DI s erhvervsklimaundersøgelse

Relaterede dokumenter
Ikast-Brande - resultater

Fredericia - resultater

Ballerup - resultater

Glostrup - resultater

Odder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed

SAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

» Metode og datagrundlag

» METODE- OG DATAGRUNDLAG

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

INDLEDNING 3 SAMLET PLACERING 6 OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHEDEN 7 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT 8 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING 11

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Odsherred som erhvervskommune

Lokalt Erhvervsklima

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Favrskov i top til at skaffe virksomhederne medarbejdere

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Mødedato: 27. september 2018 Mødestart: 16:30 Mødested: Dianalund-stuen, Det gl. Rådhus, Torvet 2, 4180

Arbejdsmarkeds og Erhvervsudvalget. Mødedato: 27. september 2018 Mødestart: 16:30 Mødested: Dianalund-stuen, Det gl. Rådhus, Torvet 2, 4180 Sorø

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers

Fire små kommuner gør det godt

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen

Notat Erhvervsklima-analyser. Dansk Byggeri og Dansk Industri. Byggesagsbehandling

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten

Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Notat 9. juni 2017 J-nr.: /

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

Sådan går det i. kerteminde. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over:

Udvikling i bruttoledighedsprocenten. Udvikling i ydelser

ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017

Udkast Beskæftigelsespolitikken

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed?

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Erhvervspolitik

Statistik for Jobcenter Aalborg

Faxe Kommunes erhvervsklima

konklusioner erhvervsliv

Statistik for Jobcenter Aalborg

Temamøde om erhvervsudvikling

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

STRATEGI FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Resultatrevisionen for 2011

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

Resultatrevision Svendborg Kommune

Erhvervsvirksomhedernes forventninger og faktiske oplevelser med den kommunale service og samspillet med organisationen

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Statistik for Jobcenter Aalborg

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

Statistik for Jobcenter Aalborg

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript:

DI s erhvervsklimaundersøgelse På Frederiksberg har 80 virksomheder deltaget i DI s undersøgelse, som dels består af et spørgsmål om overordnet erhvervsvenlighed, hvor Frederiksberg er gået frem. Dels af 9 kategorier, der består af spørgsmål til virksomhederne, dels af statistiske indikatorer. Spørgsmål og indikatorer vægter hver især 50 procent i de enkelte kategorier. Emne Uddybning og handlemuligheder, hvis Frederiksberg Kommune skal placeres bedre: A: Kan/er prioriteres inden for nuværende ramme. B: Kan prioriteres, hvis der tilføres ressourcer eller sænkes indtægter. C: Svært at ændre/påvirke. INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT - 6 Det kommunale vejnet. virksomheder på Frederiksberg, der afspejler, deres tilfredshed med kommunens indsats for det kommunale vejnet. Kommunal kollektiv trafik. STATISTISKE INDIKATORER Andel indpendlere, pct. Indpendlere i pct. af personer med arbejdssted i kommunen. Stor indpendling anses som positivt. 9 24 A: Overordnet arbejdes der kontinuerligt på at forbedre informationen til alle berørte parter af vejarbejder i en dialog med Frederiksberg Forsyning. Faldet i placering skyldes formentlig længerevarende vejarbejde på hovedfærdselsårer som Gl. Kongevej og Roskildevej. C: Hvis placeringen skal forbedres på kort sigt, kræver det et lavere anlægsniveau, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til vejenes vedligeholdelsesniveau. 1 1 A: Placeringen kan ikke forbedres. 12 11 C: En forbedret placering kræver flere virksomheder eller flere arbejdspladser. Virksomheders valg af lokation er påvirket af mange faktorer, som kommunen kun har indirekte indflydelse på. Dertil kommer, at Frederiksberg Kommune er en del af et regionalt arbejdsmarked. Andel indpendlere, pct., ændring over tre år 70 77 Se ovenfor. Køreplanstimer pr. indbygger. - 6 A: Åbningen af Metrocityringen må antages at forbedre placeringen yderligere i 2019 og fremad.

