Forord Med budgettet udstikker vi hvert år kursen for den økonomiske rejse i de kommende år. Vi bygger videre på de veje, vi har gået på i årene før, og vi planlægger de nye veje, vi skal gå på i de næste år. I de foregående år har vi skabt en stabil økonomi i balance, som har sat Favrskov på ret kurs med en styrket kassebeholdning. Hermed har vi også tilvejebragt grundlaget for, at vi i 2014 og årene efter kan iværksætte en lang række nye initiativer. Det glæder mig, at et enigt byråd med vedtagelsen af Budget 2014-17 står sammen om Favrskovs fremtid. Med Budget 2014-17 kan vi realisere det højeste anlægsbudget i Favrskov Kommunes historie. Som led heri vil vi bruge over 50 millioner kroner til renovering og modernisering af skolernes bygningsmasse over de næste fire år, vi har sat syv millioner kroner af til nye cykelstier i 2014, og vi investerer et større beløb i asfalt til vores veje. Det store anlægsbudget omfatter også opførelsen af et nyt og moderne bo- og aktivitetstilbud til handicappede borgere, vi bygger tre nye idrætshaller, og vi igangsætter et større skovrejsningsprojekt i Hinnerup. Herudover er der også sat penge af til udviklingsplaner for Thorsø, Hinnerup og Søften, og i Hammel er der sat knap fem millioner kroner af til renovering af bymidten. Endelig har vi aftalt en række projekter inden for kultur- og fritidsområdet. Ud over de tre nye haller øger vi fodboldbanekapaciteten i Hammel og bygger nye omklædningsfaciliteter i HØST-hallen i Hadbjerg. I alt 140,8 millioner kroner er sat af til anlæg. Hertil kommer udgifter til opkøb af jord og byggemodning på cirka 73 millioner kroner. Anlægsbudgettet rummer både langsigtede byggeprojekter og en række mindre tiltag, som jeg er sikker på, bliver til glæde og gavn for mange af vores borgere. På driftsbudgettet er der aftalt udvidelser for 13,3 millioner kroner. Her sker de største udvidelser på ældreområdet, hvor der er et stigende plejebehov som følge af, at ældre borgere bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne. Der er også sat ekstra penge af på handicapområdet til borgere, der har brug for særligt specialiserede og dyre tilbud. På sundhedsområdet sætter vi fokus på udsatte familier, som har problemer med overvægt, og samtidig intensiverer vi tilbuddene til hjerneskadede ved at etablere et hjerneskadeteam. I Budget 2014-17 har vi også afsat penge til at videreudvikle det frivillige foreningsarbejde. Det sker blandt andet ved at etablere en frivillighedsportal og sætte nye initiativer i gang, som kan inspirere til, at endnu flere borgere får lyst til at involvere sig i frivilligt arbejde. Der er også blevet plads til en række mindre udvidelser på kultur- og fritidsområdet, hvor der er sat ekstra midler af til billedskolen, landsbyrådet, musikskolen og idrætssamvirket. Reduktionerne i Budget 2014-17 sker næsten udelukkede på områder, der ikke påvirker servicen over for borgerne. Det drejer sig blandt andet om lavere udgifter til arbejdsskader
og øgede besparelser på indkøb, som tilsammen udgør fem millioner kroner af de samlede reduktioner på i alt 6,2 millioner kroner. Alt i alt kan vi som byråd være meget stolte af Budget 2014-17. I byrådet glæder vi os over de 69 høringssvar, vi modtog, da budgettet var i høring. Høringssvarene viser, at der er interesse for kommunens økonomiske styring og prioritering, og jeg vil gerne takke borgere, politikere og ansatte i Favrskov Kommune for deres bidrag til en god proces og ikke mindst et rigtigt godt og positivt resultat for os alle. Nils Borring Borgmester
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger 2-20 Budgetaftale 21-21 o Aftale om budget 2014-17 1-7 o Budgetforslag 2014-17 1-22 Specifikke bemærkninger 22-216 Bemærkninger til investeringsoversigten 217-229 Takstoversigt 230-241 Hovedoversigt 242-243 Budgetsammendrag 244-248 Bevillingsoversigt: o Drift (opdelt i politikområder) 249-294 o Hovedkonto 7 og 8 295-299 o Investeringsoversigt 300-302 1
Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger 2
Generelle bemærkninger 1. Indledning Favrskov Kommunes budget for 2014-17 blev vedtaget 8. oktober 2013. Budgettet er identisk med den budgetaftale der blev indgået 24. september 2013 med deltagelse af Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, De Konservative, Dansk Folkeparti og Anna-Grethe Dahl (udenfor partierne). I budgettet er den kommunale beskatning i 2014 fastsat til: Beskatningsprocent, kommuneskat: 25,7 Beskatningsprocent, kirkeskat: 1,02 Grundskyldspromille: 24,32 Kommunal grundskyldspromille af landbrugsejendomme og lign.: 7,2 Dækningsafgift på forretningsejendomme: 0 Dækningsafgift offentlige ejendomme o 12,16 promille af grundværdierne o 8,75 promille af forskelsværdierne Budgettet er baseret på statsgaranti. 3
Generelle bemærkninger 2. Økonomisk overblik Nedenfor er vist den forventede resultatopgørelse for hvert af årene 2014-17 som følge af budgettet. Tabel 2.1 Resultat 2014-17 Økonomioversigt Skattefinansieret område Mio. kr. B 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 Ordinære poster Finansiering -2.568,2-2.601,2-2.659,3-2.714,0 Drift 2.445,3 2.457,0 2.467,1 2.478,3 Pris og lønstigning 45,3 89,4 135,0 Renter 7,8 9,1 10,0 10,1 Ordinære poster i alt -115,1-89,8-92,8-90,6 Særlige poster Anlæg 120,8 117,2 81,0 74,8 Halaftale anlæg 20,0 20,0 0,0 0,0 Teknisk budgetpulje - overførsler ml. årene 14,5 10,0 10,0 10,0 Ekstraordinær finansiering -25,2 Ekstraordinært tilskud folkereformen -2,5-5,0-5,0-2,5 Efterregulering af skat og udligning 8,9 0,0 0,0 0,0 Særlige poster i alt 136,5 142,2 86,0 82,3 Finansposter Lånoptagelse -58,4-36,9-12,8-12,8 Afdrag på lån 17,9 20,1 21,9 23,2 Kort og Langfristede poster 9,6-0,3-0,3-0,3 Finansposter i alt -30,9-17,1 8,8 10,1 Resultat ekskl. Jordforsyning og ældreboliger -9,5 35,3 2,0 1,8 Jordforsyning Anlæg 35,3 36,1 19,9 32,6 Drift 0,2 0,2 0,2 0,2 Nettolån jordforsyning -18,0-26,2-4,8 1,5 Jordforsyning i alt 17,5 10,1 15,3 34,3 Resultat skattefinansieret område 8,0 45,4 17,3 36,1 Ældreboliger Anlæg 7,0 25,0 23,5 Driftsoverskud -8,9-8,9-8,9-8,9 Grundkapitalindskud -5,6 Lånoptagelse (byggekredit) -1,4-25,0-23,5 Afdrag og renter på lån 9,2 8,3 8,4 7,6 Ældreboliger i alt 0,3-0,6-0,5-1,3 Samlet effekt på kassebeholdningen 8,3 44,8 16,8 34,8 4
5 Generelle bemærkninger
Generelle bemærkninger 2.1 Driftsbudgettet I januar 2013 aftalte regeringen og KL, at løfte kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 med 2 mia. kr. ud fra en forventning om tilsvarende lavere serviceudgifter i 2013. Rammen for de samlede kommunale driftsudgifter til service i 2014 tager udgangspunkt i denne aftale. I 2014 kan kommunerne således under ét videreføre det forventede niveau for serviceudgifterne i 2013. Aftalen indebærer at kommunernes serviceudgifter i 2014 udgør 230,1 mia. kr. inkl. DUT-reguleringer. Favrskov Kommunes servicevækst i budgettet for 2014 udgør -0,03 %. Det forventes at Favrskov Kommune har en befolkningstilvækst fra 2013 til 2014 på 0,30 %. 3. Generelle forudsætninger Budgettet er udarbejdet på baggrund af en række forudsætninger om eksempelvis stigninger i priser, lønninger og indkomster, befolkningsudviklingen samt aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og service for 2014. 3.1 Befolkningsudviklingen Budgettet bygger på den befolkningsprognose, som Favrskov Kommune har udarbejdet i foråret 2013. Denne befolkningsprognose bygger på en forudsætning om, at der sker en stadig boligudbygning i kommunen, som betyder en stigning i befolkningstallet fra 47.157 indbyggere den 1. januar 2013 til 47.299 indbyggere den 1. januar 2014 og 48.149 indbyggere den 1. januar 2017. Konkret er budgetlægningen foretaget på grundlag af den befolkningsudvikling, der fremgår af tabel 3.1.1 nedenfor. Befolkningsprognosen er anvendt til at fremskrive skattegrundlaget samt udgiftsudviklingen på en række væsentlige serviceområder. Tabel 3.1.1 Udviklingen i befolkningstallet i udvalgte befolkningsgrupper. Pr. 1. januar 2013 (Faktiske tal) 2014 (Prognose) 2017 (Prognose) Vækstpct. 