Nr. 2 I FEBRUAR 2012 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN 1903-3125 MAGASINET DL PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION Patienter ændrer selv tider på hospitalet Sådan planlægger lægepraksis det uforudsigelige Lægesekretærer på fængslernes hospital: Trygt arbejdsliv blandt voldsmænd Snydt for 100.000 kr. på grund af fejl i lønnen
5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen. 1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt. 2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt. 3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger. 4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen. 5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led. Bevæg dig ind på jobogkrop.dk
indhold 6 6 Patienter ændrer selv tider på hospitalet Mange patienter bestiller i dag selv tid hos deres praktiserende læger, og nu er det samme på vej på hospitalerne. Hospitalsenheden Horsens er i gang med et større forsøg. 9 9-16 Nu stiger lønnen endelig igen Synes du, at din løn har stået stille i længere tid? På grund af finanskrisen er der ingen udvikling sket i op mod to år, men nu kommer der igen gang i forhøjelserne. Fra 1. januar i år har hospitalsansatte fået en lønstigning på 1,55 %. Tjek din lønseddel for januar eller februar. 10 Snydt for 100.000 kr. på grund af fejl i lønnen Det kan betale sig at tjekke lønsedlen. Den virker så autoritativ, men det er mennesker, der sætter den sammen. En nordjyde har fået efterbetalt omkring 100.000 kr., fordi hun på lønsedlen stod forkert indplaceret i lønsystemet. 18 17 Hold øje med om du får DL Magasinet Opringninger og mails til DL tyder på, at der i nogle måneder kan være problemer med leveringen af DL Magasinet. Derfor beder redaktionen nu læserne holde øje med, at de modtager bladet hver måned. Især i de måneder, hvor DL Magasinet er pakket sammen med andre blade fra HK. 22 18 Trygt arbejdsliv blandt voldsmænd Vestre Hospital er landets mindst kendte hospital. Det ligger i Vestre Fængsel og tager mod syge fanger fra hele landet. Her arbejder to lægesekretærer, og i aviserne kan du læse, hvilke patienter de måske møder, for eksempel seriemorderen Amager-manden. 22 Sådan planlægger lægepraksis det uforudsigelige Det lyder selvmodsigende at forberede det uventede. Men lægepraksis kan godt sætte modtagelsen af akutte patienter i system. Lægevagtformand kommer med en stribe gode råd. D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 3
leder UDGIVER DL Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Telefon 70 11 45 45 Telefax 33 30 43 73 E-mail: dl@hk.dk www.dl-hk.dk REDAKTION Journalist Niels Stoktoft Overgaard, ansvarshavende. Telefon 97 41 13 54 Telefax 97 40 43 54 E-mail: niels@stoktoft.dk LAYOUT Grafisk designer Michael Moth Mind to Mind FORSIDEFOTO Københavns Fængsler TRYK Scanprint, Viby OPLAG 13.600 eksemplarer Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 12.222 ekspl. i perioden 1. januar til 30. juni 2009 DEADLINE Sidste frist for aflevering af læserbreve mv. til de to næste numre er henholdsvis 23. februar 2012 & 26. marts. Medlemmernes jobsøgningsannoncer til de to næste blade skal afleveres på job@dlmagasinet.dk senest henholdsvis 5. marts & 10. april. Nu skal der tjek på vores arbejdsmæssige situation Dokumentationskrav og registreringskrav. Det var to af de emner, vi drøftede, da jeg for kort tid siden mødtes med Helle Ulrichsen, der er direktør for Region Hovedstaden. Mødet kom i stand, efter læger samlede underskrifter om, at de bruger for meget tid foran pc en. Jeg havde tre dygtige lægesekretærer med ind til Helle Ulrichsen. Vi gav direktøren en masse gode inputs til, hvor lægesekretæren kan overtage, byde ind og være med i forhold til dokumentation og registrering Et af vores budskaber var at sikre inddragelse af slutbrugere og afdelingsledelser, når der skal implementeres nye arbejdsgange, nye krav om dokumentation/ registrering og nye systemer. Vi talte om det tværfaglige samarbejde. Om hvor vigtigt det er, at alle faggrupper er inddraget i patientforløbene og hver især gør det, de er bedst til for at sikre gode patientforløb og i sidste ende også et godt arbejdsmiljø. Omkring sikkerhed og sundhed halter det for lægesekretærer. Det