Modulbeskrivelse Modul 2 Sundhed og sygdom H12V april 2012
Indholdsfortegnelse Modul 2 1.0 Hensigt med beskrivelse af modul 2...1 2.0 Modul 2 - Sygepleje - sundhed og sygdom...2 2.1 Modulets fag og ECTS fordeling...2 2.2 Læringsudbytte i modul 2...2 2.3 Modulets tilrettelæggelse af teoretiske ECTS...3 3.0 Fagbeskrivelser...4 3.1 Sygeplejefaget...4 3.1.1 Sygeplejetema 1: Sygepleje - kredsløb...4 3.1.2 Sygeplejetema 2: Sygepleje - respiration...4 3.2 Elementær brandbekæmpelse...5 3.2.1 Trygfondens Brandskole...5 3.3 Basal livreddende førstehjælp...6 3.4 Naturvidenskabelige fag...6 3.4.1 Anatomi og fysiologi...6 3.4.2 Mikrobiologi...7 3.5 Sundhedsvidenskabelige fag...9 3.5.1 Ergonomi...9 3.6 Skriveværksted... 10 4.0 Modulets tilrettelæggelse af de kliniske ECTS... 10 4.1.1 Studieklinik (D)... 11 4.1.2 Undervisning i færdighedslaboratoriet... 11 5.0 Fastlagt studieaktivitet i klinisk undervisning... 14 6.0 Forudsætninger for at deltage i intern teoretisk prøve på modul 2... 14 7.0 Rammer og kriterier for intern prøve på modul 2: Sundhed og sygdom... 14 8.0 Retningslinjer for ophør af indskrivning på grund af manglende studieaktivitet ved sygeplejerskeuddannelsen på UCN... 17 9.0 Litteratur - bøger... 18 10.0 Litteratur - artikler... 18 11.0 Bilag: Katalog over udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger og ergonomiske interventioner... 20 April 2012_BRN
1.0 Hensigt med beskrivelse af modul 2 Hensigten med denne beskrivelse er, at studerende fra modulets start kan danne sig et overblik over modulet og dermed få mulighed for at strukturere og planlægge eget studie. I modulbeskrivelsen gentages formuleringer fra Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr 29 af 24/01/2008, bilag 2, vedrørende modulets tema, fordeling af teoretiske og kliniske ECTS samt det for modulet anførte læringsudbytte. Med udgangspunkt i Studieordningen præciserer og uddyber modulbeskrivelsen den lokale tilrettelæggelse af modul 2 ved. I modulbeskrivelsen findes således oplysninger om modulets struktur, indhold, fastlagt studieaktivitet, bedømmelse, undervisere og pensum. Modulbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med ugeskemaerne, der tydeligt angiver tidspunkter og lokaler for afvikling af den skemalagte undervisning samt eventuelle supplerende undervisningsmaterialer på den elektroniske læringsplatform. Undervisere i modul 2 Interne undervisere Anne Hyttel (AHA) Sygeplejerske, cand. Cur Bettina Sletten Paasch (BEP) Sygeplejerske, Master i klinisk sygepleje Britta Nielsen, (BRN) Sygeplejerske, Master i klinisk sygepleje, modulkoordinator for modul 1-4 Helle Kronborg Jensen, (HKJ) Sygeplejerske, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Helle Mørch Laulund (HLA) Sygeplejerske, cand. cur Karin Naldahl (KRN) Sygeplejerske, MHH Lena Thomsen, (LET) Sygeplejerske, cand.cur./klinisk koordinator Mikkel Korsgaard Sand () Cand.scient. i biologi Rikke Rishøj Mølgaard Sygeplejerske, Cand.Cur. Eksterne undervisere Doris Portefeé Jensen (DOPJ) Sygeplejerske, førstehjælpsinstruktør April 2012_BRN 1
Klaus Andersen Faginstruktør fra Falck - brandbekæmpelse Malene Nørgaard (MANØ) Fysioterapeut Morten Mellekær (MOML) Fysioterapeut Tina Risager (TIRI) Sygeplejerske I tillæg hertil vil der medvirke kliniske vejledere fra sygehus Vendsyssel 2.0 Modul 2 - Sygepleje - sundhed og sygdom Tema: Sygepleje, sundhed og sygdom Modul 2 retter sig mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje, herunder klinisk observation, vurdering og intervention i relation til udvalgte fænomener. Modulet retter sig ligeledes mod udvalgte fysiologiske behov og beherskelse af praktiske færdigheder inden for udvalgte sygeplejefaglige områder. 2.1 Modulets fag og ECTS fordeling ECTS-point Teoretisk ECTS-point Klinisk Fagområder Sygeplejefaget: Sygepleje 3 2 Naturvidenskabelige fag: Anatomi og fysiologi Mikrobiologi Sundhedsvidenskabelige fag Ergonomi 1 1 4 3 Tildeling af ECTS opnås gennem en intern prøve, se afsnit 7.0. Forudsætninger for deltagelse i den interne prøve er beskrevet i afsnit 6.0. Deltagelsespligt er markeret med (D) i fagbeskrivelserne. 1 0 2.2 Læringsudbytte i modul 2 Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov. At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion. At sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold. At sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom. At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient- og sygehusperspektiv. April 2012_BRN 2
At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger. At vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner for eksempel blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale. At beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens og egne ressourcer og begrænsninger. 