EN LÆRERGUIDE MOON SKIN LUCID WALK 10. januar 2015-1. marts 2015 Evren Tekinoktay: Neon Relieffer - Egg, Bunny, Harlowe, Elektra, Crystal & Bambi, 2014.
Introduktion Kære underviser I perioden 10. januar 2015 til 1. marts 2015 kan du og dine elever opleve udstillingen MOON SKIN LUCID WALK med kunstværker af Kirstine Roepstorff, Evren Tekinoktay og Carol Rama. I denne lærerguide finder du inspiration til, hvordan udstillingen kan inddrages i undervisningen og forslag til forskellige vinkler, temaer og problemstillinger, som udstillingen kan ses ud fra. Med dette undervisningsmateriale i hånden har du en unik indgang til et besøg i Den Frie Udstillingsbygning. Undervisningsmaterialet skal ses som en nøgle til og et udgangspunkt for at lukke op for mekanismerne bag udstillingen og kunstens relation til elevernes hverdag og verden. Hvad adskiller kunst fra hverdag? Hvilken betydning har brugen af materialer for kunstoplevelsen? Kan kunst ændret vores måde at tænke på? Til forløbet er der knyttet en række spørgsmål og opgaver, som kan gennemgås før, under og efter et besøg i udstillingen. Undervisningsmaterialet kan både bruges på egen hånd, i udstillingen eller som udgangspunkt for et undervisningsforløb med en af Den Fries formidlere. Formidlerne kan altid tilpasse og tilrettelægge undervisningsforløbets tematikker, spørgsmål og opgaver efter elevernes forudsætninger og klassetrin. Vi håber at se dig og din klasse i Den Frie. Kirstine Roepstorff: Yellow Dragon Of The Center, 2013 og Timbre Sound Of Awaiting 1 & 2, 2011.
Om undervisningsmaterialet Det skal styrke elevernes evne til at: Bruge sanserne til at undersøge og analysere værker og sætte dem i relation til sig selv og samfundet. Blive i stand til at iagttage og reflektere over kunst. Bruge og forstå billedsprog som en måde at udtrykke sig på. Undervisningsmaterialet indeholder spørgsmål og øvelser, der stimulerer elevernes sanser og visuelle opfattelse, da de skal forholde sig til kreative emner og medier. I dette undervisningsmateriale findes to forløb: Et forløb med udgangspunkt i collagen som medie og teknik samt et forløb om kønnet i kunsten. Forløbene tager udgangspunkt i et besøg i Den Frie, men omfatter også forslag til øvelser i klassen før og efter besøget. Forløbene er bredt målrettet udskolingen og gymnasialt niveau og kan op- og nedjusteres i forhold til den individuelle klasses forudsætninger. Nogle øvelser kan eventuelt springes over og andre diskuteres mere dybdegående. Undervisningsforløbet kan eventuelt kombineres med et besøg i Susan Hillers værk Channels i underetagen, som varer indtil 1. marts 2015. Booking og praktisk information Oplev MOON SKIN LUCID WALK på egen hånd eller book et undervisningsforløb med en af Den Fries formidlere. Et undervisningsforløb varer ca. 1 time og koster 450 kr. (+ entré). Max. 30 elever. Henvendelse vedrørende bestilling af undervisningsforløb, spørgsmål eller specielle ønsker kan ske på: formidling@denfrie.dk og tlf. 33 12 28 03. Vi glæder os meget til at se jer i Den Frie til spændende og lærerige oplevelser med kunsten! Dette undervisningsmateriale er målrettet udskolingen og gymnasialt niveau.
