Valget er dit! - Fra vand til bord fisk, bløddyr og tang Dette forløb handler om det daglige indkøbsvalg. På hvilken måde har disse valg betydning for mennesker, natur, fisk og vandmiljø. Hvilke konsekvenser har den mad, vi putter i munden på længere sigt, og hvordan kan vi være med til at understøtte et bæredygtigt valg? Både i forhold til anbefalinger fra de nye nationale kostråd (Spis mere fisk) og ny nordisk hverdagsmads principper (Mere mad fra havet og søerne) indgår fisk og skaldyr med ca. 350 g. om ugen som et bidrag til en sund og alsidig kost. Men hvilke fisk og bløddyr skal vi vælge ud fra begrebet bæredygtighed og hvordan skal de håndteres? Fakta Fag: Madkundskab - valgfag Klassetrin: 7. klassetrin Kompetenceområder: Mad og sundhed, Fødevarebevidsthed, Madlavning Antal lektioner i alt: 8 + 2 til evaluering 1.1. Planlægning I denne fase udvælges Fælles Mål i forhold til, hvad der er det nye, eleverne skal kunne og vide efter forløbet. De udvalgte færdigheds- og vidensmål omsættes til læringsmål for forløbet på baggrund af en vurdering af, hvad der vil være væsentligt for elevgruppen. Dernæst vælges undervisningsaktiviteter ud fra hvilke, der fremmer alle elevers læring. (Her er fokus på emner, tema, læremidler, arbejdsformer, elevopgaver, samt de overordnede beslutninger vedr. lokaler, tid, organisering, kommunikationsformer) Desuden opstilles tegn på læring ved at have øje for, hvordan der skabes viden om elevernes læring i undervisningen med henblik på evaluering. I forløbet lægges vægt på elevernes nysgerrighed og evne til at stille spørgsmål, samt oplevelses- og sansebaseret læring. Læreren har sat ramme og mål for undervisningen, men elevernes spørgsmål og ideer danner baggrund for, hvordan man gennem sanser og viden opøves til undersøgende og eksperimente- 1
rende arbejdsformer i grupper. Elevopgaver er udformet som undersøgende og analyserende opgaver i mappen øvrige materialer eller under læringsmål: Hvad gør eleven? 1.1.2 Fra Forenklede Fælles Mål til læringsmål i forløbet Nedenfor er opstillet læringsmål for undervisningsforløbet på baggrund af Fælles Mål. Kompetenceområde: Mad og sundhed Kompetenceområde: Fødevarebevidsthed Kompetenceområde: Madlavning Kompetencemål: Eleven kan foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation Kompetencemål: Eleven kan foretage begrundede valg af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse Kompetencemål: Eleven kan eksperimentere ud fra grundlæggende madlavningsteknikker Færdigheds- og vidensmål Omsatte læringsmål Kommunikation og samfund: Eleverne kan forholde sig kritisk, undersøgende Eleven kan analysere interessebåret mad- og og spørgende til set og hørt. sundhedskommunikation. Eleverne kan begrunde og dokumentere processer Eleven har viden om digitale virkemidler i kommunikation om mad og sundhed Eleverne kan kende navne på forskellige fisk, i arbejdet vha. billeder og tekst. bløddyr og tangprodukter. Eleverne kan sammenligne og kende forskel på en fritlevende ørred og en burørred. Eleverne kan gøre rede for, hvad der kendetegner en frisk fisk. Eleverne kan kende mærkning på fisk. Eleverne kan vælge en rundfisk, der egner til at lave fiskefrikadeller af. Eleverne kan hakke fisk, røre fars og gøre rede for, at proteinstrenges funktion i fiskekødet / - farsen. Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse: Læringsmål Eleven kan sammensætte velsmagende retter af Eleverne kan gøre rede for forskellige måder at givne fødevarer. fange fisk, bløddyr og tang på i de frie vandmas- 2