2.3 Modulets tilrettelæggelse af teoretiske ECTS Modul 2 er tilrettelagt således, at sygepleje, sundhed og sygdom er omdrejningspunkterne i modulet og således at de pædagogiske værdier ved sygeplejerskeuddannelsen i UCN tilgodeses. De pædagogiske værdier er: faglighed, kreativitet, selvstændighed, anerkendelse og samarbejde (www.ucn.dk Hvem er du? Studerende Hjørring Skolevangen Sygeplejerskeuddannelsen Generel information Pædagogiske værdier) I modulet arbejdes der med to sygeplejetemaer: Sygeplejetema 1 omhandler sygepleje til patienten, der oplever problemer i relation til hjertekredsløbet. Sygeplejetema 2 omhandler sygepleje til patienten, der oplever problemer i relation til respirationen. Viden om sundheds - og sygdomsbegreber er centrale omdrejningspunkter i begge sygeplejetemaer, ligesom viden fra mikrobiologi, ergonomi, anatomi og fysiologi, inddrages i bearbejdelsen af sygeplejetemaerne, i det omfang det er muligt, som forklaringer og begrundelser for sygeplejerskens opmærksomhed og metoder. Der indgår i undervisningen øvelser i færdighedslaboratorium med henblik på at vurdere og forklare udvalgte fysiologiske funktioner for også at kunne inddrage denne kompetence i forbindelse med bearbejdningen af en patientsituation, herunder anvendelse af kliniske metoder. På modulet arbejdes der med velfærdsteknologi, forstået som den teknologi, der understøtter et godt liv. Eksempler på konkrete velfærdsteknologiske tiltag inddrages i det omfang det er muligt og relevant i de konkrete lektioner gennem modulet. I sygeplejefaget er der planlagt basisgruppemøder, hvor der er deltagelsespligt, hvilket er markeret med (D) under fagbeskrivelsen af sygeplejefagets temaer. Basisgrupperne er som udgangspunkt på 10 studerende og tilkoblet en bestemt vejleder gennem hele modulet. Modul 2 afsluttes med en intern prøve indenfor modulets centrale fagområder. Prøven er individuel og afvikles som en kombineret praktisk og mundtligt prøve med udgangspunkt i en individuel skriftlig opgave (se punkt 7.0). I forbindelse med udarbejdelse af det skriftlige produkt til prøven gives der vejledning. Vejlederen forbereder sig til denne vejledning ud fra tilsendte arbejdspapirer, så den studerende får et velkvalificeret fagligt modspil. April 2012_BRN 3
3.0 Fagbeskrivelser Dette afsnit tydeliggør indhold, pensum, initialer på underviserne og i nogen udstrækning tillige studieog arbejdsmetoder. 3.1 Sygeplejefaget I alt 5 ECTS fordelt med 3 teoretiske ECTS og 2 kliniske ECTS. Sygeplejefaget er struktureret efter to udvalgte sygeplejefaglige områder og faget bedømmes sammen med modulets andre centrale fagområder ved en intern prøve ved modulets afslutning. 3.1.1 Sygeplejetema 1: Sygepleje - kredsløb 1 ECTS. Indhold: Emne og litteratur Undervisere Sygeplejetema 1: Sygepleje - kredsløb 1 Introduktion til modul 2 BRN Sundheds- og sygdomsopfattelser 3 4 Madsen, K.H. & Winther, B., Patientologi. I:Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje. Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 54 56, 58 59 Kredsløbsproblemer: Vurdering af kredsløbet, herunder forebyggelse af ortostatisk hypotension, trombose og ødemer (sengelejets komplikationer), samt muligheden for brug af velfærdsteknologi Skott, M.L., Liljegren, A.J., Kredsløb. I: Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog I Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 185-213 8 lektioner i alt HKJ RRM 3.1.2 Sygeplejetema 2: Sygepleje - respiration 2 ECTS. Indhold: Emne og litteratur Sygeplejetema 2: Sygepleje respiration Undervisere 4 Respirationsproblemer: Vurdering af respirationen, herunder forebyggelse af pneumoni og atelektase, samt muligheden for brug af velfærdsteknologi Egerod, I., Respiration. I: Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 153 184 RRM April 2012_BRN 4
3 3 Metoder til vurdering af fysiologiske behov Suhr, L. & Winther, B., Klinisk beslutningstagen i sygeplejen. I Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 101-110. Samarbejde mellem patient og sygeplejerske ud fra Virginia Henderson Herunder muligheder for at understøtte patientens behov ved brug af velfærdsteknologi Henderson, V. & ICN., 2002. Sygeplejens grundlæggende principper. København: Dansk Sygeplejeråd Aktivitetsproblemer Herunder muligheder for at understøtte patientens aktivitetsproblemer ved brug af velfærdsteknologi 4 Hansen, B.K. & Schmidt, R.D., Mobilitet og immobilitet I: Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 311 334 Basisgruppe (D) En lektion, hvor der følges op på intern prøve modul 1, samt 5 6 lektioner, hvor der arbejdes med sygepleje i relation til respiration og cirkulation 20 lektioner i alt TIRI KRN TIRI AHA,HLA,RRM, TIRI 3.2 Elementær brandbekæmpelse 2 lektioner. Indhold: Emne og litteratur Elementær brandbekæmpelse (D) - forbrændingsteori 2 - slukningsteori - brandslukningens grundregler - brandforebyggelse 2 lektioner i alt Undervisere Falckredder Klaus Andersen 3.2.1 Trygfondens Brandskole Region Nordjylland er ansvarlig for brandsikkerheden på sygehusene, og har derfor besluttet, at I som sygeplejestuderende, ud over de to lektioners undervisning vedr. forebyggelse af brand på sygehuse, skal gennemgå Trygfondens brandskole. Du får adgang til Trygfondens brandskole via dette link: http://hospital.powerlearn.dk/usermanagement/custom/hospitalregister.aspx Vælg på siden Region Nordjylland Studerende og praktikanter og udfyld felterne med dine oplysninger. April 2012_BRN 5
