Budgetnotat 2019 vers. 2 pr. 17. maj 2018 fkadmin 190-2015-36289 1
Indhold 1 - Indledning...1 2 Udgangspunkt for budget 2019-2022...1 4 Forvaltningens arbejde med budgetforslag 2019-2022...3 5 Forvaltningens ændringer af budgetrammer...3 6 Omlægning af særtilskud Furesøaftalen...4 7 Forslag til omprioriteringer og udvidelser...4 8 Aftale om Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet...5 9 Indtægter fra skat, tilskud og udligning...7 10 Reform af tilskuds- og udligningssystemet...1 11 Befolkningsprognose...1 12 Anlæg...2 13 Byrådets seminarer og temadrøftelser...2 14 Høringsproces...2 15 - Nøgletal...3 2
1 - Indledning I dette notat uddybes og præciseres væsentlige elementer i budgetprocessen og budgettidsplanen for budget 2019-2022. Notatet forelægges som supplement til sag om rammer for budget 2019-2022 og bliver løbende i budgetprocessen opdateret i forhold til ny viden samt løbende beslutninger. Notatet blev forelagt Økonomiudvalget og Byrådet i februar 2018 og forelægges nu i en opdateret version 2. Notatet vil igen blive forelagt i august 2018 (vers. 3) samt oktober 2018 (vers. 4). 2 Udgangspunkt for budget 2019-2022 Udgangspunktet for kommunens samlede budget i 2019 er det vedtagne budget 2018 for overslagsår 2019, hvor der var budgetteret med et forbrug af de opsparede midler på 35,6 mio. kr. i 2019. Forvaltningen har blandt andet siden februar 2018 indarbejdet budgetoverslagsår 2022 i Totalbudgettet. Derudover er de seneste skøn for indtægter fra skat, tilskud- og udligning, forslag til effektiviseringer og besparelser samt et revurderet anlægsprogram ligeledes indarbejdet. Det samlede Totalbudget 2019-2022 viser på nuværende tidspunkt et forbrug af de opsparede midler på 54,9 mio. kr. i 2019, og dermed en forværring på knap 20 mio. kr. siden vedtagelsen af budget 2018-2021. Samlet set er der en budgetforværring i perioden 2019-2022 i forhold til vurderingen i februar 2018. Dette kan dog i fuldt omfang forklares ved det tab der er, som følge af at indvandreres uddannelsesoplysninger er opdaterede af Danmarks Statistik, og indgår i de nye skøn for kommunens tilskuds- og udligningsbeløb. Dette giver et årligt tab på 25 mio. kr. svarende til et tab på over 100 mio. kr. i hele budgetperioden. Det samlede forbrug af de opsparede midler forventes på nuværende tidspunkt at udgøre 90 mio. kr. i 2019-2022. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der heri indgår et råderum på årligt 15 mio. kr. til udmøntningen af nye initiativer i Byrådets netop vedtagne arbejdsprogram for 2018-2021. Det foreløbige Totalbudget 2019-2022 er vist i tabel 1 nedenfor. Forvaltningen arbejder frem mod sommerferien videre med budget 2019, og revurderer blandt andet indtægts- og udgiftsgrundlaget som følge af ændringer i budgetforudsætninger, ny viden, økonomiaftalen mellem Regeringen og KL samt den udmeldte statsgaranti for indtægter fra skat, tilskud og udligning. Ligesom arbejdet med at kvalitetssikre forslag til råderum samt effektiviseringer fortsætter i fagudvalg, Økonomiudvalg og Byrådet i juni 2018, jf. den politiske tidsplan for budget 2019 1