viste en undersøgelse i 2010 fra HK/Kommunal. Vi var en af de faggrupper med flest problemer. Derfor har DL og HK/Kommunal nu igangsat et projekt om lægesekretærernes fag, vilkår og organisering. Mens dette skrives, er der sendt et spørgeskema ud til et repræsentativt udsnit af vores medlemmer. Formålet er at undersøge lægesekretærers arbejdsmæssige situation. Jeg ser frem til resultatet. Dermed kan vi finde ud af, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med i resten af 2012. Måske kan vi på den måde også ryge længere op på listen over forskellige fags prestige se bagsiden af dette blad. ANNONCEEKSPEDITION Media-People ApS Postboks 64 2830 Virum Telefon 39 20 08 55 Telefax 39 20 08 65 E-mail: info@media-people.dk SOILE FRIIS FORMAND FOR DL Fire lægesekretærer møder regionsdirektør Helle Ulrichsen. Stillingsannoncer til DL Magasinets to næste numre skal være annonce bureauet i hænde senest henholdsvis 7. marts & 11. april. Bladet udkommer henholdsvis 23. marts 2012 & 25. april. ISSN: 1903-3125 4 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2
noter og citater AF NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: ARKIV Seniortræf i september DL's årlige træf for ældre medlemmer holdes i år i dagene 7.-8. september. Det kommer til at foregå i Aalborg. Seniorkurset er for efterlønsmodtagere og pensionister, men også for stadig arbejdende på over 55 år. Mere senere i DL Magasinet. Tæt på konflikt i praksis Konsultationssygeplejerskerne og bioanalytikerne er i sidste øjeblik blevet enige med de praktiserende læger om en ny overenskomst. De fik Forligs institutionens hjælp til at enes. Egentlig skulle aftalen have været på plads inden 1. december. Resultatet betyder, at lønnen reguleres med i alt 2,55 % i de næste to år. Det er mindre, end Sundheds kartellet har fået inden for det offentlige, hvor stigningen var på 3,08 %. Praksissekretærerne sikrede sig sidste sommer en lønforhøjelse på 3,03 %. PERSONALIS JUBILÆUM 25 ÅR Lotte Højfeldt Nørholm, Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Sygehus den 1. marts 2012. Lægesekretær Yvonne Madsen, februar 2012, onkologisk afd. D, Aarhus Universitetshospital. Tomme pladser i pensionskassen Lægesekretærerne har valgt 71 delegerede til at bestyre Pensionskassen for Lægesekretærer. De er udpeget for de næste fire år. Delegeretforsamlingen omfatter faktisk 100 pladser, men det lykkedes ikke at få alle besat. Der var ikke opstillet tilstrækkelig mange. For eksempel har lægesekretærerne i Region Syddanmark kun udpeget 5 delegerede ud af 15 mulige. I Region Hovedstaden kunne der vælges 31, men der er bare udpeget 18. Kun i Region Nordjylland foregik der kampvalg. Her var der opstillet 12 lægesekretærer til 10 pladser. Dermed må 2 ellers interesserede affinde sig med at fungere som suppleanter. Samtidig med at andre 29 pladser altså står tomme. De skal styre pensionskassen se listen her http://bit.ly/delegerede-pka. DRONNINGENS FORTJENSTMEDALJE I SØLV Lægesekretær på Regionshospitalet Viborg, Skive Annie Alstrup Borre, Viborg. GIV BESKED Giv besked til DL Magasinet, når du eller dine kolleger skifter arbejdsplads, holder jubilæer eller vælges til tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Læs på http://bit.ly/merkedage, hvordan I gør. Mega lotto "Endelig har jeg fået afsluttet mit skoleforløb med to eksamener. Mangler kun som det allersidste min latineksamen. Og kan I huske, jeg var til samtale som lægesekretærelev? Var jo bare så mega lotto at få en af de eftertragtede elevpladser, så jeg nu skal starte op d. 1 marts - Nøj det bliver bare så fedt! Glæder mig helt afsindigt meget til at komme i gang ;)." Frk. Evigglad på sin blog på internettet. Bag Frk. Evigglad gemmer sig Maria Thrane, 26 år, og fra Horsens. D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 5