MOON SKIN LUCID WALK Udstillingen MOON SKIN LUCID WALK viser værker af tre samtidskunstnere, som aldrig har udstillet sammen før, men har det tilfælles, at de arbejder med kunst, der taler til kroppen og sanserne. Af andre fællestræk kan nævnes et arbejde med collagen, anvendelse af allerede eksisterende materiale (appropriation), en personlig brug af farve samt en tematisk interesse for køn. Kunstnernes visuelle udtryk er dog meget forskellige og går fra det forførende og kraftfulde til det mere skrøbelige. I sin helhed byder udstillingen på meget forskellige oplevelser og giver eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige kunstneriske medier som collage, maleri, skulptur og video. Samtidig giver udstillingen eleverne mulighed for en nærmere undersøgelse af de stoflige, taktile aspekter af kunsten i en periode, hvor samtidskunsten ofte kritiseres for at være for konceptuel og idéfokuseret. Nedenfor følger en kort introduktion til de udstillede kunstnere. Kirstine Roepstorff (f. 1972) Kirstine Roepstorff er en dansk kunstner uddannet fra Det Danske Kongelige Kunstakademi (1994-2001). Hun er særligt kendt for sine store, farverige collager med politiske undertoner og mange lag af fortællinger. I udstillingen viser hun flere helt nye værker, som umiddelbart adskiller sig fra det, vi ellers har forbundet med hendes kunst. Der arbejdes stadig i stor skala og udgangspunktet er stadig collagen, men værkerne er enklere og mere stiliserede end tidligere. Desuden arbejdes der med færre materialer, hvor særligt messing er gennemgående. Samtidig kredser hendes værker nu om mere eksistentielle emner såsom hvilke forhold, der skaber os som mennesker, og som påvirker hvordan vi møder den omgivende verden. Derudover er hun de seneste år i stigende grad begyndt at skabe tredimensionelle, stramme skulpturelle værker, dog stadig med det karakteristiske collage-udtryk. Evren Tekinoktay (f. 1972) Evren Takinoktay er en dansk-tyrkisk billedkunstner uddannet fra Jan van Eyck Akademie i Holland (1993-99) og Det Danske Kongelige Kunstakademi (1998-99). Hendes værker består hovedsageligt af udklippet visuelt materiale og malede flader. Værkerne fremstår dog mest af alt som malerier med collageelementer snarere end omvendt. De er minutiøst udført og meget detaljerige med en materialitet, der virker både impulsiv og gennemtænkt. Tekinoktays værker er kendetegnet ved brugen af pastelfarver, der næsten altid kompletteres af farven sort. Hendes collager spiller ofte på det kitschede og handler for hende om at udforske opfattelser af feminin identiet og seksualitet. På udstillingen viser Tekinoktay en række helt nye værker, herunder tre videoværker samt seks neonrelieffer, som er medier og materialer, hun ikke tidligere har arbejdet med. Carol Rama (f. 1918) Carol Rama er en italiensk, selvlært kunstner, hvis billedunivers på én gang synes både fascinerende og skræmmende. Hun er mest kendt for sine akvareller af legemsdele og nøgne kroppe, som
Samtidskunst hvad er det? Samtidskunst er en bred betegnelse for den kunst, som skabes nu eller som er skabt af nulevende kunstnere. I samtidskunsten er det vores egen samtid, der diskuteres og sættes i spil. Inden for samtidskunsten taler man om et såkaldt udvidet kunstbegreb. Det betyder, at vores opfattelse af, hvad kunst er og kan, har ændret sig - og bliver ved med det. Kunstbegrebet holder sig ikke længere inden for de traditionelle kategorier maleri, tegning og skulptur. Nu er der også noget, der hedder installationskunst, videokunst, fotokunst, lydkunst, performancekunst mm. og ofte blandes de forskellige medier på kryds og tværs, hvad der kaldes en tværmedial praksis. Dertil kommer, at samtidskunstens fokus har bevæget sig fra det sanselige til det mere tankemæssige. I den sammenhæng taler man ofte om konceptkunst. Med konceptkunst menes, at et værks budskab eller koncept regnes for vigtige end hvordan værket helt konkret ser ud og er lavet. hun udførte tilbage i 1930erne og 40erne og igen i 80erne i en meget personlig, grotesk og kontroversiel stil. I mellemkrigstiden blev hendes værker opfattet som så stødende, at de i en periode blev censureret af de italienske myndigheder. Efterfølgende bevægede Rama sig i en mere formalistisk og abstrakt retning og eksperimenterede med forskellige materialer. Et gennemgående materiale blev især gummi fra cykelslanger, som står i forbindelse til hendes barndom og faderens cykelværksted i Torino.Først i 1980 fik Rama sit internationale gennembrud. I dag har hun opnået en nærmest ikonisk status og er en stor inspiration for flere yngre kunstnere.
