Tre revisionsgiganter bag nyt udspil om stakeholder-ledelse

ERHVERV Tre revisionsgiganter bag nyt udspil om stakeholder-ledelse Hver anden virksomhed i toppen af dansk erhvervsliv har formuleret sine etiske eller sociale værdier - Tre af verdens største revisionsfirmaer og en række danske frontløbervirksomheder fremlægger ny model for stakeholder-regnskab på stor international konference til november - Stakeholder-regnskabet er en naturlig del af udviklingen i erhvervslivet, siger en af revisorerne bag modellen - Coloplast og Tele Danmark langt fremme med værdibaseret ledelse Omkring halvdelen af Danmarks 300 førende virksomheder praktiserer værdibaseret ledelse i større eller mindre udstrækning. 49 pct. har, eller får snart, en skriftlig code of conduct om virksomhedens sociale og etiske værdier: Forholdet til menneskerettigheder, behandlingen af svage medarbejdere m.v. Det viser en rundspørge, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget. Der er tale om en klar stigning fra 28 pct. i 1997 og en moderat stigning fra 47 pct. i 1998. Men der er stor forskel på, hvor meget de pæne ord på papiret slår igennem i de interne ledelsessystemer og i de målinger af virksomhedernes performance, som rapporteres til offentligheden. Den kobling mellem værdier, ledelse og forskellige nye regnskabsformer arbejder stærke kræfter nu på at skabe gennem en række nye initiativer: De danske afdelinger af tre af verdens største revisionsfirmaer, KPMG, Ernst & Young og PricewaterhouceCoopers, er gået sammen med 12 danske virksomheder med erfaringer på området om at lave en ny model for et stakeholder-regnskab og de ledelsesprincipper, der bør ligge bag. Modellen, som endnu ikke er færdig, fremlægges officielt som The Copenhagen Charter på en international konference i København d. 14.-16. november i år, hvor virksomhedsledere, revisorer, forskere og NGOere fra hele verden mødes om emnet for tredje gang. Se også tekstboks. Bliver modellen godt modtaget på konferencen, kan den få stor betydning for udviklingen på verdensplan. Her er det også afgørende, at bidraget fra de tre revisionsfirmaers danske afdelinger er checket af med deres internationale bagland. Interessen for stakeholder-regnskaber, sociale og etiske regnskaber, vidensregnskaber og andre alternative rapporteringsformer er nu også blevet så voldsom, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har taget initiativ til at oprette et nyt udvalg på området, som afholdt sit første møde i sidste uge. The Copenhagen Charter Udspillet til en ny model for stakeholder-rapportering og stakeholder-ledelse lanceres på en international konference i København den 14.-16. november 1999. Under overskriften Building Stakeholder Relations er det tredje gang Institute of Social and Ethical Accountability med base i London samler verdens førende virksomhedsledere, forskere, praktikere og NGOere inden for feltet stakeholder-ledelse, stakeholder-rapportering og sociale, etiske og vidensregnskaber. I København sættes fokus på, hvordan private og offentlige virksomheder kan forbedre deres værdiskabelse og konkurrenceevne ved at opbygge og styre effektive relationer til deres vigtigste stakeholdergrupper. De danske medarrangører er Socialministeriet, The Copenhagen Centre, Novo Nordisk, Handelshøjskolen i København og Huset Mandag Morgen. Ud over revisionsselskaberne Ernst & Young, KPMG og PricewaterhouseCoopers deltager 12 offentlige og private virksomheder i udarbejdelsen af charteret: Centralsygehuset i Næstved, Chr. Hansen Group, Coloplast, Dansk Shell, DSB, Falck, Middelfart Sparekasse, Novo Nordisk, Post Danmark, Rambøll, Realkredit Danmark og Told- og Skattestyrelsen. Yderligere information kan findes på www.stakeholder.dk Endelig har flere topfolk i dansk erhvervsliv, specielt omkring foreningen Den danske kvalitetspris, for nylig taget initiativ til at finde fællestræk mellem de mange forskellige nye regnskabs- og ledelsesformer, som ønsker at tilgodese alle virksomhedens vigtigste stakeholder-grupper - herunder business excellence-modellen og balanced scorecard. Lykkes det at skabe større klarhed over de mange fællestræk i modellerne og nå frem til fælles anvisninger om den nødvendige sammenhæng mellem værdier, ledelse og ekstern rapportering, er der lagt op til et stærkt spring fremad på et område, hvor Danmark kan Nr. 29 30. august 1999 1