e-sundhed Digital selvbetjening aflaster telefonpresset Hospitalsenheden Horsens gør forsøg med at lade patienter ændre deres tider via nettet. Lægesekretærers tid skal bruges konstruktivt Mens du skriver en journal, ringer en patient for at få ændret sin tid i ambulatoriet fra torsdag til fredag. Den slags forstyrrelser kan undgås i fremtiden. Hospitalsenheden Horsens er gået i gang med et forsøg med webbooking. Patient - erne kan på en hjemmeside helt selv ændre deres aftaler. Projektet i Horsens er et af de første større i Danmark med selvbetjening på hospitaler. Meningen er blandt andet, at opkald til sekretærer skal bruges til noget konstruktivt. De skal ikke belastes af simple ændringer af tider. De skal bruge deres kræfter på vigtige opgaver og på at bistå de patienter, som har brug for det. Samtidig giver webbooking patient - erne bedre service. De kan ændre deres tider om aftenen. De skal ikke gå fra deres arbejde og måske vente lang tid i telefonen. TILBUD TIL VAGTLÆGER I dag bestiller mange bøger og rejser på nettet. De ordner deres bank og forlænger lån på biblioteket. De praktiserende læger har i flere år tilbudt tidsbestilling på nettet. Nu vil hospitalerne også være med. Forsøget i Horsens er en del af et større projekt om "styrket kommunikation mellem almen praksis, kommune og hospital". Nu kobles patienterne også på. Det oprindelige udgangspunkt var at give vagtlæger mulighed for at booke en subakut tid i medicinsk ambulatorium. PERSPEKTIVERNE Skal en vagtlæge i fremtiden kunne bruge webbooking til både at booke en subakut tid og samtidig også abestille den transport, der skal køre patienten til ambulatoriet? Kan der måske yderligere straks via systemet gives besked til kommunen om plejen af patienten? - Hænger systemerne sammen elektronisk. så det giver en god mening for de alle involverede patienter og for primær og sekundær sektor, så er vi kommet et rigtig langt stykke af vejen, siger Anette Mundbjerg fra Hospitals - enheden Horsens. Anette Mundbjerg lægger vægt på, at webbooking sikrer patienterne effektiv service. HER GAVNER WEBBOOKING Folks forventning om selvbe - tjening i sundhedsvæsenet kan imødekommes ved at give patienter mulighed for selv at ændre deres aftaletidspunkt Webbooking giver administrative og resursemæssige gevinster for hospitalet, fordi der ikke skal bruges tid på at besvare telefonopkald. Måske kommer der færre ude - blivelser, fordi patienterne selv kan ændre deres tider. 6 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2
TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO & ARKIVFOTO: NIELS STOKTOFT OVERGAARD & COLORBOX Patienterne får medansvar. De kan booke tid når som helst, hvor som helst. Dermed kan indlæggelser måske undgås. Den del af projektet er endnu ikke rigtig lykkedes, men til gengæld er der kommet andre gevinster. MANGE GENGANGERE Webbooking er i første omgang et tilbud til patienter, som allerede er inde i forløb. De kan ændre aftalte tider. Den første tid til en ny patient skal stadig klares på den traditionelle måde. - Men vi har også mange patienter, som kommer igen og igen. For eksempel gigtpatienter bliver jo ikke raske med det samme. De kan nu ændre deres kontroller på nettet, fortæller Anette Mundbjerg fra Sundheds-IT i Hospitalsenheden Horsens. Patienterne har også mulighed for at tjekke deres tider på nettet. Var det mandag eller onsdag, jeg skulle komme? Håbet er, at systemet kan begrænse udeblivelser på grund af forglemmelser eller misforståelser. DE KAN SE BREVE Webbooking giver også patienterne mulighed for at se deres indkaldelsesbreve. De kan tjekke, hvad de skulle for - berede. Hvordan var det nu med udrensning ved en koloskopi? Hvilken medicin skulle jeg købe? Systemet giver desuden mulighed for at se tider fremadrettet på andre afdelinger. Også aftaler som patienterne foreløbig ikke selv kan ændre på. De får overblik. De tidligere aftaler er gemt og tilgængelige. Hvornår var det nu, at jeg var der sidst? DE BRUGER DET I første omgang var to afsnit på medicinsk afdeling involveret: Reumatologisk ambulatorium, og endokrinologisk ambula - torium. Siden er også diætister og kardiologisk kommet med. Systemet har styr på læger og andet personale. Hvis den læge, der skal undersøge en patient har fri på onsdag, så kan patienten ikke flytte sin tid til onsdag. De første tal viser, at webbooking benyttes. En pæn del af de patienter, som har fået tilbuddet, logger ind. TID TIL PATIENTERNE Anette Mundbjerg kan sagtens se muligheder for at bruge teknikken i hele sundhedsvæsenet. Folk har allerede NemID og kender til at bruge NemLog-in også hos SKAT. - Med webbooking kan vi få mere tid