MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Indvandrernes pensionsopsparing, og kommunernes Jonas Zielke Schaarup Jan V. Hansen Amaliegade 1 1256 København K Telefon 33 43 55 www. forsikringogpension.dk
Indhold Resumé 3 Indvandrernes pensionsopsparing 23-25 5 Sammenfatning 5 Sammensætningen af indvandrernes pensionsopsparing 5 Sammenhængen mellem indvandrernes beskæftigelse og pensionsopsparing 9 Pensionisternes indkomst 25 15 Sammenfatning 15 Sammensætningen af pensionisternes indkomst 15 De fattige pensionister 19 Den kommunale 23-25 22 Sammenfatning 22 Beskæftigelse og pensionsopsparing i kommunerne 22 Den kommunale 27 33 Sammenfatning 33 Den kommunale ydelsesfrekvens 33 Litteratur 39 Bilag A 4 Side 1
Side 2
1. Resumé Søjle 2 og 3 i det danske pensionssystem sikrer og muliggør, at personer, som har en forholdsvis stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, sparer op til deres alderdom, så de kan opnå et fornuftigt forsørgelsesgrundlag som pensionister. Denne undersøgelse handler om en gruppe i det danske samfund, som er på randen af arbejdsmarkedet og derfor har ringe muligheder for at spare op. Indvandrere fra mindre udviklede lande har en pensionsindbetalingsprocent, som er væsentligt mindre end danskeres. Der er dog stor variation inden for gruppen af indvandrere, hvilket i høj grad kan forklares med forskelle i beskæftigelse. Således har indvandrere fra asiatiske lande en stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked og derfor også en relativ høj gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent, mens indvandrere fra især Somalia, Irak og Libanon har en lav gennemsnitlig indbetalingsprocent som følge af en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Indbetalingsprocenten bestemmer de fremtidige pensionsformuer og derfor også indkomsten som pensioneret for disse grupper. Dermed vil indvandrere fra mindre udviklede lande med stor sandsynlighed tilhøre gruppen af personer med en lav relativ indkomst som pensioneret. Pensionerede indvandrere fra mindre udviklede lande har i dag i gennemsnit forbrugsmuligheder, som kun udgør 2/3 af pensionerede danskeres. Endvidere er indvandrere fra mindre udviklede lande overrepræsenteret i lavindkomstgruppen blandt de nulevende pensionister. Pensionsindbetalingerne bestemmes i høj grad af beskæftigelsesgraden. Variation i indvandrernes pensionsindbetalingsprocent på tværs af kommunerne skyldes derfor primært forskelle i kommunernes evne til at skaffe beskæftigelse til indvandrergruppen. Variationen kan både skyldes forskelle i kommunernes rammevilkår - områdets ledighed, indbyggernes uddannelsesniveau, sundhedstilstand osv. - og indvandrernes karakteristika, herunder oprindelse. Selv når der forsøges at tage højde herfor, er der stor variation i kommunernes evne til at integrere indvandrere fra mindre udviklede lande. Der er således et stort potentiale for at forbedre integrationen, ved at de mindre gode kommuner lærer af de gode. I fremtiden ventes antallet af pensionister fra mindre udviklede lande at stige kraftigt i forhold til det nuværende niveau. Der er tale om en stigning fra knap 7. personer i 25 til 25. personer i 225 og til knap 4. personer i 235, jf. DREAM (27). De fattigdomsproblemer, vi kan se blandt ældre indvandrere i dag, vil derfor øges i fremtiden, hvis det ikke lykkes at få integreret de nuværende indvandrere bedre på arbejdsmarkedet. Dette er en væsentlig arbejdsmarkeds- og socialpolitisk udfordring, selvom indvandrere på randen af arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis oplever mindskede forbrugsmuligheder, når de bliver pensionerede. Nogle herkomstgrupper kan være kendetegnet ved en implicit generationskontrakt, som indebærer, at de voksne børn forsørger deres forældre i alderdommen. Dette kan i et vist omfang kompensere for den lave opsparing til pension. Det er dog oplagt, at en evt. implicit kontrakt er svagere i Danmark end i oprindelseslandet. Der findes andre danske undersøgelser, der belyser en række af problemstillingerne i denne rapport. Dansk Arbejdsgiverforening undersøger i DA (26) in- Side 3
tegrationsresultater i de danske kommuner og finder, at rammevilkår stort set ingen betydning har for kommunernes resultater. Dette svarer til resultatet i denne rapport. I AKF (27) undersøges kommunernes integrations med hensyn til indvandrere, der er omfattet integrationsloven, som vedrører flygtninge og familiesammenførte fra andre lande end EU15 og Norden, der har opnået opholdstilladelse efter 1.1.1999. I AKF's undersøgelse er fokus således på nyankomne indvandrere, mens nærværende undersøgelse også inddrager indvandrere der kom før 1999. Til beregning af indikatoren for kommunernes integrations tages der udgangspunkt i varigheden fra opholdstilladelse til ordinær beskæftigelse eller påbegyndt uddannelse. Kommunerne rangordnes efter forskellen mellem den gennemsnitlige forventede varighed og den faktiske varighed. Den forventede varighed estimeres ved en statistisk model, hvori der indgår en lang række individ- og kommunespecifikke karakteristika. Hvad angår rangordningen af de forskellige kommuner er der en række lighedspunkter mellem AKF (27) og denne rapport, selvom metoden i førstnævnte er mere raffineret og personkredsen er snævrere. I SFI (27) vises på linje med denne rapport, at personer fra mindre udviklede lande har lave pensionsindbetalinger og lave indkomster som pensionister. Det selvstændige faglige bidrag i denne rapport er således at koble kommunernes beskæftigelses sammen med indvandrernes pensionsopsparing og deres indkomster som tilbagetrukket. Side 4