Undervisningsforløb 1 COLLAGE, KUNST OG HVERDAG I KLASSEN Skal man kunne noget særligt for at være kunstner eller kan alle lave kunst i dag? Diskuter og overvej: Forslag til opgaver: Hvad forbinder I typisk med en collage? Hvordan ligner og adskiller collagen sig fra andre typer kunst? Hvilke materialer kan en collage bestå af? Har forskellige materialer forskellige betydninger? Hvad sker der, når velkendte elementer sættes i uvante sammenhænge? Lad eleverne lave mindre collager med ting, som de kender fra hverdagen. Til dette kan anvendes afklip fra aviser, blade, fotografier, bøger, medbragte genstande m.m. Efterfølgende kan elevernes collager sammenstilles til én stor collage i klassen. Synes I collager er kunst? Hvor går grænsen mellem hverdag og kunst? Hvad synes I, der skal der til, før at noget kan kaldes god kunst? Eleverne kan også eksperimentere med tekstcollager, hvor der skal byttes rundt på ord og sætninger, så der opstår nye og pudsige betydninger. Udgangspunktet kunne være et digt eller en sang, som eleverne kender godt. Evren Tekinoktay: installation view. Fælles for udstillingens tre kunstnere er bl.a. en beskæftigelse med collage - enten som medie eller som overordnet æstetisk princip. En collage er traditionelt forstået en sammensætning af forskellige elementer såsom billedudklip, genstande og tekst på et fladt underlag. I praksis anvendes collageteknikken dog til sammensætning af materialer på et hav af måder i både objekter, skulpturer og arkitektur. Udtrykket collage stammer fra det franske ord colle, som betyder lim. Ofte består collager af allerede eksiste-rende billeder og genstande, som kunstnerne har klippet ud og sat sammen på nye måder. Denne metode kaldes appropriation. Ved at lade velkendte elementer indgå i nye sammenhænge kan kunstnerne give nyt liv til gammelt materiale. I collagen er der ingen endegyldige svar, men til gengæld en masse spørgsmål, som skaber rum til fordybelse og refleksion.
Undervisningsforløb 1 COLLAGE, KUNST OG HVERDAG PÅ BESØG I UDSTILLINGEN Gå på opdagelse i udstillingen og find forskellige eksempler på collager. Tal om hvordan collageteknikken kan overføres til meget forskellige medier med udgangspunkt i udvalgte værker. Kig eksempelvis nærmere på Tekinoktays videoværk CLOSET, hvor collageteknikken er overført til film- og videomediet. Hvilke forskellige materialer kan I finde, og hvad betyder brugen af materialer for jeres oplevelse af kunstværkerne? En god måde at undersøge værkerne på, er ved at skrue op for sanserne. Ofte tænker vi på kunst som noget, vi skal se på, men nogle gange taler kunstværker også til andre sanser. Find tre værker, som taler til enten høresansen, følesansen og måske endda lugtesansen. Er der værker, som taler til flere sanser på samme tid? Indgår der objekter, som I kender fra hverdagen? Kommer I til at tænke på begivenheder fra jeres eget liv? Hvorfor tror I udstillingen har fået titlen MOON SKIN LUCID WALK? Vælg et værk i udstillingen, som klassen vil tage udgangspunkt i. Hvilke elementer i værket sætter jeres tanker igang? Lad hver elev vælge et motiv i billedet, som vedkommende vil kigge nærmere på. Lad nu eleverne hver især digte en mindre historie ud fra deres valgte motiv. Lad hver elev vælge et værk som vedkommende skriver en mindre anmeldelse af, indeholdende argumenter for, hvorfor det er god eller dårlig kunst. Eleverne kan også gå sammen parvis, og lade den ene tale for billedet og den anden tale imod. TILBAGE I KLASSEN Tal i fællesskab om besøget i Den Frie Udstillingsbygning. Var der noget, der overraskede? Læs elevernes forskellige historier, som de digtede i Den Frie, højt i klassen. Er der ting, som går igen? Hvad er anderledes? Hvilken rolle har I som beskuere i mødet med kunst? Kan kunst overhovedet have nogen betydning uden en beskuer?