Tabel 1 nedenfor viser kommunens Totalbudget 2019-2022, som det foreligger på nuværende tidspunkt. Tabel 1 Totalbudget 2019-2022 TOTALBUDGET 2019 Mio. kr. / netto (- = indtægt + = udgift) Budget forslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 Det skattefinansierede område: A. Driftsindtægter Skatter -2.782,9-2.882,2-2.994,4-3.098,5 Tilskud og udligning 188,7 210,9 253,5 317,7 Driftsindtægter - i alt -2.594,2-2.671,3-2.740,9-2.780,8 B. Driftsudgifter Driftsudgifter 2.503,2 2.498,0 2.508,0 2.508,0 Nye besparelser og effektiviseringer sfa. indtægtssiden -20,0-20,0-20,0-20,0 Råderum til opfyldelse af intentioner i arbejdsprogram -15,0-15,0-15,0-15,0 "Udvidelser" som disponeres af Byrådet til arbejdsprogram 15,0 15,0 15,0 15,0 Øvrige budgetkorrektioner 10,0 10,0 10,0 10,0 Pris- og lønstigninger vedr. knt. 0-6 68,4 130,9 194,7 Driftsudgifter - i alt 2.488,2 2.546,4 2.613,9 2.677,7 C. Renter Renteudgifter 31,9 31,6 31,1 31,1 Renteindtægter -7,8-7,7-7,6-7,6 Renter i alt netto 24,1 23,9 23,5 23,5 Resultat af ordinær driftsvirksomhed (- = overskud ) -81,8-101,0-103,5-79,6 D. Anlæg Anlægsudgifter 92,3 69,1 39,3 31,9 Anlægsindtægter (salg) -43,3-22,5-5,0-5,0 Anlægsudgifter i alt netto 49,0 46,6 34,3 26,9 Det skattefinansierede område i alt ( - = overskud) (A+B+C+D) -32,9-54,4-69,3-52,7 E. Det brugerfinansierede område Driftsudgifter 45,2 45,2 45,2 44,1 Driftsindtægter -44,4-44,4-44,4-43,5 Anlæg 4,0 0,0 0,0 0,0 Det brugerfinansierede område i alt 4,8 0,8 0,8 0,6 F. Årets resultat i alt (- = overskud) (A+B+C+D+E) -28,0-53,6-68,5-52,1 G. Finansiering Låneoptagelse -22,3-16,9-16,9-16,9 Afdrag på lån 99,9 102,4 104,3 104,3 Øvrige finansforskydninger 5,3-21,4-21,4-6,4 Finansiering i alt 82,9 64,1 66,0 81,0 Ændring af likvide aktiver (- = opsparing) 54,9 10,5-2,5 28,9 2
3 Aftale om kommunernes økonomi for 2019 Aftalen om kommunernes økonomi for 2019 forventes indgået mellem Regeringen og KL i juni 2018. Forvaltningen forventes at orientere Byrådet om hovedelementerne i aftalen og dens betydning for Furesø Kommune, forud for Byrådets møde den 27. juni 2018, hvor forvaltningen afholder en temadrøftelse for Byrådet, jf. afsnit 12. De økonomiske konsekvenser af aftalens indhold der har virkning allerede i 2018 vil indgå i budgetopfølgning II-2018. De økonomiske konsekvenser, der har betydning for 2019, herunder pris- og lønfremskrivning, serviceramme, budgetgaranti, statsgaranti, DUT m.m. vil indgå i forvaltningens budgetforslag 2019-2022, som forelægges til Økonomiudvalgets og Byrådets 1. behandling af budget 2019-2022 henholdsvis d. 22. august og d. 29. august 2018. Hovedelementerne af økonomiaftalen vil ligeledes være beskrevet i dette afsnit i budgetnotatets version 3, som forelægges Økonomiudvalget og Byrådet ved budgettets 1. behandling. 4 Forvaltningens arbejde med budgetforslag 2019-2022 Med budget 2019 igangsætter forvaltningen blandt andet en proces, der tilvejebringer 15 mio. kr. i 2019 og frem til finansieringen af nye prioriteringer i Byrådets arbejdsprogram. Herudover arbejder forvaltningen i lighed med tidligere år løbende frem mod den politiske behandling af budgetforslag 2019-2022 med blandt andet: Opdatering af indtægter fra skat, tilskud og udligning jf. afsnit 9 Nye skøn for P/L og KL s udmelding af den vejledende serviceramme Implementeringen af aftalen om kommunernes økonomi for 2019 (herunder DUT) Rammekorrektioner