Strategi for Den Danske Filmskole 2015-2018 1. indledning Vores kultur er under forandring fra en tekstkultur til en billedkultur. Den brede befolkning bruger i højere og højere grad de billedbårne medier til at orientere sig i forhold til deres politiske, samfundsmæssige og eksistentielle overvejelser. Det betyder at den billedbårne produktion er i ekspansion og både afsætning og efterspørgsel er voksende. De billedbårne medier har overtaget meget af den funktion for befolkningen, som de tekstbårne medier tidligere havde. Og da de billedbårne medier på nuværende tidspunkt generelt indeholder en mindre kompleksitetsgrad end de tekstbårne medier, er der en fare for, at samfundet kan opleve et generelt videnstab og en demokratisk og eksistentiel forarmelse. Derfor skaber forandringen et behov for, at de medieprodukter, som er tilgængelige for den brede befolkning har en sådan kvalitet, at billedmediet også kan udbrede komplekse informationer og refleksioner, og dermed være med til, at den samfundsmæssige, demokratiske debat og den enkeltes eksistentielle refleksion kan foregå på et rigt og veloplyst grundlag. Publikums skift fra tekst til billede giver således en stigende efterspørgsel på komplekse fortællinger inden for de visuelle medier, som kan afspejle samfundets nuancer og sammensathed. Dette krav indebærer et behov for en udvikling af det filmiske og kunstneriske sprog, og det er afgørende at arbejde for en forandringsproces hen imod højere kvalitet og facettering af de billedbårne medier. I denne forandringsproces er det afgørende, at branchen formår at omstille sig, så den hurtigere end i dag kan indoptage nye arbejdsmetoder og ny viden, som kan resultere i nye typer af medieprodukter og nye facetter af filmsproget. Konverteringen fra en tekstbåren til en billedbåren kultur stiller også krav til Filmskolens uddannelser, og Filmskolen skal fremover kunne tilbyde uddannelser hvor især det visuelle design- og ideudviklingsfelterne er styrket. Den Danske Filmskole vil på denne baggrund iværksætte en strategi, der har til formål at uddanne professionelle filmfolk 1, der kan indgå i fremtidens kulturelle landskab, og som samtidig kan stimulere udviklingen af det filmiske udtryk, så billedmediernes udtryksformer bliver mere komplekst og også i højere grad kan rumme refleksioner og problemstillinger, der tidligere blev formidlet gennem tekstlige medier. 1 Begrebet film hentyder til Den Danske Filmskole og alle de uddannelsesretninger, der hører herunder. Det er forsøgt i denne strategi at nævne både, film, tv- og computerspilsbrancherne alle de steder, hvor det er relevant. Dog kan der være steder, hvor det ikke fremgår. Her beklager vi på forhånd og beder læserne af denne strategi om selv at tænke på de udeladte uddannelsesretninger. Der ligger ingen vurdering til grund for mulige forglemmelser. Begrebet filmfolk er i denne sammenhæng en samlet betegnelse for ansatte i den danske film-, tv- og computerspilsbranche, ligesom begrebet filmsprog er en fællesbetegnelse for det kunstneriske sprog, der bruges i film- tv- og computerspilsprodukterne. 1
2. Mission Gennem uddannelse, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og som kulturinstitution skal Den Danske Filmskole bidrage til et vitalt film- og mediemiljø, samt til udviklingen af fremtidens professionelle medieproduktioner. 3. Vision Den Danske Filmskole er blandt verdens førende uddannelsesinstitutioner inden for film-, tv- og computerspilsområdet. Vi uddanner dimittender, der kan skabe filmiske fortællinger med en kunstnerisk dimension og et personligt udtryk, samt medvirke til en levende og berigende refleksion og samfundsdebat. 