Bæredygtige virksomheder giver aktionærerne det højeste afkast

Transkript

1 FINANS Bæredygtige virksomheder giver aktionærerne det højeste afkast Dow Jones, verdens største udbyder af finansiel information, har netop offentliggjort det første globale aktieindeks for bæredygtige virksomheder - Indekset består af de 200 virksomheder, der er bedst til at integrere økonomi, miljø og socialt ansvar - De giver betydeligt større afkast til aktionærerne end andre virksomheder - Der er svenske, norske og finske selskaber med i indekset, men ingen danske - Ny metode til at måle en virksomheds bæredygtighed Investering i bæredygtige virksomheder, som på én gang styres efter økonomiske, miljømæssige og sociale/etiske hensyn, giver langt højere afkast til aktionærerne end investering i andre virksomheder. Det fremgår klart af et nyt aktieindeks, som verdens største virksomhed inden for finansiel information, Dow Jones & Company, har offentliggjort hver dag siden begyndelsen af september i samarbejde med det schweiziske konsulentfirma SAM Sustainability Group. Figur 1: Bæredygtige virksomheder giver langt højre afkast til aktionærerne end andre virksomheder. Tabel 1: De godt 200 mest bæredygtige virksomheder har en samlet markedsværdi på milliarder kr Kilde: Dow Jones: Brancheledere Førende sustainability-virksomheder Virksomhed Stora Enso Oyj Dofasco Inc. BMW AG Fuji Photo Film Co. Ltd. Bristol-Myers Squibb Co. Unilever Plc. Suncor Energy Inc. Enbridge Inc. Credit Suisse Group Skandia Försäkrings AB Norsk Hydro ASA Marubeni Corp. Tomra Systems ASA Honeywell Inc. ST Microelectronics N.V. Fujitsu Ltd. Transalta Corp. Deutsche Telekom AG Kilde: DJSGI og DJGI, 1. jan = 100 Dow Jones Sustainability Group Dow Jones Group Nationalitet Finland Tyskland USA Holland Schweiz Sverige Norge Norge USA Frankrig Tyskland Dow Jones: Projektet tegner et af de hidtil bedst gennemarbejdede bud på det 21. århundredes virksomhedsvindere. Indekset viser, at de 200 mest bæredygtige virksomheder blandt verdens største børsnoterede koncerner det sidste år har givet deres aktionærer en forrentning på 27 pct., mens de øvrige i gennemsnit kun fik 20 pct. i afkast. Set over de sidste fem år er billedet helt det samme: Siden 1994 har de virksomheder, som tager spørgsmål som drivhuseffekt og social udstødning alvorligt, givet et gennemsnitligt årligt afkast på 17 pct. mod et afkast på 13 pct. for det generelle Dow Jones-aktieindeks for verdens største virksomheder. Se figur 1 og 2. Arkitekterne bag det nye Dow Jones Sustainability Group Index siger om bag grunden, at bæredygtigheds-begrebet i lang tid har været meget attraktivt for investorer, fordi det øger aktionærernes afkast på langt sigt. Bæredygtige virksomheder integrerer det økonomiske, miljømæssige og sociale i deres forretningsstrategier. De forfølger deres mål på en omkostningseffektiv, proaktiv og ansvarlig måde, som gør dem til morgendagens vindere. Det nye er, at der med verdens første aktieindeks på området nu er klare beviser for, at de bæredygtige også generelt præsterer bedre resultater end deres konkurrenter. Den konklusion er et stort spring fremad for tilhængerne af værdibaseret ledelse, stakeholder value o.s.v. Konklusionen er ekstra markant, fordi den nu dokumenteres af en af de mest hårdkogte shareholder value-institutioner i verden. Nr oktober

2 Tabel 2: Dow Jones spørgeskema kan anvendes som en checkliste til, hvor bæredygtig en virksomhed er. Bæredygtig virksomhed Vigtigste spørgsmål i DJSGI-spørgeskema Politik og strategi Har virksomheden en person, som er ansvarlig for bæredygtig udvikling, dvs. miljø, sundhed, sikkerhed, sociale forhold m.v. På hvilket management-niveau befinder vedkommende sig - top, middel, lavt Har virksomheden en nedskrevet bæredygtighedspolitik - og er den i givet fald intern eller offentligt tilgængelig Gælder politikken for alle datterselskaber og medarbejdere i hele verden eller kun for udvalgte Er de forskellige stakeholder-grupper (kunder, medarbejdere, aktionærer, NGOere m.v.) involveret i den strategiske planlægning, som vedrører bæredygtighed - og i givet fald hvordan Har virksomheden underskrevet et af de eksisterende bæredygtigheds-chartre m.v. Har virksomheden udarbejdet og offentliggjort en corporate-governance-standard Hvor mange medlemmer er der i bestyrelsen