Udtryk for udbud af kollektiv trafik. Større antal brugere fordrer større udbud (køreplanstimer) for at sikre mobilitet og tiltrække arbejdskraft. Køreplanstimer pr. indb., ændring over tre år - 12 Se ovenfor. Udgifter i 1000 kr. til det kommunale vejnet (i de sidste 3 år) pr. indb. Udgifter opgjort i forhold til antal indbyggere. Ræsonnementet er, at jo flere trafikanter, jo større behov for vedligeholdelse. Udgifter i 1000 kr. til det kommunale vejnet (i de sidste 3 år) pr. indb., ændring over tre år Udgifter i 1000 kr. til det kommunale vejnet (i de sidste 3 år) pr. km. kommunal vej Et længere vejnet kræver flere midler til vedligehold. Derfor er udgifterne også opgjort pr. km. kommunal vej som et supplement. Frederiksberg har 0,9 km vej pr. 1000 indbygger. Gnsn. for DK i øvrigt er 16,4 km vej pr. indbygger. Udgifter i 1000 kr. til det kommunale vejnet (i de sidste 3 år) pr. km. kommunal vej, ændring over tre år - 93 A: En forbedret placering forudsætter, at der afsættes flere midler til vejvedligehold. C: En høj befolkningstæthed sammenholdt med et lille vejnet pr. indbygger betyder, at de gnsn. udgifter pr. indbygger er relativt lave. Se også punktet om udgifter i 1000 kr. til det kommunale vejnet pr. km. kommunal vej herunder, som er mere retvisende. - 51 Se ovenfor. - 2 B: Generelt er der god vedligeholdelse af vejene på Frederiksberg og et vejnet, der er i god stand som udgangspunkt. Placeringen er i top, og en yderligere forbedring vil kræve flere midler til vejvedligehold. - 11 Se ovenfor. ARBEJDSKRAFT - 68 Uddybning og handlemuligheder: Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere. Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. 62 64 A: Det er en opgave, der generelt er fuldt fokus på, og som løbende prioriteres. Bemærk også, at virksomhederne generelt modtager mange henvendelser fra jobcentre i regionen. 72 68 Se ovenfor.

STATISTISKE INDIKATORER Antal private arbejdspladser pr. 1000 indb. i alderen 16-66 år Kommunens evne til at tiltrække private virksomheder. Antal private arbejdspladser pr. 1000 indb. i alderen 16-66 år, ændring over tre år Forskel i forhold til forventet erhvervsfrekvens for 16-64-årige (på baggrund af indbyggersammensætning). Ledige og beskæftigede indbyggere, der indgår i den kommunale arbejdsstyrke. Høj erhvervsfrekvens afspejler en stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere for virksomheder at finde medarbejdere i kommunen. Erhvervsfrekvens for 16-64-årige, ændring over tre år. Andel af jobparate på kontanthjælpslignende ydelser. Indikator for hvor god jobcentret er til at bringe deres ydelsesmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Andel af jobparate på kontanthjælpslignende ydelser, ændring over tre år. - 86 A. Frederiksberg Kommune arbejder med spørgsmålet på mange fronter. Lokalplanerne afsætter plads til erhvervsudvikling, det er lykkedes at trække Start-Up City til byen, Frederiksberg Kommune understøtter generelt tiltrækningen af virksomheder bl.a. via iværksætterindsatsen. Der er højtuddannet arbejdskraft tæt på, og infrastrukturen er god. C: En ændret placering kræver flere private virksomheder og/eller arbejdspladser. Valg af lokation er påvirket af mange faktorer, som kommunen ikke har indflydelse på. Som hovedstadskommune har vi store offentlige arbejdspladser som fx CBS og Frederiksberg Kommunes egne ansatte vejer tungt sammenlignet med de mange små virksomheder, der udgør størsteparten af Frederiksbergs 10.000 private virksomheder. - 62 Se ovenfor. - 82 C: Hvis placeringen skal ændres, skal der være flere indbyggere mellem 16-64, der indgår i arbejdsstyrken. Frederiksberg har en af landets laveste ledighedsandele, og der er sandsynligvis tale om en dårlig vægtning i erhvervsfrekvens pga. af mange studerende. Beliggenheden i hovedstadsområdet betyder også, at der ikke er tale om et reelt problem for virksomhederne. - 55 Se ovenfor. - 31 C: Der kan ikke ændres meget på placeringen, da Frederiksberg Kommune generelt er en af de kommuner i landet, der har færrest borgere på offentlig forsørgelse. - 80 Se ovenfor. Andel i beskæftigelse seks mdr. efter nyledighed. - 70 A: Det er et forhold, der arbejdes kontinuerligt med, og