Eleven har viden om fysisk kemiske egenskaber, anvendelsesmuligheder og smag. Eleven kan vurdere kvalitet af industrielt fremstillede fødevarer. Eleven har viden om kvalitetskriterier og produktionsforhold. Bæredygtighed: Eleven kan vurdere fødevareproblematikker. Eleven har viden om industriel fødevareproduktion. Eleven kan vurdere fødevarens bæredygtighed. Eleven har viden om bæredygtighedskriterier og produktionsforhold Madtekniske egenskaber og håndværk: Eleven kan eksperimentere med ingredienser og metoder. Eleven har viden om metoder og ingrediensers madtekniske egenskaber ser og som opdræt i dam- eller havbrug samt mærkning af fisk. Eleverne kan forholde sig kritisk til levevilkår og miljøkonsekvenser for både ørred-, muslinge- og tangbrug. Læringsmål Eleverne kan forholde sig kritisk til levevilkår og miljøkonsekvenser for både ørred-, muslinge- og tangbrug. Eleverne kan begrunde et bæredygtigt valg af fisk og muslinger. Eleverne kan blive opmærksomme på fødeemner, der kan samles i naturen. Eleverne kan tilberede en fiskefrikadelle af forskellige slags fisk og eksperimentere med ingredienser. Eleverne kan i fællesskab med andre filettere, hakke fisk. Eleverne kan røre en fars til fiskefrikadelle. Eleverne kan tilberede remoulade som tilbehør til fiskefrikadelle. 1.1.3 Undervisningsaktiviteter Læreren kan justere forløbet i forhold til den konkrete klasse. Før 1. undervisningsgang: I forudgående lektietid eller som hjemmearbejde udarbejdes spørgsmål om fangstmetoder, fiskeripladser, dam- og havbrug til brug i fiskebutikken. Eleverne kan se film om lakseopdræt på fx http://www.reddvillaksen.no/fakta-om-lakselus/ Lektion 1 4. Besøg i fiskebutik og på stranden. 3
Eleverne skal besøge en fiskebutik og fiske tang i havet. Under besøget i fiskebutikken sættes fokus på at indsamle viden og dokumentation i form af billeder og lyd om fiskemetoder, fisk, bløddyr og tang til at tage med hjem til videre bearbejdelse, fordybelse og formidling /evaluering. Efter besøget i fiskebutikken fiskes efter tang ved nærliggende strand. Lektion 5 8. Valget er dit! Samtale om bæredygtigt fiskeri og bæredygtige valg konkretiseret gennem sammenligning af en fritlevende - og burørred. Dialog om musling og tang. Aktivitet med tørring af tang og kogning af musling. Smagning og vurdering. Forevisning af filetering og hakning af fisk, hvor der peges på fiskekød som proteinkilde og hvad der sker med proteinet. Valgmuligheder for at røre en fiskefars præsenteres. Samtale om at røre en fiskefars og hvad proteinet gør i fiskefarsen. Fiskefrikadeller og remoulade tilberedes og anrettes. Ved måltidet undersøges og diskuteres smag og konsistens. 1.1.4 Tegn på læring Tegn på læring tydeliggør elevernes progression i forhold til det nye de skal lære og niveauet for elevernes målopfyldelse. Elevernes tegn på læringsudbytte synliggøres i undervisningen i: Det, eleven kan kommunikere Det, eleven i praksis kan demonstrere De produkter, eleven kan skabe Nedenfor er opstillet tegn på læring for hvert læringsmål i tre niveauer: Kommunikation og samfund: Omsatte læringsmål: Eleverne kan kende navne på forskellige fisk, bløddyr og tangprodukter. Eleverne kan sammenligne og kende forskel på en fritlevende ørred og en burørred. 4