til patienterne, når de kommer på hospitalet. Vi skal bruge færre resurser på at administrere tider, siger Anette Mundbjerg. SNART TILBUD TIL ALLE Det går så godt med webbooking, at Hospitalsenheden Horsens nu fortæller alle patienter om systemet. I dag kan alle se deres kommende og tidligere aftaler plus deres indkaldelsesbreve og informationsmateriale. Det er dog fortsat kun patienterne i pilotprojektet, der kan flytte deres tider. Når Hospitalsenheden Horsens har implementeret og går live med MidtEPJ i maj i år, vil webbooking få stor opmærksomhed. Samtlige patienter får da mulighed for at flytte deres tider. Det fortæller Anette Mundbjerg. KONSULENTER MED Du kan købe en biografbillet over nettet. Hvorfor skal sundheds - væsenet være anderledes? Hospitalsenheden Horsens afvikler sit demonstrationsprojekt i samarbejde med konsulentfirmaet Capgemini. De har i forvejen leveret hospitalets bookingsystem det samme som anvendes i hele Region Midtjylland D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 7
overblik WWW.DL-HK.DK FLERE NYHEDER PÅ WWW.DL-HK.DK Kaffesnakken er vigtig Nogle arbejdsgivere synes måske, det er tidsspilde, at kolleger sludrer for eksempel ved kaffemaskinen. Men det passer ikke. Snakken har værdi. Et nyt forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden har sat fokus på de uformelle samtaler. Forskerne konkluderer, at de har stor betydning for den enkeltes opfattelse af arbejds - pladsen og aktuelle emner på arbejdspladsen. Henry Larsen, der er professor på SDU og projektleder på projektet siger, at der findes en tendens til at undervurdere den mening, der skabes i de uformelle snakke. Lederne bør derfor snarere være med til at gøre det legitimt at tale om de her ting end at dysse dem ned, siger Henry Larsen. Den uformelle snak har stor betydning http://bit.ly/uformel-snak. Nu kommer patientindeks Det nationale patientindeks skal i luften i midten af 2012. Nu er fem leverandører prækvalificerede til at kunne byde ind på projektet. Det Nationale Patientindeks gør det muligt at hente data om en patient fra mange forskellige datakilder via et indeks. Fem velkendte it-leverandører til sundhedsvæsenet vil gerne i gang med opgaven: CSC Scandihealth IBM Danmark Logica Danmark Siemens Systematic Mere på http://bit.ly/patientindeks. Lægepraksis vil øge kvalitet Læger protesterer mod administration Dialogmøde om dokumentationskrav og dokumentationsvilkår. Det var overskriften for et møde mellem lægesekretærernes formand, Soile Friis, og direktør for Region Hovedstaden, Helle Ulrichsen, først på året. Baggrunden et brev fra Soile Friis til Helle Ulrichsen. Det sendte hun i forbindelse med en underskriftsindsamling fra 2.600 læger i november, hvor lægerne protesterede mod, at de har for lidt tid til deres kerneopgave, nemlig patienterne. Alt for meget af deres tid går med it og administration. - Jeg er virkelig glad for, at Helle Ulrichsen har taget imod vores tilbud om at bidrage til at finde løsninger. Som lægesekretærer er vi 8 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 eksperter i registrering og administration, og vi vil rigtig gerne aflaste lægerne, der hvor det giver mening, siger Soile Friis. Regionsdirektør lytter til lægesekretærer http://bit.ly/lytter. Lægesekretærer i dialog med regions - direktør http://bit.ly/dialog-ledelse. Læger har fået nok af administration og it-bøvl http://bit.ly/nok-af-administration. Arbejdsgange på hospitaler trænger til fornyelse http://bit.ly/fornyelse. Det handler ikke kun om selve behandlingen. Mange andre spørgsmål spiller ind på, hvordan patienter oplever kvaliteten i almen praksis: Ventetid i telefonen, tilgængelighed for handicappede, koor - dinering i forhold til specielt sårbare patienter og meget mere. Alt det skal der nu styr på. De prakti - serende læger (PLO) og Danske Regioner har derfor udarbejdet et sæt standarder for kvalitet. Nu skal fem lægepraksis i hver region afprøve frem til sommer. Redskabet er en forenklet model af de standarder, der gælder på sygehusene og består af 19 kvalitetskrav inden for 4 områder: Det gode patientforløb. Patientinddragelse/patientinformation. Patientsikkerhed. Ledelse og organisation. Læs mere på http://bit.ly/kvalitet-praksis.
