Kreuz und quer durch Deutschland

Transkript

1 Kreuz und quer durch Deutschland Undervisningsforløbet Kreuz und quer durch Deutschland beskriver læringsmålstyret undervisning i faget tysk i 5. og 6. klasse, hvor der arbejdes med kompetenceområderne mundtlig kommunikation samt kultur og samfund. I forløbet er der fokus på Tysklands Bundesländer og hovedbyer. Eleverne skal gennem bevægelse, billeder og lyd på opdagelse i Tysklands geografi. Eleverne skal overordnet kunne sammenligne eksempler på kultur i deres eget land og i tysksprogede områder. Fakta Fag: Tysk Klassetrin: 5. /6.klasse Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation og Kultur og samfund Antal lektioner: 5 lektioner á 45 minutter Nedenfor beskrives planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning og er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen olkeskolen_vejledning.pdf. 1.1 Planlægning I denne fase udvælges Fælles Mål i forhold til, hvad der er det nye, eleverne skal kunne og vide efter forløbet. Vurderingen af, hvad der er det nye eleverne skal kunne, bygger på en evaluering af elevernes forudsætninger. De udvalgte færdigheds- og vidensmål omsættes til læringsmål for forløbet på baggrund af en vurdering af, hvad der vil være væsentligt for elevgruppen. Dernæst vælges undervisningsaktiviteter ud fra hvilke, der fremmer alle elevers læring. (Her er fokus på emner, tema, læremidler, arbejdsformer, elevopgaver, samt de overordnede beslutninger vedr. lokaler, tid, organisering, kommunikationsformer) 1

2 Desuden opstilles der tegn på læring på tre niveauer, der angiver graden af målopfyldelse. Til slut evalueres forløbet Fra Forenklede Fælles Mål til læringsmål i forløbet Nedenfor er opstillet læringsmål for undervisningsforløbet på baggrund af Fælles Mål. Kompetenceområde: Mundtlig kommunikation Kompetenceområde: Kultur og samfund Kompetencemål: Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog Kompetencemål: Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur Færdigheds-/vidensmål Sprogligt fokus: Eleven kan efterligne og gentage tyske ord og udtryk. Omsatte læringsmål Eleverne kan gentage udvalgte tidsbiord/tidsadverbier, der handler om rækkefølge: først, så, derefter, senere, til slut Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk og tysk udtale. Lytning: Eleverne kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. Eleverne har viden om det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk. Kulturforståelse: Eleven kan placere tysktalende lande på et verdenskort. Eleverne kan med billedstøtte lytte-forstå enkelte ord og udtryk i videoklip om en hovedby i et Bundesland. Eleverne kan i forlængelse af lytningen mundtligt på dansk eller tysk fortælle en information om hovedbyen evt. med billedstøtte. Eleverne kan fortælle, i hvilke lande man taler tysk og vise, hvor de er placeret i Europa 2

3 Eleven har viden om tysktalende landes geografi. Eleverne kan forklare, hvordan Tyskland er delt op og nævne nogle af hovedbyerne. Eleverne kan mundtligt beskrive en rute gennem flere Bundesländer og byer ved brugen af tidsbiord/tidsadverbier. Eleven kan i den sammenhæng benævne Bundesländer og hovedbyer, man passerer på ruten Undervisningsaktiviteter Der sættes i forløbet fokus på elevernes tilegnelse af viden om Tysklands geografi med fokus på Bundesländer og hovedbyer primært ud fra fælles aktiviteter og siden formidlingsopgaver i forlængelse deraf. Læreren kan gennem forløbet gøre sig didaktiske overvejelser om valg eller fravalg af enkeltopgaver ud fra den konkrete elevgruppe og de specifikke rammer. Læreren skal i den forbindelse sikre sig, at til- og fravalg sker med en rød tråd til de aktuelle læringsmål. Der anvendes varierende metoder som afsæt alt efter, hvor i forløbet formidlingen skal foregå. Størstedelen af aktiviteterne har fokus på mundtligt input, der i flere tilfælde understøttes af forskelige former for visuelle oplæg. Den mundtlige kommunikation/output handler om at kopiere og udtale relevante ord. Som i alle forløb er det også igennem hele dette forløb væsentligt, at læreren holder fast i eksisterende rammesætning, hvor forskellige faste vendinger indgår, fx guten Morgen, hallo, setzt euch, bitte, nehmt einen Bleistift, guckt mal, schreibt es auf! Undervisningsdifferentiering Der tilbydes forskellige øvelser og opgaver, og læreren vurderer ud fra sit kendskab til elevgruppen, hvilke der skal anvendes af alle, og hvilke, der evt. gives til grupper af elever, fx i forbindelse med behov for gentagelse eller fordybelse i relation til arbejdet hen mod et mål. 3