o Niveau 1: Eleven kan sætte navn på 3 fisk, 1 bløddyr og vide, hvad der kan bruges af tang o Niveau 2: Eleven kan sætte navn på forskellige fisk, bløddyr og enkelte tangarter o Niveau 3: Eleven kan sætte navn på de fleste fisk, bløddyr og nogle tangarter Omsatte læringsmål: Eleverne kan gøre rede for, hvad der kendetegner en frisk fisk. Eleverne kan kende mærkning på fisk. (Den er lavet) o Niveau 1: Eleven kan gøre rede for mindst 3 friskhedstegn på fisk o Niveau 2: Eleven kan gøre rede for kendetegn på frisk fisk og forklare mindst 2 mærkninger på fisk. o Niveau 3: Eleven kan gøre rede for alle friskhedstegn på fisk og forklare mærkninger på fisk Omsat læringsmål: Eleverne kan røre en fars til fiskefrikadelle Fødevarekendskab og håndværk Omsatte læringsmål: Eleverne kan gøre rede for forskellige måder at fange fisk, bløddyr og tang på i de frie vandmasser og som opdræt i dam- eller havbrug samt mærkning af fisk. o Niveau 1: Eleven skal kunne nævne den vigtigste fiskeart, der opdrættes i dam- og havbrug i DK (regnbueørred) og to arter, som fanges ude i havet (fx torsk og sild). o Niveau 2: Eleven skal kunne nævne mindst tre fiskearter, som opdrættes i dam- eller havbrug (fx regnbueørred, laks og pangasius) og kende forskel på de fede fisk (sild, laks, ørred, tun etc) og de magre fisk (aborre, torskefisk, fladfisk etc). o Niveau 3: Eleven skal kunne nævne forskelle mellem vilde fisk og opdrættede med hensyn til: Sammensætningen af fedtsyrer (færre omega 3 i havbrugsfisk), fedtindhold (havbrugslaks federe), indhold af miljøfremmede stoffer (større koncentration i havbrugslaks) samt beskrive den ydre forskel på vildlaks og havbrugslaks (havbruglaks har deforme brystfinner, rygfinne og halefinne) og ofte deforme gællelåg). Læringsmål: Eleverne kan forholde sig kritisk til levevilkår og miljøkonsekvenser for både ørred-, muslinge- og tangbrug. o Niveau 1: Eleven skal nævne en miljømæssig negativ konsekvens ved dam- og havbrugsdrift (fx organisk forurening, ødelæggelse af habitater, opfiskning af foderfisk forrykker balancen i havet) og beskrive, hvad der sker med havbunden, når der fiskes muslinger med bundtrawl. 5
o Niveau 2: Eleven skal nævne to miljømæssige negative konsekvenser ved dam- og havbrugsdrift og fordelene ved at dyrke muslinger og tang i stedet for at fiske dem op ude i havet. o Niveau 3: Eleven skal kunne redegøre for de miljømæssige udfordringer ved dam- og havbrugsdrift (fx forurening, ødelagte biotoper, udslip af fisk, mindre føde til de vilde fisk, smittespredning etc.) og redegøre for mulige negative konsekvenser ved overfiskeri i havet (udryddelse af arter, ødelæggelse af fødekæder, kun små fisk tilbage, ødelæggelse af havbund ved brug af trawl, etc). Bæredygtighed Omsatte læringsmål: Eleverne kan forholde sig kritisk til levevilkår og miljøkonsekvenser for både ørred-, muslinge- og tangbrug. Eleverne kan begrunde et bæredygtigt valg af fisk og muslinger. Eleverne kan blive opmærksomme på fødeemner, der kan samles i naturen. o Niveau 1: Nævn et bløddyr og en tangart, som kan findes ude i naturen og spises (fx blåmusling, østers og savtang) o Niveau 2: Nævn to bløddyr og en tangart (måske to, jeg er ikke tangekspert), som kan findes ude i naturen og spises. Nævn en rund til, at man skal tage sine forholdsregler, når man finder bløddyr, som skal spises (giftige alger, miljøgifte) o Niveau 3: Nævn mindst tre bløddyr (blåmusling, hestemusling, østers, hjertemusling etc) og en tangart, som kan findes ude i naturen og spises og redegør for, hvorfor man skal tage sine forholdsregler i forhold til, hvor man finder dem (giftige alger, miljøgifte), og hvordan man sikrer, at de fundne bløddyr ikke er farlige at spise (kontakt til levnedsmiddelkontrollen? Hjemmesider?). Madtekniske egenskaber og håndværk Omsatte læringsmål: Eleverne kan tilberede en fiskefrikadelle af forskellige slags fisk og eksperimentere med ingredienser. Eleverne kan i fællesskab med andre filettere, hakke fisk. Eleverne kan røre en fars til fiskefrikadelle Eleverne kan tilberede remoulade som tilbehør til fiskefrikadelle. o Niveau 1: Eleven kan vælge fisk, der egner sig til fiskefars o Niveau 2: Eleven kan hakke kød og tilberede fiskefars efter grundopskrift o Niveau 3: Eleven kan hakke og filetere fisk, og lave en fars efter en vanskeligere opskrift og vurdere, hvilken konsistens farsen skal have 6