Lønninger for lægesekretærer m.fl. på hospitaler 1. januar 2012 30. september 2012 DL-vejledning om løn og ansættelse - i henhold til overenskomst med Danske Regioner Bliv detektiv på din egen lønseddel Tjek din løn! Får du alt, hvad du har ret til? Stemmer din lønseddel? Sådan får du mere i løn! www.dl-hk.dk dl@hk.dk tlf. 70 11 45 45
hospitalslønninger januar-september 2012 Nu kommer der igen gang i forbedringerne Efter 21 måneders stilstand får lægesekretærer nu en række lønstigninger og andre goder Finanskrisen er slut, i hvert fald på lønsedlerne på sygehusene. Med virkning fra 1. januar 2012 er der kommet en lønforhøjelse. Samtidig sker der andre forbedringer af arbejdsvilkårene. Har du fået lønstigningen og de andre goder? Ta' din lønseddel for januar frem. Tjek den med satserne og reglerne i dette tillæg. Der kan være mange tusinde kr. at tjene! Det hænder, at der er fejl på lønsedlerne, og du bliver snydt. SÅ MANGE PENGE Lægesekretærerne på sygehusene har fået en lønstigning her fra den 1. januar på samlet 1,55 %. Det betyder cirka 350-400 kr. mere til en typisk fuldtidsansat. Stigningen er lidt mindre, end det blev spået ved overenskomstforhandlingerne i februar i fjor. Da ventedes der cirka 1,76 % i forhøjelse. Forskellen skyldes den særlige reguleringsordning. Den sikrer, at offentligt ansattes lønninger holder takt med det private arbejdsmarked. Ordningen giver denne gang et lille minus på 0,1 %, hvor der var ventet et lille plus i samme størrelsesorden. HØJERE ATP OG PENSION Her fra 1. januar er ATP-bidraget også steget. Forhøjelsen er på 32 kr. om måneden. Arbejdsgiveren betaler de 2/3. Højere bidrag til ATP betyder flere penge til livet efter pensionsalderen. ATP har i mange år været en stabil ordning. Selv om ind - betalingerne er forholdsvis små, så får nye pensionister nu op til 24.000 kr. om året resten af livet. Også fra 1. januar i år skal arbejds - giverne betale pensionsbidrag af aften- og nattillæg. I første omgang med et mindre pensionsbidrag end det, der gælder for selve lønnen. Til en start er satsen på 2,0 %. Det betyder større udbetalinger fra Lægesekretærernes Pensionskasse hos PKA. Om fire måneder, den 1. juli 2012, øges pensionsbidraget af lønnen. Det går fra 14,9 % til 15,03 %. MERE TIL 1. OKTOBER Den seneste generelle lønforhøjelse skete i oktober 2009. Det er to år og tre måneder siden. Planlagte stigninger i både april og oktober 2010 blev aflyst på grund af finanskrisen. Nærmere bestemt, fordi den såkaldte reguleringsordning begyndte at gå baglæns. I april 2010 kom der en række andre forbedringer, blandt andet stigning i den særlige feriegodtgørelse. Seniorbonus blev forbedret, og aften- og weekend - arbejde gav forhøjede tillæg. Siden har løn- og arbejdsvilkårene stået stille. Men nu rykker vilkårene altså igen. Den næste lønstigning kommer om syv måneder. Den 1. oktober 2012 ventes en generel lønstigning på cirka 0,85 %. DET SKER DER 1. januar 2012:Generel lønstigning på 1,55 %. 1. januar 2012:ATP-bidraget stiger. 1. januar 2012: Der indføres betaling af pensionsbidrag af aften- og nattillæg. 1. maj 2012: 1. maj bliver hel fridag. 5. juni 2012: Grundlovsdag bliver en hel arbejdsdag. 1. juli 2012: Pensionsbidraget stiger fra 14,9 % til 15,03 %. 