4 Visuelle ressourcer bruges sammen med koblingen mellem bevægelse og sprogtilegnelse som en bevidst stilladserende og motiverende strategi i forløbet. Når opgaven drejer sig om lytte-forståelse, kan elever på dansk eller tysk fortælle, hvad de har forstået. Eleverne skal tilbydes faste vendinger, de kan kopiere, til formidling på tysk Tegn på læring Tegn på læring tydeliggør elevernes opnåede læring i forhold til det nye de skal lære og niveauet for elevernes målopfyldelse. Elevernes tegn på læringsudbytte synliggøres i undervisningen i: Det, eleven kan kommunikere Det, eleven i praksis kan demonstrere De produkter, eleven kan skabe Nedenfor er opstillet tegn på læring for hvert læringsmål i tre niveauer. Kulturforståelse Omsatte læringsmål: Eleverne kan fortælle, i hvilke lande man taler tysk og vise, hvor de er placeret i Europa. o Niveau 1: Eleven kan med støtte i fx et kort fortælle, i hvilke lande man også taler tysk. o Niveau 2: Eleven kan vise landene, hvor man taler tysk er placeret i Europa på et kort. o Niveau 3: Eleven kan spontant fortælle, i hvilke lande man taler tysk og på et kort vise, hvor de er placeret i Europa. Kulturforståelse Omsatte læringsmål: Eleverne kan forklare, hvordan Tyskland er delt op og nævne nogle af hovedbyerne. o Niveau 1: Eleven ved, at Tyskland er delt op i Bundesländer og kan nævne nogle tyske byer. o Niveau 2: Eleven kan med egne ord forklare, at Tyskland er delt op i Bundesländer, og at hvert Land har sin hovedby, hvoraf nogle kan nævnes. o Niveau 3: Eleven kan med egne ord forklare, at Tyskland er delt op i Bunderländer, og at hvert Land har sin hovedby. Eleven ved evt., at nogle byer har status som Bundesland. Eleven kan nævne flere af hoved-byerne i rette kombination Land/Stadt. 4

5 Sprogligt fokus Omsatte læringsmål: Eleverne kan gentage udvalgte tidsbiord/ tidsadverbier, der handler om rækkefølge: først, så, derefter, senere, til slut. o Niveau 1: Eleven kan med ordene foran sig gentage to-tre udvalgte tidsbiord/tidsadverbier, der handler om rækkefølge. o Niveau 2: Eleven kan med ordene foran sig gentage udvalgte tidsbiord/tidsadverbier, der handler om rækkefølge og er sikker i, hvad hver enkelt betyder. o Niveau 3: Eleven kan med ordene foran sig med korrekt udtale gentage udvalgte tidsbiord/tidsadverbier, der handler om rækkefølge og er sikker i, hvad hver enkelt betyder. Kulturforståelse Omsatte læringsmål: Eleverne kan mundtligt beskrive en rute gennem flere Bundesländer og byer ved brugen af tidsbiord/tidsadverbier. Eleverne kan i den sammenhæng benævne Bundesländer og hovedbyer, man passerer på ruten. o Niveau 1: Eleven kan mundtligt beskrive en rute gennem flere Bundesländer og byer ved brugen af et forlæg med tidsbiord/tidsadverbier og deres betydning. Eleven kan i den sammenhæng med nogenlunde forståelig udtale benævne Bundesländer og evt. hovedbyer, man passerer på ruten o Niveau 2: Eleven kan mundtligt beskrive en rute gennem flere Bundesländer og byer ved brugen af forlæg med tidsbiord/ tidsadverbier. Eleven kan i den sammenhæng med nogenlunde korrekt udtale benævne Bundesländer og hovedbyer, man passerer på ruten. o Niveau 3: Eleven kan mundtligt beskrive en rute gennem flere Bundesländer og byer evt. ved brugen af forlæg med tidsbiord/tidsadverbier. Eleven kan i den sammenhæng med tæt på korrekt udtale benævne Bundesländer og hovedbyer, man passerer. Lytning Omsatte læringsmål: Eleverne kan med billedstøtte lytte-forstå enkelte ord og udtryk i videoklip om en hovedby i et Bundesland. Eleverne kan i forlængelse af lytningen mundtligt på dansk eller tysk fortælle en information om hovedbyen evt. med billedstøtte. o Niveau 1: Eleven kan med billedstøtte lytte-forstå en enkelt information i videoklip om en hovedby i et Bundesland. Eleven kan i forlængelse af lytningen mundtligt på dansk fortælle en information om hovedbyen evt. med billedstøtte. o Niveau 2: Eleven kan med billedstøtte lytte-forstå enkelte ord og udtryk i videoklip om en hovedby i et Bundesland. Eleven kan i forlængelse af lytningen mundtligt dels på dansk dels på tysk med støtte i gennemgåede verber fortælle en information om hovedbyen evt. med billedstøtte. 5