Hvor mange nationaliteter repræsenterer de Lederskab Har virksomheden indført medarbejderaktier og overskudsdeling til henholdsvis topmanagement, middelmanagement og alle beskæftigede Er nogen af aflønningsformerne relateret til parametre for bæredygtighed som miljø, sociale forhold m.v. Har virksomheden et system for håndtering af videnskapital Inkluderer systemet tilfredshedsanalyser, andre målinger af videnskapital og specielle incitamentsystemer f.eks. for nye ideer Laver virksomheden vidensregnskaber eller lignende Anvender virksomheden ERP eller andre planlægningssystemer Anvender virksomheden intranet-baserede netværks-informationssystemer Integrerer virksomheden leverandører og store kunder i et value-chain-informationssystem Hvor stor en procentdel af de ansatte arbejder hjemme Hvor stor en del af de ansatte er udstationerede hos forretningspartnere Anvender virksomheden shareholdervalue-værktøjer som EVA, tilbagedis-konterede cash-flow, WACC m.v. til de strategiske beslutninger Store fordele ved nyt indeks Ud over konstateringen af, at bløde værdier i høj grad også skaber hård valuta, er projektet et gennembrud på en række andre centrale områder:! Benchmark: DJSG-indeksene (DJGSI) offentliggøres hver dag i verdens førende finansielle medier, så investorerne kan bruge kursudviklingen i de 200 koncerner til at benchmarke deres egne investeringer.! Nye finansielle instrumenter: En række finansielle institutioner er så begejstrede for det nye aktie-indeks, at de har udviklet helt nye investeringstyper som følger udsvingene i indekset.! Pragmatisk skabelon for bæredygtighed: Forud for præsentationen den 8. september i år ligger et stort udviklingsarbejde for en operationel definition af bæredygtige virksomheder, og hvordan de enkelte virksomheder kan måles og udvælges i den forbindelse. Det har ført til en skabelon, som er kernen i et spørgeskema udviklet individuelt for 73 forskellige brancher. Skabelonen kan anvendes som en checkliste, bl.a. for de virksomheder, som er interesseret i at bevæge sig i den retning.! Udpegning af verdens mest bæredygtige virksomheder: Ud fra skabelonen er de mest bæredygtige virksomheder blandt verdens største børsnoterede koncerner inden for hver branche udpeget. Det drejer sig indtil videre om godt 200 virksomheder anført af den amerikanske pharmaceutiske koncern Bristol-Myers Squibb. Der er ingen danske virksomheder med, mens den finske papirfabrikant Stora Enso er længst inden for sin branche. Svenske Skandia - som er bedst kendt for sine vidensregnskaber - er udpeget til at være verdens mest bæredygtige forsikringsselskab. Norsk Hydro er bedst inden for konglomeraterne, Unilever er bedst inden for fødevarer, mens Credit Suisse Group topper i bankverdenen. Se tabel 1. 2 Nr oktober 1999

3 Tabel 2 - fortsat Hvad er tidsperspektivet for virksomhedens strategiske langtidsplanlægning Anvender virksomheden scenarier i den strategiske planlægning Har virksomheden nedskrevne bæredygtighedsmål og implementeringsplaner Benchmarker virksomheden sin egen sociale og miljømæssige performance med andres Udarbejder virksomheden offentligt tilgængelige arbejdsmiljørapporter Udarbejder virksomheden sociale regnskaber Strategi for håndtering af risici Har virksomheden et integreret risikomanagement-system Har virksomheden en ansvarlig for risikomanagement Har virksomheden et system, som identificerer potentielle risici Er miljøstyringssystemet integreret i risikomanagement-systemet Har virksomheden planlagt eller færdigimplementeret et certificeret miljøstyringssystem for mere end 50 pct. af produktionsenhederne Er miljøstyringssystemet certificeret med ISO 14001, EMAS eller BS7750 eller andet Indeholder miljøstyringssystemet en kontinuert proces for forbedring Har virksomheden et verdensomspændende sæt af minimumsmiljøstandarder Har virksomheden et verdensomspændende sæt af sociale minimumsstandarder Opfordrer virksomheden også til, at standarderne skal gælde for forretningspartnere Har virksomheden en code of conduct og et kontrolsystem omkring korruption og bestikkelse Har virksomheden på noget tidspunkt mistet forretninger som følge af konkurrenternes korruption Lederskab for risici Er de sociale og miljømæssige regnskaber reviderede Har virksomheden sundheds- og velfærdsprogrammer for medarbejderne