning eller til beskyttelsen af fortidsmindet mod 10

Illustration af hvordan nye døråbninger kan indsættes i bygning 22 med en placering af udformning ioverensstemmelse med bygningens arkitektur - før og efter slitage. Arealer til brug for mere intensive aktiviteter belægges med grus. Køreveje i området fungerer også som stier for fodgængere, og de skal have belægning af natursten eller af asfalt med tilslag. I dag er forløbet fra Kronborgvej frem til Mørkeport belagt med granitmaterialer. På sigt er det målet, at de primære og sekundære færdselsarealer i hele Kronværksbyen får en belægning, der fremstår som en helhed og understøtter stedets historiske udvikling. Gårdrummet bag restauranten i Kronbærksbygningen Udeservering for restauranter kan indrettes på hensigtsmæssige steder. Der kan indrettes picnicområder på Kronværkets friområder under hensyntagen til sikkerhedsforhold og stedets særlige karakter. Haver i tilknytning til eksisterende boliger kan opretholdes, og der kan reetableres formidlingsrettede køkkenhaver svarende til de tidligere officershaver. Der kan indrettes mindre legearealer med legeredskaber for børn. Tiltag af sådan art forudsætter dispensation fra museumloven 29 e, som administreres af Kulturarvsstyrelsen. Møblering med borde, bænke, legeredskaber, affaldskurve m.v. vil ske med enkle møbler af metal, træ eller granit udformet i overensstemmelse med områdets arkitektur. Belysning Trafikforhold Belysningen i området må kun have karakter af en dæmpet orienteringsbelysning og skal ved placering, retning, lysstyrke og farve medvirke til at fremhæve arkitekturen. For de fredede bygningers og det beskyttede fortidsmindes vedkommende forudsættes det, jf. bygningsfredningslovens 10 og Museumslovens 29 e, at der ikke etableres belysning uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Lokalplanen fastlægger, at vejadgang til Kronborg som hidtil skal ske fra Kronborgvej, der som led i kulturhavnsprojektet vil blive omlagt fra Grønnehavevej til Nordre Mole i et nyt tracé via Scholtens Ravelin. Parkering til publikum, herunder til nye anvendelser i Kron- 11

værksbygningerne, sker uden for lokalplanområdet ved Kronborgvej og ved Nordhavnsvej, hvor der anlægges ca. 290 parkeringspladser. I sommerhalvåret kan der på Nordhavnen indrettes ca. 200 pladser. Muligheden for parkering uden for lokalplanområdet undersøges nærmere, bl.a. om der kan placeres permanente p-pladser på Nordhavnen. Placering af indretning af P-pladser skal foregå i respekt for UNESCO s principper for sikkerhedszone omkring verdenskulturarvsmonumenter og forudsætter forlods inddragelse af Kulturarvsstyrelsen. Væghængte lamper i kasernegade Der må kun parkeres biler med ærinde inden for lokalplanområdet og primært til brug for beboere af boliger og den nødvendige drift af området. Parkering skal ske på eksisterende arealer med fast belægning. Det er intentionen at undgå parkering i kasernegaden. Ærindekørsel til området - herunder varetilkørsel til værksteder, butikker og restauranter og andre erhverv - kan ske via Württembergs Ravelin og Kronværksporten til kasernegaden og slottet. Ærindekørsel kan endvidere ske via Nordre Mole, som ikke vil være åben for almindelig biltrafik. Denne vejadgang kan anvendes til handicapkørsel, varetilkørsel og service- og forsyningstilkørsel til slottet samt brandvej. Der er kørevej for handicappede til en udsigtsplads mod sundet og til handicapparkeringspladser. Vejadgangen skal endvidere give adgang til aktiviteter på Scholtens Ravelin, Nordre Mole og i havnen. Picnicområdet på Dronning Louises Bastion Stiadgangen til området for fodgængere fra Eksercerpladsen og Nordre Mole søges forbedret. Hegnene på stranden søges fjernet eller forskønnet. Den offentlige adgang til hele området vil blive søgt forbedret også uden for Kronborgs åbningstid for så vidt, det er muligt under hensyntagen til den nødvendige beskyttelse af fortidsmindet. Adgangsforhold for offentligheden til området Kilde: Slots- og Ejendomsstyrelsen 12