Undervisningsforløb 2 KØNNET I KUNSTEN I dag skelner vi ikke mellem mandlige og kvindelige kunstnere. Sådan har det dog ikke altid været. Kvinder fik først adgang til kunstakademiet i 1888. Inden da havde de begrænset mulighed for kunstnerisk udfoldelse. Selv derefter fortsatte kunsthistorien med primært at blive skrevet af og om mænd, og eftertidens museumsinstitutioner har ligeledes haft tilbøjelighed til at overse kvinderne. Kvinders rolle i kunsthistorien har ofte været som muse, æstetisk motiv eller erotisk objekt. Myten om det frie, skabende geni, som kunsthistorien er baseret på, er en rolle, som kvinder traditionelt set ikke har haft mulighed for at indtage. Et centralt tema i og undersøgelsesfelt for samtidskunsten er køn som et socialt og kulturelt fænomen. Kønnet er som udgangspunkt biologisk betinget, men vi påvirkes i høj grad også af vores omgivelsers forventninger til hvad, det vil sige at opføre sig drenget eller piget. I KLASSEN Diskuter og overvej: Hvad forbinder I typisk med det at være mand og kvinde? Lav en fælles brainstorm med adjektiver listet op på tavlen. Er der materialer, farver og former, I anser som værende mere kvindelige/mandlige end andre? Kan man se på et kunstværk, om det er lavet af en mand eller en kvinde? Hvorfor/hvorfor ikke? Kigger mænd og kvinder forskelligt på kunst?
Undervisningsforløb 2 KØNNET I KUNSTEN Hvor tror I, at jeres opfattelser af køn stammer fra? Tror I kunst kan være med til at ændre vores syn på maskulinitet og femininitet? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvilken rolle spiller billeder for jer? I hvilke sammenhænge skaber eller bruger I billeder? Forslag til opgaver: Kig på forskellige fremstillinger af køn i medierne. Lad evt. eleverne medbringe et billede hver fra trykte eller digitale medier, som de finder typiske for samtiden. Hvad synes I om den måde mænd og kvinder fremstår på? Lad eleverne lave collager med udgangspunkt i temaet køn. Hvad vil det sige at være mand og kvinde for jer? PÅ BESØG I UDSTILLINGEN Synes I, at udstillingen henvender sig til bestemt køn? Hvorfor/hvorfor ikke? Er der værker, som bekræfter de opfattelser af køn, I talte om i klassen? Kig på materialer, farver, former og motiver. Er der værker, som viser jer nye måder at se køn på? Vælg et værk i udstillingen, som klassen vil tage udgangspunkt i. Hvad er den umiddelbare reaktion fra henholdsvis drengene og pigerne i klassen? Er der forskel på de to grupper? Se på værket i 10 sekunder, vend jer bort og skriv derefter ned, hvad I kan huske. Hvilke elementer i værket har I lagt mærke til? Hvorfor tror I elementerne er placeret, hvor de er? Er det tilfældigt eller gennemtænkt? Forstår I billedet på en særlig måde, når I ved, at det er skabt af en kvinde? Ville billedet få en anden betydning, hvis det var lavet af en mand?
Undervisningsforløb 2 KØNNET I KUNSTEN TILBAGE I KLASSEN Tal i fællesskab om besøget i Den Frie Udstillingsbygning. Har besøget fået jer til at tænke anderledes om kunst og køn? Er I blevet bevidste om noget, som I ikke var før? Tag de collager, som eleverne lavede før besøget, op igen. Ser I på jeres collager på en anden måde nu? Ville I have lavet collagen anderledes? Hvorfor/hvorfor ikke? Vi håber, at I får et inspirerende og lærerigt forløb - God arbejdslyst! Kirstine Roepstorff: Chinese Waters, 2013. Fotografi: Lior Zilberstein