Når du har gennemført brandundervisningsprogrammet skal du printe en dokumentation for gennemførelse. Denne dokumentation skal du medbringe hver gang du begynder på en ny klinisk afdeling. 3.3 Basal livreddende førstehjælp 9 lektioner. Indhold: Emne og litteratur Livreddende førstehjælp (D og ½ hold) Undervisere 3 Mortensen, B. & Mortensen B., 2011. Førstehjælp. DOPJ Mellemniveau, højt niveau. 4. udgave. Beredskabsforbundet 3 Hjerte-lunge redning (D og ½ hold) DOPJ 3 Førstehjælp ved tilskadekomst (D og ½ hold) DOPJ 9 lektioner i alt Der udstedes bevis for deltagelse. 3.4 Naturvidenskabelige fag 7 teoretiske ECTS. De naturvidenskabelige fag i modul 2 omfatter anatomi og fysiologi samt mikrobiologi. De naturvidenskabelige fag bedømmes sammen med modulets andre centrale fagområder ved en intern prøve ved modulets afslutning. 3.4.1 Anatomi og fysiologi 4 ECTS Indhold: Lektioner Emne og litteratur Undervisere 1-2 Hjerte- kredsløb Nielsen, O. & Springborg, A., 2008. Ind under huden: Anatomi og fysiologi. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 18-24. 3-4 Hjerte- kredsløb Ibid., s. 30-32, 35-42. 5-7 Hjerte og kredsløb Hjerteslaget, venepumpen. Pulsen, blodtrykket og kredsløbets regulation Ibid., s. 24-30, 32-34, 42-48. 8-9 Hjerte og kredsløb Hjerteslaget, venepumpen. Pulsen, blodtrykket og kredsløbets regulation Ibid., s. 24-30, 32-34, 42-48. 10-12 Blod, lymfe og immunforsvar Blodets bestanddele, det parakapillære kredsløb, regulering af erytrocytdannelsen, blodtyper. Ibid., s. 49-64. 13-15 Blod, lymfe og immunforsvar Lymfesystemet, oversigt over infektionsforsvaret Ibid., s. 68-84. April 2012_BRN 6
16-17 Blod, lymfe og immunforsvar Hæmostasen, det uspecifikke og specifikke immunforsvar Ibid., s. 65-67, 76-84. 18-19 Blod, lymfe og immunforsvar Hæmostasen, det uspecifikke og specifikke immunforsvar Ibid., s. 65-67, 76-84. 20-21 Respirationsorganerne Konduktive luftveje, pulmones Ibid., s. 86, 94-102, 93-94. 22-24 Respirationsorganerne Den respiratoriske del af luftvejene Ibid., s. 87-89. 25-26 Respirationsorganerne Gastransport Ibid., s. 104-106. 27-28 Respirationsorganerne Inspiration og eksspiration, respirationscentret og styring af respiration Ibid., s. 90-93, 102-104. 29-30 Dissektion af svinelunger og hjerter på 1/2 hold (Biologilokale) Øvelsesvejledning på www.pva.dk/anafys 31-33 Bevægeapparatet Led, knoglevæv og bruskvæv Ibid., s. 318-323, 377-380. 34-36 Bevægeapparatet Skeletmuskler Ibid., s. 384-390. 37-38 Bevægeapparatet Kroppens opbygning Ibid., s. 324-376. 39-40 Huden Ibid., s. 198-206. 40 lektioner 3.4.2 Mikrobiologi 3 ECTS. Indhold: Emne og litteratur Almen mikrobiologi og immunologi Øvelse: Dyrkning af bakterier 15 Andreasen, M & Hansen L.B., 2009. Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus, s. 7-62, 95-109-114,117-129 Undervisere 12 Efter den almen mikrobiologi er der 12 lektioner, der specifikt handler om infektionshygiejne i forhold til sygeplejen. I det omfang, det er findes relevant, reflekteres der over muligheden for anvendelse af velfærdsteknologi i forhold til infektionshygiejniske foranstaltninger. HLA April 2012_BRN 7
Smittekæden Retningslinje Nr. 2.1. Håndhygiejne Retningslinje Nr. 2.1.1. Håndvask Retningslinje Nr. 2.1.2. Hånddesinfektion Retningslinje Nr. 2.1.5. Medicinske engangshandsker Retningslinje Nr. 2.2.1. Maske og beskyttelsesbriller Retningslinje Nr. 2.3.1. Uniformshygiejne Retningslinje Nr. 2.3.2. Arbejdsdragtbeskyttelse Retningslinje Nr. 2.7.1. Sundhedspersonale med sår og hudlidelser på hænder og underarme Retningslinje Nr. 2.6.1. HIV-forholdsregler mod smitte efter erhvervsbetingede uheld Retningslinje Nr. 2.6.2.3. Hepatitis Bog C. Forholdsregler mod smitte efter uheld Retningslinje Nr. 3.1. Smittekæden Retningslinje Nr. 3.2. Generelle smitteforebyggende forholdsregler Håndhygiejneøvelse fra Statens Seruminstituts hjemmeside Værd at vide om håndhygiejne og Værd at vide om hygiejnen i primærsektoren - (www.ssi.dk - under Ydelser og derefter Hygiejne). Larsen, K. 2005. Ikke ligefrem kø ved håndvasken, Ugeskrift for Læger, årg. 167, nr. 2, s.208-210 Andreasen, M. & Hansen, L., 2009. Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus, s. 63-70, 77-79,, 149-155, 156-161. Infektionshygiejniske forholdsregler i relation til rengøring, desinfektion og sterilisation Retningslinje Nr. 8.2. Valg af midler til kemisk desinfektion Retningslinje Nr. 8.3.5. Brug af opvaskedekontaminator (01.09.04). Retningslinje Nr. 8.4.1. Håndtering af sterile og rene medicinske engangsartikler Retningslinje Nr. 8.6.1. Lægetermometre Retningslinje Nr. 8.14. Rengøring af tastatur, mus, telefoner og lignende udstyr Andreasen, M. og Hansen, L., 2009. Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus, s.161-165 Infektionshygiejniske forholdsregler i relation til voksne og børn i isolation Retningslinje Nr. 4.1. Isolationsforanstaltninger og typer af isolationsenheder Retningslinje Nr. 4.1.1. Liste over sygdomme, som kræver isolation Retningslinje Nr. 4.1.2. Forholdsregler ved isolation på enestue Retningslinje Nr. 4.1.3. Forholdsregler på slusestue med undertryk Retningslinje Nr. 4.1.4 Forholdsregler på beskyttelsesstue Retningslinje Nr. 4.2.1. Meticilinresistente staphylococcus aureus (MRSA) Retningslinje Nr. 4.2.3. Erakidation af meticilinresistente staphylococcus aureus (MRSA) hos indlagte patienter Retningslinje Nr. 4.3.1. Forebyggelse af tuberkulosesmitte Retningslinje Nr. 4.3.2. Forholdsregler ved tuberkulose April 2012_BRN 8