Handicapforhold Helsingør Kommunes målsætning er, at byggeri og udearealer er egnede for alle. Byrådet anbefaler derfor, at bygherrer og arkitekter helt fra starten af projekteringen af byggerier sikrer en helhedsløsning for alle. Det vil sige, at handicapforholdene er indarbejdede og omfatter både udearealerne og indretningen af bygningerne under hensyntagen til fredningsforhold. Det er vigtigt, at overgangen mellem ude og inde bliver udført i niveau. Bygherrer og projekterende henvises derfor til under projekteringen at følge vejledningen i Dansk Standard, DS 3028 Tilgængelighed for alle. Kravene vedrørende handicapegnethed for vej-, sti- og parkeringsforhold indgår i den lovmæssige lokalplantekst, der tinglyses i den endelige lokalplan. Kravet til bygningernes handicapegnethed er selvstændigt lovgivet i Bygningsreglementet og stilles i forbindelse med udstedelsen af byggetilladelser og indgår således ikke i lokalplaner. Landsplandirektiver LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Denne lokalplan er ikke i modstrid med retningslinier i landsplandirektiverne Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen og Fingerplan 2007. Helsingør Kommuneplan Ifølge Helsingør Kommuneplan 2004-2016 er lokalplanområdet 2004-2016 beliggende i fritidsområde 1.F3 (Kronborg). Området er stationsnært. For område 1F3 (Kronborg) gælder efter tillæg nr. 14 til kommuneplanen følgende rammer for lokalplanlægningen: a. at der ikke opføres ny bebyggelse, b. at der langs Nordhavnsvej kan indrettes et passende parkeringsanlæg. Tillæg nr. 17 til Da denne lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommune- Helsingør Kommuneplan planen, fordi den giver mulighed for at anvende bebyggelsen i 2004-2016 Kronværket til kontor- og serviceerhverv og butik, er der udarbejdet et tillæg nr. 17 til kommuneplanen. Inden for område 1.F3 gives der mulighed for at anvende området til offentlige formål som museum, udstilling og formidling, til erhvervsformål som naturligt hører til stedet såsom restaurant/ café, værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere med salg af egne produkter, mindre butikker for salg til turister, kunstnerisk eller kreativt orienterede kontorerhverv og kontorerhverv med historisk tilknytning til stedet, undervisningsaktiviteter, der understøtter stedets funktioner og historie, til møde- og konferencefaciliteter, til arrangementer, til overnatningsfaciliteter for lejrskole, til enkelte boliger tilknyttet stedets drift, samt til værksted, lager og teknisk service til brug for drift og vedligehold af Kronborg. Det samlede areal til turistorienterede butikker uden produktion på stedet må ikke overstige 1.000 m 2 bruttoetageareal. Den enkelte butik må ikke overstige 150 m 2 bruttoetageareal. Det samlede areal til arbejdende værksteder med salg af egne produkter (dvs. arealer hvor kunderne har adgang) må ikke overstige 2.000 m 2. Der må ikke etableres dagligvarebutik bortset fra mindre kioskudsalg i tilknytning til museumsbutik el- 13