6 o Niveau 3: Eleven kan med billedstøtte lytte-forstå enkelte ord og udtryk i videoklip om en hovedby i et Bundesland. Eleven kan i forlængelse af lytningen mundtligt og med støtte i gennemgåede verber primært på tysk fortælle information om hovedbyen evt. med billedstøtte Vurdering af elevforudsætninger Det forudsættes, at læringsmiljøet indgyder eleverne mod til at mobilisere eventuel viden om Tysklands geografi og anvende det i deres fortsatte læring. Det forudsættes, at eleverne har basal viden om geografiske områder fx simpel aflæsning af kort og verdenshjørner. Desuden forudsættes det, at eleverne kan anvende kendte strategier til kompetenceområder inden for mundtlig kommunikation fra tidligere forløb i tysk, fx at kunne efterligne og gentage tyske ord og udtryk. Også viden om og erfaring med samarbejds- og læringsstrategier bygges der videre på. 1.2 Gennemførelse Gennemførelsesfasen indeholder en lektionsplan, der viser sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter ved at skrive, hvad henholdsvis lærer og elever gør. Læringsmålene og tegn på læring gøres tydelige og forståelige for eleverne, så de kan deltage i evalueringen og forstå lærerens feedback. Forløb og lektioner tredeles i indledning, bearbejdning og opsamling. Indledning: Forløbet indledes med at give eleverne mulighed for at mobilisere eventuel forhåndsviden om de tysktalende lande. Dette sker i par, så alle elever får mulighed for at komme til orde. Derefter ser eleverne på et kort over Tyskland, Østrig og Schweiz, og der følger en samtale om det, de ser. Også her skal eleverne have tid til parvis at orientere sig, før en klassesamtale. I den forbindelse iscenesætter læreren muligheden for at tale om basal geografisk viden, fx verdenshjørner og farvekoder på kort (blå for floder, rød for grænser). Slutteligt i indledningen til forløbet introduceres eleverne til en tur gennem Tyskland via en musikvideo, således at input også bliver af visuel-auditiv karakter, der giver mulighed for en anderledes æstetisk oplevelse. 6

7 Bearbejdning: Eleverne skal via forskellige lege, bevægelse og øvelser stadfæste viden om Tysklands geografi og udtale af relevant ordforråd med fokus på Bundesländer og byer. : Eleverne skal via klasse- og parøvelser med at følge og beskrive en rute gennem Tyskland og med at registrere og formidle et enkelt karakteristika ved en udvalgt by, samle deres kendskab til Tysklands Bundesländer og hovedbyer samt til udvalgte tidsadverbiers betydning og udtale. Tegn på læring skal være tydelige for eleverne, så de kan deltage i evalueringen og forstå lærerens feedback. Forslag til seks lektionsdelte beskrivelser af undervisningsforløbet i skemaform: Lektion 1 Omsatte læringsmål - Eleverne kan fortælle, i hvilke lande man taler tysk og vise, hvor de er placeret i Europa. - Eleverne kan forklare, hvordan Tyskland er delt op og nævne nogle af hovedbyerne. Hvad gør læreren? Indledning Temaets læringsmål introduceres til eleverne. Læreren forklarer og illustrerer, hvad gestik og mimik betyder. Hvad gør eleverne? Indledning Eleverne taler evt. parvis om deres forståelse af timens læringsmål. Dagens læringsmål introduceres til eleverne: Kende Tysktalende lande og deres placering i Europa Kende Tysklands inddeling 7