4. Filmskolens strategiske målsætninger: Filmskolen vil i de kommende 4 år fokusere på følgende 4 overordnede hovedområder: 1. Uddannelserne 2. Undervisningen 3. Efteruddannelsen 4. Filmskolen som kulturinstitution 4.1. Uddannelserne Filmskolen skal løbende udvikle og forbedre dens uddannelser og deres samspil, så de har den optimale kvalitet og relevans. Uddannelserne skal udfordre og bidrage til de studerendes kunstneriske modning, følge med i filmsprogets kunstneriske udvikling og fortsat stimulere en medievirkelighed i forandring. Filmskolen har valgt at fokusere på uddannelsernes opbygning og samspil, da det er skolens opgave igennem dimittenderne at være med til at sikre, at udviklingen af de visuelle kunstarter bevæger sig i en retning, så de fortsat er relevante for de kommende generationer. Desuden stiller udviklingen fra en tekstkultur til en billedkultur særlige krav til udviklingen af det visuelle udtryk og til idéudviklingsprocesserne. Filmskolen vil styrke skolens uddannelser og vidensfelter, så de er relevante i forhold til medieudviklingen og branchen. Filmskolens uddannelser og viden skal udvikle sig i takt med samfundet og filmkunsten og følge med publikums og den kunstneriske udvikling og branchens behov. Filmskolen vil således løbende udvikle og højne uddannelsernes relevans, struktur og vidensfelter, samt forbedre uddannelsernes samspil, så det giver det optimale kunstneriske uddannelsesindhold og -forløb. Filmskolen vil derfor udføre en samlet analyse af de eksisterende strukturer og samspil på skolens uddannelser samt etablere et system, der systematisk og løbende vurderer uddannelsernes og vidensfelternes relevans bl.a. i forhold til dimittendernes beskæftigelsessituation. Da vores kultur er under forandring til en billedbåren kultur, stilles der krav om at billedsproget i fremtiden kan tilbyde en udvidet kompleksitetsgrad. Filmskolen vil derfor have særligt fokus på udviklingen af 2
uddannelse og undervisning inden for det visuelle udtryk og production design. Filmskolen vil indføre et generelt løft af alle fagretningernes visuelle kompetencer ved at oprette Production Design som et selvstændigt vidensfelt. Filmskolen har i gennem en lang årrække haft et nært samarbejde med Kunstakademiets Designskole, som skolen i den kommende rammeaftaleperiode ønsker at udvide endnu mere. Filmskolen vil desuden afsøge samarbejdsmuligheder med andre Production Design- og scenografiuddannelser i Danmark og Norden, herunder Statens Scenekunstskole i en afklaring af, om det vil være relevant at udvide samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner i forhold til undervisning i Production Design. Kravet til billedmediernes kompleksitet begynder allerede i ideudviklingen. Derfor vil Filmskolen ligeledes styrke idéudviklingsprocessen ved at udvide manuskriptuddannelsen fra 2 til 4 år for at give både instruktør- og manuskripteleverne en øget indsigt i filmkunstnerisk metode, større muligheder for kunstneriske refleksioner samt at kunne integrere manuskriptuddannelsen med de øvrige uddannelser på Filmskolen. Filmskolen har samlet set en række nære faglige interessefællesskaber med de andre uddannelser på det kunstneriske område. Ved et tættere samarbejde med disse kan faglige netværk inspirere til kunstnerisk og pædagogisk udveksling og dermed højne Filmskolens faglige praksis. Filmskolen vil derfor i rammeaftaleperioden arbejde for at udvide samarbejdet med Statens Scenekunstskole om forløb mellem skuespillere og instruktører samt med musikkonservatorierne om forløb i filmmusik. Skolen har hidtil både indgået i mange nationale samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner og samarbejdet med andre lignende uddannelsesinstitutioner inden for EU. Uddannelsesforløbet Eucroma er netop et sådant internationalt samarbejde, som blev til i den tidligere rammeaftaleperiode. I den kommende rammeaftaleperiode skal det afklares om der er behov og mulighed for at etablere og sikre uddannelsen som et permanent uddannelsesforløb på Den Danske Filmskole. Filmskolen ønsker at skabe de bedste udviklingsmuligheder til gavn for både skole, studerende og branchen. Derfor er det relevant at afklare hvilke