ler restaurant/café. Tillægget er indføjet i nærværende lokalplan. Hovedparten af lokalplanens område er dækket af det be- skyttede forsvarsanlæg Kronborg. Undtagelsen omfatter strandsbredspartier mod øst og nordøst. Her kan der ved gennemførelse af anlægsarbejder fremkomme hidtil ukendte jordfaste fortidsminder, som vil være omfattet af Museumsloven 25-27. Findes der under jordarbejde på disse områder spor af fortidsminder, er bygherren i henhold til nævnte lov forpligtet til øjeblikkeligt, at indberette de fremkomne fund eller anlæg til Kulturarvsstyrelsen, samt i det omfang, det berører anlæg eller fund, at indstille anlægsarbejdet. Lokalplan nr. 1.119 Kulturhavn Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet Helhedsplan for Nordhavnen Kystnærhedszonen Spildevandsplan Varmeplan Beskyttet forsvarsanlæg Øvrige interesser i medfør af museumsloven Naturbeskyttelsesloven Beskyttede dyreog planearter Området umiddelbart vest for Kronborg (denne lokalplan) er omfattet af lokalplan nr. 1.119 med tilhørende kommuneplan tillæg nr. 14, som blev endeligt vedtaget af Byrådet den 25.6.2007. Lokalplan nr. 1.119 giver mulighed for indretning af Kulturhavn Kronborg, indretning af Kulturværftet i de gamle værftsbygninger og indretning af Søfartsmuseet i Dok 1. En helhedsplan for Nordhavnen er under udarbejdelse. Helhedsplanen kan efterfølgende blive lagt til grund for udarbejdelse af en lokalplan for Nordhavnen. Lokalplanområdet er beliggende inden for de kystnære dele af byzonen jvf. 16 stk. 4 i Lov om planlægning. Der gives ikke i lokalplanen mulighed for nybyggeri eller nye anlæg. Lokalplanen medfører derfor ingen påvirkning af kystlandskabet. Derimod indebærer lokalplanen mulighed for forbedret offentlig adgang til området. Området er seperatkloakeret med afledning af spildevand til Helsingør Renseanlæg. Ifølge kommunens varmeplanlægning er lokalplanområdet udlagt til kollektiv varmeforsyning (naturgas eller fjernvarme). LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING Forsvarsanlægget Kronborg er i sin helhed et beskyttet fortidsminde, hvor der jf. Museumsloven 29 e ikke må ske ændringer af tilstanden, herunder indgreb i jordlagene uden tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Beskyttelsen indebærer, at alt andet ende almindelig vedligeholdelse af arealer bygninger mv. kræver forlods tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Lokalplanområdet ligger i sin helhed inden for Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinie, hvor der ikke må ske ændringer af den eksisterende tilstand. Skov- og Naturstyrelsen ved Miljøcenter Roskilde kan dispensere herfra. Vegetationen på Kronborgs bastioner er efter Naturbeskyttelses lovens 3 beskyttede overdrev og voldgravene beskyttede søer, hvor der ikke må ske ændringer af tilstanden. Byrådet kan dispensere herfra. Kronborgs bastioner er levested for markfirben. Kasematter, gamle bygninger og hule træer er levested for flere arter flagermus, som er truede arter strengt beskyttet efter EF-habitatdirektivets bilag IV. Kronborg er levested for bregnearten Murrude, som er fredet 14