Andel i beskæftigelse seks mdr. efter nyledighed, ændring over tre år. Forskel i forventet antal fuldtidspersoner på kontanthjælpslignende ydelser pr 1000 indb. i alderen 16-66 år (på baggrund af indbyggersammensætningen). Målingen er indikator for, om kommunen har været gode til at reducere antal borgere, som modtager midlertidig off. forsørgelse. Antal fuldtidspersoner på kontanthjælpslignende ydelser pr 1000 indb. i alderen 16-66 år, ændring over tre år. Andel af virksomheder i kommunen, som jobcentret har samarbejdet med om et konkret forløb. Andel af virksomheder i kommunen, som jobcentret har samarbejdet med om et konkret forløb, ændring over tre år. Forventet tilgang til førtidspension pr. 1000 indb. i alderen 18-64 år (på baggrund af indbyggersammensætning). Målingen skal vise, hvor god jobcentret er til at sikre at så få som muligt af kommunens hvor der gøres en stor indsats for at få de ledige hurtigere i arbejde. C: En bedre placering kræver at flere dimittender kommer i arbejde inden for det første halve år. Frederiksberg har et på landsplan særdeles højt antal akademikere, hvor dimittendledigheden ofte er lidt mere end et halvt år. Samtidig skal det ses i forhold til en generel meget lav ledighed på Frederiksberg, hvorfor andelen (forholdstal) af dimittendledigheden derfor kommer til at fylde meget. - 21 Se ovenfor. - 1 A: Opgaver er opprioriteret, og placeringen kan ikke forbedres. - 21 Se ovenfor. - 89 C: Hvis placeringen skulle forbedres, skal jobcentret primært samarbejde med virksomheder inden for kommunegrænsen. Det er ikke realistisk, når virksomhedsstrukturen primært består af små/enmands-virksomheder. I hovedstadsområdet betyder kommunegrænserne intet i forhold til Jobcentrets arbejde. Konkret har Frederiksberg Kommune flere i beskæftigelse uden for kommunen end på Frederiksberg. - 50 Se ovenfor. - 39 C: En bedre placering ville kræve, at færre borgere modtager førtidspension. Førtidspension tildeles efter en faglig vurdering af blandt andet borgernes sygdomsbillede og arbejdsevne.

indbyggere ender på permanent off. forsørgelse korrigeret for socioøkonomisk sammensætning i kommunen. Tilgang til førtidspension pr. 1000 indb. i alderen 18-64 år, ændring over tre år. - 32 Se ovenfor. UDDANNELSE - 46 Uddybning og handlemuligheder: De kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne*. STATISTISKE INDIKATORER Andel 25-64-årige med en uddannelse efter grundskolen. Et højt uddannelsesniveau foretrækkes, fordi det øger rekrutteringsmulighederne for virksomhederne. Andel 25-64-årige med en uddannelse efter grundskolen, ændring over tre år Karakter ved folkeskolens afgangseksamen ift. baggrund (faktisk minus forventet). Forskellen mellem den gennemsnitlige karakter ved 9. klasses afgangseksamen og det forventede gennemsnit for elever med samme baggrund. Konkret ligger karaktergnsn 0,10 lavere end forventet. Karakter ved folkeskolens afgangseksamen ift. Baggrund (faktisk minus forventet), ændring over tre år. (14) 45 A: Der er mange gode lokale samarbejder, men fx ikke virksomheder nok til erhvervspraktikker, som foregår i hele hovedstadsområdet. 4 3 C: En forbedring af placeringen kræver at flere tager en uddannelse, og det er vanskeligt at ændre væsentligt på, da Frederiksberg Kommune allerede ligger højt. 84 48 Se ovenfor. - 69 A: En bedre placering kræver bedre karakterer ved afgangseksamen. Der er fuldt fokus på området, og der arbejdes kontinuerligt med det. - 40 Se ovenfor. Andel af en 9. klasses årgang, der forventes at - 57 A: En bedre placering vil kræve, at flere unge

fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for ti år efter 9. klasse. Andel af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for ti år efter 9. klasse, ændring over tre år. gennemfører en gymnasial eller erhvervsrettet uddannelse. Frederiksberg Kommunes strategier i forhold til skole og beskæftigelse tager udgangspunkt i de samme tal, så der er fuldt fokus på området. - 87 Se ovenfor. *I 2017 blev der spurgt til Tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen, mens der i 2018 er spurgt til tilfredshed med De kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne. Derfor kan svarene ikke sammenlignes direkte. KOMMUNAL SAGSBEHANDLING - 86 Uddybning og handlemuligheder: Kompetent og hurtig sagsbehandling af din virksomheds miljøforhold. Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager i den kommune, hvor virksomheden er placeret. Kommunens digitale sagsbehandling*. STATISTISKE INDIKATORER Andel af afsluttede sygedagpengeforløb af under to måneders varighed. Rationalet er, at en høj andel af korte sygedagpengeforløb indikerer, at jobcenteret er 63 87 A: Det kan meget vel være en kommentar til affaldsgebyret, som har været en irritationsfaktor for mange virksomheder. Gebyret er afskaffet fra 2019 af et flertal i Folketinget. C: De 80 virksomheder behøver ikke at have været i kontakt med kommunen vedr. deres miljøforhold for at besvare spørgsmålet. 79 88 C: Hvis virksomhederne skal svare korrekt på dette spørgsmål kræver det, at deres ansatte er bosat i Frederiksberg Kommune, hvilket næppe er tilfældet i langt de fleste tilfælde, da kommunen har en høj andel af indpendlere. En borgers sygedagpenge behandles i den kommune, hvor borgeren er bosiddende. Risikoen for at misforstå spørgsmålet er derfor nærliggende. Og dermed også kommunen placering. - 85 A: Kommunen er langt fremme med sin digitale sagsbehandling i mange sammenhænge, og det er et område, der er fuldt fokus på. P.t. arbejdes med at afskaffe de sidste blanketter på frederiksberg.dk. 92 A: Frederiksberg Kommune ligger på den samlede sygedagpengeindsats højt placeret, og det er et område med fuldt fokus, og der arbejdes løbende på at afslutte sygedagpengeforløbene hurtigst muligt. I forhold til sammensætningen på Frederiksberg er

gode til at behandle sagerne hurtigt og få folk tilbage i job. Andel af afsluttede sygedagpengeforløb af under to måneders varighed, ændring over tre år. Sagsbehandlingstider på miljø (andel sager, der afsluttes inden for servicemålet)**. Andelen af sygedagpengeforløb, hvor personen er delvis syge- eller raskmeldt. indikatoren ikke retvisende, og Frederiksberg Kommune er i dialog med DI om dette målepunkt. 80 Se ovenfor. - - Fokus er på kortere sagsbehandlingstider. Den manglende placering er udtryk for, at der ikke har været miljøsager inden for det seneste år. Det er typisk listevirksomheder, der skal have godkendelse. På Frederiksberg har vi kun fem af den type virksomheder, herunder fx krematoriet og genbrugspladsen. - 1 A: Opgaven er opprioriteret, og placeringen kan ikke forbedres. En høj andel af delvise rask- og sygemeldinger indikerer, at jobcentret er gode til at få de sygemeldte tilbage på deres arbejdsplads. Andelen af sygedagpengeforløb, hvor personen - 8 Se ovenfor. er delvis syge- eller raskmeldt, ændring over tre år *Spørgsmålet om kommunens digitale sagsbehandling er nyt i 2018. **Indikatoren indgår alene for kommuner, hvor der har været miljøsager inden for det seneste år.

SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER - 37 Uddybning og handlemuligheder: Den kommunale indkomstskat set i forhold til serviceniveauet og kommunens økonomiske situation*. Kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer (f.eks. dækningsafgift og affalds- og byggesagsgebyrer)**. (14) 21 B: En bedre placering vil kræve økonomisk prioritering i budgettet til at sænke kommuneskatten yderligere og /eller hæve det kommunale serviceniveau. (65/78) 60 A: Kommunalbestyrelsen har besluttet at halvere byggesagsgebyret fra 2019. Sidstnævnte burde medvirke til en bedre placering i år. Et flertal i Folketinget har vedtaget at afskaffe grundgebyret på erhvervsaffald fra 2019. B: En bedre placering kræver økonomisk prioritering i budgettet til en reduktion i erhvervsskatter og gebyrer. STATISTISKE INDIKATORER Kommunal udskrivningsprocent. 2 2 B: En bedre placering vil kræve økonomisk prioritering i budgettet til at sænke kommuneskatten yderligere. Ændring i kommunal udskrivningspct., ændring 11 11 Se ovenfor. over tre år. Grundskyldspromille. 48 47 B: En bedre placering vil kræve økonomisk prioritering til at sænke grundskylden. Ændring i grundskyldspromille, ændring over tre 3 2 Se ovenfor. år. Dækningsafgiftpromille. 67 63 B: Dækningsafgiften er sidst nedsat i 2013. En bedre placering vil kræve økonomisk prioritering i budgettet til at sænke dækningsafgiften. Ændring i dækningsafgiftspromille, ændring over tre år. 18 22 Se ovenfor. *I 2017 blev der spurgt til Niveauet for kommunens personskatter, mens der i 2018 er spurgt til den kommunale indkomstskat i set i forhold til serviceniveauet om kommunens økonomiske situation. Derfor kan svarene ikke sammenlignes. **I 2017 blev der spurgt til Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) samt Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer), mens der i 2018 blev spurgt til Kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer (f.eks. dækningsafgift og affalds- og byggesagsgebyrer). Derfor kan svarene ikke sammenlignes direkte.

FYSISKE RAMMER - 58 Uddybning og handlemuligheder: Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling. Den lokale planlægning tager tilstrækkelig hensyn til erhvervslivet*. Kommunens indsats for at sikre bredbånd og mobildækning**. STATISTISKE INDIKATORER Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse. Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse, ændring over tre år. Bredbåndsdækning, andel som har adgang til min. 100 Mbit/s download. 95 88 C: En bedre placering vil kræve flere erhvervsgrunde. Frederiksberg Kommune ligger nr. 1 i de statistiske indikatorer, som samtidig afspejler, at det er svært at ændre på udbuddet af erhvervsgrunde i en arealmæssig lille og fuldt udbygget kommune. (80) 46 B: Byplanmæssigt er der fuldt fokus på hensyn til erhvervslivet, og det søges løst indenfor de givne geografiske rammer og de politiske afvejninger af fx nabohensyn og det grønne. - 33 C: Frederiksberg er godt dækket med bredbånd og mobildækning. Udfordringen er de høje priser til at få ført bredbånd ind i ejendommene, men da prisen på dette er markedsbestemt, kan kommunen ikke påvirke det. Dertil kommer, at statens støtteordning til at finansiere bedre bredbånd er reserveret til udkantskommuner. 1 1 C: Placeringen kan ikke forbedres yderligere. 96 93 Se ovenfor. - 15 C: Frederiksberg er godt dækket med bredbånd og mobildækning. Udfordringen er de høje priser til at få ført bredbånd ind i ejendommene, men da prisen på dette er markedsbestemt, kan kommunen ikke påvirke det. - 74 Se ovenfor. Bredbåndsdækning, andel som har adgang til min. 100 Mbit/s download, ændring over to år. *I 2017 blev der spurgt om Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling, mens der i 2018 er spurgt til Den lokale planlægning tager tilstrækkeligt hensyn til erhvervslivet (f.eks. ved ikke at bygge boliger nær virksomheder.) **Spørgsmålet er nyt i 2018.

BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER - 36 Uddybning og handlemuligheder: Kommunens udbudsproces over for private leverandør. Kommunens betalingsfrister (rettidighed, længde)*. 84 60 A: Der er fuldt fokus på kommunens udbud. Frederiksberg Kommune har et højt ambitionsniveau med hensyn til udbud. (34) 33 A: Der er løbende fokus på at overholde Frederiksberg Kommunes betalingsfrister. STATISTISKE INDIKATORER** Konkurrenceudsættelse af borgernære velfærdsopgaver. Målt på hovedkonti 4 og 5 (sundhedsområdet samt sociale opgaver og beskæftigelse), der måler summen af de faktiske konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Konkurrenceudsættelse af borgernære velfærdsopgaver, ændring over tre år. Konkurrenceudsættelse af støttefunktioner og tekniske opgaver. - 32 Se ovenfor. - 36 Se ovenfor. - 47 Se ovenfor. Målt på hovedkonti 0,2,3 og 6 (byudvikling, boligog miljøforanstaltninger, transport og infrastruktur, undervisning og kultur samt fællesudgifter og administration) måler summen af de faktiske konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Konkurrenceudsættelse af støttefunktioner og - 44 Se ovenfor. tekniske opgaver, ændring over tre år. Note: De fire indikatorer er nye. Tidligere indgik et samlet mål for konkurrenceudsættelse uden opdeling på opgavetyper. *I 2017 blev der spurgt til kommunens overholdelse af betalingsfristen, mens der i 2018 er spurgt til kommunens betalingsfrister (rettidighed, længde). Derfor er det ikke muligt at sammenligne svarene direkte mellem årene.

**Værdierne angiver, hvor stor en andel af udgifterne til opgaver, som det er muligt at konkurrenceudsætte, der har været konkurrenceudsat. KOMMUNENS IMAGE - 46 Uddybning og handlemuligheder: Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen. Kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere til kommunen. STATISTISKE INDIKATORER** Nystartede virksomheder pr. 1000 indb. Rationalet er, at et stort antal nystartede virksomheder afspejler, at kommunen er i stand til at tiltrække virksomheder. Nystartede virksomheder pr. 1000 indb., ændring over tre år. Nettotilflytning til kommunen pr. 1000 indb. Mange tilflyttere er ensbetydende med at kommunen er dygtigt til at tiltrække borgere. indflydelse. Nettotilflytning til kommunen pr. 1000 indb., - 85 Se ovenfor. ændring over tre år. Note: De to statistiske faktorer vedr. nettotilflytning er nye. 38 33 A: Generelt etableres der mange virksomheder på Frederiksberg, og Frederiksberg Kommune arbejder med spørgsmålet på mange fronter. Lokalplanerne afsætter plads til erhvervsudvikling, det er lykkedes at trække Start-Up city til byen, Frederiksberg Kommune understøtter generelt tiltrækningen af virksomheder bl.a. via iværksætterindsatsen. Der er højtuddannet arbejdskraft tæt på, og infrastrukturen er god. 30 21 B: Frederiksberg Kommune er en næsten fuldt udbygget kommune. Alligevel er der fuldt fokus på at bygge boliger, når mulighederne opstår. 7 5 A: Placeringen viser, at der etableres mange nye En udvikling Frederiksberg Kommune understøtter bl.a. via iværksætterindsatsen. C: Valg af lokation er også påvirket af mange faktorer, som kommunen ikke har indflydelse på. 18 85 Se ovenfor. - 93 C: P.t. forventes et fald i befolkningsudviklingen på Frederiksberg. Befolkningsudviklingen påvirkes af mange faktorer, hvoraf en del er uden for kommunens

INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN 66 41 Uddybning og handlemuligheder: Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. 75 42 A: Der er fuldt fokus på dialogen med erhvervslivet, blandt andet gennem Erhvervstelefonen, nyhedsbrevet, virksomhedsbesøg og de årlige Erhvervstræf og Erhvervskonference. B: Kommunalbestyrelsen har de seneste år bevilget penge til en forstærket erhvervsindsats, som gør det muligt fx at drive Erhvervstelefonen, sende nyhedsbreve ud og afholde Erhvervstræf. Initiativer, der er indarbejdet i Handlingskataloget 2019. Hvis denne indsats fastholdes, må det antages at placeringen fortsat forbedres. Indsatsen udløber i 2019. 73 46 Se ovenfor. Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed. 46 33 Se ovenfor.