8 Bearbejdning Læreren igangsætter paraktivitet med at mobilisere eventuel forhåndsviden om tysktalende lande. Læreren kan evt. formulere konkrete spørgsmål, eleverne skal tage stilling til fx Wo spricht man Deutsch? Der samles op i klassen. Genereret viden fastholdes enten i processen eller i opsamlingen. Læreren udleverer et kort til hver elev over Tyskland, Østrig og Schweiz. Forbundslandenes afgrænsning skal være tydelige på kortet, og læreren skal sikre sig, at eleverne kan aflæse et kort. Læreren nævner fx verdenshjørnerne på tysk, Schleswig-Holstein liegt im Norden. Læreren igangsætter parøvelse med elevsamtale om det, eleverne ser. Altså refleksioner omkring inddelingen af Tyskland og evt. andre spørgsmål, fx mindste Bundesland, hovedbyen i Bayern. Eleverne kan udnævnes til en slags detektiver, der går på opdagelse i deres viden. Bearbejdning Eleverne brainstormer parvis over, hvad de ved om tysktalende landes geografi og byder derefter ind i en klassesamtale om, hvor man taler tysk, byer i Tyskland, evt. Schweiz og Østrig o.lign. Eleverne ser parvis på et kort over Tyskland, Østrig og Schweiz og går på opdagelse, mens de drøfter deres iagttagelser. De deltager derefter i en samtale om det, de ser. Der fokuseres på Tyskland. Eleverne gentager navne på Länder og Hauptstädte efter læreren. Eleverne ser musikvideoen Autobahn og skal genkende kortet med Tysklands inddeling i Bundesländer, få et indtryk af landets størrelse og evt. bemærke byer på skilte, T-shirts o.a. Differentier ved at lade eleverne tømme kortet for informationer, fx navne på floder mv. 8

9 , hvor læreren siger navne på Länder og Hauptstädte. Læreren afspiller videoen Autobahn med Rob og Chris og samler kort op. Hvad bemærkede de? Læreren runder lektionen af med hurtig ordkæde med Bundesland-hovedby. Prøv at få alle Länder og byer i spil. Das Bundesland im Norden heißt Schleswig- Holstein, die Hauptstadt heißt Kiel osv. Eleverne nævner i en ordkæde på skift Bundesland med tilhørende hovedby Eleverne skal begynde i nord og bevæge sig mod syd. Lektion 2 Omsatte læringsmål - Eleverne kan forklare, hvordan Tyskland er delt op og nævne nogle af hovedbyerne - Eleverne kan mundtligt beskrive en rute gennem flere Bundesländer og byer ved brugen af tidsbiord/tidsadverbier. Eleverne kan i den sammenhæng benævne Bundesländer og hovedbyer, man passerer på ruten. Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? 9

10 Indledning Dagens læringsmål introduceres til eleverne: Forklare, hvordan Tyskland er delt op Udtale de tyske Bundesländer og hovedbyer Kombinere land og hovedby Hvad kan eleverne huske fra arbejdet med kortet over Tyskland? Læreren udleverer udklippet kort i stort format over Tyskland, hvor Bundesländerne hver udgør en puslebrik. Læreren observerer elevernes arbejde herunder udtale af byer og Bundesländer. Indledning Eleverne skal i par eller grupper placere de respektive Bundesländer-brikker, så landet bliver helt. I processen nævner eleverne Bundesland og hovedby samt evt. anden viden. Eleverne kigger på tysklandskortet og forsøger at byde ind; Hamburg, Erfurt, Stuttgart, Berlin Eleverne fortsætter aktiviteten med en makker. Eleverne husker at sige, i hvilket Bundesland byen ligger. Det skal være et generelt fokus igennem alle øvelserne, at læreren faciliteter, korrekt udtale af alle de ord, der er relevante for forløbet, fx Stadt/Hauptstadt, Bundesland, südlich, byers og Länders navne. Bearbejdning Læreren igangsætter aktiviteten Raten ; først i klassen, derefter i par. Læreren tænker på en hovedby i Tyskland og beder eleverne gætte hvilken ved at lade dem byde ind med forslag, til en elev rammer plet. Læreren beder eleven sige i Bearbejdning Eleverne ser på deres Tysklandskort og tænker på en af hovedbyerne. De placerer sig i en cirkel og bytter plads, når deres by nævnes. De tænker derefter på samme eller en ny by. Legen fortsætter et antal omgange. Eleven, der ikke når at finde en ny plads, agerer spilleder. Ele- 10