2013-2017 0-5 år 3.659 3.565 3.415-6,7 6-16 år 7.863 7.873 7.870 0,1 17-64 år 28.009 27.918 28.149 0,5 65-79 år 6.014 6.299 6.865 14,2 80+ år 1.612 1.643.850 14,8 Indbyggertal i alt 47.157 47.299 48.149 2,1 På dette grundlag er der i budgettet indarbejdet mer- og mindreudgifter som følge den demografiske udvikling på udvalgte områder i de kommende år. Nedenstående tabel viser 6
Generelle bemærkninger de indarbejdede ændringer som følge af befolkningsudviklingen i B2014-17 i forhold til budgetår 2013. Tabel 3.1.2. Indarbejdede mer- og mindreudgifter i budgettet i forhold til 2013 som følge af befolkningsudviklingen. Merudgift i 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 Folkeskoler og fritidstilbud -224-882 -1.533-3.036 Dagtilbud -9.070-12.253-13.692-13.132 Sårbare børn og unge -436-510 -800-930 Ældre 2.492 4.622 6.845 10.949 Handicap- og psykiatriindsats 268 406 1.050 1.768 Sundhed 307 818 1.544 2.692 I alt (akkumuleret) i forhold til B2013-6.663-7.799-6.586-1.689 3.2 Øvrige budgetreserver Lov- og cirkulæreprogrammet Det samlede lov- og cirkulæreprogram udgør i 2014-179,8 mio. kr. på landsplan. Favrskov Kommunes andel af årets lov- og cirkulæreprogram udgør -1,442 mio. kr. (efter anvendelse af en bloktilskudsnøgle på 0,80 %). Dette beløb reducerer finansieringssiden af budgettet via bloktilskuddet. I budgettet er der indarbejdet i alt -657.000 kr. direkte i udgiftsbudgetterne på baggrund af en vurdering af de budgetmæssige konsekvenser for Favrskov Kommune. På budgetreserven er der indarbejdet et udgiftsbudget på i alt 359.000 kr. til senere vurdering. Samlet set er der indarbejdet -298.000 mio. kr. i budgettet, mens 1,144 mio. kr. af bloktilskudsreduktionen (via lov- og cirkulæreprogrammet) ikke har kunnet indarbejdes i budgettet. Heraf vedrører 873.000 kr. lovændringen vedr. høreapparater, hvor bevillings- og finansieringsansvaret overgår til regionerne. Herudover kan dele af lovændringerne, der vedrører merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne ikke indarbejdes i budgettet, ligesom den økonomiske konsekvens af en række love ligger under bagatelgrænsen og derfor ikke er indarbejdet i budgettet. Vedrørende de beløb, der er afsat på budgetreserven, skal Byrådet senere tage stilling til udmøntningen heraf. På enkelte lovområder kan de økonomiske konsekvenser være anderledes i overslagsårene. Dette er der taget hensyn til i budgettet. Indkomstoverførsler og arbejdsmarkedsområdet Der er tæt sammenhæng mellem ændringerne på finansieringssiden og ændringerne i udgiftsbudgettet på politikområderne: indkomstoverførsler socialt område, arbejdsmarkedsrelaterede indkomstoverførsler samt arbejdsmarkedsindsats. 7
Generelle bemærkninger I forhold til beskæftigelsestilskuddet og de udgifter, der er relateret til beskæftigelsesindsatsen er der budgetteret med symmetri mellem finansieringen og udgifterne. Konsekvenserne af den nye fleksjob- og førtidspensionsreform er indarbejdet i budgettet. Ændringerne i udgiftsbudgettet svarer til ændringerne på indtægtssiden. Denne symmetri skyldes usikkerheden om de forudsætninger, der indgår i beregningen af budgetgarantien samt lov- og cirkulæreprogrammet. Generelt er udgifterne til overførselsindkomster gennemgået i forbindelse med den tekniske budgetlægning og tilrettet på baggrund af lovændringer og antal personer, der forventes at modtage ydelser efter lovgivningen. Der er således budgetteret bedst muligt på området ud fra kendskabet til antal sager, gennemsnitlige udgifter pr. måned og forventningerne til den fremtidige udvikling. 