2. Indvandrernes pensionsopsparing 23-25 2.1. Sammenfatning Personer fra mindre og mere udviklede lande indbetaler mindre til pension sammenlignet med danskere. Indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler blot 4,4 pct. af bruttoindkomsten til pension, mens indvandrere fra mere udviklede lande og danskere har en indbetalingsprocent på henholdsvis 6,6 pct. og 8,7 pct., jf. figur 1. Kun knap halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler til arbejdsmarkedspensioner eller private pensionsordninger, jf. figur 2. Derimod indbetaler 85 pct. af danskerne til disse ordninger. Indvandrere fra mindre udviklede lande har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Da der er en stærk sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsindbetalinger, jf. figur 4, kan dette forklare væsentlige dele af den lavere pensionsindbetalingsprocent for indvandrere fra mindre udviklede lande. Forskellen i pensionsindbetalingsprocenten skyldes kun i mindre omfang, at gruppen af indvandrere indbetaler en mindre andel af lønindkomsten. Indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler 9,3 pct. af lønindkomsten, mens danskere indbetaler en andel på 11,4 pct., jf. figur 5. Forskellen i indbetalingsprocenten indsnævres altså væsentligt, når personer med lønindkomst i de to grupper betragtes. Selvstændige er kendetegnet ved specielle indkomstforhold. Blandt de beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande er 1 pct. selvstændige, mod 6 pct. blandt de beskæftigede danskere. Både selvstændige danskere og indvandrere indbetaler mindre til pension end lønmodtagere. De selvstændige indvandrere indbetaler blot 2 pct. af bruttoindkomsten, mens danskere har pensionsindbetalingsprocent på 6 pct. jf. figur 6. Den større andel af selvstændige blandt de beskæftigede indvandrere kombineret med den lave indbetalingsprocent kan derfor være en af forklaringerne på forskellen i pensionsindbetalingsprocenten. 2.2. Sammensætningen af indvandrernes pensionsopsparing Danskere indbetaler betydeligt mere til pensionsordninger, både absolut og som en andel af bruttoindkomsten, end indvandrere fra mere og især mindre udviklede lande. Indbetalingsprocenten bestemmer de fremtidige pensionsformuer og derfor også indkomsten som pensioneret for disse tre grupper. Dermed vil indvandrere fra mindre udviklede lande med stor sandsynlighed tilhøre gruppen af personer med en lav relativ indkomst som pensioneret. Figur 1 viser, hvordan den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent er fordelt på de tre grupper af personer. Af figur 1 fremgår det, at danskere har en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent på 8,7 pct., mens personer fra mere og mindre udviklede lande har en gennemsnitlig indbetalingsprocent på henholdsvis 6,6 pct. og 4,4 pct. Det fremgår endvidere, at der er forskel mellem grupperne i fordelingen af pensionsindbetalingerne. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande udgør indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsindbetalinger henholdsvis 87 pct. og 82 pct., mens disse indbetalinger kun udgør 66 pct. for indvandrere fra mindre udviklede lande. Således har indbe- Side 5
talinger til ATP stor betydning for den beskedne samlede pensionsindbetalingsprocent for denne gruppe af personer. Figur 1 Indvandrere fra mindre udviklede lande opsparer lidt til alderdommen Pensionsindbetalingsprocent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 SP ATP Arbejdsmarkedspension Privat pension Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Stort set alle personer i de tre grupper indbetaler til pension. Således indbetaler 94 pct., 93 pct. og 97 pct. af henholdsvis personer fra mindre udviklede lande, mere udviklede lande og danskere til pensionsordninger. De store andele for alle tre grupper skyldes dog udbredelsen af ATP og af SP i den betragtede periode, hvorfor andelen falder betragteligt, hvis kun indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger medtages i de samlede indbetalinger. Figur 2 viser andelen af personer med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger. Det fremgår af figuren, at kun knap halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler til supplerende pensionsordninger ud over ATP og SP. For indvandrere fra mere udviklede lande er andelen 67 pct., mens 85 pct. af danskerne indbetaler til arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensionsordninger. Da der således er flere indikationer på, at en stor andel af indvandrere fra mindre udviklede lande vil være særligt udsatte som pensionerede, vil fokus i det resterende være rettet mod netop denne persongruppe. Side 6
Boks 1 Afgrænsning af danskere og indvandrere samt af mere og mindre udviklede lande. Indvandrere: I denne gruppe indgår personer, der er født i udlandet af forældre som begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere: I denne gruppe indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere: I denne gruppe indgår personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger og født i Danmark. Mere udviklede lande: EU-27, Albanien, Australien, Bosnien og Hercegovina, Canada, Færøerne, Grønland, Hviderusland, Island, Japan, Kroatien, (tidl. Jugoslaviske republik) Makedonien, Moldova, New Zealand, Norge, Rusland, Schweiz, Serbien og Montenegro, Ukraine og USA. Mindre udviklede lande: Alle øvrige lande. Side 7
Figur 2 Kun halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler til supplerende pensionsordninger ud over ATP og SP Pensionsindbetalingsprocent 9 8 Alle Mænd Kvinder 7 6 5 4 3 2 1 Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Figur 3 Tyrkere er den største indvandrergruppe Antal personer 2. 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Tyrkiet Irak Iran Libanon Pakistan Vietnam Somalia Sri Lanka Thailand Marokko Anm.: Personer i alderen 3 til 55 år. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 8
Ti indvandrergrupper udgør 84 pct. af indvandrerne fra mindre udviklende lande i populationen. Tyrkerne er med 18.5 personer den største gruppe, jf. figur 3. 2.3. Sammenhængen mellem indvandrernes beskæftigelse og pensionsopsparing Figur 4 viser, at der er en betydelig variation i pensionsindbetalinger for de forskellige indvandrergrupper. Således indbetaler somaliere og irakere i gennemsnit kun 2,6 pct. af deres bruttoindkomst til pension, mens indvandrere fra Sri Lanka har en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent på 6,1 pct., hvilket er tæt på gennemsnittet for indvandrere fra mere udviklede lande. En persons beskæftigelse bestemmer i høj grad, hvor meget personen sparer op til sin alderdom. Såfremt personen har mange ledighedsperioder eller i det hele taget har en lille tilknytning til arbejdsmarkedet, vil andelen af indkomsten afsat til pensionsindbetalinger typisk have en begrænset størrelse. Dette billede tegner sig i figur 4, hvor sammenhængen mellem beskæftigelsesfrekvensen og pensionsindbetalingsprocenten er illustreret for indvandrere fra mindre udviklede lande. Samlet er der en positiv sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent for forskellige indvandrergrupper. Figur 4 Beskæftigelse har stor betydning for pensionsindbetalingerne foretaget af indvandrere fra mindre udviklede lande Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 Beskæftigelsesfrekvens (v. akse) Pensionsindbetalingsprocent (h. akse) Pct. 8 7 6 5 4 3 2 1 Thailand Sri Lanka Vietnam Tyrkiet Iran Pakistan Marokko Irak Libanon Somalia Anm.: Gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocenter og beskæftigelsesfrekvenserne for de 1 største indvandrergrupper i den anvendte population. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. På landsplan har de 3-55-årige indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit haft en beskæftigelsesgrad på 48 pct. i perioden 23-25, men som det fremgår af figur 4, er der en betydelig forskel i indvandrergruppernes beskæftigelsesfrekvens. Med en beskæftigelsesfrekvens på 19 pct. har somalierne en særdeles løs tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket er medvirkende til at forklare den meget lave pensionsindbetaling. Indvandrere fra Sri Lanka er Side 9
derimod i meget højere grad beskæftigede, beskæftigelsesfrekvensen er 61 pct., hvorfor indbetalingsprocenten ligeledes er høj. Filippinerne er dog, med en beskæftigelsesfrekvens i perioden på 77 pct., gruppen med den stærkeste tilknytning til arbejdsmarkedet. 1 Boks 2 Data og beregningsmetoder Data Der anvendes registerdata fra Danmark Statistik, som inkluderer hele den danske befolkning i perioden 23-25. Populationen afgrænses overordnet til de personer for hvilke, der er indkomstoplysninger. Denne population udgør omkring 4,8 mio. personer. Beregningsmetoder Analysen omfatter personer i aldersgruppen 3-55 år. Det er den aldersgruppe, hvor arbejdstilknytningen er højest og mest stabil for befolkningen som helhed. Den personlige pensionsindbetalingsprocent beregnes som summen af pensionsopsparing for årene 23 til 25 divideret med summen af den korrigerede bruttoindkomst for den samme periode. I pensionsopsparingen indgår arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, privattegnede ordninger, ATP og SP. Til den korrigerede bruttoindkomst benyttes det indkomstbegreb, som anvendes til den almindelige indkomstbeskatning, fratrukket private pensionsindbetalinger. Derved sikres symmetri mellem de forskellige typer af pensionsopsparinger ved beregningen af pensionsindbetalingsprocenten. For nogle personer er der store udsving i pensionsindbetalingerne over årene, hvilket imødegås ved at anvende hele perioden 23-25 til beregningen. Endvidere fjernes personer med en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent i perioden på mere end en absolut værdi på 4 pct. Kommunesammenlægningen pr. 1. januar 27 mindskede antallet af kommuner fra 27 til 98 kommuner. Det er valgt at anvende den nye kommunestruktur i analysen af pensionsopsparingen for indvandrere, selvom data kun dækker årene 23 til 25. Ved sammenligning af kommunerne anvendes kun personer fra populationen, som har været bosiddende i kommunen hele perioden 23 til 25. Endvidere medtages kun kommuner, hvor antallet af indvandrere fra mindre udviklede lande, der opfylder ovennævnte kriterier, overstiger 5 personer. Dette indebærer, at antallet af kommuner, anvendt til sammenligning, udgør 92. Til afgrænsning af beskæftigelse anvendes Danmarks Statistiks socioøkonomisk klassificering på grundlag af den væsentligste beskæftigelse i løbet af året. I de år, hvor en indvandrer modtager introduktionsydelse, indgår personens oplysninger hverken i beregningen af den personlige pensionsindbetalingsprocent eller i beregningen af beskæftigelsesfrekvensen. 1 Filippinerne er ikke vist i figur 4, da de ikke er blandt de ti største indvandrergrupper. Side 1
Den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent tyder på, at forklaringen til indvandrernes lave pensionsindbetalingsprocent skal findes i en større andel af overførselsmodtagere end i gruppen af danskere. En supplerende forklaring kunne være, at indvandrere fra mindre udviklede lande, af forskellige årsager, indbetaler en mindre andel af lønindkomsten til pensionsordninger end danskere. Ved at beregne pensionsindbetalingsprocenten som andel af lønindkomsten er det således muligt at afgøre, om der også er forskel i indbetalingsprocenten for de beskæftigede lønmodtagere. Figur 5 Lille forskel i pensionsindbetalingen ud af lønindkomsten Pensionsindbetalingsprocent 14 Alle Mænd Kvinder 12 1 8 6 4 2 Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige beregnet som pensionsindbetalingen som andel af lønindkomsten. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. For personer med lønindkomst er der en beskeden forskel i indbetalingsprocenten for de tre grupper, jf. figur 5. Danskere indbetaler i gennemsnit 11,4 pct. af lønindkomsten til pensionsordninger, mens indvandrere fra mindre og mere udviklede lande indbetaler henholdsvis 9,3 pct. og 1 pct. Der er tale om en betydelig reduktion i forskellen i indbetalingsprocent, når personer med en positiv lønindkomst medtages frem for personer med blot en positiv bruttoindkomst. Noget af den tilbageværende forskel skal findes i, at flere af de beskæftigede indvandrere er ansat i erhverv, som er kendetegnet ved mindre omfattende pensionsordninger, f.eks. i taxi- og restaurationsbranchen. Samlet understreger billedet i figur 5, at en stor del af forskellen i pensionsindbetalingsprocenten mellem danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande skal findes i forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. Af de beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande er 1 pct. selvstændige, mens 6 pct. af de beskæftigede danskere er selvstændige. Såfremt beskæftigelsen som selvstændig er kendetegnet ved specielle indkomstforhold, kan den større andel af selvstændige indvandrere fra mindre udviklede lande Side 11