11 hvilket Bundesland byen ligger. Læreren lader eleverne fortsætte øvelsen i par. Læreren sætter aktiviteten Obstsalat i gang. Hun beder eleverne hver især at tænke på en hovedby. I legen nævner først læreren en af hovedbyerne, og lader derefter rollen som spilleder overgå til eleverne. verne har Tysklandskortet med sig under legen. Siger spillederen en by, ingen har valgt, gentager alle eleverne navnet på byen i kor. Timens opsamling foregår i par eller grupper. Læreren udleverer memory, hvor brikkerne indeholder hhv. Bundesländer og hovedbyer. Eleverne skal i par eller grupper spille memory. Stik opnås ved at kombinere Bundesland og hovedby og sige begge. Eleverne kan skele til deres Tysklandskort. Lektion 3 Omsatte læringsmål - Eleverne kan forklare, hvordan Tyskland er delt op og nævne nogle af hovedbyerne. - Eleverne kan gentage udvalgte tidsbiord/ tidsadverbier, der handler om rækkefølge: først, så derefter, senere, til slut. Hvad gør læreren? Indledning Dagens læringsmål introduceres til eleverne: Genkalde sig navne på tyske byer Kende og kunne gentage visse tidsadverbier og kunne mindst et af dem Hvad gør eleverne? Indledning Eleverne deltager i brainstorm/løbeild. De kaster bolden/risposen til en kammerat for at lade ilden løbe. 11

12 som fast udtryk Kunne lytte til og forsøge at følge en rute gennem Tyskland Læreren lægger op til en hurtig brainstorm i klassen, hvor tyske byer, eleverne kan huske, nævnes som en ord-løbeild gennem Tyskland. Samme by må gerne nævnes flere gange. Brug evt. en rispose eller en blød bold til at lade ilden løbe. Bearbejdning Læreren inddeler klassen i grupper og igangsætter en aktivitet med at huske tyske byer. Hun hænger ordkort med forskellige forstavelser eller forbogstaver for tyske byer op, som eleverne har stiftet bekendtskab med, eller lægger forstavelserne/ bogstaverne på gulvet/ jorden. Læreren observerer gruppernes evne til at huske tyske byer. Læreren inddeler eleverne i et antal grupper og igangsætter Laufstafette på tid om tyske byer. Læreren lader eventuelt først eleverne brainstorme om byer, de kan huske. Læreren hænger et A3 op til hver af grupperne, hvis stafetten skal udmønte sig i, at byerne skrives. Hvis ikke, er læreren post, som eleverne løber hen til. Læreren samler evt. op ved at gennemgå Bearbejdning I grupper går eleverne rundt til ordkortene og husker de tyske byer, de genkender ud fra stavelserne. De noterer, hvilke byer, det drejer sig om og tjekker med deres kort, om de huskede rigtigt. Eleverne brainstomer hurtigt i gruppen om tyske byer, de kan huske. Derefter stiller de sig på række, klar til stafet på tid. De enten hvisker byer til læreren, når de når frem til denne, eller de skriver hver en tysk by, de kan huske på A3-arket, der er hængt op til formålet. Hver by tæller en gang. Eleverne siger eller læser de skrevne bynavne i plenum. Eleverne ser på tidsadverbierne, gentager dem på tysk og er aktive i at konstatere, hvad de betyder. 12