1.1.5 Evaluering: Vurdering af elevforudsætninger Eleverne har afsluttet obligatorisk undervisning i madkundskab og har lært at træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed, samt anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Det nye eleverne skal lære er at foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation samt foretage begrundede valg af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse. Desuden skal de lære at eksperimentere ud fra grundlæggende madlavningsteknikker og at anvende forskellige formidlingsmetoder. Læreren kan justere forløbet i forhold til tid og mål og indhold, hvis det skønnes for omfangsrigt. 1.2 Gennemførelse Gennemførelsesfasen indeholder en lektionsplan, der viser sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter ved at skrive, hvad henholdsvis lærer og elever gør. Læringsmålene og tegn på læring gøres tydelige og forståelige for eleverne, så de kan deltage i evalueringen og forstå lærerens feedback. Forløb og lektioner tredeles i indledning, bearbejdning og opsamling. Det forudsættes, at eleverne har kompetencer svarende til madkundskab på obligatorisk niveau. Det forudsættes kendskab til digital formidling fx med at eleverne tidligere har arbejdet med at lave små videoer eller film sammensat af tekst og billeder til at dokumentere deres arbejde. En mulighed var også at lave en digital plakat fx Glogster. (http://edu.glogster.com/?ref=com ). Eleverne er blevet introduceret til emnet Fra vand til bord Fisk, bløddyr og tang i den foregående lektion, hvor eleverne forforståelse er afdækket og læringsmålene præsenteret. Fra introduktion til 1. undervisningsgang. Eleverne har den mellemliggende tid indtil lektion 1 4 til at reflektere over, hvad det nye kan indebære. I denne mellemliggende tid har læreren sat forskellige billeder og udsagn op på skolens opslagstavler i det område, hvor eleverne færdes. Disse udsagn kan fx lyde: Hvad betyder bæredygtighed? Hvorfor lugter fisk? Hvad spiser en ørred? 7
Hvad sker der med det fisken spiser? Hvad er bedst for naturens kredsløb et dambrug på land? Eller et havbrug i vandet? Forskellige avisartikler om havbrug. Hvad er en lakselus? Hvordan bliver vandet i Kattegat renset? Faktaboks: Eksempler på mærkning af fiskeprodukter: Forslag til 10 lektionsopdelte beskrivelser af undervisningsforløbet i skemaform: Lektion 1 4. Besøg i fiskebutik og på stranden. De første 4 lektioner handler om at lære om, hvordan fisk, bløddyr og tang bliver fanget og hvordan det kan gøres på en bæredygtig måde. Desuden skal eleverne lære om fileteringsmetoder og brug af de enkelte fisk, bløddyr og tang. Omsatte læringsmål: Eleverne kan kende forskellige måder at fange fisk, bløddyr og tang på i de frie vandmasser og som opdræt i dam- eller havbrug Eleverne kan kende navne på forskellige fisk, bløddyr og tangprodukter og gøre rede for, hvad der kendetegner en frisk fisk Eleverne kan begrunde et bæredygtigt valg af fisk og muslinger Eleverne kan vælge en rundfisk, der egner sig til at lave fiskefrikadeller af og blive opmærksomme på fødeemner, der kan samles i naturen. 8
