Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund, have de samme muligheder i livet Effektivitet: Det er ikke hensigtsmæssigt, at personer med gode evner hæmmes i at udnytte disse pga. social baggrund
Tre pointer 1. Den sociale arv er mindre i Danmark end i de fleste andre lande (men ikke lille i absolut forstand) 2. Den sociale arv skyldes hovedsageligt bløde kulturelle forhold i familien og ikke hårde økonomiske forhold 3. Den sociale ark skabes tidligt i livet. Tidlige indsatser er særligt effektive til at reducere den sociale arv
Hvad mener jeg med social arv? Den omstændighed, børn ligner deres forældre med hensyn til socioøkonomiske karakteristika (fx uddannelse, indkomst, sundhed, familiemønstre og holdninger) Man kan måle omfanget af den sociale arv ved at se på, hvor meget af forskellene mellem individer i et bestemt træk (fx uddannelse eller indkomst) skyldes deres familiebaggrund Med andre ord: Hvor meget ligner børn deres forældre på en skala fra 0 til 100?
Hvor meget betyder familiebaggrund for opnået uddannelse? Land Procent Danmark 30 Finland 33 Sverige 40 Norge 36 Holland 36 USA 46 Peru 66
Opsummering Vi har en ikke-ubetydelig social arv i Danmark Den sociale arv i Danmark (og i Skandinavien generelt) er mindre end de fleste andre lande, og især USA og England Et slag på tasken: Vi har målt på tværs af indikatorer ca. halvt så meget social arv som USA
Ændringer over tid Styrken af den sociale arv har været nedadgående i Danmark i det tyvende århundrede Hvorfor er betydningen af den sociale arv aftaget? Mere økonomisk lighed Udbygning af velfærdsstaten/social- og familiepolitik Gratis uddannelse Men: Ikke yderligere reduktion i den sociale arv for fødselsårgange født ca. 1970 eller senere
Hvad vi også ved om den sociale arv? Betydningen af den sociale arv ændrer sig ikke nævneværdigt hen over livsforløbet (man ryster ikke den sociale arv af sig) Den sociale arv er stærkest i toppen og bunden af samfundet og svagest i midten Man kan kompensere for den sociale arv ved at være kvik (og omvendt!)
Hvad vi også ved om den sociale arv Kilde: Jæger/Munk/Ploug. 2003. Ulighed og livsløb. Analyser af betydningen af social baggrund. København: SFI
Hvordan opstår den sociale arv? Den omstændighed, at vi ligner vores forældre med hensyn til socioøkonomiske forhold, skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige forhold Vi ved, at variationer i gener forklarer 30-40% af forskellene i de mest almindelige socioøkonomiske forhold Hvilke miljøfaktorer er vigtige?
Miljøfaktorer Hårde forhold: Forældres økonomiske ressourcer (indkomst, formue, ejendom) Fravær af fattigdom i barndommen Bløde forhold: Forældres kulturelle og sociale ressourcer: Læringsklima (fokus på læsning, kulturelle aktiviteter, hobbier, samtale om hvad der sker i verden hen over aftensmaden) Kulturel dannelse (overbringe kulturel viden, det at kende spillets regler i uddannelsessystemet, studieparathed, at vælge uddannelse strategisk og fremadskuende) Sociale kompetencer (opdyrkning af kompetencer som omgængelighed, ansvarlighed, punktlighed og det at være konstruktivt kritisk )
Hvilke miljøfaktorer er vigtigst? Vi ved, at bløde forhold er vigtigere end hårde forhold når vi skal forklare den sociale arv - både i Danmark og i andre lande Hvorfor er bløde forhold vigtigst? Velfærdsstaten har gradvist udhulet betydningen af forældres økonomiske ressourcer Der er få formelle barrierer for uddannelsesvalg Det handler mere om at træffe de rigtige valg end at have formel adgang Uddannelsessystemet er meget stiafhængigt rammer især unge fra uddannelsesfremmede familier, der træffer forkerte valg
Tidlige påvirkninger Vi ved, at miljøpåvirkninger tidligt i livet har særlig stor betydning for den sociale arv Hvad er tidlig? Påvirkninger fra før du bliver født (under graviditeten) og indtil 3-4-årsalderen Eksempel: Der er en tydelig sammenhæng mellem fødselsvægt og indkomst som voksen:
Tidlige påvirkninger Kilde: Currie, J. 2011: Inequality at Birth: Some Causes and Consequences. American Economic Review: Papers & Proceedings 101(3): 1-22.
Tidlige påvirkninger Hvorfor er tidlige påvirkninger så vigtige? Kognitive funktioner (= evnen til at lære) grundlægges tidligt (barnehjernen er særligt modtagelig og skrøbelig) Effekten af en dårlig start i livet akkumulerer over tid en skæv start har en sneboldeffekt gennem hele livet Målbare konsekvenser af en dårlig start på livet: Dårligere helbred (børn kortere, tykkere, dårligere hørelse/syn, astma, diabetes, kroniske sygdomme, dårlige tænder) Lavere IQ og kognitive færdigheder Ringere sociale færdigheder (hyperaktiv og aggressiv adfærd) og højere forekomst af adfærdsproblemer (fx ADHD) Osv.
Hvad kan vi gøre? Den gode nyhed: Den danske velfærdsmodel er, og har længe været, et effektivt middel til at reducere den sociale arv. Den virker! Udfordringer hvis vi vil reducere den sociale arv yderligere: Vi er nok kommet så langt som vi kan gennem omfordeling af økonomiske ressourcer. Næste skridt er omfordeling af kulturelle og sociale ressourcer. Kan og vil vi det? Tidlige indsatser er vigtige. Vi gør meget (fx daginstitutioner og sundhedsplejersker mm.) men kan gøre mere (fx omkring sundhed) Vi ved ikke meget om hvilke specifikke indsatser i velfærdsstaten, der virker; vi har brug for mere hård evidens for at kunne lave effektive interventioner
Tak for opmærksomheden!