3.3 Løn- og prisudviklingen Ved budgetlægningen budgetteres der som hovedregel i faste priser aktuelt i 2014- prisniveau. Skatter, generelle tilskud, låntagning, renter mv. budgetteres imidlertid i løbende priser. KL har i juni måned revideret sine pris- og lønskøn. I forhold til marts måned er pris- og lønskønnet for 2012 til 2013 ændret fra 0,9 % til 0,7 %, mens det for 2013 til 2014 uændret er 1,3 %. I økonomioversigten i afsnit 2 er de ordinære drifts- og anlægskonti budgetteret i faste priser. For at muliggøre en sammenligning mellem udviklingen i drifts- og anlægsudgifterne og de finansielle konti er der foretaget en pris- og lønfremskrivning for drifts- og anlægsudgifterne til løbende priser. Fremskrivningen sker via en samlet pris- og lønfremskrivning af alle driftsudgifter, som fremgår i en særskilt linje i økonomioversigten. I den forbindelse fremskrives driftsudgifterne med en fremskrivningsfaktor, der bygger på KLs skøn på de enkelte arter. Den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning for alle arter er: 2014-15: 1,7% 2015-16: 1,7% 2016-17: 1,7% På anlægssiden er anlægsrammen fremskrevet med 1,6 % pr. år jf. KLs vurdering af prisog lønfremskrivningen for anlægsudgifterne. 3.4 Finansiering Budgettets indtægter baserer sig på statsgarantien for 2014 og skønnet statsgaranti i budgetoverslagsårene. 8
Generelle bemærkninger Indkomstskat Det budgetterede provenu fra indkomstskatterne er beregnet ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som i 2014 udgør 7.130,7 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet har beregnet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med udgangspunkt i indkomståret 2011, korrigeret for skattelovsændringer og fremskrevet det til 2014-niveau ved tillæg på 11,4 %. Statsgarantien har taget højde for ændret loft over indbetalinger til ratepension som følge af finansloven for 2012, ændring af beskæftigelsesfradraget og afskaffelse af fradraget for indbetalinger til kapitalpensioner i forbindelse med skattereformen, samt nedsættelse af personfradragene som følge af finansloven for 2013. Skatteprovenuet i overslagsårene er baseret på en prognose for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2015-2017. Prognosen er beregnet i KLs skatte- og tilskudsmodel ved fremskrivning ud fra de forventede udskrivningsgrundlag 3 år tidligere. Der er regnet med en skatteprocent på 25,7 %. Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,7 % for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,7 %, betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat. Kommunen medfinansierer dette nedslag. Den nye medfinansieringsgrænse for kommunerne er fastsat til 24,87 % i 2013 og videreføres i 2014 under forudsætning om uændret skatteudskrivning. En kommune bliver omfattet af medfinansiering i 2014, hvis kommunens skatteprocent er højere end i 2007, og dens udskrivningsprocent overstiger grænsen på 24,87 % (begge betingelser skal være opfyldt). I og med skatteprocenten i Favrskov blev sat op i 2008 og 2011 og udskrivningsprocenten udgør 25,7 skal kommunen være med til at finansiere skattenedslaget i forhold til det skrå skatteloft. Medfinansieringen i 2014 skønnes at blive 5,7 mio. kr. I 2014 vurderes topskattegrundlaget at udgøre 683,7 mio. kr. Grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme De samlede afgiftspligtige grundværdier, som er beregningsgrundlaget for budget 2014, er skønnet til 7.435 mio. kr. I B2013 udgjorde beregningsgrundlaget 6.756 mio. kr. Folketinget vedtog 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 procentpoint fra 12,3 promille til 7,2 promille for ejendomme, der benyttes til landbrug, 9