Hvad gør læreren? Indledning Læreren introducerer dagens læringsmål og elevgrupper samt fiskehandleren. Han fortæller om fisk, bløddyr og tang, mens produkterne vises. Hvad gør eleven? Indledning Eleverne skal besøge den nærliggende fiskehandel og har hjemmefra forberedt forskellige spørgsmål til at stille fx: Fiskehandleren fortæller om hvor fiskene er fanget og hvordan friskhedstegn på fisk kan iagttages og hvilken mærkning, der kan være på fiskeprodukter. Læreren faciliterer processen. Hvor får du dine fisk fra? Hvilke fisk er fra de frie vandmasser? Hvilke fisk er fra dam- / havbrug? Hvordan ser hav- eller dambund ud under sådant et brug? Hvor går afføring fra fiske hen i de frie vandmasser? Hvilke miljømæssige konsekvenser Hvordan er de fanget? Hvordan ser man, at en fisk er frisk? M.v. Bearbejdning Læreren tager fotos undervejs og optager små sekvenser af videoer. Her er det vigtigt, at der er tydelige billeder af fisk, der har levet i fangenskab og den samme fisk i vild tilstand fx ørred. Bearbejdning Eleven tager billeder undervejs og stiller fortsat spørgsmål. Fiskehandleren viser filetering af fisk og fortæller om brug af de forskellige fisk. Eleverne afprøver filetering af fisk. Fiskehandleren oplyser om, hvilke fisk der er vel- 9
egnet til fiskefrikadeller. Eleven optager opsamling på mobiltelefon. Eleven går lidt ud i vandet og fisker frisk tang, der gror på sten. Tangen bringes ind på stranden og lægges i en spand vand. De øvrige elever iagttager tangen og diskuterer, hvad der kan bruges af tangen. Opsamling Opsamling Læreren bestiller et stykke vildørred og et stykke burørred (gerne halestykke med finne på), muslinger (1 stk. pr. elev + 300 g) og de af eleverne udvalgte hele fisk (ca. 250 g fileteret fisk pr. gruppe) til filetering til den følgende undervisningsgang. Elevgrupper vælger egnet hel fisk ud til næste undervisningsgang til filetering og fiskefrikadeller De yderste spidser klippes af og lægges i plasticpose og tages med hjem Læreren summerer op i forhold til læringsmål. Lektion 5 8. Valget er dit! De næste 4 lektioner handler om at lære at vælge og forholde os til forskellige fisk og bløddyrs levevilkår og hvordan man kan vælge bæredygtigt samt lære at anvende fisk, bløddyr og tang. Læreren skriver en dagsorden på tavlen med de forskellige aktiviteter og ca. tidspunkter. 10
Omsatte læringsmål Eleverne kan sammenligne og kende forskel på en fritlevende ørred og en burørred og forholde sig kritisk til levevilkår og miljøkonsekvenser for både ørred-, muslinge- og tangbrug Eleverne kan sætte ord på smag og konsistens i en musling og i tang Eleverne kan i fællesskab med andre filetere en fisk, hakke fisk og gøre rede for, at proteinstrenge i fiskekødet hakkes over. Eleverne kan røre en fars til fiskefrikadelle og gøre rede for, at protein har en evne til at binde ingredienser sammen Eleverne kan tilberede en fiskefrikadelle af forskellige slags fisk og eksperimentere med ingredienser, samt tilberede remoulade som tilbehør til fiskefrikadelle Hvad gør læreren Indledning Læreren samler op fra sidste gang i form af en løbeild. Hver elev siger en sætning fra oplevelserne hos fiskemanden og ved tangfiskeri. Hvad gør eleverne Indledning Eleven lytter til lærerens gennemgang og stiller spørgsmål. Læreren summerer op på læringsmål og fortæller dagens arbejde vha. af en dagsorden på tavlen med tidspunkter. Den indkøbte ørred (1 stk. fra fritlevende og 1 stk. fra burørred) præsenteres og der samtales om fordele og ulemper ved de forskellige fangstmetoder. Med udgangspunkt i Jyllandspostens artikel og tegning om bæredygtigt fiskeri samtales om, hvordan muslinge- og tangopdræt kan opveje nogle af problemfelterne i miljøet omkring havdambrug i hvert fald på papiret. Eleven undersøger i fællesskab med læreren, hvad forskellen på en fritlevende og en burørred er Eleverne giver et bud på, hvad svaret kan være. Eleven lytter, iagttager og stiller spørgsmål til processen. Samtale om bæredygtigt valg af fødevarer, her 11