Bygningsfredningsloven Kommuneatlas 2000 efter den danske rødliste 1997. Kronborg Slot med samtlige fæstningsværker og de deri liggende ældre bygninger blev fredet i 1918. Fredningen omfatter 16 bygninger. Der må ikke igangsættes bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse uden forlods tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Kulturmiljø og bygningsbevarinsværdier i Helsingør by og herunder på Kronborg er vurderet i Helsingør Kommuneatlas udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i år 2000. Det blev påpeget i kommuneatlasset, at det er afgørende, hvordan Kronborgs omgivelser bliver behandlet udfra nogle klare overordnede synspunkter og et kvalitativt greb. De fleste af de ikke-fredede bygninger i Kronværket fik bevaringsværdien 1-4 (SAVE) og er efterfølgende i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdige. Revision af planlovens Lov om planlægning er ændret med virkning fra 1. juli 2007 detailhandelsbestem- bl.a. med reviderede detailhandelsbestemmelser. Der kan nu melser bl.a. i tilknytning til fritliggende turistattraktioner udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Lov om miljøvurdering Vandporten Lovændringen giver mulighed for på Kronborg at etablere butikker med salg af varer til kunder, der primært kommer for at besøge Kronborg. Denne mulighed er udnyttet i denne lokalplan, idet der gives mulighed for at etablere turistorienterede butikker med udvalgsvarer. Den enkelte butik må ikke have en størelse på over 150 m 2 bruttoetageareal, og det samlede butiksareal til turistorienterede butikker må ikke overstige 1.000 m 2 bruttoetageareal. I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Screeningen har omfattet emnerne biologisk mangfoldighed, landskab, trafik, kulturarv, befolkning og sundhed, socioøkonomisk effekt og visuel effekt. Lokalplanområdet er levested for beskyttede arter efter habitatdirektivet og for fredede planter, men lokalplanen medfører ikke ændringer, som truer disse arter. Lokalplanområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinien og omfatter et beskyttet fortidsminde. Det er samtidig et rekreativt grønt område og et landskabeligt meget værdifuldt område beliggende inden for de kystnære dele af byzonen. Lokalplanen medfører imidlertid ikke nybyggeri eller nye anlæg. Lokalplanen medfører derfor ikke ændringer af den beskyttede tilstand, af den landskabelige værdi eller påvirkning af kystlandskabet. Der sker ingen ændring af vej- og adgangsforhold inden for lokalplanområdet. Parkering sikres uden for lokalplanområdet. Der vil derfor ikke være tale om nogen væsentlig trafikal påvirkning af miljøet. Lokalplanen giver ikke mulighed for nyanlæg eller for nybyggeri, som påvirker kulturarven. Der foreligger allerede en kulturmiljøvurdering i form af Helsingør Kommuneatlas 2000, som denne lokalplan respekterer. Lokalplanen medfører bedre tilgængelighed til området, herunder for svage grupper, og dermed forbedrede muligheder for rekreation og friluftsliv til gavn for befolkning og sundhed. 15

Lokalplanen giver mulighed for flere aktiviteter og for at skabe bedre vilkår for kreative erhverv tilpasset området. På baggrund af screeningen og bemærkningerne fra de berørte myndigheder (Kulturarvsstyrelsen) blev det vurderet skulle udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Vagthuset i Helsingborgs Ravelin KOMMUNEPLANTILLÆGGETS RETSVIRKNINGER Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Stenhuggerværkstedet 16

Tillæg nr. 17 til Helsingør kommuneplan 2004-2016 I henhold til 23 c i Lov om planlægning fastsættes herved følgende ændring i bestemmelserne for det område, der er afgrænset på ovenstående kort, rammeområde 1.F3 (Kronborg): For område 1.F3 (Kronborg) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. at områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (museum, udstilling, formidling), til erhvervsformål som naturligt hører til stedet (restaurant/café, værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere med salg af hovedsageligt egne produkter, mindre butikker for salg til turister, undervisning og kontorerhverv med tilknytning til stedet, møde- og konferencefaciliteter), til overnatningsfaciliteter for lejrskole, til enkelte boliger tilknyttet stedets drift og til værksted, lager og teknisk service til brug for drift og vedligehold af Kronborg, b. at der ikke må opføres yderligere bebyggelse bortset fra småbygninger under 30 m 2 i Kronværksbyen og under 10 m 2 inden for Kronborg slot og fæstning, c. at det samlede areal til butiksformål til turistorienterede butikker uden produktion på stedet ikke må overstige 1.000 m 2 bruttoetageareal. Den enkelte butik må ikke overstige 150 m 2 bruttoetageareal. Det samlede areal til værksteder med salg af egne produkter må ikke overstige 2.000 m 2 bruttoetageareal. Der må ikke etableres dagligvarebutik bortset fra mindre kiosk. d. at der langs Nordhavnsvej kan indrettes et passende parkeringsanlæg. Således vedtaget af Helsingør Byråd d. 6.10.2008 p.b.v. Per Tærsbøl / Flemming Jensen borgmester kommunaldirektør 17