Retningslinje Nr. 4.4.1. Modtagelse af patient med bakteriel meningitis Retningslinje Nr. 4.5.1. Akut gastroenteritis (Norovirus) Andreasen, M. og Hansen, L., 2009. Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus, s.71-75, 79-85, 90-92, 163-165, 166-169. Infektionshygiejniske forholdsregler i relation til urinvejsdrænage Retningslinje Nr. 5.5. Urinvejsdrænage Retningslinje Nr. 5.5.1. Steril intermitterende kateterisation (SIK) Retningslinje Nr. 5.5.2. Ren intermitterende kateterisation (RIK) Retningslinje Nr. 5.5.3. Transurethralt blærekateter Retningslinje Nr. 5.5.4. Suprapubisk blærekateter 27 lektioner i alt 3.5 Sundhedsvidenskabelige fag 1 teoretisk ECTS og 1 klinisk ECTS. Det sundhedsvidenskabelige fag i modul 2 omfatter ergonomi og det kliniske ECTS i faget bedømmes ved intern prøve sammen med modulets andre centrale fagområder. Det teoretiske ECTS tildeles ved deltagelse i undervisningen (deltagelsespligt, hvilket er markeret med D). 3.5.1 Ergonomi Indhold: Emne og litteratur Teori (D): Anatomi, fysiologi og biomekanik i forhold til ergonomi, grundregler, holdninger og teknik Specielle forflytninger, bl.a. hemiplegi - hjælpemidler 3 6 Lunde, P.H., 2010. Forflytningskundskab: Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. 2 udg. København: Gads Forlag s. 15-20 (midt for); s.27-30 (midt for); s. 39-59 (midt for). Øvelse 1 (D): Grundstilling, bevægelære, sikringsstilling, naturlige bevægemønstre, forflytning ved hjælp af en hjælper Øvelse 2 (D): Større forflytninger, to hjælpere - mindre hjælpemidler Øvelse 3 (D): Specielle forflytninger, bl.a. hemiplegi - større hjælpemidler Lunde, P.H., 2010. Forflytningskundskab: Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. 2. udg.københavn: Gads Forlag (Øvelser foregår på ½ hold) 9 lektioner i alt Undervisere MOML Fysioterapeut (ekstern) MANØ Fysioterapeut (ekstern underviser) April 2012_BRN 9
3.6 Skriveværksted Emne og litteratur Kompetencemål: Den studerende får indsigt i: - De formelle krav i opgaveskrivning 2 3 Formalia når du bruger andres tekster Jørgensen, P.S, Rienecker L., 2011. Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser. 2 udg. København: Samfundslitteratur. s. 214-219. www.ucn.dk redaktionelle krav til skriftlige opgaver. Kompetencemål: At den studerende får indsigt i: - At læse for at lære og tilegne sig ny viden - Læsning som en aktiv meningssøgende proces - Forskellige teksttyper/fagtekster - Metakognition, forhåndsforståelse og interferens Videnskabelighed og akademisk arbejdsmåde en nøgle til at lukke videregående uddannelser op ; Analytisk og kritisk tænkning og Genrer du skal læse, skrive og tale i Jørgensen, P.S, Rienecker L., 2011. Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser. 2 udg. København: Samfundslitteratur. s. 47-62 5 lektioner i alt Underviser HKJ HKJ 4.0 Modulets tilrettelæggelse af de kliniske ECTS I modul 2 indgår 4 kliniske ECTS (2 ECTS i sygeplejefaget, 1 ECTS i anatomi og fysiologi, 1 ECTS i ergonomi). De kliniske ECTS afvikles dels i studieklinik og dels i færdighedslaboratorium. I den kliniske undervisning skal den studerende: Klinisk og systematisk observere og indsamle objektive og subjektive data i relation til en patients fysiologiske behov. Identificere og redegøre for en patients fysiologiske behov. Vurdere og forklare en patients fysiologiske funktioner samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale. Planlægge og tilrettelægge et plejeforløb med udgangspunkt i en patients fysiologiske behov. Samarbejde med patienten i at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger samt redegøre for planlægning, tilrettelæggelse og udførelsen af sygeplejehandlingerne på baggrund af teoretisk viden. Beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens og egne ressourcer og begrænsninger. April 2012_BRN 10
4.1.1 Studieklinik (D) I afviklingen af de 4 kliniske ECTS i modul 2 planlægges 2 dages studieklinik på et klinisk undervisningssted, hvor der er deltagelsespligt (D). De to dages studieklinik er en fastlagt studieaktivitet, hvor formålet er, at den studerende får mulighed for at afprøve klinisk observation og vurdering i forhold til en patient. Ved studieklinikkens start får den studerende af den kliniske vejleder tildelt en patient, som den studerende skal observere klinisk og systematisk samt indsamle data hos i forhold til denne patients fysiologiske behov. Den studerende skal efterfølgende udarbejde en klinisk vurdering af de indsamlede data. Den kliniske observation og vurdering danner det skriftlige udgangspunkt for den interne prøve. Emne og litteratur 1 Introduktion til studieklinik og den interne prøve modul 1 16 Studieklinik, kl. 7-15 begge dage (D) tm. 2 Vejledning vedrørende intern klinisk prøve og anden bedømmelse i sygepleje 3 Introduktion til klinisk undervisning modul 4 (hold H12VB) Undervisere BRN Klinisk vejleder på undervisningsstedet AHA,HLA,RRM, TIRI LET +uddannelsesansvarlige 4.1.2 Undervisning i færdighedslaboratoriet Øvelserne tager udgangspunkt i det katalog over grundlæggende sygeplejehandlinger og ergonomiske interventioner, som kan vælges til den interne teoretiske prøve, se bilag afsnit 11.0. Øvelser i færdighedslaboratorium Til alle øvelser skal samarbejde med patienten, hygiejne og ergonomi medtænkes, uanset om det er nævnt eller ej. 20 At trække vejret normalt - og at opretholde normal cirkulation: Hvilestilling - siddende og liggende Lejring/aflastning Hjælpemidler Samtale, information/vejledning rettet mod at varetage patientens behov Omgivende miljø eksempelvis fugtighed, forurening, temperatur, lugte Observation af respiration; frekvens, dybde, art og grad af respirationsbesvær, cyanose, måling af saturation og observation af smerter Observation af ekspectorat; afvigelser fra det normale Venepumpeøvelser Trendelenburgs leje ved lavt BT Eleveret fodende TED strømper Mobilisering Observation af puls; regelmæssighed/fylde/frekvens Observation af blodtryk, auskultatorisk og palpatorisk Kliniske vejledere og undervisere i sygeplejefaget April 2012_BRN 11