muligheder, begrænsninger og udfordringer det vil give, hvis skolen bliver indplaceret i kvalifikationsrammen. Filmskolen vil således iværksætte en overordnet analyse, der kan identificere og vurdere udfordringer ved en eventuel indplacering i den danske kvalifikationsramme. Efterfølgende vil Filmskolen, i samarbejde med Kulturministeriet, foretage en endelig afklaring af en eventuel indplacering i kvalifikationsrammen. Såfremt skolen ikke indplaceres i kvalifikationsrammen, skal skolen gennemføre en positiv akkreditering i den kommende rammeaftaleperiode. Såfremt skolen bliver indplaceret i kvalifikationsrammen, må det forventes, at akkrediteringsprocessen vil afvente en ny organisering af uddannelserne. Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens uddannelsers relevans for branchen. 3
Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens påvirkning af mediebranchens udvikling. Igangsætning og gennemførelse af dimittendundersøgelse med særlig fokus på dimittendernes opfattelse og vurdering af egne kompetencer efter endt uddannelse. Flere undervisningsforløb i det visuelle udtryk/production design. Gennem evaluering (årligt i rammeaftaleperioden) af integrationen af manuskript- og instruktøruddannelserne vurdering af den narrative kvalitet og diversitet i elevproduktionerne. Afklaring af mulighederne for en permanentgørelse af Eucroma Redegørelse og analyse af branchens årlige bruttledighed. Igangsætning og udarbejdelse af analyse af konsekvenserne ved indplacering i kvalifikationsrammen (igangsættes i 2015 afsluttes medio 2016) 4.2. Undervisningen Filmskolen skal bidrage med undervisning på højeste kunstneriske niveau. Undervisningen skal indfælde sig optimalt i en overordnet tænkning af fag og uddannelse. Den skal udvikles og leveres af inspirerede lærere, der er i kontakt med den aktuelle mediearena, og som gennem deres undervisning og et velunderbygget kunstnerisk grundlag formår at inspirere og udfordre eleverne til at forme centrale eksistentielle og æstetiske spørgsmål i et originalt filmisk udtryk. Den Danske Filmskoles særlige fokus på udviklingen af undervisningen hænger nært sammen med den udvikling, de visuelle medier har været i gennem og fortsat gennemgår. I denne udvikling bliver det særligt vigtigt, at fremtidens filmfolk har et højt udviklet personligt narrativt og visuelt formsprog, så de dermed også i fremtiden kan være med til at forme udviklingen af de berørte brancher. Filmskolen vil give de studerende høje kunstneriske kompetencer på et internationalt niveau ved at styrke skolens kunstneriske vidensgrundlag. Filmskolen og skolens lærere skal ikke kun tilvejebringe situationer eller teorier, der skal lære de studerende et fagligt pensum, men skal derimod tilvejebringe situationer og begreber, der fremmer erfaringer og refleksioner hos de studerende - med det formål at inspirere og udfordre den filmsproglige udvikling, både af hensyn til den studerende, af hensyn til film-, tv- og computerspilbranchen og især af hensyn til publikum. Filmskolen vil således tilvejebringe undervisning og undervisere, der fokuserer på at undersøge og videreudvikle de helt grundlæggende forhold for filmskabelse: Fortællingens grundelementer, det kunstneriske samarbejde, de håndværksmæssige discipliner og udforskningen af det personlige formsprog. Derudover vil skolen udvikle ny undervisning og undervisningsformer, hvor medieudviklingen fordrer dette. Filmskolens særlige kunstneriske vidensgrundlag er en hjørnesten i skolens undervisning, og det er afgørende, at skolen sikrer, at vidensgrundlaget fortsat er relevant, af høj kvalitet og løbende udvikler sig. 4