være medvirkende til at forklare forskellen i den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent. Af figur 6 fremgår det, at beskæftigede selvstændige blandt indvandrere fra mindre udviklede lande blot indbetaler godt 2 pct. af deres bruttoindkomst til pensionsordninger. For alle tre grupper er der dog tale om en forholdsvis lav indbetalingsprocent for de selvstændige. Figur 6 Meget lav gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent for gruppen af selvstændige Pensionsindbetalingsprocent 7 6 5 4 3 2 1 Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige selvstændige. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Der er stor forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem kønnene inden for de enkelte indvandrergrupper, og det gælder for alle grupper, at mænd har den højeste beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 7. Den største forskel ses blandt libanesere, hvor mænd har en beskæftigelsesfrekvens, som er tre gange så høj som kvinders. Andre herkomstgrupper med store forskelle er somaliere, pakistanere og irakere, som alle er kendetegnet ved mere end dobbelt så høje beskæftigelsesfrekvenser for mænd. Mænd og kvinder fra Vietnam, Sri Lanka og Thailand har derimod omtrent samme høje beskæftigelsesfrekvens. Side 12
Figur 7 Stor forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens Pct. 8 Alle Mænd Kvinder 7 6 5 4 3 2 1 Thailand Sri Lanka Vietnam Tyrkiet Iran Pakistan Marokko Irak Libanon Somalia Anm.: Beskæftigelsesfrekvens for 3-55-årige. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Givet den stærke sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsindbetalingsprocent på tværs af indvandrergrupperne, jf. figur 4, burde den store forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem kønnene medføre en tilsvarende variation i pensionsindbetalingsprocenten. Dette er dog ikke tilfældet, jf. figur 8. Bortset fra thailændere indbetaler mændene mest til pension, men forskellen mellem kønnene er betydeligt mindre end forskellen i beskæftigelsesfrekvensen. Dette tyder på, at på tværs af kønnene er andre faktorer end beskæftigelse også betydende for pensionsindbetalingsprocenten. Således har somaliske, irakiske og libanesiske kvinder en indbetalingsprocent som er tæt på mændenes, selvom sfrekvens udgør mindre end det halve af mændenes i de respektive grupper. Blandt de beskæftigede indbetaler kvinder en større andel af lønindkomsten end mænd, jf. figur 5. Noget af forklaringen skyldes også sammensætningen af pensionsindbetalingerne fordelt på køn. Således kompenserer kvinderne via private pensionsindbetalinger for den mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere indbetaling til arbejdsmarkedspensioner. Side 13
Figur 8 Men mindre forskel i pensionsindbetalingsprocenten Pct. 8 7 Alle Mænd Kvinder 6 5 4 3 2 1 Sri Lanka Vietnam Thailand Iran Tyrkiet Marokko Pakistan Libanon Irak Somalia Anm.: Gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocenter for 3-55-årige. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 1 og 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Side 14
3. Pensionisternes indkomst 25 3.1. Sammenfatning Blandt pensionisterne har indvandrere fra mindre udviklede lande forbrugsmuligheder, som i gennemsnit kun udgør 2/3 af danskernes. Dette skyldes både lav udbetaling fra offentlig pension og personlig pensionsformue. Der er dog stor variation i gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande. Op mod 1/3 af indvandrere fra mindre udviklede lande tilhører gruppen af økonomisk svagest stillede ældre, mens den tilsvarende andel for danskere er 4 pct. Knap 1 pct. af de ældre over 67 år er indvandrere fra mindre udviklede lande, men samtidigt udgør indvandrere fra mindre udviklede lande hele 8,6 pct. af persongruppen med en indkomst under 5 pct. af medianindkomsten. Over halvdelen af de pensionerede indvandrere fra mindre udviklede lande er placeret i 1. decil, som udgøres af de 1 pct. fattigste pensionister. 3.2. Sammensætningen af pensionisternes indkomst Det blev afdækket i det foregående kapitel, at især indvandrere fra mindre udviklede indbetaler relativt lidt til pensionsopsparing. I perioden 23-25 indbetaler de 3-55-årige indvandrere fra mindre udviklede gennemsnitligt kun 4,4 pct. af deres bruttoindkomst, mens danskere i samme periode har en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent på 8,4 pct. Dermed vil denne indvandrergruppe risikere at være overrepræsenteret i lavindkomstgruppen blandt fremtidens pensionister. Blandt nutidens pensionister har indvandrere fra mindre udviklede også en lav relativ indkomst. I tabel 1 vises den gennemsnitlige indkomst og dens komponenter for de forskellige herkomstgrupper. Indkomsterne ækvivaleres, således at indkomster for personer fra familier af forskellig størrelse kan sammenlignes. Dette gøres ved at tage højde for stordriftsfordele i familien og ved at fordele den totale familieindkomst mellem personerne i familien. I boks 3 redegøres for den valgte ækvivaleringsmetode. Den ækvivalerede disponible indkomst er det indkomstbegreb, som bedst beskriver den enkelte persons forbrugsmuligheder. Af tabel 1 fremgår det, at indvandrere fra mindre udviklede lande har en disponibel indkomst, dvs. forbrugsmuligheder, som pensionerede, der kun udgør 2/3 af de danske pensionister. Dette skyldes primært lav udbetaling fra offentlig pension og lav oparbejdet pensionsformue, hvilket til dels kan forklares af gruppens kortere ophold i Danmark. Den højere lønindkomst for indvandrere fra mindre udviklede lande tyder på, at denne gruppe via erhvervsarbejde som ældre i et begrænset omfang kompenserer for den lave pensionsudbetaling. Derimod har indvandrere fra mere udviklede lande en disponibel indkomst, som overstiger danskernes med 12. kr. i gennemsnit, hvilket blandt andet skyldes, at førstnævnte gruppe har højere virksomheds- og lønindkomst. Endvidere har gruppen en større (imputeret) lejeværdi af egen bolig, hvor lejeværdien beregnes som 4 pct. af kontantværdien af boligen. 2 2 I den disponible indkomst indgår den imputerede lejeværdi af egen bolig (den økonomiske lejeværdi). Den økonomiske lejeværdi kan betragtes som et tillæg til kapitalindkom- Side 15