Generelle bemærkninger gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Af de samlede grundværdier må Favrskov Kommune således maksimalt opkræve 7,2 promille af de grundværdier, der tilhører produktionsjord. Grundværdierne af produktionsjorden er indregnet med 2.105 mio. kr. i budgettet. I B2013 udgjorde grundværdien af produktionsjorden 1.991 mio. kr. Grundværdierne for øvrige ejendomme er opgjort til 5.330 mio. kr. I B2013 udgjorde disse grundværdier 4.766 mio. kr. I budgettet er indarbejdet en grundskyldspromille på 24,32. Det herved beregnede provenu udgør 143,8 mio. kr. Der er i budgettet afsat 1 mio. kr. til dækning af eventuelle tilbagebetalingssager i forhold til fradrag for forbedringer. Indtil 2002 var det Vurderingsrådenes opgave at fastsætte fradrag for forbedringer. Praksis har vist, at der er givet for lave fradrag, fordi de faktiske udgifter ikke har været anvendt i vurderingsgrundlaget. Kommunerne har derfor pligt til at korrigere beskatningsgrundlaget og tilbagebetale den for meget opkrævede ejendomsskat inkl. renter. Ifølge skatteforvaltningsloven skal indsigelser mod beskatningsgrundlaget indgives senest 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb. Det betyder, at der kan tilbagebetales for meget opkrævet SKAT i op til 3 år. Overslagsårene er budgetlagt med udgangspunkt i de udmeldte skøn fra KL for reguleringsprocenter, landsgennemsnitlige vækstprocenter og vurdering af udviklingen i Favrskov Kommune i forhold hertil. På baggrund af de seneste års udvikling i grundværdierne, forudsættes det, at grundværdierne i Favrskov Kommune i de kommende år stiger svarende til reguleringsprocenten. Kommunerne har fra og med 2007 overtaget den amtslige dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Kommunerne kan højst opkræve afgiften med halvdelen af grundskyldspromillen dog maksimalt 15 promille. Budgettet er beregnet ud fra 12,16 promille svarende til halvdelen af den forventede grundskyldspromille. Endvidere har kommunerne overtaget den amtslige dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi for ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld. Kommunerne kan højst opkræve afgiften med 8,75 promille. Vurderingen pr. 1. oktober 2012 viser en forventet indtægt på 1,4 mio. kr. i 2014, stort set uændret i forhold til niveauet ved sidste års budgetlægning. Selskabsskat Med vækstplanen fra april 2013 sænkes selskabsskatten over en årrække til 22 %. I 2014 afregnes provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2011. Nedsættelsen af selskabsskatten får således først virkning på det kommunale provenu fra 2017. Ændringen er fuldt indfaset i den kommunale økonomi fra 2019. For kommunerne under ét kompenseres provenutabet ved et højere balancetilskud. Der er budgetteret med indtægter fra selskabsskat på 17,5 mio. kr. i 2014. Beløbet er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, idet det vedrører indkomståret 2011. 10
Generelle bemærkninger I 2015 forudsættes selskabsskatten at stige til 19,0 mio. kr., idet vurderingen er baseret på undersøgelse af udvalgte virksomheders overskud før skat i indkomståret 2012, som danner grundlag for udbetaling af den kommunale andel af selskabsskatten i 2015. På baggrund af skøn fra Kommunernes Landsforening over væksten i selskabsskatter på landsplan, ventes selskabsskatten at stige i Favrskov Kommune til 20,0 mio. kr. i 2017. Tilskud og udligning Idet budgettet er baseret på statsgaranti, er tilskud og udligning i 2014 fastlagt via garantien. Tabel 3.4.1 Tilskud og udligning 2014 Indtægt mio. kr. Statsgaranti) Tilskud og udligning Kommunal udligning -354,6 Statstilskud -151,6 Udligning vedr. udlændinge 21,8 Særlige ældretilskud -11,7 Særlige tilskud til dagtilbud -4,8 Udligning selskabsskat -11,7 I alt -512,6 Favrskov Kommune modtager 96,6 mio. kr. i beskæftigelsestilskud for 2014 til finansiering af forsikrede ledige. På baggrund af aftalen mellem KL og regeringen for 2014 samt ovennævnte forventede skatteindtægter er der foretaget en beregning af generelle tilskud og udligning i overslagsårene ved hjælp af KLs tilskudsmodel. Folketinget har 12. juni 2012 vedtaget, at der indføres skærpede sanktioner for kommunerne ved overskridelse af budgetterne og mulighed for individuel afregning af det betingede bloktilskud (lov nr. 585 af 