som fx demografi, ændringer af kontrakter og justeringer af budgettet som følge af regnskab 2017 og forventet regnskab 2018, udmøntning af budget 2018 m.m. Forslag der skaber råderum til prioriteringer i arbejdsprogrammet Effektiviseringer der bidrager til budgetbalance Revideret anlægsprogram 5 Forvaltningens ændringer af budgetrammer Forvaltningen har som en integreret del af budgetforslag 2019-2022 udarbejdet en række forslag til justeringer af udvalgenes rammer, som følge af ændringer i de budgetforudsætninger, der lå til grund for budgetaftalen 2018. Ændringer af budgetrammerne kan skyldes flere forskellige forhold som fx Generel justering af budgetposter som følge af mer/mindreforbrug i regnskab 2017 eller forventet regnskab 2018 Ændringer i aktivitet eller enhedspriser som er nødvendige for at opretholde det politisk vedtagne serviceniveau Andre budgetændringer (f.eks. mindre budgetfejl) 3
Konsekvenser af politiske beslutninger for 2019 truffet af Byrådet efter budget 2018 blev vedtaget Ændringer i kontrakter eller kontraktlige forhold Ny lovgivning Udgangspunktet for forvaltningens arbejde med rammekorrektioner er, at disse skal tilvejebringe forslag til omprioriteringer der skaber et råderum på 15 mio. kr. i 2019 og frem til udmøntningen af Byrådets arbejdsprogram. Samtidigt er der indarbejdet effektiviseringsforslag på driften på i alt 25 mio. kr. Disse forslag bidrager til en neutralisering af tab på 25 mio. kr. årligt som følge af opdatering af indvandreres uddannelsesoplysninger i udligningen. Samtidigt skal disse forslag bidrage til en samlet langsigtet budgetbalance frem mod 2022 jf. afsnit 7 nedenfor. 6 Omlægning af særtilskud Furesøaftalen I budget 2019 er budgetoverslagsår 2022 indarbejdet. Som det fremgår af notat, som er udsendt til Byrådet den 2. november 2017, indgår der i budgettet et årligt særtilskud til Furesø Kommune på 50 mio. kr. i 2007 priser, svarende til ca. 83 mio. kr. i 2021. Særtilskuddet erstattes fra 2022 og frem af et tilskud på 250 mio. kr. i 2011 priser, som skal udbetales til Furesø Kommune i perioden 2022-2040, ekskl. modregning af 25 % af besparelsen som følge af låneomlægning af statslån til lån i kommunekredit. Vilkårene for udbetalingen af tilskuddet er endnu ikke afklaret med Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvilket giver en budgetusikkerhed for 2022 og frem. Furesø Kommune vil i efteråret 2018 indgå i en dialog med ministeriet om vilkårene for udbetalingen af tilskuddet. Udgangspunktet for dialogen med ministeriet vil være, at statstilskuddet i 2022 vil udgøre 37 mio. kr. mod de nuværende 85 mio. kr. altså en reduktion i tilskuddet på 48 mio. kr. Hertil kommer, at der i 2022 sker et bortfald af udbetaling af deponerede midler på 20 mio. kr. Disse økonomiske konsekvenser indgår i Totalbudget 2019-2022 som vist i tabel 1 ovenfor, samt kommunens indtægtsprognose jf. afsnit 9. 7 Forslag til omprioriteringer og udvidelser I vedtaget budget 2018, er det for budgetoverslagsårene 2019-2021 forudsat, at der skal tilvejebringes et årligt råderum på 5 mio. kr. i hvert af årene 2019-2021. Det betyder, at forvaltningen i udgangspunktet skal udarbejde forslag til effektiviseringer svarende til 5 mio. kr. i 2019. Samtidigt har Byrådet vedtaget et arbejdsprogram for 2018-2021, hvoraf det fremgår at det i arbejdsprogrammet ikke er taget konkret stilling til udmøntning, prioritering og finansiering af arbejdsprogrammets initiativer. 4