Boks 3 Indkomstbegreb og ækvivaleringsmetode Indkomstbegreb Indkomsterne er opgjort på det såkaldte D-familieniveau, hvor en D-familie kan bestå af en enlig voksen, et ægtepar eller et papirløst samlevende par, alle med eller uden hjemmeboende børn. Efter opgørelsen fordeles indkomsten på familiens medlemmer, således at det enkelte medlems indkomst kan findes. De to centrale indkomstbegreber er givet som: disponibel indkomst = bruttoindkomst + imputeret lejeværdi af egen bolig - skattebetaling bruttoindkomst = personlige indkomster + kapitalindkomst + virksomhedsindkomst + udlandsindkomster - de personlige indkomster udgøres overvejende af lønindkomst, pensioner og overførselsindkomster. - kapitalindkomsten opgøres som summen af renteindtægter (netto). Ækvivalering Når indkomst og indkomstkomponenter for personer fra familier af forskellig størrelse sammenlignes, er det nødvendigt at korrigere familieindkomsten med en såkaldt ækvivaleringsfaktor, som sikrer, at indkomsten afspejler det enkelte familiemedlems økonomiske muligheder. Den ækvivalerede indkomst er givet som: æ Ækvivaleringsfunktionen reflekterer dermed dels en antagelse om stordriftsfordele forbundet med at være mere end én person i familien, hvor boligudgiften er et eksempel på en udgift med stordriftsfordele, og dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for de voksne medlemmer af familien. Ækvivaleringsfaktoren er et tal mellem og 1, hvor 1 angiver tilfældet uden stordriftsfordele. Effekten af stordriftsfordele er dermed aftagende i ækvivaleringsfaktoren. I den valgte ækvivaleringsfunktion indgår voksne og børn med samme vægt, hvilket afspejler en antagelse om ligelig fordeling af familieindkomsten. Dette, kombineret med at ækvivaleringsfaktoren er,6, betyder, at den anvendte ækvivalering svarer til den benyttet af Finansministeriet (24). Betydningen af forskellige ækvivaleringsfaktorer er undersøgt af Jørgensen (21). sten, idet en ejerbolig kan fortolkes som et formueaktiv, hvis afkast svarer til, at ejeren kan benytte boligen. Et eksempel på dette er to personer, som hver har en formue på 1 mio. kr. Den ene er lejer og investerer pengene i obligationer, som samlet giver et årligt afkast på 4 pct. Den anden er boligejer og investerer pengene i en bolig, som giver et afkast i form af boligydelse, der skal svare til 4 pct. om året. Begge investeringer øger forbrugsmulighederne for de to personer, men kun afkastet af obligationerne indgår i den formelle kapitalindkomst. Ved at inddrage den økonomiske lejeværdi i den disponible indkomst sikres, at ejeres og lejeres disponible indkomster er sammenlignelige, da lejere anvender en del af deres disponible indkomst på boligforbrug. Side 16
Tabel 1 Forbrugsmulighederne for pensionerede indvandrere fra mindre udviklede lande udgør kun 2/3 af danskernes Danskere Alle pensionister Indvandrere fra mere udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande -------------------------- Kr. ------------------------- Disponibel indk. 153.813 153.915 166.261 13.669 Brutto indk. 25.929 26.423 213.92 126.486 Pens. i alt 155.261 156.182 145.546 83.791 Off. pens. 98.782 99.518 84.93 6.562 ATP mv. 6.91 6.973 5.71 2.662 Privat pens. og arb. markedspens. 27.319 27.182 36.897 12.69 Kapitalindk. 6.327 6.382 5.993 1.219 Lejeværdi af egen bolig 2.25 2.312 22.54 7.798 Virksomhedsindk. 15.37 15.221 18.922 13.711 Løn indk. 9.72 8.956 12.459 11.534 Andet 19.962 19.683 3.982 16.231 Anm.: Data er fra 25. Tallene er ækvivaleret, se boks 3. Alle personer over 67 år. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling af befolkningen. Tabel 2 viser ydermere de gennemsnitlige indkomster for to undergrupperinger af indvandrerne fra mindre udviklede lande. Opdelingen af indvandrergrupperne er beskrevet i boks 4 og er foretaget på baggrund af beskæftigelsesfrekvensen for de 3-55-årige i de respektive grupper. Indvandrergruppe 1 udgøres primært af irakere, libanesere samt somaliere og er den gruppe, der har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandregruppe 2 består overvejende af tyrkere. De to grupper opnår samlet set en gennemsnitlig disponibel indkomst på 89.286 kr. Den lave indkomst kan i høj grad forklares med en lav pensionsudbetaling fra privattegnede ordninger samt arbejdsmarkedspensioner. Hvad angår indvandrergruppe 3, som fortrinsvist består af asiatere, er denne gruppe kendetegnet ved høj oparbejdet privat pensionsformue, hvilket bidrager til en relativ høj gennemsnitlig disponibel indkomst på 125.885 kr. Dette indikerer, at den høje beskæftigelsesfrekvens for de 3-55-årige i gruppen også har været gældende for de nuværende pensionister. Side 17
Tabel 2 Stor forskel i indkomst inden for gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Indvandrergruppe 1 og 2 Indvandrergruppe 3 ---------------------- Kr. --------------------- Disponibel indk. 13.669 89.286 125.885 Brutto indk. 126.486 11.518 165.47 Pens. i alt 83.791 69.979 15.127 Off. pens. 6.562 59.168 62.733 ATP mv. 2.662 2.153 3.447 Privat pens. og arb. markedspens. 12.69 4.86 25.765 Kapitalindk. 1.219-481 3.843 Lejeværdi af egen bolig 7.798 3.41 14.573 Virksomhedsindk. 13.711 1.127 19.24 Løn indk. 11.534 8.862 15.656 Andet 16.231 13.31 21.181 Anm.: Data er fra 25. Indvandrergruppe 1 består overvejende af irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere. Tyrkere er den største enkeltgruppe i indvandrergruppe 2, mens indvandrergruppe 3 primært består af indvandrere fra asiatiske lande. Se boks 4 for baggrunden for opdelingen af indvandrere fra mindre udviklede lande. Tallene er ækvivaleret, se boks 3 Alle personer over 67 år. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling af befolkningen. Boks 4 Indvandrergrupper Personer fra mindre udviklede lande opdeles i tre grupper på baggrund af herkomstgruppens beskæftigelsesfrekvens for de 3-55-årige: Indvandrergruppe 1: Beskæftigelsesfrekvensen er mindre end 48 pct. Udgøres primært af irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere. I alt 27. personer indgår i gruppen. Indvandrergruppe 2: Beskæftigelsesfrekvensen er mellem 48 pct. og 58 pct. Tyrkere er den største enkeltgruppe med 17. personer, og dertil kommer iranere og pakistanere. I alt indgår 32.3 personer i gruppen. Indvandrergruppe 3: Beskæftigelsesfrekvensen er større end 58 pct. Består overvejende af indvandrere fra asiatiske lande, og de største grupper er vietnamesere, srilankanere, thailændere, kinesere og indere. I denne gruppe indgår i alt 23.3 personer. Inddelingen af indvandrerne er sket på baggrund af en fuldtælling af befolkningen i 25. Side 18