18. juni 2012). I 2013 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med den aftalte ramme for serviceudgifter. Det endelig regnskab i 2013 holdes op mod aftaleniveauet. Yderligere 1 mia. kr. af bloktilskuddet i 2013 er betinget af, at den aftalte ramme for anlæg overholdes. Ved aftale mellem KL og Regeringen i januar 2013 blev det imidlertid godkendt, at kommunerne kunne løfte anlægsniveauet mod en tilsvarende sænkning af serviceudgifterne. Det aftalte niveau for serviceudgifter er siden sænket som følge af lavere lønudvikling. I 2014 er 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud betinget af, at kommunerne budgetterer og regnskabsmæssigt afholder serviceudgifter under det aftalte niveau. Det betingede bloktilskud udgør for Favrskov Kommune 25,2 mio. kr. Der er ikke aftalt loft over anlægsudgifterne. Regeringen og KL er imidlertid med aftalen for 2014 enige om, at kommunerne i fællesskab skal sikre at anlægsbudgetterne holdes indenfor det forudsatte niveau på 18,1 mia. kr. 11
Generelle bemærkninger Selvbudgettering eller statsgaranti Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget. Den enkelte kommune skal afgøre, om man tager imod garantien, eller om man anvender selvbudgettering. Statsgarantien indebærer, at en eventuel merstigning i skatteprovenuet tilfalder staten, og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter udskrivningsgrundlaget samt generelle tilskud og udligning. Nedenstående tabel viser beregningerne for budgetåret 2014. Tabel 3.4.2 Valget mellem selvbudgettering og statsgaranti for budgetåret 2014 ( = indtægter) Selvbudgetterinranti Statsga- Forskel Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 7.198,8 7.130,7 Befolkningstal (skønnet pr. 1. januar 2014)* 47.232 47.090 Skatteprovenu ved skatteprocent på 25,7 % -1.850,1-1.832,6-17,5 Kommunal udligning -349,7-354,6 4,9 Statstilskud -152,0-151,6-0,4 Udligning vedr. udlændinge 21,9 21,8 0,1 Skøn over efterregulering af udligning vedr. 2014 i 2017 1,4 0 1,4 I alt -2.328,5-2317,0-11,5 * Betalingskommune Som det ses, giver det selvbudgetterede skøn på udskrivningsgrundlaget et merprovenu på 11,5 mio. kr. Eftersom fordelen ved selvbudgettering i de fleste år er blevet mindre og nogle år betydeligt mindre end først skønnet, er der valgt statsgaranti i budgettet. Balancen mellem selvbudgettering og statsgaranti påvirkes nemlig ikke alene af det skønnede skatteprovenu og befolkningstal i Favrskov Kommune, men tillige af udviklingen på landsplan i skatteprovenu, drifts- og anlægsudgifter samt befolkningstal opdelt på aldersgrupper. Favrskov Kommune har i 2007, 2008 og 2011 valgt at selvbudgettere. I 2009 og 2010 valgtes statsgaranti, fordi det på budgetlægningstidspunktet var beregnet, at det ville give den største indtægt. I 2012 og 2013 valgtes statsgaranti, selvom beregningerne viste højere indtægter ved selvbudgettering, idet de oplyste vækstskøn vurderedes meget usikre. Nedenstående figur viser, hvordan forholdet mellem selvbudgettering og statsgaranti ser ud i de enkelte skatteår på budgettidspunktet og set på baggrund af den afgørende majafregning 2 år senere (for 2012-13 vises det seneste skøn, som dog ikke er endeligt). 12
Generelle bemærkninger Figur 1 Udvikling i forventet overskud ved selvbudgettering fra budgettidspunkt til endelig opgørelse Det fremgår, at den endelige afregning har været mindre gunstig end de første skøn i de fleste af årene med 2010 som eneste undtagelse. 13