Det visuelle udtryk Det visuelle udtryk er grundlæggende for den kunstneriske skabelse af film, tv og computerspil, og det er derfor essentielt, at Filmskolen opbygger et konkret videns- og undervisningsgrundlag i det visuelle udtryk som kunstnerisk og æstetisk inspiration for alle fagretninger. Filmskolen vil således udvikle nye undervisnings- og produktionsforløb i det visuelle udtryk/production Design. Idé- og manuskriptudvikling På samme måde gør det sig gældende for undervisningsgrundlaget inden for idé- og manuskriptudvikling som en integreret del af hele filmens kunstneriske skabelsesproces, og Filmskolen vil derfor ligeledes udvikle nye undervisningsforløb i idé- og manuskriptudvikling. Kunstnerisk dannende undervisning Filmskolen ønsker at højne de studerendes kunstneriske dannelse. Filmskolen vil derfor prioritere undervisningen i dramaturgi og filmhistorie. Desuden vil skolen give de studerende mulighed for at se filmhistorien og dramaturgien i et bredere perspektiv ved at udvide undervisningen inden for de mere klassiske kunstarter, som litteratur- og kunsthistorie. Undervisning i de nyeste teknologier Derudover vil Filmskolen kvalificere de studerende til at arbejde med de nyeste teknologier og arbejdsmetoder og således løbende udvikle undervisningen i de nyeste teknologier og arbejdsmetoder, så den holdes i takt med den generelle medieudvikling. Faglig og pædagogisk udvikling af lærerkræfterne Filmskolen vil derudover sikre et højt kunstnerisk og pædagogisk niveau for undervisningen gennem løbende faglig og pædagogisk kompetenceudvikling af lærerne. Kvalitetssikring Filmskolen vil ligeledes i den kommende rammeaftaleperiode intensivere og styrke kvalitetssikringen af uddannelserne, således at kvalitetssikringspolitikken forbedrer den samlede kvalitet af undervisningen. Skolen vil derfor i den kommende rammeaftaleperiode opbygge og etablere en kvalitetssikringspolitik på så højt et niveau, at skolen kan bestå en institutionsakkreditering. Samtidig vil skolen i samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner drøfte de forskellige institutioners best practice inden for kvalitetssikring og på hvilke områder, det er hensigtsmæssigt at udarbejde fælles systemer. Nøgletal Gennem evaluering af Filmskolens satsning på production design som selvstændigt vidensfelt (primo 2016) vurdering af feltets relevans for undervisningen af alle uddannelsesretninger. Gennem evaluering (årligt) af undervisningen i det visuelle udtryk/production design vurdering af kvalitet og relevans af undervisningen. 5
Gennem de studerendes semesterevalueringer vurdering af kvaliteten i undervisningen i det visuelle udtryk. Gennem de studerendes semesterevalueringer (instruktør og manuskriptstuderende) vurdering af kvaliteten i undervisningen og træningen i idé- og manuskriptudvikling. Gennem lærernes semesterevalueringer vurdering af vidensgrundlaget for undervisningen på alle faglinjer. Evaluering af og udbygning af skolens kvalitetssikringssystem. Flere undervisningsforløb i kunstneriske dannelsesfag. Øget antal gennemførte kompetenceudviklingsforløb for lærerne Filmskolen vil højne og forny skolens kunstneriske vidensgrundlag ved løbende at iværksætte kunstneriske udviklingsaktiviteter Den filmsproglige udvikling betyder også, at Filmskolen vil prioritere arbejdet med kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Filmskolen vil i den kommende rammeaftaleperiode endeligt afklare, hvordan det kunstneriske udviklingsarbejde bedst muligt kan indgå i udviklingen af uddannelserne på Filmskolen. Filmskolen vil i den forbindelse prioritere kunstneriske udviklingsvirksomhedsaktiviteter, som både kan udvikle det æstetiske og kunstneriske sprog, højne og forny uddannelsernes vidensgrundlag samt bidrage til den kunstneriske udvikling inden for film, tv og computerspil. Filmskolen vil styrke skolens kunstneriske udviklingsvirksomhed ved at integrere kunstnerisk udviklingsvirksomhed på skolen og skal således i den kommende rammeaftaleperiode både afdække, hvilke fremtidige aktiviteter, der kan understøtte de studerendes kunstneriske udvikling og branchens behov, samt en fremtidig organisering og mulighederne for at få disse aktiviteter finansieret, da kunstnerisk