18

HELSINGØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.121 for Kronborg Kortbilag nr. 1 Lokalplanens område mål 1: 4.000 Kortbilag nr. 2 Beskyttelse mål 1: 4.000 Kortbilag nr. 3 Veje, stier og parkering mål 1: 4.000 Teknisk Forvaltning, Espergærde d. 6.10.2008 MGA/ghu/bho 19

I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 1 nævnte område i Helsingør Kommune: 1 - OMRÅDETS AFGRÆNSNING stk. 1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag nr. 1. stk. 2 Lokalplanen omfatter en del af matrikelnummer 1a Kronborg Fæstning, Helsingør Jorder. stk. 3 Lokalplanens område er inddelt i to områder, enhed 1 og enhed 2. 2 - LOKALPLANENS FORMÅL stk. 1 Lokalplanen har til formål: - at muliggøre at Kronborg som kulturhistorisk anlæg kan udvikles og anvendes til flere publikumsformål, som er mere udadvendte. - at udvide tilgængeligheden til de eksisterende bygninger i Kronværket, således at de i højere grad kan nyttiggøres og anvendes til flere funktioner. 3 - OMRÅDETS ANVENDELSE Området må kun anvendes til: stk. 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 5 stk. 6 stk. 7 stk. 8 Enhed 1 og 2 - Kronborg Slot og Fæstning samt Kronværksbyen må kun (se dog stk. 2) anvendes til: Offentlige formål som museum, udstilling, formidling og arrangementer, møde- og konferencefaciliteter, administrative og formidlingsstøttende funktioner, rekreativt grønt område med tilhørende museumsbutik og café. Enhed 2 - Kronværksbyen må udover de nævnte anvendelser i stk. 1 tillige anvendes til: Offentlige, private og erhvervsmæssige funktioner, som er forenelige med stedets historiske miljø og som er relevant at placere i området, det kan f.eks. være restaurant, værksted for kunstnere og kunsthåndværkere med salg af hovedsageligt egne produkter, mindre turistorienterede butikker, kunstnerisk og kreativt betonede erhvervsformål inden for undervisning og kontorerhverv, overnatningsfaciliteter til lejrskole, beboelse i tilknytning til stedets drift, samt teknisk service til brug for drift og vedligehold af området med tilhørende lager og oplag. Inden for enhed 2 skal bebyggelsens stueetage fortrinsvis anvendes til publikumsorienterede formål som museum, udstilling, formidling, restaurant/café, arbejdende værksteder og butikker. Det samlede areal til værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere med salg af hovedsagelig egne produkter må ikke overstige 2.000 m 2 bruttoetageareal incl. de for kunderne tilgængelige dele af værkstederne Det samlede butiksareal til turistorienterede butikker uden produktion på stedet må ikke overstige 1.000 m 2 bruttoetageareal. Den enkelte butik må ikke have et bruttoetageareal, der overstiger 150 m 2. Der må ikke etableres dagligvarebutik bortset fra mindre kioskudsalg af varer som is, drikkevarer o.lign. i tilknytning til museumsbutik eller restaurant/café. Der kan opretholdes tre helårsboliger i tilknytning til stedets drift. Der kan indrettes overnatningsfaciliteter på indtil 100 sengepladser til brug for lejrskole. 20