13 gruppernes bynavne. Læreren forklarer, at eleverne skal på en rute gennem Tyskland: lige som Rob og Chris i musikvideoen kørte på Autobahnen gennem landet. Eleverne følger med på kortet over Tyskland og følger først lærerens rute med fingeren og indtegner den så med blyant, når læreren gentager ruten. Parvis evaluerer de, om de har indtegnet samme rute. Eleverne noterer evt. hjælpesætningerne. Læreren introducerer de nødvendige tidsadverbier til at kunne forklare en rutes begyndelse, midte og slutning, fx anfangs, dann, danach. De udleveres på tryk på tysk og dansk og hænger også synligt i klassen. Læreren giver eleverne mulighed for at gentage adverbierne og kunne se og sige, hvad de hver især betyder. Læreren lader eleverne tage deres Tysklandskort frem og begynder derefter en ruteforklaring, der gentages efter en prøveomgang. Læreren pointerer hjælpesætninger som: Anfangs fahre ich nach, dann. Læreren beder eleverne se på deres Tysklandskort og udtænke en rute, de vil føre en kammerat igennem i næste time. Læreren siger, at eleverne skal formidle, hvor de begynder ruten. Hun beder eleverne se på tidsadverbierne. Eleverne beslutter sig hver især for en rute de vil føre en kammerat igennem og øver sig individuelt mundtligt på ruten med brug af tidsadverbierne. De skal huske at fortælle kammeraten, hvor deres rute påbegyndes. 13

14 Lektion 4 Omsatte læringsmål - Eleverne kan forklare, hvordan Tyskland er delt op og nævne nogle af hovedbyerne. - Eleverne kan mundtligt beskrive en rute gennem flere Bundesländer og byer ved brugen af tidsbiord/tidsadverbier. Eleverne kan i den sammenhæng benævne Bundesländer og hovedbyer, man passerer på ruten. Hvad gør læreren? Indledning Dagens læringsmål introduceres til eleverne: Kunne nævne tyske byer og bruge begreberne nord, syd, øst og vest Kunne gentage/bruge tre tidsadverbier til at forklare en rute gennem Tyskland Kunne lytte til, følge og indtegne en rute gennem Tyskland Hvad gør eleverne? Indledning Eleverne ser på tysklandskortet og byder ind med gæt: Potsdam, die Stadt liegt im Nordost Læreren tænker som i tidligere lektion på en by og giver hjælpesætning, fx die Stadt liegt.og verdenshjørner på tysk. Bearbejdning Læreren lader eleverne øve sig på deres valgte rute gennem Tyskland og igangsætter derefter paraktivitet med den. Læreren fortæller, at eleverne nu skal fordybe sig i en af hovedbyerne og viser Bearbejdning Eleverne øver sig på at forklare deres rute. De indtaler den evt. på mobilen. Derefter spiller de deres optagelse eller siger ruten til deres makker, som skal tegne den talte rute. 14

15 hjemmesiden med fokus på de film, der beskriver hovedbyerne. Derefter bytter eleverne rolle. De tjekker indbyrdes, at ruten er indtegnet rigtigt. De repeterer evt. tidsadverbierne ved at se på deres oversigt og plakaten i klassen med dem. Læreren viser et eksempel på en film om en by fra siden for at forklare opgaven med at kunne give information fra filmen og anskueliggøre, at eleverne har brug for visse verber til den beskrivelse. Eleverne følger med i gennemgangen af hjemmesiden. Eleverne gentager de forskelige verber og deres betydning. Læreren gennemgår forskellige verber, eleverne kan få brug for i deres formidling af en information om hovedbyen, fx ist, liegt, wohnt, steht, befindet sich, stammt, fließt. De hænger synligt i klassen på tryk på tysk og dansk. Eleverne trækker eller vælger et Bundesland og dermed en hovedby. De arbejder i par eller individuelt med at se filmen på deres telefoner eller andre devises, så de får en indledende forståelse af indholdet. De fortsætter med arbejdet i næste time. Læreren lægger op til, at eleverne vælger eller trækker et Bundesland og dermed en hovedby. Læreren spørger, hvilken by eleverne arbejder med: Mit welcher Stadt arbeitest du/arbeitet ihr? Læreren giver eleverne svarsætning: Ich arbeite/wir arbeiten mit Eleverne svarer, hvilken by de arbejder med, og byerne bliver derved gentaget. 15