Nielsen, B.K. red., 2009. Sygeplejeprocedurer og teknikker. 2 udgave. København: Gads Forlag, s. 85-87 (Fowlers leje & Trendelenburgs leje) Skott, M.L., Liljegren, A.J., Kredsløb. I: Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 185-213 Egerod, I., Respiration. I: Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 153-184 Personlig hygiejne: Hår- og skægpleje Hudpleje, aflastning og beskyttelse af huden eksempelvis i forhold til PH, tryk, fugt, stimulere cirkulation og absorption, make-up/deodorant Hjælpemidler Mund- og tandpleje, herunder speciel mundpleje, pleje af proteser og broer Barbering/rasering Intimhygiejne ved mænd/kvinder/kad/stomi Jacobsen, D.B., Personlig hygiejne. I Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s.113-145. Nielsen, B.K. red., 2009. Sygeplejeprocedurer og teknikker. 2 udgave. København: Gads Forlag, s. 33-55. Center for kliniske retningslinjer. 2010. Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. [Online] Aarhus. Tilgængelig fra: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/krmundplejeslutversion280910.pdf [Lokaliseret 05-03-2011] At spise og drikke i nødvendigt omfang: Hjælp til at spise, hel eller delvis bistand Hjælpemidler Servering og anretning af mad Lejring, mobilisering og omgivelser Soignering eksempelvis mundpleje, håndhygiejne Anvende væskeskema/kostregistrering Demonstrere individuelle ernæringsmuligheder ud fra patientens problem eksempelvis ved kvalme. Martinsen, B. 2011. Bliv bedre til at hjælpe med spisning. Sygeplejersken, årg. 111, nr.6, s.50-53 April 2012_BRN 12
Bjerregaard, L & Winther, B., Ernæring og væske. I Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 223-239, 243-249 At udskille kroppens affaldsprodukter: Hjælpe patienten på bækken/med at anvende kolbe Lejring og mobilisering Afskærmning Håndhygiejne Urin og afføring; observation af afvigelser fra det normale samt observation af eksempelvis smerter i forbindelse med udskillelse Hjælpe patienten ved opkastning for eksempel kolde klude, mundhygiejne, frisk luft Intimhygiejne ved mænd/kvinder/hvis patienten har KAD Følger At holde kropstemperaturen inden for normale grænser: Tildækning/afdækning ved febrilia Påklædning/tildækning ved mobilisering Temperaturmåling rectalt/oralt/axillært under hensyntagen til hygiejniske principper. Center for kliniske retningslinjer. 2010. Klinisk retningslinje for noninvasiv temperaturmåling hos voksne (19+år) indlagte patienter. [Online] Aarhus. Tilgængelig fra: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/kr_temperaturm%c3%a 5ling_101210.pdf [Lokaliseret 13-12-2010] At vælge tøj og klæde sig af og på: Påklædning Varetage patientens identitet/værdighed Hjælpemidler Kommunikation At sove og hvile: Afklædning Toilette Lejring Sengeredning Skabe ro og tryghed Aarslew-Jensen, B. & Suhr, L.,. Søvn og hvile. I Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog I Sygepleje krop og velvære. 2.udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s.345-374. April 2012_BRN 13
At skifte og bevare en ønskelig stilling, når patienten går, sidder og ligger - og at skifte fra en stilling til en anden: Samarbejde med patienten ud fra dennes ønsker og behov Forebygge immobilisationskomplikationer Hansen, B.K. & Schmidt, R.D., Mobilitet og immobilitet I: Suhr, L. & Winther, B. red. 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 311-334 5.0 Fastlagt studieaktivitet i klinisk undervisning De to dages studieklinik er en fastlagt studieaktivitet rettet mod klinisk observation og klinisk vurdering (se punkt 4.1.1 studieklinik) 6.0 Forudsætninger for at deltage i intern teoretisk prøve på modul 2 Der er ifølge Studieordningen generel deltagelsespligt til teoretisk og klinisk undervisning. Deltagelsespligten i undervisningsaktiviteterne beskrevet nedenfor, er en forudsætning for at deltage i prøven. Deltagelse i basisgruppemøderne i sygeplejefaget o Fravær ved mere end ét basisgruppemøde i sygeplejetema 1 + 2 medfører, at den studerende skriftligt skal besvare studiespørgsmål i temaet efter basisgruppevejlederens anvisninger. Ud fra den skriftlige besvarelse giver basisgruppevejleder en kort mundtlig eller skriftlig vejledende kommentar. Besvarelsen(-erne) skal afleveres til basisgruppevejlederen senest 3 hverdage før intern teoretisk prøve på modul 2. Deltagelse i studieklinikken (16 timer) o Ved fravær på mere end 10% se Klinisk undervisning generelle forhold 7.0 Rammer og kriterier for intern prøve på modul 2: Sundhed og sygdom Modul 2 afsluttes med en intern teoretisk prøve inden for de centrale fagområder: Sygepleje, anatomi og fysiologi, ergonomi, mikrobiologi herunder bakteriologi, virologi og parasitologi samt