Af arbejdsprogrammet fremgår endvidere, at der i 2018 skal udarbejdes en samlet vurdering af mulighederne for at skabe større råderum i budgettet. Forvaltningen har på baggrund heraf udarbejdet forslag til effektiviseringer svarende til yderligere 15 mio. kr. i 2019 og frem, som skaber dette råderum. Omvendt afsættes en pulje på et tilsvarende beløb i 2019 og frem til nye initiativer der kan realisere intentionerne i arbejdsprogrammet. Det fremgår endvidere af arbejdsprogrammet, at der skal udarbejdes en plan for kommunens økonomi i de kommende år, som sikrer at budgettet er i balance. Behovet herfor skal ses i lyset af en omlægning af statstilskuddet i 2022, ændringer i udligningssystemet og de demografiske udfordringer. På baggrund heraf har forvaltningen udarbejdet forslag til effektiviseringer svarende til 20 mio. kr. i 2019 og frem. Der er derfor samlet set udarbejdet forslag til effektiviseringer svarende til 40 mio. kr., som er indarbejdet i Totalbudget 2019-2022 jf. tabel 1 ovenfor. Omvendt er der ligeledes indarbejdet en pulje til udvidelser svarende til 15 mio. kr. i 2019 og frem. Dette fremgår ligeledes af tabel 2 nedenfor. 8 Aftale om Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet Den 27. oktober 2016 indgik KL og regeringen en aftale om moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for 2017. Aftalen er en opfølgning på økonomiaftalen for 2017. Her blev KL og regeringen enige om at afskaffe omprioriteringsbidraget samtidig med, at der i stedet oprettes et moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP). De økonomiske konsekvenser af afskaffelsen af omprioriteringsbidraget indgik i vedtaget budget 2017-2020, idet der i beregningen af indtægterne for 2017 og overslagsår var taget højde for, at kommunernes bidrag til omprioritering ikke indgår i opgørelsen af statstilskuddet til kommunerne. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet forventes at frigøre 1 mia. kr. i kommunerne hvert år i perioden 2017-2020. Dette svarer til 7,1 mio. kr. årligt i Furesø Kommune. 5
Af aftalen fremgår yderligere, at halvdelen af provenuet anvendes til en bred prioritering i den offentlige sektor, hvilket betyder, at bloktilskuddet til kommunerne i 2017-2020 årligt er nedjusteret med 0,5 mia. kr. på landsplan, svarende til 3,5 mio. kr. i Furesø Kommune. Det betyder, at vedtaget budget 2017-2020 er justeret i forhold til de økonomiske konsekvenser af aftalen, såvel på kommunens indtægts- som udgiftssiden i 2017 og frem. Nedjusteringen indgår derfor automatisk i budget 2019-2022. For at frigøre Furesø Kommunes andel af de ressourcer, der er forudsat i aftalen har Furesø Kommune igangsat en række initiativer som er vist i tabellen nedenfor. 6