16 Lektion 5 Omsatte læringsmål - Eleverne kan med billedstøtte lytte-forstå enkelte ord og udtryk i videoklip om en hovedby i et Bundesland. Eleverne kan i forlængelse af lytningen mundtligt på dansk eller tysk fortælle en information om hovedbyen evt. med billedstøtte. Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne? Indledning Dagens læringsmål introduceres til eleverne. Bearbejdning Læreren repeterer kort de verber eleverne får brug for til beskrivelse af oplysning fra deres film. Så giver hun eleverne mulighed at gense deres film om en af hovedbyerne. Læreren giver mulighed for i grupper at formidle deres information(er) om de respektive byer. De kan gives muligheden for visuel støtte til formidlingen og til forståelsen, fx ved at afspille netop det sted i deres film, hvor informationen gives. Læreren iagttager gruppernes fremlæggelser og forholder sig til graden af målopfyldelse. Bearbejdning Eleverne deltager i repetitionen af verberne, hvorefter de ser filmen om deres by flere gange og beslutter, hvilken information/hvilke informationer, de vil videregive, fx Die Automarke BMW stammt aus München. De kan notere eller indtale den/de informationer, de vil videregive. Eleverne fortæller og viser evt. deres kammerater en information om den by, de har beskæftiget sig med. Eleverne kommer med hurtige input til væggen. Hvad ved eleverne om hovedbyerne mv.? Læreren har på forhånd lavet Eleverne evaluer ud fra de af læreren givne læringsmål, kriterier, metoder og kanaler. 16

17 væg (elektronisk fx en Padlet eller fysisk), hvor klassen samler op og fastholder viden på ordniveau, München/BMW, Hamburg, Brandenburg/Potsdam osv. Slutteligt repeterer læreren hele forløbets læringsmål og lægger op til en opsamlende evaluering med elevens egen vurdering i relation til målopfyldelse og evaluering af, i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede elevens læring. Dette kan fx ske skriftligt, vha. piktogrammer, ratings på en skala/værdilinje eller mundtlig ved lydoptagelse, der lægges i elevens elektroniske portfolio. 1.3 Evaluering Efter forløbet evalueres elevernes læringsudbytte både af eleverne selv og af læreren. Denne vurdering foretages på baggrund af læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Læreren registrerer elevernes læringsudbytte summativt med henblik på at bruge denne viden formativt næste gang, der arbejdes inden for det samme område. Desuden evalueres i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne understøttede eleverne i at nå læringsmålene. Evalueringsmodellens fire dimensioner præsenteres nedenfor. Elevernes læringsudbytte selvevaluering Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering feedback Hvordan får hver elev indblik i egen grad af målopfyldelse? Hvordan får læreren overblik over hver elevs grad af målopfyldelse? Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. Denne evaluering har afsæt i læringsmål og de indsamlede data fra tegn på læring. 17

18 Lærerens undervisning selvevaluering Lærerens overvejelser over i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Lærerens undervisning elevens vurdering feedback Elevernes feedback til læreren i forhold til i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Indholdet i de forskelligartede undervisningsaktiviteter, eleverne arbejder med, og den løbende opsamling giver et billede af målopfyldelsen. Det giver samtidig et blik på, hvordan læreren eventuelt yderligere skal understøtte læringen i forløbet og i et senere forløb. Den løbende videndeling og input i aktiviteterne i forløbet giver læreren og elever mulighed for at få øje på styrker og viden. Det er konkret nævnt i relation til sidste lektion, hvordan eleverne skal evaluere forløbet. Elevernes læringsudbytte selvevaluering Elevernes læringsudbytte lærerens vurdering feedback Eleverne evaluer ud fra de af læreren givne læringsmål, kriterier, metoder og Læreren registrerer elevernes læringsudbytte i elevens kanaler. portfolio Lærerens undervisning selvevaluering Læreren reflekterer over, hvordan undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. Lærerens undervisning elevens vurdering Eleverne giver feedback til læreren i forhold til i hvilket omfang undervisningsaktiviteterne støttede eleverne i at nå læringsmålene. 1.4 Baggrundsviden Eleverne vil efter forløbet have et afsæt for senere at dykke dybere ned i de kulturelle karakteristika, de forskelle og varianter, der er i Tyskland og i andre tysktalende lande og dermed kunne sammenligne med egen geografi og eksempler på egen kultur. Elektronisk væg Eksempler på læringsmål, tegn på læring på tre niveauer og udfordringsopgaver 18

19 Videoen Rob und Chris Autobahn Ekstraopgaver/differentieringsmuligheder: Deutsche Städte grid, hvor eleverne skal finde/genkende skjulte tyske byer Opgave med de tysktalende landes flag eller de respektive Bundesländers våbenskjold. 19