Generelle bemærkninger Nedenstående tabel viser en specifikation af finansieringssiden i budgettet. Tabel 3.4.4 Budget skatter, udligning og statstilskud 2014 Indtægt mio. kr. Budget (statsgaranti) Skatter Indkomstskat -1.832,6 Medfinansiering - skrå skatteloft 5,7 Grundskyld -143,8 Dækningsafgift off. ejendomme -1,4 Selskabsskat -17,5 Dødsbobeskatning -0,4 Øvrige skatter -0,1 Tilskud og udligning Kommunal udligning -354,6 Statstilskud -151,6 Udligning vedr. udlændinge 21,8 Særlige ældretilskud -11,7 Særligt tilskud til dagtilbud -4,8 Udligning selskabsskat -11,7 Beskæftigelsestilskud -96,6 Bidrag til regionerne 5,9 Særligt tilskud til indfasning af folkeskolereformen -2,5 Efterregulering af skat og udligning vedrørende 2011 8,9 I alt -2.587,0 Statstilskuddet er i 2014 ekstraordinært hævet med 3,0 mia. kr. Dette bidrager for Favrskov Kommune med 25,2 mio. kr. I forbindelse med aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2014 er der afsat et særligt tilskud til indfasning af folkeskolereformen. Tilskuddet udgør på landsplan 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017. Tilskuddet fordeles til kommunerne efter særlige kriterier, som fastlægges af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2014 udgør tilskuddet til Favrskov Kommune 2,5 mio. kr. Ministeriet har ikke fastlagt fordelingen af tilskuddet for 2015-17. I Favrskov Kommunes budget er det forudsat, at Favrskov Kommune modtager et tilskud på 5,0 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017 svarende til den andel Favrskov Kommune modtager i 2014. 14
Generelle bemærkninger 3.5 Lån samt tilskud til vanskeligt stillede kommuner Favrskov Kommune har 30. august 2013 modtaget tilsagn om låneramme på 14,5 mio. kr. til projekter inden for kvalitetsfonden, 6,6 mio. kr. til projekter med effektiviseringspotentiale og 2,5 mio. kr. fra puljen til kommuner med lav likviditet. I budgettet er der indarbejdet lånoptagelse svarende til den tildelte låneramme fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på i alt 23,6 mio. kr. Det forudsættes, at den ekstra lånemulighed reducerer kasseforbruget i 2014. Til gengæld fastholdes anlægsrammen i 2015 på 137,2 mio. kr. Dette medfører et større kasseforbrug i 2015. Herudover er der indarbejdet lånoptagelse på 9,8 mio. kr. i forbindelse med etablering af energibesparende foranstaltninger (energibanken), 23,7 mio. kr. vedr. ESCO-projekter på folkeskoleområdet samt 1,3 mio. kr. vedrørende lån til indefrysning af ejendomsskat. Den samlede lånoptagelse i budgettet udgør således 58,4 mio. kr. Lånoptagelsen er specificeret i nedenstående tabel. Der er ligeledes indarbejdet tilhørende forhøjelse af renter og afdrag på lån i overslagsårene. Tabel 3.5.1 Lånoptagelse Indtægt mio. kr. Budget BO15 BO16 BO17 2014 Pulje lav likviditet -2,5 Kvalitetsfonden -14,5 Projekter med effektiviseringspotentiale -6,6 ESCO-projekter -23,7-20,9 Uspecificeret lånoptagelse -7,5-7,5-7,5 Energibanken -9,8-7,2-4,0-4,0 Lån til betaling af ejendomsskat -1,3-1,3-1,3-1,3 I alt -58,4-36,9-12,8-12,8 Favrskov Kommune er ikke kommet i betragtning til puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner. 3.6 Den kirkelige ligning Favrskov Provsti har 18. september 2013 fremsendt ligningsbeløbene for de kirkelige kasser i Favrskov Kommune for 2014. Der er ligeledes fremsendt et budget for de samlede kirkelige udgifter og indtægter i Favrskov Kommune. I forbindelse med forrige års budgetlægning blev det aftalt, at Favrskov Kommunes tilgodehavende afvikles med 400.000 kr. årligt fra og med 2012. Beløbet er indarbejdet i budgettet. Favrskov Kommune valgte i 2011 selvbudgettering, hvilket også gælder for den kirkelige ligning. Den endelige opgørelse vedrørende 2011 viser, at der skal foretages en efterregulering på 354.000 kr. i 2014. Denne udgift indgår i den årlige afvikling af Favrskov Kommunes tilgodehavende således at kommunens tilgodehavende i 2014 kun reduceres med 46.000 kr. 15