Måler virksomheden sygedage m.v. Har virksomheden sundhedsprogrammer, som inkluderer regelmæssige helbredscheck, fitness- eller sportsaktiviteter for medarbejderne Ny pragmatisk skabelon Spørgeskemaet, som sendes til selskabernes administrerende direktører, er et af de tre instrumenter, som anvendes til at udpege de bæredygtige virksomheder. Hertil kommer også en grundig gennemgang af samtlige regnskaber, rapporter og codes of conduct fra de enkelte virksomheder. For at undgå, at der udelukkende bliver tale om floromvundne hensigtserklæringer, foretages også en screening af de vigtigste finansielle aviser og tidsskrifter i hele verden i en såkaldt stakeholder-relations-analyse. Formålet er bl.a. at afsløre, hvorvidt den pågældende virksomhed er impliceret i kontroversielle sager omkring miljø, etik, sociale forhold m.v. Det gøres på Dow Jones elektroniske informationsdatabase, som er verdens største. Udgangspunktet for hele projektet er dog den definition af en bæredygtig virksomhed inden for forskellige brancher, som ligger i det omfattende spørgeskema. Den definition, som Dow Jones er kommet frem til i samarbejde med den schweiziske partner, ligger tæt op ad den model, der efterhånden er kendt som tripple bottom line, hvor økonomi, miljø og sociale/etiske forhold spiller en ligeværdig rolle. Men hertil kommer en række forhold omkring økonomisk effektivitet, teknologisk innovation, corporate governance, intellektuel kapital, shareholder value m.v. De indgår normalt ikke i modellen, men Dow Jones vurderer, at en afklaring omkring disse forhold også er helt afgørende for, at en virksomhed kan overleve på længere sigt. Derfor er skabelonen bygget op omkring fem indgange til muligheder og risici ved en bæredygtig udvikling:! Innovativ teknologi: Skabelsen af produkter og services skal være baseret på basis af innovativ teknologi og organisationsformer, som udnytter de finansielle, naturgivne og sociale ressourcer på en effektiv og økonomisk måde på længere sigt! Corporate governance: Bæredygtighed skal baseres på de højeste standarder for corporate governance, herunder ledelsesansvar, organisations-kapacitet, virksomhedskultur og stakeholder- Nr oktober

4 Tabel 2 - fortsat Hvad har virksomheden betalt i bøder m.v. omkring miljø- og arbejdsulykker i de seneste tre år Har virksomheden større miljømæssige eventualforpligtelser Hvordan har virksomheden taget fat på år 2000-problemets forskellige faser Er alle væsentlige forretningspartnere parat til 2000-problemet Har virksomheden en plan for og jævnlige øvelser omkring IT-katastrofer Er virksomhedens IT-sikkerhedsmanagement-system en del af en verificeret ISO 9000-systemkvalifikation Findes der kanaler direkte til topledelsen, som utilfredse medarbejdere kan anvende i stedet for at gå ud i offentligheden med fortrolige informationer Branchespecifikke muligheder / risici 1 Anvender virksomheden life-cycle-analyser i miljøarbejdet Anvender virksomheden dyreforsøg Er virksomheden direkte eller indirekte involveret i genmanipulation og bioteknologi relationer.! Shareholder-relationer: Aktionærernes efterspørgsel skal mødes med sunde finansielle afkast, langsigtet økonomisk vækst, langsigtet produktivitetsvækst, skarp global konkurrenceevne og skabelse af videnskapital.! Branche-førerskab: Bæredygtige virksomheder skal lede deres branches skift frem mod bæredygtighed ved at demonstrere deres commitment og offentliggøre deres egne resultater på de relevante områder.! Samfundsansvar: Bæredygtige virksomheder skal fremme en vedvarende samfundsmæssig velfærd med de rigtige svar på de vigtigste samfundsmæssige forandringer, befolkningsmæssige udviklingstrends, kulturelle ændringer og behovet for livslang læring og kontinuerlig uddannelse, hedder det i beskrivelsen af grundlaget. Sådan findes frontløberne Vejen fra opstillingen af denne skabelon for bæredygtige virksomheder, frem til at investoren kan aflæse aktiekursudviklingen i sin morgenavis, kan kort beskrives på følgende måde: Udgangspunktet er de største børsnoterede virksomheder i verden, som indgår i Dow Jones World Index. Foreløbig er kun de allerstørste koncerner udvalgt til en nærmere gennemgang af deres bæredygtighed. Første trin er, at de deles op i 73 brancher, hvor kriterierne for bæredygtighed er noget forskellig. De får tilsendt