Den gennemsnitlige indkomst giver en fornemmelse af indkomstforskellene blandt pensionisterne, men giver ikke i sig selv oplysninger om, hvor mange af for eksempel indvandrere fra mindre udviklede lande, der kan betragtes som økonomisk svagt stillede ældre. 3.3. De fattige pensionister Da der i Danmark ikke er tale om fattigdomsproblemer i traditionel forstand, er afgrænsningen af de økonomisk svagest stillede ældre ikke triviel. Normalt betegnes gruppen af fattige pensionister som personer med en lav relativ indkomst i forhold til andre pensionister eller en lav relativ indkomst i forhold til de erhvervsaktive. Da der er tale om et relativt fattigdomsbegreb, der ikke kan betragtes som objektivt, anvendes to grænser for at kunne afsløre betydningen af grænsens niveau for fordelingen af de svagest stillede ældre. I en række fordelingsanalyser, se fx Finansministeriet (23), er en lav relativ indkomst givet som en indkomst, der er mindre end 5 pct. eller 6 pct. af medianindkomsten. Ved at rangordne populationen efter indkomst kan medianindkomsten findes som den indkomst, der deler populationen i to lige store dele. For gruppen af ældre, og beregnet på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst, er medianindkomsten givet som 129.73 kr. De to fattigdomsgrænser bliver dermed 64.852 kr. og 77.822 kr. ved henholdsvis 5 pct. og 6 pct. af medianindkomsten. Tabel 3 viser andelen af fattige pensionister inden for de forskellige herkomstgrupper. Afhængig af fattigdomsgrænse tilhører omkring 3 pct. og 4 pct. af de over 67-årige gruppen af økonomisk svagest stillede ældre. En betydeligt større andel af indvandrere fra mindre udviklede lande tilhører lavindkomstgruppen blandt pensionisterne. Således har 33 pct. af denne indvandrergruppe en disponibel indkomst, og dermed forbrugsmuligheder, som udgør mindre end 6 pct. af medianindkomsten. For indvandrergruppe 1 og 2 gælder, at over 37 pct. er blandt lavindkomstgruppen. Side 19
Tabel 3 Op mod 1/3 af indvandrerne fra mindre udviklede lande tilhører gruppen af økonomisk svagest stillede ældre Under 5 pct. af medianindkomsten Under 6 pct. af medianindkomsten --------- Pct. --------- Alle pensionister 2,9 4, Danskere 2,7 3,5 Indvandrere fra mere udviklede lande 6,5 9,4 Indvandrere fra mindre udviklede lande 21,6 33,3 Indvandrergruppe 1 og 2 23,7 37,3 Indvandrergruppe 3 18,6 27,1 Anm.: Data er fra 25. Indvandrergruppe 1 består overvejende af irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere. Tyrkere er den største enkeltgruppe i indvandrergruppe 2, mens indvandrergruppe 3 primært består af indvandrere fra asiatiske lande. Se boks 4 for baggrunden for opdelingen af indvandrere fra mindre udviklede lande. Tallene er ækvivaleret, se boks 3. Alle personer over 67 år. Medianindkomsten er beregnet på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling af befolkningen. Til forskel fra danskerne er hovedparten af indvandrerne fra de mindre udviklede lande placeret i gruppen af personer med lave indkomster, jf. figur 9. Dermed vil en forøgelse af fattigdomsgrænsen fra 5 pct. til 6 pct. af medianindkomsten indebære, at flere af indvandrere end danskere placeres i lavindkomstgruppen. Derfor har valget af fattigdomsgrænse betydning for fordelingen af de pensionerede fra forskellige herkomstgrupper. Knap 1 pct. af de nulevende pensionister er indvandrere fra mindre udviklede lande. På trods af dette udgør disse indvandrere 8,6 pct. af persongruppen med mindre end 5 pct. af medianindkomsten. Dette er en anden måde at påvise, at indvandrere fra mindre udviklede lande er stærkt overrepræsenteret i lavindkomstgruppen. Endnu en måde at angive indvandrergruppens placering i indkomstfordelingen blandt de pensionerede er at betragte sammensætningen af indkomstdecilerne. Decilerne opdeler populationen i tiendedele efter indkomst, således at 1. decil udgøres af de 1 pct. af populationen med de laveste indkomster, hvorfor 5. decil svarer til medianindkomsten. Som det fremgår af figur 9, er 55 pct. af de pensionerede indvandrere placeret i 1. decil, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst blot udgør 69. kr., mens knap 1 pct. er placeret i 2. decil. 3 Kun 2 pct. af indvandrere fra mindre udviklede lande tilhører de fem øverste deciler, mens andelen for danskerne er 5 pct. Det fremgår endvidere af figur 9, at der er en betydelig forskel i den gennemsnitlige disponible indkomst på tværs af decilerne. Således er den gennemsnitlige indkomst på 36. kr. i 1. decil mere end fem gange så høj som den gennemsnitlige indkomst i 1. decil. 3 Personer med en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 98.427 kr. tilhører 1. decil, mens personer med en indkomst mellem 98.427 kr. og 19.515 kr. tilhører 2. decil. Side 2
Figur 9 Over halvdelen af indvandrere fra mindre udviklede lande tilhører de 1 pct. med de laveste indkomster som pensionerede Kr. 4. 35. 3. Gennemsnitlig disponibel indkomst (v. akse) Andel af indvandrergruppen (h. akse) Pct. 8 7 6 25. 2. 15. 1. 5. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 1. Decil 5 4 3 2 1 Anm.: Data er fra 25. Tallene er ækvivaleret, se boks 3. Alle personer over 67 år. Kilde: Egne beregninger på fuldtælling befolkningen. Side 21
4. Den kommunale 23-25 4.1. Sammenfatning På tværs af kommunerne er der stor forskel i indvandrergruppens pensionsindbetalinger. I Brønderslev udgør pensionsindbetalingsprocenten blot 3,4 pct. Derimod indbetaler indvandrerne i gennemsnit 6,4 pct. af bruttoindkomsten til pension i Struer, jf. figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen kan forklare en stor del af den kommunale forskel i indvandrernes pensionsindbetalinger, jf. figur 11. Kommunerne har ikke de samme forudsætninger for at sikre indvandrerne beskæftigelse. Endvidere er gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande kendetegnet ved meget forskellige beskæftigelsesgrader på tværs af herkomst. Ved at tage højde for disse forhold kan kommunernes evne til at integrere indvandrere afsløres. I indvandrergruppe 1 er den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens 32 pct. Rammevilkår forklarer kun lidt af den kommunale forskel i beskæftigelsesfrekvens for denne gruppe, som udgøres af irakere, libanesere, somaliere m.fl. Ishøj kommune har særdeles ugunstige rammevilkår, men er samtidigt en af de kommuner, som er mest succesfuld i forhold til at sikre beskæftigelse til denne gruppe af indvandrere, jf. figur 12. Rammevilkår forklarer mere af forskellen på tværs af kommunerne for indvandrergruppe 2, jf. figur 13, som udgøres primært af tyrkere, og for indvandrergruppe 3, jf. figur 14, som udgøres af indvandrere fra asiatiske lande. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i de to grupper er henholdsvis 54 pct. og 68 pct. Rammevilkår forklarer ikke forskellen i pensionsindbetalingerne foretaget af personer i indvandrergruppe 1 på tværs af kommunerne, jf. figur 15. Dette følger af, at pensionsindbetalinger er tæt knyttet til beskæftigelsesgraden, og af at rammevilkårene kun i mindre grad forklarer forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for den samme indvandrergruppe. I Ishøj er den gennemsnitlige pensionsindbetaling en af de højeste, selvom rammevilkårene er ugunstige. Da rammevilkår kun forklarer lidt af den kommunale forskel i beskæftigelsesgrader og pensionsindbetalinger for indvandrergrupperne, er der et stort potentiale for forbedringer i de mindre gode kommuner. Forbedringerne kunne fremkomme ved, at de mindre gode kommuner lærer af kommuner, som klarede sig bedre med de samme rammevilkår. Kommunernes evne til at integrere betyder meget for indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed deres levevilkår i dag. Da beskæftigelse bestemmer pensionsindbetalinger - og dermed pensionsformuen - har kommunernes evne til at integrere også betydning for indvandrernes levevilkår i alderdommen. 4.2. Beskæftigelse og pensionsopsparing i kommunerne Den gennemsnitlige indbetaling for indvandrergruppen dækker over betydelige forskelle mellem kommunerne. Således udgør den gennemsnitlige indbetalingsprocent kun 3,4 pct. i Brønderslev, mens indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler 6,4 pct. af bruttoindkomsten i Struer, jf. figur 1. I blot fem af kommunerne er indbetalingsprocenten større end 6 pct. Det drejer sig om Billund, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk og Struer. Side 22
Figur 1 Der er stor variation i indvandrernes pensionsindbetalinger på tværs af kommunerne Pensionsindbetalingsprocent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Brønderslev Rebild Vallensbæk Struer Danskere Indvandrere fra mindre udviklede lande Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige fordelt på de to kommuner med det laveste gennemsnit og de to kommuner med det højeste gennemsnit. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Meget af forklaringen på forskellene i pensionsindbetalingsprocenter i kommunerne skal findes i forskellige beskæftigelsesgrader for indvandrergruppen, idet personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet ofte afsætter en lille andel af indkomsten til pensionsindbetalinger. Sammenhængen mellem beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra mindre udviklede lande og deres pensionsindbetalinger er vist i figur 11. Der er tilsyneladende tale om en forholdsvis stærk positiv sammenhæng. En forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen med 1 pct. point medfører, at pensionsindbetalingsprocenten vokser med,7 pct. point. 4 Beskæftigelsesfrekvensen forklarer 66 pct. af variationen i den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent. 5 Lolland, Skive og Brønderslev klarer sig dårligst af kommunerne, hvad angår beskæftigelsesfrekvens og den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent. Derimod er en meget stor andel af gruppen i beskæftigelse i Billund og i Vallensbæk, hvilket også giver anledning til relativt høje indbetalingsprocenter. 4 Sammenhængen er estimeret ved mindste kvadraters (MK) metode. 5 Tilsyneladende giver højere beskæftigelsesfrekvens anledning til større variation i pensionsindbetalingsprocenterne, hvilket tyder på, at fejlledene fra en regression foretaget med mindste kvadraters (MK) metode ikke er homoskedastiske. Side 23
Figur 11 Beskæftigelsesfrekvensen bestemmer pensionsindbetalingsprocenten Pensionsindbetalingsprocent 7, 6,5 6, 5,5 Struer Tårnby Vallensbæk Billund Hedensted 5, Frederiksværk-Hundested 4,5 Odense Dragør 4, Århus Lolland Morsø 3,5 Skive Kalundborg Brønderslev 3, 3 4 5 6 7 8 Beskæftigelsesfrekvens Anm.: Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for 3-55-årige. Gennemsnit for årene 23-25. Se boks 2 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. På trods af den åbenlyse sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsindbetalinger er der nogle kommuner, hvor beskæftigelsesfrekvensen stort set er den samme, men indbetalingsprocenterne er vidt forskellige. Eksempelvis er tæt på 6 pct. af indvandrerne fra mindre udviklede lande i beskæftigelse i både Morsø og Struer, men andelen af bruttoindkomsten indbetalt til pension er kun 4,1 pct. i Morsø og hele 6,4 pct. i Struer. Forskellen skal dog fortolkes med varsomhed, idet Morsø er en forholdsvis lille kommune, hvorfor antallet af indvandrere fra mindre udviklede lande, der opfylder kriterierne givet i boks 2, kun udgør 83 personer. Kommunerne har forskellige muligheder for at sikre høj beskæftigelse for gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande. Hvis eksempelvis andelen af befolkningen med lange sygeperioder er høj, og det generelle uddannelsesniveau er lavt, er kommunens rammevilkår ugunstige. Såfremt kommunerne skal sammenlignes med hensyn til at sikre beskæftigelse til indvandrere fra mindre udviklede lande, er det derfor nødvendigt at kontrollere for rammevilkårene. AKF og SFI (26) har udviklet en statistisk model til at rangordne kommunerne efter rammevilkår i. For hver kommune estimeres det forventede gennemsnitlige antal dage, de 18-59-årige i kommunen modtager offentlige forsørgelsesydelser. De forklarende variable vælges, så de afspejler centrale rammevilkår for kommunernes beskæftigelses. Rammevilkårene eller baggrundsforholdene, som kontrolleres for i rangordningen af kommunerne, er følgende: - Kommunevariable: Ledighedsprocent og antal nyansættelser (jobåbninger) normeret med antallet af beskæftigede. Side 24