4 - OMRÅDETS ZONESTATUS stk. 1 Området er beliggende i byzone. 5 - VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD stk. 1 Vejadgang skal ske fra Kronborgvej. Der kan foregå varetilkørsel, servicekørsel og handicaptilkørsel ad primær kørevej via Württembergs Ravelin og Kronværksporten og ad sekundær kørevej fra Nordre Mole til lokalplanområdet i princippet som vist på kortbilag nr. 3. stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 5 stk. 6 Køreveje som angivet på kortbilag nr. 3 skal udformes med naturstensbelægning eller af asfalt med tilslag. Der kan inden for enhed 1 etableres handicapparkeringspladser og en handicapudsigtsplads. Ved placering og ændring af disse anlæg skal der tages hensyn til de historiske vidnesbyrd. Der må inden for enhed 2 kun etableres parkeringspladser til max. 50 biler i området mellem bebyggelsen mod kasernegaden i Kronværket og selve voldanlægget i princippet som vist med P på kortbilag nr. 3. Stier skal primært anlægges i grus under hensyntagen til de historiske vidnesbyrd. Veje og stier skal i videst muligt omfang udføres handicapegnede i overensstemmelse med Dansk Standard, DS 3028-2001, Tilgængelighed for alle og SBI-anvisning nr. 98 Boligbebyggelse for alle. 6 - BEVARING AF BEBYGGELSE stk. 1 Den på kortbilag nr. 2 viste fredede bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller ændres væsentligt. Nødvendige tilladelser søges og meddeles gennem Kulturarvsstyrelsen. stk. 2 Den på kortbilag nr. 2 viste bevaringsværdige bebyggelse skal i videst muligt omfang bevare sin historiske karakter og må ikke nedrives eller ombygges eller ændres udvendigt uden tilladelse fra Byrådet. 7 - BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING stk. 1 Der må ikke opføres ny bebyggelse inden for lokalplanområdet udover småbygninger under 10 m 2 inden for enhed 1 og under 30 m 2 inden for enhed 2. stk. 2 Eksisterende lovlig bebyggelse kan efter brand eller anden ødelæggelse genopføres i samme omfang og udformning. 8 - BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN stk. 1 Skure, udhuse og småbygninger jf. 7 må kun udføres med en udformning, materialer og farver i overensstemmelse og harmoni med eksisterende bebyggelses materialevalg og farveholdning. 9 - UBEBYGGEDE AREALER Anvendelse, belægning og indretning: stk. 1 De ubebyggede arealer må kun befæstes i det omfang, dette er begrundet i en hensyntagen til de historiske vidnesbyrd. stk. 2 Friarealer skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med SBI-anvisning nr. 98 Boligbebyggelser for alle og DS-håndbog 3028 Tilgængelighed for alle. stk. 3 Belysning: Der kan etableres facadebelysning af Kronborg Slot og af Kronværksporten. Belysningen skal i belysningsretning, lysstyrke og lysfarve tilpasses områdets arkitektur og landskab. 21

stk. 4 stk. 5 Der må ikke etableres nogen form for belysning på strandarealerne, søbatterierne, på slottets bastioner eller på Kronværkets voldanlæg. Der kan dog ved særlige enkeltstående lejligheder etableres midlertidig orienterings- og effektbelysning. Adgangsvejen gennem Kronværket skal belyses med et sammenhængende lineært forløb og med en udformning og afblænding, som tilpasses områdets arkitektur og landskab, og med en karakter af dæmpet orienteringsbelysning. 10 - LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER stk. 1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d. 10.3.2008 p.b.v. Per Tærsbøl Flemming Jensen borgmester kommunaldirektør I henhold til 27, stk. 1 i Lov om Planlægning vedtages lokalplanen endeligt. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d. 6.10.2008 p.b.v. Per Tærsbøl / Flemming Jensen borgmester kommunaldirektør 22

matr. nr. x attesteres herved. d. xxxxxxxxxxxxxxxxxx Navn LØBE NR GRUPPE OMR ARK 47.548 7.3 0314 18 HELSINGØR BYRÅD 6. OKTOBER 2008

x matr. nr. d. xxxxxxxxxxxxxxxxxx Navn LØBE NR GRUPPE OMR ARK attesteres herved. 47.549 7.3 0314 19 HELSINGØR BYRÅD 6. OKTOBER 2008

x matr. nr. d. xxxxxxxxxxxxxxxxxx Navn LØBE NR GRUPPE OMR ARK attesteres herved. 47.550 7.3 0314 20 HELSINGØR BYRÅD 6. OKTOBER 2008