1. oktober 2012: Generel lønstigning på cirka 0,85 %. Hun fik for lidt i løn i fem år Ansat modtager over 100.000 kr. efter afsløring af fejl på lønsedlen Står du rigtig indplaceret i lønsystemet? Det gjorde Anne Mette Jochumsen ikke. Hun skulle have stået højere. Nu får hun pengene fem år tilbage. Samlet over 100.000 kr. Anne Mette Jochumsen er bioanaly tiker på Aalborg Sygehus. Den faggruppes overenskomst er lige så snørklet som lægesekretærernes. Det var ved en tilfældighed, fejlen blev opdaget. HURTIG UDBETALING Region Nordjylland erkendte straks problemet. Der var overhovedet ingen problemer med at få pengene tilbage - betalt. Anne Mette Jochumsen synes selv, "det er lidt pinligt", at hun ikke har været mere opmærksom på, om hun fik den rette løn. - Jeg har nok mest kigget på, om der stod det sædvanlige beløb på min lønseddel, og at mine tillæg var rigtige. Jeg har aldrig tænkt på, om jeg stod på det rigtige løntrin, men det vil jeg da holde øje med fremover, siger Anne Mette Jochumsen til fagbladet Danske Bioanalytikere. EKSTRA SKAT Efterbetalingen har skattemæssige konsekvenser. Nu skal hun svare ekstra skat af pengene. Det var ikke sket, hvis hun havde fået det rette beløb løbende over de fem år og straks havde haft dem til forbrug. Vær detektiv på din egen lønseddel. Måske kan du også finde 100.000 kr Sådan er reglerne Elevers overarbejde Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde. Elever på 18 og derover, der und - tagelsesvis deltager i overarbejde, får overarbejdsbetaling efter grundlønnen for uddannede (løntrin 22 plus tillæg på 169,11 kr. om måneden). Det gælder både elever i alderen 18-24 år og voksenelever på 25 og derover. Elever er i øvrigt omfattet af reglerne om overarbejde. Her kan du få hjælp Er du i tvivl om noget med din løn, så tal først med din tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant. Har du ingen tillidsrepræsentant, så ret henvendelse til HK. Ring op på 70 11 45 45. 70 11 45 45 1 0 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2
Grundlønninger Løntrin pr. 1. januar 2012 Ikke-uddannede Sundhedsservicesekretærer Uddannede lægesekretærer Specialister efter lokal aftale enten: Ledende lægesekretærer efter lokal aftale enten: Den samlede løn består af: Grundløn Funktionsløn Kvalifikationsløn Evt. resultatløn Evt. udligningstillæg Evt. overgangstillæg Grundlønnen ses ovenfor for henholdsvis uuddannede, sundhedsservicesekretærer, uddannede, specialister og ledende lægesekretærer. Funktionsløn og kvalifikationsløn fastsættes ved forhandling og aftale mellem arbejdsgiveren og DL s tillidsrepræsentant og/eller HK s lokale afdeling for hver enkelt medarbejder. Den kan for eksempel gives ved, at den enkelte får tillagt ét eller flere løntrin, eller ved at der gives et tillæg (se andetsteds i dette løntillæg). Resultatløn er en ordning, hvor der for eksempel gives tillæg til de ansatte på en Syv år giver seks ekstra trin Samtlige uddannede lægesekretærer, sundhedsservicesekretærer og ikke-uddannede, som har arbejdet mindst syv år sammenlagt inden for faget, får tildelt en kvalifikationsløn på seks løntrin. Minimumsløn dermed med syv års erfaring Lægesekretærer Sundhedsservicesekretærer Ikke uddannede For alle skal der tillægges 169,11 kr. om måneden. NYT 12 + tillæg på 169,11 kr. om måneden 19 + tillæg på 169,11 kr. om måneden 22 + tillæg på 169,11 kr. om måneden eller 30 + tillæg på 211,39 kr. om måneden 30 + tillæg på 211,39 kr. om måneden eller 36 + tillæg på 232,53 kr. om måneden 36 + tillæg på 232,53 kr. om måneden