For at tilvejebringe effektiviseringer, som i fuldt omfang modsvarer den årlige bloktilskudsnedsættelse på 3,5 mio. kr. i 2017-2020, skal Furesø Kommune i 2019 have realiseret effektiviseringer på i alt 10,5 mio. kr. som kan henføres til initiativer i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. Initiativerne i oversigten giver ved en fuld implementering et potentiale på over 12 mio. kr. samlet set. Furesø Kommune har derfor bidraget i fuldt omfang til intentionerne i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i forhold til omprioriteringen i den samlede offentlige sektor (svarende til nedjusteringen af bloktilskuddet). 7
9 Indtægter fra skat, tilskud og udligning Indtægterne fra skat, tilskud og udligning i 2019 tager udgangspunkt i budgetoverslagsår 2019 i vedtaget budget 2018-2021. Budget 2019-2022 beror på nuværende tidspunkt på det befolkningstal der kommer til at indgå i statsgarantien for 2019 samt kommunens eget skøn for folketal (jf. afsnit 9) i 2020-2022. Udskrivningsgrundlaget og alle øvrige parametre der indgår i beregningen af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb beror på KL s tilskudsmodel fra april 2018, og dermed KL s skøn for statsgarantien for 2019. Endeligt er det modsat forudsætningen for 2019 i vedtaget budget 2018 antaget at finansieringstilskuddet videreføres i 2019, svarende til et tilskud på 10,6 mio. kr. i 2019. Samlet set nedjusteres kommunens indtægter fra skat, tilskud- og udligning med 19,4 mio. kr. i 2019 stigende til knap 60 mio. kr. i 2021 og frem. Hovedforklaringen på dette er, at en opdatering af indvandreres uddannelsesoplysninger i Danmarks Statistik påvirker beregningen af kommunernes udgiftsbehov og dermed Furesø Kommunes bidrag til lands- og hovedstadsudligning, som stiger med 25,4 mio. kr. årligt. I juni 2018 indgår Regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil efterfølgende melde de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb ud til kommunerne. Efterfølgende udarbejder KL en opdateret tilskudsmodel for budgetoverslagsårene 2020-2022. Dette vil ligge til grund for kommunens indtægter fra skat, tilskud- og udligning i forvaltningens forslag til budget 2019-2022, som forelægges til 1. behandling 22. august 2018 i Økonomiudvalget. Forvaltningen vil herefter frem mod den endelige budgetvedtagelse vurdere mulighederne for valg mellem statsgaranti og selvbudgettering, blandt andet med udgangspunkt i Finansministeriets økonomiske redegørelse, som offentliggøres ultimo august 2018, samt befolkningsudviklingen i Furesø Kommune frem til september 2018. Indstilling om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering vil blive forelagt Økonomiudvalget og Byrådet ved 2. behandlingen af budget 2019-2022. Tabel 3 nedenfor viser kommunens indtægtsprognose for budget 2019-2022, som ligeledes indgår i Totalbudget 2019-2022. 8
Budgetoversigt 2019 2020 2021 2022 VB 2018 BF2019 Ændring VB 2018 BF2019 Ændring VB 2018 BF2019 Ændring VB 2018 BF2019 Ændring Tilskud og udligning i alt 162.936 188.719 25.783 173.755 210.945 37.190 210.733 253.450 42.717 317.739 317.739 Skatter -2.776.485-2.782.855-6.370-2.892.904-2.882.184 10.720-3.010.834-2.994.429 16.405-3.098.514-3.098.514 I alt -2.613.549-2.594.136 19.413-2.719.149-2.671.239 47.910-2.800.101-2.740.979 59.122-2.780.775-2.780.775 Tilskud og udligning 162.936 188.719 25.783 173.755 210.945 37.190 210.733 253.450 42.717 317.739 317.739 Udligning Landsudligning 197.727 216.601 18.874 224.567 246.513 21.946 238.873 260.774 21.901 280.774 280.774 Hovedstadsudligning 