et spørgeskema (svarende til tabel 2) kortlægger dels deres muligheder og dels deres risici omkring bæredygtig udvikling. Der spørges både om virksomhedens strategi og konkrete handlinger, og der gives point efter et system, hvor det højest opnåelige Bæredygtighed i Danmark Omkring halvdelen af Danmarks 300 førende virksomheder praktiserer nu værdibaseret ledelse i større eller mindre udstrækning. En kortlægning, Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget, viser, at 49 pct. har eller snart får en social/etisk code of conduct. Hvilke danske virksomheder der har en code of conduct og en miljørapportering, fremgår af Mandag Morgen 300 rating, som findes på hjemmesiden De danske afdelinger af tre af verdens største revisionsfirmaer, KPMG, Ernst & Young og PricewaterhouseCoopers, har fulgt op på den store interesse med et usædvanligt projektsamarbejde, som kan få stor international betydning. Sammen med 12 private og offentlige virksomheder med erfaringer på området, heriblandt Novo Nordisk, Coloplast og Post Danmark, har de igennem længere tid arbejdet på en ny forretningsorienteret model for et såkaldt stakeholder-regnskab. Det fremlægges som "The Copenhagen Charter på en stor international konference i København den november. Under overskriften Building Stakeholder Relations er det tredje gang, Institute of Social and Ethical Accountability med base i London samler verdens førende virksomhedsledere, forskere, praktikere og NGOere inden for feltet stakeholder-ledelse, stakeholder-rapportering og sociale, etiske og vidensregnskaber. De danske medarrangører er Socialministeriet, The Copenhagen Centre, Novo Nordisk, Handelshøjskolen i København og Huset Mandag Morgen. 4 Nr oktober 1999

5 Figur 2: Det samlede afkast til aktionærerne er størst for de bæredygtige virksomheder i stort set alle brancher set over de sidste fem år. Afkast fra 1. januar 94 til 30. juni 99 Basale materialer Energi Forsyningsvirksomhed Konjunkturcykliske Finansielle Ikke-cykliske Industrielle Teknologi Uafhængige ,2 26,6 32,8 71,6 89,6 80,6 74,4 68,5 69,2 68,7 88, ,9 123,4 183,1 140, , er 74 point. Andet trin er en gennemgang af virksomhedens finansielle regnskaber, eventuelle miljøregnskaber, stakeholderrapporter, codes of conduct, værdiregnskaber og andre relevante rapporteringer til offentligheden. Trin tre er den nævnte stakeholder-analyse, hvor det undersøges, om virksomheden har været involveret i relevante kontroversielle sager og forhold, som kan skade virksomhedens image og bæredygtighed. Der kan være tale om miljøskandaler, større ulykker, forbrugerboycots, strejker, konflikter med NGOere og andre stakeholdere, retssager, dårligt omdømme som følge af bestikkelse og korruption m.v. I værste fald lades virksomheden helt ude af betragtning som en bæredygtig virksomhed, hvis den pågældende sag er tilstrækkeligt alvorlig og dermed afslører et svigt i virksomheden. Herefter rangordnes virksomhederne inden for hver branche efter de point, de har fået tildelt. De 10 pct. bedste virksomheder udtages til at indgå i bæredygtigheds-indekset sammen med de mest bæredygtige inden for de øvrige brancher. Her vægtes de efter deres markedsværdi, så de største vejer mest. Men kun brancher, hvori den bedste virksomhed har en acceptabel bæredygtighed tages med. Dette virksomhedsgrundlag justeres en gang om året. 100 forskellige underindekser Udpegningen af de godt 200 mest bæredygtige virksomheder giver anledning til 100 forskellige bæredygtighedsindekser, som kan følges hver eneste dag. At der opstår så mange, skyldes at flere forskellige forhold kan kombineres: Sustainability Index (DJSGI) DJGI* Note*: DJGI: Dow Jones Group Index Kilde: Dow Jones: Indeks opgjort i henholdsvis dollar og euro.! Et kursindeks og et afkastindeks.! Et verdensindeks og regionale indekser for Europa, USA, Latinamerika og Asien.! Et indeks, som ekskluderer bestemte virksomheder - f.eks. ét uden virksomheder inden for tobaksproduktion, et uden alkohol, et uden spil og endelig et uden alle disse tre etisk følsomme områder. Alle metoder, definitioner og kalkulationsregler er konsistente med de andre højt respekterede Dow Jones-investeringsindekser og er i øvrigt blevet verificeret af revisionsfirmaet PricewaterhouceCoopers. Yderligere oplysninger kan hentes på internettet på Nr oktober