Generelle bemærkninger Budgettet er baseret på, at kirkeskatteprocenten fastholdes med 1,02 %, og der er på den baggrund udarbejdet nedenstående budget: 1.000 kr. Udgifter Landskirkeskat 9.588 Provstiudvalgskassen inkl. bindende stiftsbidrag 4.962 Kirke- og præstegårdskasser (drift) 33.778 Kirke- og præstegårdskasser (anlæg) 12.755 Reservemidler 2.200 Til rådighed til forøgelse af driftsrammer og anlæg 1.809 Kirkelig ligning i alt 65.092 Indtægter Kirkeskat på 1,02 % af 6.271,3 mio. kr.* 63.967 Udligningstilskud 1.171 Indtægter i alt 65.138 Resultat 46 Favrskov Kommunes tilgodehavende ultimo 2013 1.525 Afvikling tilgodehavende Favrskov Kommune -400 Efterregulering vedrørende skatteår 2011 354 Afvikling af tilgodehavende efter efterregulering -46 Favrskov Kommunes tilgodehavende ultimo 2014 1.479 *statsgaranti 3.7 Jordforsyningen Budgetlægningen indenfor jordforsyningsområdet tager for perioden 2014-17 udgangspunkt i en række konkrete arealerhvervelser og planlagte byggemodninger, der kan relateres til lokalplaner, som er vedtaget indenfor de seneste par år. En samlet realisering af jordforsyningsbudgettet for 2014-17 vil betyde kommunale bruttoudgifter på godt 242 mio. kr. Når der tages højde for de estimerede indtægter og den forventede låneoptagelse, vil jordforsyningsbudgettet for 2014-17 medføre et likviditetstræk på kassen på i alt 76,6 mio. kr. i budgetperioden. Kassetrækket fordeler sig med 17,3 mio. kr. i 2014, 10,0 mio. kr. i 2015, 15,2 mio. kr. i 2016 og 34,1 mio. kr. i 2017. 16
Generelle bemærkninger Nedenfor er budgettet for jordforsyningsområdet 2014-2017 (ekskl. drift) opstillet skematisk: Budget 2014 2015 2016 2017 Køb 39.270 48.063 18.900 38.400 Byggemodning 20.134 9.100 20.380 19.080 Vejbidrag 2.000 2.000 2.000 2.000 Jordforsyning generelt 1.000 1.000 1.000 1.000 Vejanlæg 11.000 6.000 0 0 BRUTTOUDGIFTER 73.404 66.163 42.280 60.480 Salg -38.056-30.053-22.363-27.875 Låneoptagelse (85 %) -23.180-33.476-16.065-10.200 Rente 1.082 1.699 2.818 3.536 Afdrag 3.072 3.646 4.535 5.181 Ekstraordinært afdrag 1.000 2.000 4.000 3.000 I alt netto 17.323 9.979 15.205 34.122 Note: Tallene i oversigten er eksklusiv moms. 3.8 Ældreboliger Budgetterne og dermed huslejefastsættelsen består af følgende elementer: Afdrag, renter og ydelsesbidrag på lån til boligerne, vand, renovation, forsikringer, administrationsbidrag, renholdelse, vedligeholdelse, andel i fællesaktiviteter, henlæggelser til periodisk vedligehold, samt afvikling af over-/underskud. Huslejerne på de enkelte boliger fastsættes med baggrund i balanceprincippet. Det vil sige, at budgetterede udgifter = budgetterede indtægter over en årrække. Et eventuelt overeller underskud skal således tilbagebetales/afdrages i de kommende års budgetter. Herudover er indarbejdet anlægsudgifter samt finansiering (byggekredit og grundkapitalindskud) til 33 almene boliger vedr. A-408 Nyt botilbud og aktivitetstilbud på Hadbjergvej i Hadsten. Driftsbudgettet indarbejdes teknisk, når byggeriet er færdiggjort. I budgettet forventes et underskud på 0,3 mio. kr. i 2014. 3.9 Kassebeholdningen Favrskov Kommunes faktiske kassebeholdning udgjorde 130,1 mio. kr. ultimo 2012. Ultimo oktober måned 2013 udgjorde kassebeholdningen 155,3 mio. kr., hvor den ultimo oktober måned 2012 udgjorde 135,2 mio. kr. Hvis kassebeholdningen opgøres som et 12 måneders gennemsnit udgjorde den ultimo 2012 189,4 mio. kr. ultimo oktober 2013 udgjorde kassebeholdningen som et 12 måneders gennemsnit 211,7 mio. kr. 17
Generelle bemærkninger Udviklingen i kommunens likvide aktiver som et gennemsnit af de seneste 12 måneder er vist i nedenstående figur. I forbindelse med vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal følgende forhold tages i betragtning: 1. En stor del af kassebeholdningen skal finansiere uforbrugte rådigheds- og driftsbeløb fra tidligere år. Fra 2012 til 2013 overføres uforbrugte rådighedsbeløb på -22,5 mio. kr. og fra 2012 til 2013 overføres over/underskud vedr. drift på 25,8 mio. kr. 2. Der er foretaget ekstraordinær indbetaling på 15 mio. kr. til Sampension vedr. tjenestemandsordningen. Betalingen er hævet i bank den 2. januar 2013. 3. Der er indgået aftale om at bruge 42 mio. kr. til nye haller. Heraf er de 2 mio. kr. afsat i budget 2013. De resterende 40 mio. kr. er fordelt med 20 mio. kr. i hhv. 2014 og 2015. 18