fisk, tang og musling. Læreren faciliterer spørgsmål og svar Samtale om musling. Bearbejdning Kogning af musling Bearbejdning Eleven vurderer smag og konsistens. Klargøring af tang Læreren viser filetering af rundfisk. Eleven iagttager fremgangsmåde på filetering af rundfisk. Kan støtte sig til YouTube video på telefonen. Læreren samtaler om fiskefilet og hvordan den skal fileteres og hakkes. Dernæst om fiskefars og påpeger, hvad bindemiddel, drøjemiddel og væske gør i farsen. Eleverne vælger opskrift eller eksperimenterer selv med ingredienser i fiskefarsen. Eleverne tilbereder fiskefrikadeller. De første, der bliver færdige rører en remoulade. Tilsmager og anretter rugbrød og remoulade. Dækker bord. Opsamling Læreren samtaler om udseende, smag og konsistens og de valg, eleverne gjorde sig. Opsamling Eleverne tager fotos af det færdige resultat. Eleverne formidler om rettens udseende, smag og konsistens og de valg, de gjorde sig. 12
Lektion 9-10 Omsatte læringsmål Eleverne kan forholde sig kritisk, undersøgende og spørgende til set og hørt Eleverne kan begrunde og dokumentere processer i arbejdet vha. billeder og tekst Hvad gør læreren Indledning Læreren summerer op på læringsmål og fortæller dagens arbejde vha. af en dagsorden på tavlen med tidspunkter. Hvad gør eleverne Indledning Eleven finder fotos, tekster eller andet dokumentationsmateriale frem og arbejder i grupper. Læreren fortæller om digital plakat eller hvordan man laver en lille film. Bearbejdning Eleverne skal lave en digital plakat eller en lille film om det, de har lært i løbet af 8 timer Bearbejdning Eleverne arbejder i grupper om en digital plakat eller video, der har læringsmålene som omdrejningspunkt Opsamling Afslutningsvis præsenteres resultaterne og udstilles evt. for andre. Opsamling Eleverne viser deres resultater for de andre Hjælp til fremgangsmåder og undersøgelsesopgaver. Det tørrede tang lægges på en ovnplade med bagepapir og tørres yderligere ved 100 0 til det er sprødt. Eleverne smager og vurderer på en stump af det tørrede tang. Resten pulveriseres i en minihakker og hældes i en skål. Den indkøbte ørred (1 stk. fra fritlevende og 1 stk. fra burørred) præsenteres og der samtales om fordele og ulemper ved de forskellige fangstmetoder. 13
Med udgangspunkt i Jyllandspostens artikel og tegning om bæredygtigt fiskeri samtales om, hvordan muslinge- og tangopdræt kan opveje nogle af problemfelterne i miljøet omkring havdambrug i hvert fald på papiret. Igen drejer det sig om at opøve elevernes evne til at stille spørgsmål, hvor læreren faciliterer spørgsmålene. Hvad undrer eleverne, læreren? Fx Hvorfor er halespidsen slidt på burørred og ikke på havørred? Hvorfor er den ene fisk mere rød end den anden? Hvorfor ser den ene fisk ud til at være mere fed i bugen end den anden? Elever og lærer giver bud på, hvad svarene kan være. 1.3 Evaluering Efter eller i slutningen af forløbet evalueres elevernes læringsudbytte både af eleverne selv og af læreren. Læreren registrerer elevernes læringsudbytte summativt med henblik på at bruge denne viden formativt næste gang, der arbejdes inden for det samme område. Desuden evalueres i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne understøttede eleverne i at nå læringsmålene. Evalueringsmodellens fire dimensioner præsenteres nedenfor. Elevernes læringsudbytte selvevaluering Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering feedback Hvordan får hver elev indblik i egen grad af målopfyldelse? Hvordan får læreren overblik over hver elevs grad Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de af målopfyldelse? indsamlede data fra tegn på læring. Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Lærerens undervisning selvevaluering Lærerens undervisning elevens vurdering Lærerens overvejelser over i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå Elevernes feedback til læreren i forhold til i hvil- feedback læringsmålene. ket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Systematisk løbende evaluering I madkundskabslokalet på opslagstavlen hænger billeder af forskellige fisk, skaldyr og tang. 14
Et stor ark papir hænger ved siden af med mål og tegn på læring. Eleverne har posters og skriver, hvad de konkret har lært og sætter det op på planchen. Jeg har lært Nu har vi Næste gang vil jeg gerne Evaluering af elevernes læringsudbytte i forhold til læringsmål Elevens evaluering selvevaluering Elevens læringsudbytte lærerens vurdering Eleverne sætter ord på egen læring i forhold til feedback opstillede mål. Tegn på læring observeres og evalueres i dialog med eleven. Læreren giver feedback til eleverne på opnåede tegn på læring og evt. læringsvanskeligheder og mulighed for løsning. Lærerens undervisning selvevaluering Lærerens undervisning elevens vurdering Læreren observerer tegn på opnåelse af læringsmål og er i dialog med eleverne vedr. feedback på Læreren opfordrer til elevernes tilbagemelding til feedback opnåelse - blik for klassen og for den enkelte læreren om, i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede elevernes læring. elev. Læreren vurderer muligheder for justering af undervisningen. 1.4 Baggrundsviden Til inspiration kan læses: Artikel på www.madkundskab.nu om dilemmaer i undervisningen: Ny nordisk hverdagsmad fisk og bæredygtighed skrevet af Kirsten Jensen, Mad, krop og læring Forskning og Innovation. University College Lillebælt, publiceret i fagtidsskriftet Hjemkundskab nr. 4 2013. Jyllandspostens artikel fra 9. feb. 2014 i tillægget Newton: Fremtidens fisk bliver sunde og miljøvenlige. Jakob Brandt: Fremtiden vokser i Hjarnøs tangskov. Økologi & Erhverv. 20. juni 2014. nr. 547. Miljøstyrelsen: Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave. Høringsnotat. Maj 2014. Hanne Hyldgaard Langager: Fødevarelære. Erhvervsskolernes Forlag. Kap. Om Fisk og skaldyr. Bitz & Frisk. Madmagasinet. Laks: http://www.youtube.com/watch?v=r-ig70tpecw Økologisk fisk: http://www.youtube.com/watch?v=x6nhj1opvd8 15
Lærerens forberedelse lektion 1-4: Til inspiration kan læses artikel på www.madkundskab.nu om dilemmaer i undervisningen: Ny nordisk hverdagsmad fisk og bæredygtighed skrevet af Kirsten Jensen, Mad, krop og læring Forskning og Innovation. University College Lillebælt, publiceret i fagtidsskriftet Hjemkundskab nr. 4 2013. Læreren aftaler besøg hos en fiskehandler og forklarer, hvad formålet er med turen og hvilke mål, der gerne skulle opfyldes ved besøget. Medbring fotoapparat til dokumentation, waders, net, spand, saks og plastpose med til brug for tangfiskeri. Ved hjemkomsten til skolen placerer læreren det indsamlede tang på fugtsugende papir over køleskabet i faglokalet. Her er varme og ventilation. Lærerens forberedelse lektion 5-8: Til inspiration for læreren kan læses: Jyllandspostens artikel fra 9. feb. 2014 i tillægget Newton: Fremtidens fisk bliver sunde og miljøvenlige. Jakob Brandt: Fremtiden vokser i Hjarnøs tangskov. Økologi & Erhverv. 20. juni 2014. nr. 547. Miljøstyrelsen: Hjarnø Havbrug A/S. Etablering af nyt havbrug syd for Endelave. Høringsnotat. Maj 2014. 16