133.618 137.387 3.769 133.569 141.329 7.760 130.747 141.329 10.582 139.544 139.544 Gevinst ved selvbudgettering 5.500 5.500 0-18.300-20.600-2.300 0 0 0 0 0 Overudligning 5.796 6.595 799 5.687 6.295 608 5.943 5.611-332 5.606 5.606 Selskabsskat -13.405-13.579-174 -12.934-16.581-3.647-12.702-15.121-2.419-13.399-13.399 Statstilskud Almindeligt -2.933 11.315 14.248 7.092 21.206 14.114 17.103 31.264 14.161 29.643 29.643 Betinget -21.257-21.346-89 -21.412-21.309 103-21.675-21.563 112-21.750-21.750 Betinget, anlæg -7.086-7.115-29 -7.137-7.103 34-7.225-7.188 37-7.250-7.250 Udlændinge Tilskud -38.958-40.947-1.989-39.854-41.888-2.034-40.771-42.852-2.081-43.837-43.837 Tilsvar 34.816 35.827 1.011 35.876 36.588 712 37.152 37.875 723 39.082 39.082 Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk. Tilsvar 5.599 5.647 48 5.837 5.852 15 6.097 6.159 62 6.390 6.390 Tilskud på daginstitutionsområdet -4.394-4.394 0-4.495-4.495 0-4.599-4.599 0-4.705-4.705 Ældreområdet, generelt løft -5.747-5.747 0-5.879-5.879 0-6.014-6.014 0-6.152-6.152 Ældreområdet, styrket kvalitet -7.702-7.702 0-7.879-7.879 0-8.060-8.060 0-8.245-8.245 Tilskud til styrket likviditet 0-10.600-10.600 0 0 0 0 0 0 Akutfunktioner i hjemmesygeplejen 0 0 0 0 Tilskud sfa refusionsreform Udviklingsbidrag til regionerne 5.663 5.578-85 5.857 5.736-121 5.974 5.945-29 6.162 6.162 Særlige tilskud til kommuner med øk-vansk.l. Særtilskud, Furesøaftalen -76.211-76.211 0-79.488-79.488 0-82.986-82.986 0-37.000-37.000 Komp. fra skattepuljen (2015) 0 0 0 0 0 0 0 Komp. fra skattepuljen (2016) -510-510 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Komp. fra skattepuljen (2017) -456-456 0-228 -228 0 0 0 0 0 0 Beskæftigelsestilskud -47.124-47.124 0-47.124-47.124 0-47.124-47.124 0-47.124-47.124 Skatter -2.776.485-2.782.855-6.370-2.892.904-2.882.184 10.720-3.010.834-2.994.429 16.405-3.098.514-3.098.514 Personskatter Forskudsbeløb -2.427.983-2.435.601-7.618-2.526.954-2.516.804 10.150-2.626.198-2.607.391 18.807-2.692.835-2.692.835 Forskudsbeløb sfa. selvbudgettering 0 0 0 0 Selskabsskat -32.154-32.154 0-33.408-33.408 0-34.711-34.711 0-36.065-36.065 Anden skat på visse indkomster Andel af bruttosk. efter pgf. 48 i kildesk.loven -1.300-1.300 0-1.300-1.300 0-1.300-1.300 0-1.300-1.300 Kommunens andel af skat af dødsboer -2.500-1.883 617-2.500-1.883 617-2.500-1.883 617-1.883-1.883 Grundskatter Beregnet provenu -300.437-301.295-858 -316.631-318.167-1.536-334.014-336.621-2.607-355.809-355.809 Pulje til mulige omvurderinger 1.500 1.500 0 1.500 1.500 0 1.500 1.500 0 1.500 1.500 Nedsættelse ad dækningsafgift (2017) 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Nedsættelse ad dækningsafgift (2018) 928 0-928 928 0-928 928 0-928 0 0 Dækningsafgift af offentlige ejd. grundværdi -891-456 435-891 -456 435-891 -891 0-456 -456 Dækningsafgift af offentlige ejd.forskelsbeløb -1.792-326 1.466-1.792-326 1.466-1.792-1.792 0-326 -326 Dækningsafgift af forretningsejd. forskelsbeløb -11.856-11.340 516-11.856-11.340 516-11.856-11.340 516-11.340-11.340 1