hygiejne. Forudsætninger for at deltage i prøven Forudsætninger for at deltage i prøven fremgår af den til enhver tid gældende Modulbeskrivelse, Modul 2 Sundhed og sygdom,, sygeplejerskeuddannelsen Hjørring. Det skriftlige produkts omfang må maksimalt omfatte 12.000 tegn inklusiv mellemrum. Det skriftlige produkt afleveres i studiesekretariatet i 2 papireksemplarer, senest jf. Prøveoversigten, se www.ucn.dk. Det skriftlige produkt skal vedlægges den enkelte studerendes underskrift på ikke at have snydt ved udarbejdelse af produktet, jf. Eksamensreglementet ved de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved, se www.ucn.dk. Senest samtidig med aflevering af papireksemplarerne afleveres en elektronisk version af opgaven, se www.ucn.dk. Såfremt forudsætningerne ikke er opfyldte, kan den studerende ikke deltage i prøven. April 2012_BRN 14
Prøveform Prøven er en intern teoretisk prøve. Prøven er en individuel kombineret skriftlig, praktisk og mundtlig prøve. Et individuelt skriftligt produkt danner udgangspunkt for udførelse af sygeplejehandlinger i færdighedslaboratorium og en efterfølgende mundtlig eksamination. Prøven tager udgangspunkt i en dataindsamling foretaget hos en anonymiseret patient, som den studerende har mødt i studieklinikken. Prøven er påbegyndt, når den studerende har afsluttet studieklinikken på modul 2. Prøvens omfang udgør 15 ECTS. Vejledning til det skriftlige produkt gives som fælles vejledning i basisgruppen, i alt 2 skemalagte lektioner. Når det skriftlige produkt er afleveret, gives der ikke vejledning. Forud for den fælles vejledning i basisgruppen er det, mht. det skriftlige produkt, muligt at maile et udkast vedr. pkt. 1a. Præsentation af patienten og pkt. 1b. Præsentation af data med fokus på ét af patientens fysiologiske behov til vejleder senest 2 hverdage inden kl. 9.00, før den fælles vejledning. Omfanget af udkastet må max være på 2400 tegn inkl. mellemrum. Forud for vejledningen har basisgruppeunderviser læst udkastet, hvis det er afleveret rettidigt og har et omfang som beskrevet. Tidspunktet for udførelse af sygeplejehandlinger og mundtlig eksamination, lokale og navn på eksaminatorer lægges på den elektroniske platform 2 dage efter aflevering af det skriftlige produkt. Det skriftlige produkt Det skriftlige produkt indgår som eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag. 1. Dataindsamling a. Præsentation af patienten b. Præsentation af data med fokus på ét at patientens fysiologiske behov c. De indsamlede data analyseres og fortolkes ud fra relevant litteratur 2. Sygeplejeproblem(er) a. Formulering af et eller flere sygeplejeproblemer 3. Mål for sygeplejen a. Med udgangspunkt i sygeplejeproblemet(-erne) formuleres mål for sygeplejen 4. Sygeplejehandlinger a. Med baggrund i sygeplejeproblemet(-erne) og mål(ene) for sygeplejen gives minimum fire forslag til sygeplejehandlinger, jf. kataloget i modulbeskrivelsen over udvalgte sygeplejehandlinger og ergonomiske interventioner. Det skriftlige produkt skal overholde Redaktionelle krav til skriftlige opgaver UCN. Udførelse af sygeplejehandlinger i færdighedslaboratorium 10 minutter før påbegyndelsen af den praktiske del af prøven trækkes der lod om, hvilke(n) af de foreslåede sygeplejehandlinger, den studerende skal udføre. Den studerende har herefter 10 minutter til at planlægge og stille frem til at udføre de(n) meddelte sygeplejehandling(er). Eksaminatorerne observerer og stiller ikke spørgsmål. April 2012_BRN 15
Udførelsen af sygeplejehandlingen(erne) har en varighed af 10 minutter, hvor den studerende demonstrerer den udvalgte sygepleje, og hvor en medstuderende og/eller patientmodel agerer patient (afhængig af sygeplejehandlingens karakter). Eksaminatorerne observerer den studerendes udførelse af de(n) udvalgte sygeplejehandling(er). Den mundtlige eksamination Den mundtlige eksamination har en varighed af 25 minutter, heraf har den studerende de første 5 minutter til et individuelt oplæg. Herefter er der 20 minutter til at eksaminere i det skriftlige produkt, de udførte sygeplejehandlinger, det mundtlige oplæg samt læringsudbyttet for modul 2. Den ene eksaminator er normalt basisgruppens vejleder. Den anden eksaminator er en klinisk vejleder ansat på et sygehus i Region Nordjylland. Bedømmelse Bedømmelsen sker på baggrund af en helhedsbedømmelse af den studerendes præstation, herunder det skriftlige produkt, udførelse af sygeplejehandlinger og den mundtlige eksamination. Bedømmelsen foretages ud fra 7-trinsskalaen i forhold til modulets læringsudbytte. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Tidsramme for votering er 10 minutter. Meddelelse til den studerende om bedømmelse Bedømmelsen meddeles umiddelbart efter prøven. Indstilling til ordinær prøve, omprøve, sygeprøve m.m. Den studerende tilmeldes automatisk første ordinære prøve, som afslutter modulet. Den studerende er automatisk tilmeldt omprøve og eventuelt sygeprøve, hvis prøven ikke er bestået (enten ved ikke beståelseskarakter, ikke mødt eller sygdom). Tidspunktet for omprøve og sygeprøve fremgår af Prøveoversigten, se www.ucn.dk. Vedrørende afmelding fra omprøve, udeblivelse, sygeprøve m.m. se Eksamensreglement ved de sundhedsfaglige Professionsbacheloruddannelser ved University College Nordjylland, www.ucn.dk. Den studerende går til omprøve i det skriftlige produkt, som blev afleveret i forbindelse med den ordinære prøve. Ønsker den studerende at styrke det skriftlige produkt, kan der udarbejdes et skriftligt tillæg, indeholdende de valgte ændringer. Tillægget må maksimalt omfatte 2400 tegn inklusiv mellemrum. Der gives 1 lektion vejledning i forbindelse med omprøve. Det skriftlige produkt og eventuelle tillæg afleveres før omprøve, se tidspunkt i Prøveoversigten, se www.ucn.dk Eksaminations- og bedømmelsesgrundlaget er dermed både det oprindelige skriftlige produkt og det eventuelle tillæg. April 2012_BRN 16