- Individvariable: Køn, alder, civilstand, antal af børn i forskellige alderskategorier, uddannelse, oprindelsesland, oprindelse, varighed af ophold i Danmark, erhvervserfaring, boligform, varighed af bopæl i kommunen, brug af lægemidler og af sygesikringsydelser og antal dage indlagt på sygehus. Rangordningen indebærer, at Læsø, kommunen med de ringeste rammevilkår, får rangen 1, mens Vallensbæk, kommunen med de mest gunstige rammevilkår, får rangen 98. I boks 5 er den statistiske model til rangordning samt inddelingen af kommunerne nærmere beskrevet. Rangen skal fortolkes som en nettoeffekt af de samlede rammevilkår i kommunen. Da estimationerne foretages med udgangspunkt i alle 18-59-årige personer, og altså ikke kun indvandrere fra mindre udviklede lande, vil kommunens rang ikke tage højde for betydningen af indvandrergruppens sammensætning for beskæftigelsesfrekvensen i kommunen. Da der er stor forskel på indvandrernes beskæftigelsesgrad inden for gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande, er det derfor nødvendigt at opdele indvandrere fra mindre udviklede lande i grupper, hvor beskæftigelsesfrekvensen ikke niveaumæssigt afviger meget. Forskelle i beskæftigelsesgrad for ensartede rammevilkår vil således stort set ikke skyldes sammensætningseffekterne, da personerne inden for grupperne er forholdsvist homogene med hensyn til beskæftigelsesniveau. Forskellen kan derimod fortolkes som en forskel i kommunernes evne til at integrere gruppen af indvandrere. Figur 12 viser sammenhængen mellem rammevilkår givet ved rangen af kommunen og beskæftigelsesfrekvensen for danskere og indvandrergruppe 1. For givne rammevilkår er danskernes beskæftigelsesfrekvens i gennemsnit 54 pct. point højere end personer fra indvandrergruppe 1. Beskæftigelsesfrekvensen i indvandrergruppe 1 er 32 pct. For begge grupper gælder, at sammenhængen mellem kommunens rang og beskæftigelsesfrekvens er signifikant. Således indebærer en forøgelse af kommunens rang med 1 enheder, at beskæftigelsesfrekvensen for danskere og indvandrergruppe 1 i kommunen vokser med knap 1 pct. point. Der er dog betydelig større usikkerhed om effekterne af ændret rammevilkår på beskæftigelsesfrekvensen for indvandrergruppen end for danskerne. For danskere kan kommunens rammevilkår forklare 72 pct. af variationen i beskæftigelsesfrekvensen, mens rammevilkårene kun forklarer 8 pct. af variationen for indvandrergruppe 1. Side 25
Figur 12 Rammevilkår har betydning for kommunens beskæftigelsesfrekvens, men for indvandrergruppe 1 er variationen stor Beskæftigelsesfrekvens 1 9 8 7 6 5 4 Ishøj Svendborg Billund Egedal Dragør 3 2 1 Nyborg Odense Århus Silkeborg Hillerød 2 4 6 8 1 Indvandrergruppe 1 Danskere Rang Anm.: Beskæftigelsesfrekvens og rammevilkår for kommunerne, 3-55-årige, gennemsnit for årene 23-25. Indvandrergruppe 1 består overvejende af irakere, libanesere, somaliere, marokkanere og afghanere. Se boks 2, 4 og 5 for en nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Kilde: Egne beregninger på en fuldtælling af befolkningen. Usikkerheden om effekterne kan kvantificeres ved at anvende variationskoefficienten. 6 Variationskoefficienten er,4 og,28 for henholdsvis danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande. Dermed er variationen i beskæftigelsesfrekvensen altså 7 gange så stor for indvandrergruppen. Dette indikerer, at nogle kommuner med ensartede rammevilkår opnår vidt forskellige resultater med hensyn til at sikre beskæftigelse for indvandrere fra indvandrergruppe 1. Eksempelvis har Billund og Silkeborg omtrent samme rammevilkår, men i Silkeborg er kun 24 pct. af indvandrergruppen i beskæftigelse mod 58 pct. i Billund. Derimod er danskernes beskæftigelsesgrad i begge de to kommuner omkring 87 pct. 6 Variationskoefficienten findes som standardafvigelsen divideret med gennemsnittet og muliggør en sammenligning af uligheden i fordelinger med forskellige gennemsnit. Side 26
Boks 5 Rangordning af kommuner efter rammevilkår Estimation Kommunerne rangordnes efter deres rammevilkår. Rammevilkårene omfatter individoplysninger om køn, alder, familie- og boligforhold, uddannelse, etnisk oprindelse, varighed af ophold i Danmark, erhvervserfaring, forsikringskategori og helbredsforhold. Den samlede effekt af rammevilkårene bestemmes ved anvendelse af en statistisk model. Ved brug af en tosidet tobit model estimeres for hver person det forventede antal dage med offentlige overførsler. Udgangspunktet for estimationen er individdata for samtlige 18-59-årige personer i landet i 24, i alt drejer det sig om 3,4 mio. personer. Der beregnes et forventet antal dage for fem kategorier af ydelser: alle indkomsterstattende ydelser inklusiv førtidspension, alle indkomsterstattende ydelser eksklusiv førtidspension, kontanthjælpsydelser, arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Det er valgt kun at benytte rangordningen af kommunerne på baggrund af estimationen foretaget for alle ydelserne under ét. Den anvendte metode indebærer, at rangordningen afspejler den samlede effekt af rammevilkårene, med andre ord er der tale om en nettoeffekt, hvorfor meget forskellige kommuner i princippet kan opnå omtrent samme placering i rangordningen. Eksempelvis kan nettoeffekten af rammevilkårene være nogenlunde den samme for København som for en mindre jysk kommune. Inddeling af kommuner Undersøgelsen vedrører 24, og rangordningen er oversat til kommunestrukturen pr. 1. januar 27. Dette kompliceres af, at 12 kommuner deles ved kommunesammenlægningen. Da det ikke fremgår af data, hvilken kommune de berørte personer vil tilhøre, inddeles personerne i disse 12 kommuner ved simpel tilfældig udvælgelse af husstandene. Der udtages på husstandsniveau for at sikre, at husstandene ikke splittes ved den nye kommuneinddeling. Den store variation i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrergruppen indebærer endvidere, at nogle kommuner, på trods af særdeles forskellige rammevilkår, har omtrent den samme andel af indvandrere fra indvandrergruppe 1 i beskæftigelse. Et eksempel på dette er kommunerne Ishøj og Egedal. Beskæftigelsesfrekvensen er 52 pct. i Egedal og 56 pct. i Ishøj, men i forhold til rammevilkår er Ishøj blot nummer 18 i rangordningen af kommunerne, mens Egedal med nummer 96 er blandt kommunerne med de mest gunstige rammevilkår. For indvandrergruppe 2, som primært udgøres af tyrkere, er der en lidt stærkere sammenhæng mellem rammevilkår og beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 13. Således forklarer rammevilkårene omtrent 23 pct. af variationen i beskæftigelsesfrekvens på tværs af kommunerne. Endvidere giver en forøgelse af kommunens rang med 1 enheder anledning til 1,8 pct. point højere beskæftigelsesgrad i kommunen. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er 54 pct. i gruppen. Spredningen er dog stor, hvorfor der er kommuner som afviger i resultat på trods af ensartede rammevilkår. Et eksempel på dette er igen kommunerne Billund og Silkeborg. Også for en given beskæftigelsesfrekvens afviger kommuner med hensyn til rammevilkår. Frederiksværk-Hundested og Solrød er kende- Side 27