komme til at spille en rolle som internationalt foregangsland. En praktisk model for erhvervslivet Vi oplever en meget stor interesse for de nye regnskabsformer og de ledelsesmodeller, der ligger bag, siger statsautoriseret revisor Helle Bank Jørgensen, PricewaterhouseCoopers, som er en af dem, der står bag den nye model. Interessen findes også i offentlige og finansielle virksomheder, hvor Spar Nord, Middelfart Sparekasse og Jyske Bank allerede er langt fremme. Mange virksomheder har igennem længere tid opstillet værdier i forhold til medarbejdere og kunder. Men de oplever nu et stigende krav fra interessentgrupperne om, at virksomheden også udadtil skal rapportere om, hvad den står for, og hvor godt den lever op til det. Devisen er: Don't tell me - show me, siger Helle Bank Jørgensen. Det er meget vigtigt, at der er en sammenhæng mellem en virksomheds vision, værdier, interne ledelsessystemer og den måde, man rapporterer om sine resultater på i forhold til omverdenen. Det er specielt den kobling, vi gør meget ud af i den model, vi præsenterer i The Copenhagen Charter. Uden den forbindelse falder det hele sammen, siger hun. I de senere år er der udviklet et hav af modeller og forskellige regnskabstyper, som har det samme omdrejningspunkt. Men de tre revisorfirmaer og de 12 virksomheder bag charteret lægger ikke skjul på, at noget af det, der adskiller deres model fra de øvrige, er den praktiske forretningsmæssige indgangsvinkel. Vi er jo vant til at se tingene ud fra ledelsens synspunkt, og det gør vi også her. Men samtidig er det spændende jo, at der før og under konferencen er mulighed for at mødes med mere ideologiske NGOere, teoretiske forskere og andre, som har en helt anden tilgangsvinkel. Og her viser erfaringerne, at der trods de forskellige indgange er betydelig konsensus om, hvor vi skal hen, siger statsautoriseret revisor Jens Frederiksen, KPMG. Det drejer sig om at overleve KPMG mærker også tydeligt, at en stor del af kunderne er begyndt at tænke i de nye stakeholder-baner. Det nye er, mener Jens Frederiksen, at den nye model nu anbefaler virksomhedskunderne at gå i dialog med deres vigtigste stakeholder-grupper, både når de skal styre virksomheden og rapportere om deres resultater. 2 Nr. 29 30. august 1999

Tabel 1: 19 pct. af Danmarks førende virksomheder har nu et offentligt tilgængeligt værdigrundlag. Sociale/etiske topscorere Offentligt tilgængelige skriftlige erklæringer Virksomhed FDB FLS Novo Nordisk Danfoss ISS Post Danmark Danske Trælast Grundfos DSB Dansk Shell Falck Sabroe Refrigeration Københavns Belysning Ford Motor Co. Bang & Olufsen Chr. Hansen Sony Nordic Sanistål Danmarks Radio Aalborg Portland Holding Toyota Danmark ECCO Ingram Micro KNI HT Electrolux Holding Hennes & Mauritz Naturgas Midt-Nord Hewlett-Packard Kommunedata William Demant Holding Otra Scandinavia Philips Danmark Unilever Danmark Bruhn Holding Carli Gry Rambøll SDC Carl Bro Crisplant Brdr. Hartmann Bodilsen Holding Omsætning 28.253 mio. 21.492 mio. 17.911 mio. 14.418 mio. 13.801 mio. 10.097 mio. 9.794 mio. 7.520 mio. 6.108 mio. 5.706 mio. 5.436 mio. 4.636 mio. 4.276 mio. 3.567 mio. 3.117 mio. 3.087 mio. 2.807 mio. 2.757 mio. 2.470 mio. 2.324 mio. 2.218 mio. 2.097 mio. 2.087 mio. 2.050 mio. 2.003 mio. 1.897 mio. 1.841 mio. 1.768 mio. 1.754 mio. 1.744 mio. 1.613 mio. 1.505 mio. 1.499 mio. 1.420 mio. 1.319 mio. 1.281 mio. 1.256 mio. 1.230 mio. 1.200 mio. 1.192 mio. 1.066 mio. 820 mio. F. E. Bording 593 mio. SIS International National Industri System B8 Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. 