8.0 Retningslinjer for ophør af indskrivning på grund af manglende studieaktivitet ved sygeplejerskeuddannelsen på UCN Reglerne er fastsat i henhold til 34 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 87 af 7. februar 2011 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse). 1. Indskrivning ved s sygeplejerskeuddannelse bringes til ophør, når den studerende inden for det seneste år ikke har været studieaktiv. Stk. 2. Manglende studieaktivitet defineres således, at den studerende inden for det seneste år ingen prøve har bestået. Prøver, der er bestået som gæstestuderende (fx udlandsophold) ved en uddannelsesinstitution som led i en samlet uddannelse, der er godkendt af den pågældende uddannelse, medregnes som beståede prøver. Stk. 3. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Stk. 4. Uddannelserne kan dispensere fra bestemmelserne i 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til studiesekretariatet. 2. Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne i 1. I brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at indsende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation. Stk. 2. Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, bringes indskrivningen til ophør. 3. Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har anmodningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af studiesekretariatet. Stk. 2. Hvis den studerende retter henvendelse efter at indskrivningen er bragt til ophør og den studerende senere får medhold i, at indskrivningen ikke burde være bragt til ophør, skal studiesekretariatet annullere udmeldingen. 4. Den studerende kan klage til Undervisningsministeriet inden for 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen, for så vidt angår retlige forhold, jf. adgangsbekendtgørelsens 42. 5. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet skal have bestået inden udgangen af 4. semester, og hvor der i bekendtgørelserne eller i studieordningen for den pågældende uddannelser er fastsat tidsfrister for gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne i 1-4. April 2012_BRN 17
9.0 Litteratur - bøger 1 Andreasen, M & Hansen L.B., 2009. Mikrobiologi en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus (Lærebog) Jørgensen, P.S, Rienecker L., 2011. Studiehåndbogen for studiestartere på videregående uddannelser. 2 udg. København: Samfundslitteratur. (Anvendt modul 1) (Lærebog) Lunde, P.H., 2010. Forflytningskundskab: Aktivering, hjælp og træning ved forflytning. 2. udg. København: Gads Forlag (Lærebog) Mortensen, B. & Mortensen B., 2011. Førstehjælp. Mellemniveau, højt niveau. 4. udgave. Beredskabsforbundet Nielsen, B.K. red., 2009. Sygeplejeprocedurer og teknikker. 2 udgave. København: Gads Forlag, (lejring af patient med blodtryksfald Trendelenburgs leje og Fowlers leje ved respirationsbesvær) (Lærebog) Nielsen, O & Springborg, A., 2008, Anatomi og fysiologi: Ind under huden. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark. (Anvendt modul 1). (Lærebog) Suhr, L. & Winther, B. red., 2011. Basisbog i Sygepleje Krop og velvære. 2. udg. Kbh.: Munksgaard Danmark (lærebog) 10.0 Litteratur - artikler Center for kliniske retningslinjer. 2010. Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. [Online] Aarhus. Tilgængelig fra: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/krmundpleje-slutversion280910.pdf [Lokaliseret 05-03- 2011] (forskningsbaseret) Center for kliniske retningslinjer. 2010. Klinisk retningslinje for non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+år) indlagte patienter. [Online] Aarhus. Tilgængelig fra: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/kr_temperaturm%c3%a5ling_101210.pdf [Lokaliseret 13-12-2010] Håndhygiejneøvelse fra Statens Seruminstituts hjemmeside. Værd at vide om håndhygiejne og Værd at vide om hygiejnen i primærsektoren. (www.ssi.dk under Ydelser og derefter Hygiejne). Larsen, K. 2005. Ikke ligefrem kø ved håndvasken, Ugeskrift for Læger, årg. 167, nr. 2, s.208-210 Martinsen, B. 2011. Bliv bedre til at hjælpe med spisning. Sygeplejersken, årg. 111, nr.6, s.50-53 (forskningsbaseret) Alle nedenstående retningslinier hentes på: www.pri.rn.dk: Retningslinie Nr. 2.1. Håndhygiejne (01.09.04). Retningslinie Nr. 2.1.1. Håndvask (01.09.04). 1 I: Jørgensen, B.B. & Hørdam, B.,2008. Review af litteratur i professionsuddannelser. Hvordan dokumenteres kvalitet og niveau af pensum. Uddannelsesnyt, årg. 19, nr. 1, s.14-19, argumenterer Jørgensen og Hørdam for, at man kan tale om fire litteraturtyper: videnskabsbaseret litteratur, forskningsbaseret litteratur (indeholder også resultater fra udviklingsarbejder), lærebøger, samt andre litteraturtyper April 2012_BRN 18