10 Reform af tilskuds- og udligningssystemet I februar 2018 fremlagde Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg forslag til en reform af tilskuds- og udligningssystemet. Forvaltningen har vurderet de økonomiske konsekvenser heraf, og orienteret Byrådet herom. I forlængelse heraf har Et samlet Byråd rejst en kritik af indholdet i rapporten samt Finansieringsudvalgets forslag. Regeringen har efterfølgende ikke opnået flertal for en politisk aftale om en reform og justeringer af udligningssystemet. Det betyder imidlertid, at der træder en opdatering af indvandreres uddannelsesoplysninger i kraft. Denne opdatering betyder, at Furesø Kommunes beregnede udgiftsbehov bliver mindre i statsgarantien for 2019. Kommunens bidrag til lands- og hovedstadsudligningen stiger med 25,4 mio. kr. årligt som følge heraf. Et samlet Byråd har i forlængelse heraf kritiseret validiteten i den undersøgelse, som ligger til grund for selve opdateringen af indvandreres uddannelsesoplysninger. På nuværende tidspunkt ser det imidlertid ud til, at den automatiske opdatering af data vil indgå i statsgarantien for 2019. Det nye datagrundlag indgår derfor ligeledes i de udligningsbeløb der ligger til grund for budget 2019-2022. 11 Befolkningsprognose Forvaltningen udarbejder sammen med firmaet Cowi kommunens befolkningsprognose for 2018-2030 primo marts 2018. Befolkningsprognosen er forelagt Økonomiudvalget og Byrådet i marts 2018, og danner udgangspunkt for flere dele af budget 2019-2022. Tabel 2 nedenfor viser befolkningsprognosen for 2018 samt de budgetforudsætninger, der er indarbejdet i vedtaget budget 2018-21. Tallene vil blive opdateret i budgetnotatets version 2, når befolkningsprognosen for 2018 er godkendt politisk i marts 2018. Tabel 2: Befolkningsprognoser og budgetforudsætninger 2018-22 2018 2019 2020 2021 2022 Befolkningsprognose 2018 (pr. marts 2018) 40.914 41.155 41.512 42.305 42.762 Budgetforudsætning i vedtaget budget 2018-21 (2018 = statsgaranti) 41.043 41.228 41.738 42.450 Statsgaranti 2019 41.375 Budgetforudsætning i budgetforslag 2019-2022 (2019 = statsgaranti) 41.375 41.512 42.305 42.762 Ændring 147-226 -145 Befolkningstallene indgår i indtægtsprognosen jf. afsnit 9, samt i Totalbudgettet jf. tabel 1 ovenfor. Befolkningstallet er opjusteret i 2019 med 147 borgere, hvilket alt andet lige giver et større beregnet udgiftsbehov og dermed lavere bidrag til lands- og hovedstadsudligningen svarende ti 7,0 mio. kr. Det omvendte er tilfældet i årene 2020-2021. På udgiftssiden giver den nye prognose anledning til at regulere de budgetområder, hvor udgiftspresset kan henføres til udviklingen i antal borgere og deres demografiske 1
sammensætning. Dette indgår i forvaltningens forslag til omprioriteringer og effektiviseringer jf. afsnit 7 ovenfor. 12 Anlæg I forhold til anlægsbudgettet tages udgangspunkt i det allerede vedtagne anlægsbudget 2018-21. I Totalbudgettet forelægges forslag til den samlede anlægsramme for 2019-2022. Det skal i den forbindelse bemærkes, at anlægsrammen og anlægsoversigten der forelægges sammen med forvaltningens budgetforslag 2019-2022 vil blive prioriteret i forhold til den økonomiske balance, der måtte være på det tidspunkt i budgetprocessen, hvor blandt andet kommunens indtægtsside, befolkningsgrundlag, aftale om kommunernes økonomi for 2019 m.m. er endeligt kendt. Anlægsforslagene drøftes politisk i forbindelse med behandlingen af forvaltningens budgetforslag. Økonomiudvalget