286 mio. 202 mio. 201 mio. Det vil øge evnen til at overleve som virksomhed på længere sigt, siger han og tilføjer: Nogle virksomheder kan selvfølgelig fortsætte, som de altid har gjort, uden blik for de nye krav. Men det er helt givet, at dødsraten blandt dem vil blive betydeligt større end hos dem, der tager de nye vilkår alvorligt. I onsdags sad Jens Frederiksen for første gang for bordenden som formand for et nyt udvalg under Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, som skal arbejde med de mange nye regnskabsformer og de ledelsessystemer, der ligger bag. Det er det tidligere miljøudvalg, som nu får et betydeligt bredere sigte. Formålet er dels at sørge for, at danske revisorer er klædt ordentligt på til at rådgive deres kunder om den nye udvikling. Dels at påvirke den lovgivning og de regler, som er relevante på området. Statsautoriseret revisor Teddy Wivel, Ernst & Young, mener, revisorbranchens nye initiativer på stakeholder-området er en helt naturlig konsekvens af den udvikling, der især har været i gang de senere år. At holde sig til udelukkende at beskæftige sig med det traditionelle finansielle regnskab ville være det samme som at holde fast i en butik på Strøget, der sælger knapstøvler, siger han. Nr. 29 30. august 1999 3

På den anden side erkender Teddy Wivel, at revisorerne har behov for at tilegne sig nye kompetencer eller trække folk med andre kvalifikationer ind i virksomheden for at kunne verificere de nye regnskaber troværdigt. Han forventer, at de forskellige ledelses- og regnskabsformer, som handler om stakeholderværdier m.v. vil flyde mere og mere sammen. Det samme vil de forskellige regnskabsformer for den enkelte virksomhed. Jeg tror, vi i løbet af få år vil se et stakeholder-regnskab, hvori det traditionelle finansielle regnskab, som vi kender det i dag, bliver et bilag. I stedet vil ledelsen lægge vægt på at beskrive udviklingen i cash flow over for aktionærerne samt en række andre forhold som medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed m.v. for virksomhedens vigtigste stakeholdergrupper. Et sådant stakeholder-regnskab vil også være særdeles velegnet for offentlige virksomheder, der ikke har som hovedformål at skabe størst muligt overskud. Det fremgår bl.a. af, at også virksomheder som DSB, Post Danmark, Told- og Skattestyrelsen og Centralsygehuset i Næstved er med i gruppen bag The Copenhagen Charter. Stakeholder-regnskabet kunne være et naturligt svar på den igangværende kritik af virksomhedsregnskaberne i den offentlige sektor, siger Teddy Wivel. Selve livsnerven i Tele Danmark En anden af medlemmerne er Coloplast - en af de kun fire virksomheder blandt Danmarks 300 førende, som er ratet med topkarakteren A for koncernens økonomiske resultater de sidste tre år. Coloplast har igennem flere år arbejdet ud fra business excellence-modellen. Selskabet er også en af de virksomheder, der under Erhvervsfremme Styrelsen arbejder med at udvikle en model for fremtidens vidensregnskab. I praksis ligner det meget stakeholderregnskabet, idet målinger af tilfredsheden blandt medarbejderne, kunderne m.v. er nogle af de vigtigste udtryk for udviklingen i de immaterielle værdier. Vi vil gerne hen til at kunne måle over for de enkelte stakeholder- eller interessentgrupper, hvor godt vi lever op til de værdier, vi har opstillet. Om det lykkes med stakeholderregnskabet, ved vi ikke endnu. Men meget tyder på det, siger informationschef i Coloplast og medlem af arbejdsgruppen Carsten Foghsgaard. Tele Danmark er en anden af de største koncerner i Danmark, som bekender sig til stakeholder-filosofien og værdibaseret ledelse. Vi betragter os selv som en stakeholder-virksomhed, fordi vores hensyn til aktionærerne, medarbejderne, kunderne og det omgivende samfund er ligeværdigt, siger koncernchefen, Henning Dyremose. Vores vision, fokusområder og værdier er selve livsnerven i den måde, vi kører virksomheden på, siger han. Derfor gør