Retningslinie Nr. 2.1.2. Hånddesinfektion (01.09.04). Retningslinie Nr. 2.1.5. Medicinske engangshandsker (01.09.04). Retningslinie Nr. 2.2.1. Maske og beskyttelsesbriller (01.09.04). Retningslinie Nr. 2.3.1. Uniformshygiejne (01.09.04). Retningslinie Nr. 2.3.2. Arbejdsdragtbeskyttelse (01.05.07). Retningslinie Nr. 2.6.1. HIV-forholdsregler mod smitte efter erhvervsbetingede uheld (01.04.06). Retningslinie Nr. 2.6.2.3. Hepatitis Bog C. Forholdsregler mod smitte efter uheld (01.11.05). Retningslinie Nr. 2.7.1. Sundhedspersonale med sår og hudlidelser på hænder og underarme (01.12.05). Retningslinie Nr. 3.1. Smittekæden (01.09.04). Retningslinie Nr. 3.2. Generelle smitteforebyggende forholdsregler (01.09.04) Retningslinie Nr. 4.1. Isolationsforanstaltninger og typer af isolationsenheder (01.11.05). Retningslinie Nr. 4.1.1. Liste over sygdomme, som kræver isolation (01.07.06). Retningslinie Nr. 4.1.2. Forholdsregler ved isolation på enestue (01.11.05). Retningslinie Nr. 4.1.3. Forholdsregler på slusestue med undertryk (01.11.05). Retningslinie Nr. 4.1.4. Forholdsregler på beskyttelsesstue (01.11.05). Retningslinie Nr. 4.2.1. Meticilinresistente staphylococcus aureus (MRSA) (01.01.07). Retningslinie Nr. 4.2.3. Erakidation af meticilinresistente staphylococcus aureus (MRSA) hos indlagte patienter (01.01.07). Retningslinie Nr. 4.3.1. Forebyggelse af tuberkulosesmitte (01.11.05). Retningslinie Nr. 4.3.2. Forholdsregler ved tuberkulose (01.11.05). Retningslinie Nr. 4.4.1. Modtagelse af patient med bakteriel meningitis (01.08.05). Retningslinie Nr. 4.5.1. Akut gastroenteritis (Norovirus) (01.07.06). Retningslinie Nr. 5.5. Urinvejsdrænage (01.09.04). Retningslinie Nr. 5.5.1. Steril intermitterende kateterisation (SIK) (01.09.04). Retningslinie Nr. 5.5.2. Ren intermitterende kateterisation (RIK) (01.09.04). Retningslinie Nr. 5.5.3. Transurethralt blærekateter (01.09.04). Retningslinie Nr. 5.5.4. Suprapubisk blærekateter (01.04.06). Retningslinie Nr. 8.2. Valg af midler til kemisk desinfektion (01.08.05). Retningslinie Nr. 8.3.5. Brug af opvaskedekontaminator (01.09.04). Retningslinie Nr. 8.4.1. Håndtering af sterile og rene medicinske engangsartikler (01.11.04). Retningslinie Nr. 8.6.1. Lægetermometre (01.11.04). Retningslinie Nr. 8.14. Rengøring af tastatur, mus, telefoner og lignende udstyr (01.07.06). Kategori - andet April 2012_BRN 19
11.0 Bilag: Katalog over udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger og ergonomiske interventioner Katalog over udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger og ergonomiske interventioner, der kan vælges til den interne prøve i modul 2 Bistå patienten med eller skabe vilkår, der gør patienten i stand til: - At trække vejret normalt - At holde kropstemperaturen inden for normale grænser - At opretholde normal cirkulation Udvalgt grundlæggende sygeplejehandling og ergonomisk intervention Hvilestilling - siddende og liggende Lejring/aflastning Hjælpemidler Samtale, information/vejledning rettet mod at varetage patientens behov Omgivende miljø eksempelvis fugtighed, forurening, temperatur, lugte Observation af respiration; frekvens, dybde, art og grad af respirationsbesvær, cyanose, måling af saturation og observation af smerter Observation af ekspectorat; afvigelser fra det normale Tildækning/afdækning ved febrilia Påklædning/tildækning ved mobilisering Temperaturmåling rectalt/oralt/axillært under hensyntagen til hygiejniske principper Venepumpeøvelser Trendelenburgs leje ved lavt BT Eleveret fodende TED strømper Mobilisering Observation af puls; regelmæssighed/fylde/ frekvens Observation af blodtryk, auskulatorisk og palpatorisk - At spise og drikke i nødvendigt omfang Hjælp til at spise, hel eller delvis bistand Hjælpemidler Servering og anretning af mad Lejring, mobilisering og omgivelser Soignering eksempelvis mundpleje, håndhygiejne Anvende væskeskema/kostregistrering Demonstrere individuelle ernæringsmuligheder ud fra patientens problem, eksempelvis ved kvalme - At udskille kroppens affaldsprodukter Hjælpe patienten på bækken/med at anvende kolbe Lejring og mobilisering Afskærmning Håndhygiejne April 2012_BRN 20
Urin og afføring; observation af afvigelser fra det normale samt observation af eksempelvis smerter i forbindelse med udskillelse Hjælpe patienten ved opkastning for eksempel kolde klude, mundhygiejne, frisk luft Intimhygiejne ved mænd/kvinder/hvis patienten har KAD - At skifte og bevare en ønskelig stilling, når patienten går, sidder og ligger - og at skifte fra en stilling til en anden Samarbejde med patienten ud fra dennes ønsker og behov Forebygge immobilisationskomplikationer - At vælge tøj og klæde sig af og på Påklædning Varetage patientens identitet/værdighed Hjælpemidler Kommunikation - At sove og hvile Afklædning Toilette Lejring Sengeredning Skabe ro og tryghed - At holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden Hår- og skægpleje Fod- og neglepleje Rengøring af briller og høreapparat Hudpleje, aflastning og beskyttelse af huden eksempelvis i forhold til PH, tryk, fugt, stimulere cirkulation og absorption, make-up/deodorant Hjælpemidler Mund- og tandpleje, herunder speciel mundpleje, pleje af proteser og broer Barbering/rasering Intimhygiejne ved mænd/kvinder/kad/stomi April 2012_BRN 21