udviklingsvirksomhed, der involverer film-, tv- eller computerspilsproduktion, vil være yderst bekosteligt. På baggrund heraf vil Filmskolen igangsætte konkrete kunstneriske udviklingsprojekter, som kan opbygge og integrere kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Filmskolen. Samtidig skal skolens kunstneriske udviklingsvirksomhed bidrage direkte til udviklingen i mediebranchen ved at formidle den viden, som kunstneriske udviklingsprojekterne har frembragt, ud til en bredere kreds. Ansøge eksterne midler til kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Forøget mængde af kunstneriske udviklingsprojekter i løbet af rammeaftaleperioden. Gennemføre udadvendte aktiviteter i forbindelse med afrapportering af kunstneriske udviklingsprojekter med deltagelse af eksterne interessenter fra de relevante brancher. 4.3. Efteruddannelse Filmskolens efteruddannelse skal bidrage til at løfte kompetenceniveauet i den danske mediebranche og skal derfor tilbyde undervisning, der kan højne vidensniveauet og give inspiration på et internationalt niveau. 6
Professionaliseringen af den danske film-, tv- og computerspilsbranche betyder, at det løbende er vigtigt for de ansatte i branchen at følge med udviklingen og det generelle høje uddannelsesniveau, som branchen har oplevet de seneste år. Efteruddannelsen henvender sig til tidligere dimittender fra Filmskolen, der har brug for kompetenceudvikling. Desuden henvender efteruddannelsen sig til professionelle i branchen uden en formel uddannelse, som mangler konkrete kompetencer inden for forskellige områder af film- og medieproduktion. Efteruddannelsen udbyder derfor kurser og afholder seminarer inden for alle retninger af film- og medieproduktion. I den kommende rammeaftaleperiode vil Filmskolen fokusere særligt på udvikling af efteruddannelse inden for områderne, ide- og manuskriptudvikling samt production design. Filmskolen vil styrke branchens faglighed og et vedvarende internationalt niveau ved at udbyde relevant efteruddannelse om den teknologiske udviklings betydning for filmsproglige fornyelser. Den teknologiske udvikling medvirker til, at filmsproget konstant udvikler sig. Filmbranchen har derfor løbende behov for efteruddannelse inden for de nye områder. Filmskolen vil derfor være på forkant med den teknologiske udviklings betydning for filmsproglige fornyelser, så skolen kan tilbyde den nyeste og mest opdaterede uddannelse for branchen. Filmskolen vil således afsøge mulighederne for i samarbejde med branchens organisationer og via deres medfinansiering - at tilbyde efteruddannelse inden for de nyeste teknologier og arbejdsmetoders betydning for den filmsproglige udvikling, samt idè- og manuskriptudvikling. Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af filmskolens efteruddannelseskursers relevans for branchen. Udbud af kurser i idé- og manuskriptudvikling. Gennem evaluering af kursusforløbene vurdering af kvalitet og relevans. Højne vidensniveauet inden for visuelt design for alle faggrupper, herunder fagretninger uden formaliserede uddannelser ved at udbyde relevant efteruddannelse Samfundets udvikling fra tekstbåren til billedbåren kultur fordrer, at branchens professionelle udøvere højner deres visuelle udtryk. Det er derfor afgørende, at Filmskolens efteruddannelse bidrager til udviklingen af billedsprogets udtryksmuligheder og dermed kan være med til at højne branchens generelle niveau inden for Production Design. Filmskolen vil således specifikt undersøge mulighederne for at udvikle nye kursustilbud inden for det visuelle design/production design til alle faggrupper, herunder også fagretninger, der ikke har formaliserede uddannelser. Dette vil ske i samarbejde og samfinansiering med branchen, herunder især de relevante faglige organisationer. 7
Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens efteruddannelseskursers relevans for branchen. Udbud af kurser i det visuelle udtryk/production design. Gennem evaluering af kursusforløbene vurdering af kvaliteten og fortsatte relevans. Styrke og forny filmsproget i dansk fiktion, spil og dokumentar ved at formidle viden og inspiration fra den danske og internationale arena. Filmskolens efteruddannelse skal formidle nybrud inden for den internationale mediearena samt debat om filmkunsten og dens udvikling. På den måde kan Filmskolen medvirke til at højne filmsproget i den danske medieverden. Filmskolen vil således i samarbejde med brancheorganisationer, andre kulturinstitutioner, fonde etc. ved at afholde internationale seminarer og workshops, tiltrække kapaciteter fra den internationale mediearena til at undervise og inspirere den danske branche. Afholdelse af seminarer med internationale og danske kapaciteter i løbet af rammeaftaleperioden. Gennem større evaluering (hvert andet år) vurdering af kvaliteten og relevansen af de større seminarer. Gennem evaluering af hvert enkelt af de større seminarer vurdering af kvaliteten og relevansen af seminarerne. 4.5. Kulturinstitution Skolen skal have en tidssvarende, indholdsorienteret og slagkraftig kommunikation med vores omverden, så vi kan blive et samlingspunkt for film-, tv- og computerspilbrancherne, være synlige for vækstlaget, det politiske system og i kulturlivet, og derigennem være med til at stimulere en kvalificeret debat og et højnet vidensniveau om dansk film, tv og computerspil. Medieforbrugernes hastige udvikling betyder, at Den Danske Filmskole skal have løbende fokus på udviklingen og fornyelse af dansk film, tv og computerspil. Dertil kommer, at krisen i den danske filmbranche har betydet, at risikovilligheden over for nye tiltag er dalende, samtidig med at krisen også har betydet en øget fragmentering af brancherne. Være samlingspunkt for en levende og kvalificeret debat om kunstneriske talenter og fornyelse af dansk film, tv og computerspil. De danske film-, tv- og scomputerpilbrancher efterlyser derfor et samlingspunkt, hvor diskussionen og refleksionerne om dansk film, tv- og computerspils fremtid kan foregå. Derfor ønsker Filmskolen at blive et samlingspunkt for en levende og kvalificeret debat om fornyelse af dansk film, tv og computerspil med særligt fokus på vækstlaget. 8
Filmskolen vil således igangsætte en ny kommunikationsstrategi med dette fokus. Desuden vil Filmskolen igangsætte og afholde fælles debatter om dansk film, tv og computerspils udvikling og fornyelse og afsøge mulighederne for at gøre dette i samarbejde med DFI. Filmskolen vil ligeledes indgå i en kontinuerlig dialog med vækstlaget som Super 16, 18 Frames, Fatamorgana, Den Europæiske Filmhøjskole og Filmværkstederne med henblik på at øge synligheden af Filmskolen for vækstlaget. Løbende aftageranalyser (hvert andet år) med inddragelse af aftagerpanelet af Filmskolens betydning som samlingspunkt for en kvalificeret og levende debat om kunstneriske talenter og fornyelse af dansk film, tv og computerspil. Afholdelse af offentlige arrangementer om dansk film, tv og computerspil, og om fornyelsen af dansk film, tv og computerspil. Øge medieforståelsen hos de nye generationer og den brede befolkning. Filmskolen ønsker at bidrage til dannelsen i samfundet i den bredeste forstand og udvikle det kunstneriske sprog, der udvider dimensionerne og mulighederne for refleksion. Filmskolen vil således udarbejde en strategi for udadvendte aktiviteter, der kan øge den brede befolknings, ikke mindst de yngre generationers, kulturelle og kunstneriske mediekundskaber. Derfor vil Filmskolen afsøge mulighederne for et samarbejde med organisationer og medielærerforeningen om fællesinitiativer med fokus på skabelse og forståelse af kunstneriske, fortællende medieprodukter, samt øge adgangen til arrangementer for at se afgangsfilm og møde skolens elever. Afholdelse af arrangementer med deltagelse af de nye generationer. Afholdelse af arrangementer for den brede befolkning. 9