Tele Danmark også meget ud af at lave målinger af tilfredshed blandt kunderne og medarbejderne. Resultaterne indgår bl.a. i fastsættelsen af de bonusudbetalinger, som cheferne får udbetalt efter bedste shareholder value-forbillede. Til gengæld er den tidligere konservative finansminister endnu ikke parat til at udstille tilfredshedsundersøgelsernes resultater i fuld offentlighed, så stakeholder-grupperne kan se, hvor godt virksomheden lever op til sine egne målsætninger. Der er jo også rent økonomiske forhold som f.eks. udviklingen i markedsandele, som vi har valgt ikke at offentliggøre, fordi vi vurderer, det kan skade selskabet, siger han. Mens Tele Danmark har taget et stort og synligt skridt fremad på området, er andre store virksomheder blevet forsinket i forhold til de oprindelige planer. For et år siden erklærede Danisco således, at koncernen ville være parat med et udspil ved offentliggørelsen af 1998/99-regnskabet. Men her har især opkøbet af den finske Cultorkoncern forsinket processen. FDB, som for nogle år siden blev udråbt til Danmarks førende politiske virksomhed, har også igennem længere tid haft planer om et større udspil. Men her siger den ansvarlige på området, miljøchef Mogens Werge, at en egentlig etisk politik først kan ventes vedtaget af bestyrelsen i begyndelsen af år 2000. For øjeblikket er et udspil på vej igennem brugsbevægelsens folkevalgte system. Derefter skal medarbejderne høres. 4 Nr. 29 30. august 1999

Hver femte lægger sine værdier offentligt frem Kortlægningen af Danmarks 300 førende virksomheders rapportering om deres sociale og etiske værdier er foretaget ud fra en rundspørge, hvor ledelsen er bedt om at svare på følgende spørgsmål: Har virksomheden på nuværende tidspunkt en skriftligt formuleret social/etisk erklæring eller lignende, som udtrykker virksomhedens værdier eller code of conduct, f.eks. omkring medarbejderforhold, sociale problemstillinger, menneskerettigheder eller lignende? Figur 1: Værdibaseret ledelse får mere og mere fat i toppen af dansk erhvervsliv. Andel virksomheder med en skriftlig formuleret social/etisk erklæring Ja, offentligt tilgængelig Ja, men kun til internt brug Nej, men kommer inden for et år Nej Ønsker ikke at svare Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen 4 19 15 19 22 12 11 10 12 6 7 17 45 46 56 Pct. 0 10 20 30 40 50 60 1999 1998 1997 En skriftlig social/etisk erklæring kan således være alt lige fra tre forholdsvis uforpligtende linier i årsberetningen om åbenhed og ærlighed til meget forpligtende værdier og målinger af virksomhedens faktiske performance - som f.eks. i Novo Nordisks første nye sociale regnskab. 19 pct. af de 236 virksomheder, som har svaret, siger, de har en social/etisk erklæring, som er offentligt tilgængelig. Det er en mindre stigning i forhold til sidste år, hvor det kun var 15 pct. Hvem det drejer sig om, fremgår af tabel 1. Andre 19 pct. siger, de har en code of conduct, men ønsker at holde den inden døre. Det er lidt færre end sidste år. Til gengæld er lidt flere, nemlig 10 pct., på vej. 45 pct. har ingen, mens 6 pct. meddeler, at de ikke ønsker at svare. Se også figur 1. Der er en klar tendens til, at Danmarks største og mest globaliserede koncerner er længst fremme på området. Undtagelsen er andelsselskaberne, mens de danske afdelinger af multinationale koncerner som Unilever, Ford, Shell m.v. i et eller andet omfang har vedtaget et sæt etiske/sociale spilleregler. Derimod er det en myte, at især børsnoterede virksomheder ønsker at demonstrere deres gode vilje - måske særligt i forhold til de institutionelle investorer. Der er således forholdsvis lige så mange virksomheder uden for børsen, som har fundet det relevant at orientere omverdenen om, hvilke værdier de står for. De enkelte virksomheders svar kan læses sammen med de øvrige ratingkarakterer og en række nøgletal på Huset Mandag Morgens hjemmeside på internettet. Adressen er www.monday.dk Nr. 29 30. august 1999 5