behandler dermed forslag til det samlede anlægsprogram ved 1. behandlingen af budgettet d. 22. august 2018. Tabel 4 nedenfor viser de samlede anlægsudgifter for perioden 2019-2022 som på nuværende tidspunkt i budgetprocessen indgår i Totalbudget 2019-2020. Tabel 4 Anlægsudgifter i 2019-2022 TOTALBUDGET 2019 Budget forslag 2019 Budgetoverslag 2020 Budgetoverslag 2021 Budgetoverslag 2022 D. Anlæg Anlægsudgifter 92,3 69,1 39,3 31,9 Anlægsindtægter (salg) -43,3-22,5-5,0-5,0 Anlægsudgifter i alt netto 49,0 46,6 34,3 26,9 Den samlede anlægsramme for 2019, er fastholdt på det niveau, der er vedtaget i budget 2018, bortset fra korrektioner svarende til -14,3 mio. kr., idet Byrådet tidligere på året har besluttet at fremrykke midler vedr. PCB renovering og Farum Hovedgade frem 2018. 13 Byrådets seminarer og temadrøftelser Der er afholdt et seminar for det nye Byråd den 2.-3. marts 2018. Der er herudover planlagt en temadrøftelse forud for Byrådsmødet den 27. juni 2018, hvor Byrådet orienteres om forvaltningens arbejde med budget 2019-2022 og Økonomiaftalen mellem Staten og KL. Herudover afholdes et budgetseminar den 31. august 1. september 2018 hvor formålet er, at Byrådet med udgangspunkt i forvaltningens budgetforslag 2019-2022 (som behandles i Økonomiudvalget den 22. august 2018) vurderer behovet for yderligere omprioriteringer af budgettet og muligheden for nye initiativer i relation til det politiske arbejdsprogram. Forvaltningen udarbejder oplæg til drøftelserne. 2
14 Høringsproces Som nævnt i afsnit 2 kan forudsætningerne i budget 2019 ændre sig, således at det vil være nødvendigt at gennemføre budgettilpasninger og revurdere budgettet. I den forbindelse vil relevante høringsparter blive inddraget i processen. Omfanget heraf vil blive vurderet i juni 2018. Høringsprocessen varer fra 3. - 23. september 2018. Den 13. september 2018 afholdes borgermøde. HovedMed drøfter budgettet med Økonomiudvalget forud for Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslaget den 22. august 2018. 15 - Nøgletal Forvaltningen anvender i bred udstrækning - og på alle udgiftsområder - nøgletal. Anvendelsen af nøgletal har forskellige formål. Blandt andet bruges disse i forhold til at måle resultater internt i kommunen, samt effektiviteten i forhold til andre kommuner (fx på beskæftigelsesområdet). Nøgletal anvendes ligeledes til at understøtte arbejdet med omstillingsplaner og budgetanalyser. Nøgletal bruges derfor i bred forstand som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af forvaltningens forslag til budgettet. Nøgletal bruges yderligere til at dokumentere såvel udgiftssom serviceniveau i den politiske afrapportering i Fagudvalg-, Økonomiudvalg og Byrådet. Relevante nøgletal vil indgå i det samlede materiale på Byrådets budgetseminar den 31. august 2018. Det skal bemærkes, at KL i forbindelse med den årlige KØF-konference i januar måned har udarbejdet en samling af nøgletal i publikationen Brug Nøgletal i Styringen. Disse nøgletal kan findes på KL s hjemmeside. Nedenstående link giver adgang til Furesø Kommunes ECO nøgletal. http://www.furesoe.dk/kommunen/oekonomi/econoegletal På hjemmesiden er der ligeledes link til andre sider med Nøgletal, bl.a. noegletal.dk samt Statistikbanken.dk. 3