eller 43 + tillæg på 348,79 kr. om måneden afdeling, som har nedbragt ventelister eller præsteret noget specielt. Udligningstillæg er en ordning, som stammer tilbage fra overgangen fra et tidligere lønsystem, og hvor der blev aftalt tillæg til nogle af de dengang ansatte. Det er altså ikke noget, der gives til nyansatte. Lønindplaceringen for ledende læge - sekretærer er ikke afhængig af, hvor mange lægesekretærer de er ledere for. En leder med fire ansatte kan godt få løntrin 43 + tillæg som grundløn og kollegaen med seks medarbejdere løntrin 36 + tillæg. Der findes altså ikke nogen fast nøgle til at afgøre indplacering. Den fastsættes ved for handling mellem arbejdsgiveren og HK s lokale afdeling i hvert enkelt tilfælde. Løntrin 28 25 18 Sådan er reglerne Ferie Hvis du har været ansat på et hospital i regionen i hele ferieoptjeningsåret, har du ret til at holde seks ugers ferie med løn eller feriegodtgørelse i det efterfølgende ferieår. Udgangspunktet for månedslønnede er ferie med løn, men hvis du giver besked før optjeningsåret, kan der i stedet udbetales feriegodtgørelse. Hvis den ansatte ikke har optjent ret til at holde seks ugers ferie i ferieåret med løn eller eventuelt med feriegodtgørelse fra tidligere arbejdsgiver, har den ansatte ret til at få ferien suppleret op til seks ugers ferie, men så er der ingen udbetaling for de resterende dage. Hovedferien af mindst tre ugers varighed skal gives samlet inden for ferieperioden, med mindre andet aftales mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Der er altid krav på mindst to uger i sammenhæng. Arbejdsgiveren fastsætter efter drøftelse med den ansatte, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imøde komme den ansattes ønsker, herunder ønsket om, at hovedferien holdes i den ansattes barns skolesommerferie. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om feriens placering så tidligt som muligt. Meddelelsen skal dog senest gives tre måneder, før hovedferien begynder, og senest én måned før ferien begynder for øvrig ferie. Ferietillæg Når du holder ferie med løn, skal du have et ferietillæg på 1,95 % af den optjente løn året i forvejen. Udbetales tit sammen med april- eller maj-lønnen. Du kan ta tjenestefri uden løn Du kan søge og arbejdsgiveren kan give lov til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn. Tjenestefrihed kan gives i indtil 1 år ad gangen, dog samlet i højest 3 år. Arbejdsgiveren er forpligtet til at have en stilling klar, når tjenestefriheden udløber. Udvikling af dine kompetencer Der skal udarbejdes en kompetenceplan for hver enkelt medarbejder, også for dig! Udviklingsplanen udarbejdes i dialog mellem dig og din ledelse. Udviklingsplanen skal indeholde målsætninger for din udvikling på kortere og længere sigt. Udviklingsplanen kan indeholde konkrete initiativer, der iværksættes for at nå målene. Det er en gensidig forpligtelse for dig og ledelsen, at udviklingsplanen gennemføres. I skal følge op på udviklingsplanen årligt. Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende i en periode, for eksempel på grund af barsel, længerevarende sygdom mv. Specialister og ledende lægesekretærer er ikke omfattet af ordningen med seks løntrin efter syv år. D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 1 1
hospitalslønninger januar-september 2012 Lønninger pr. 1. januar 2012 for lægesekretærer m.fl. på regionernes hospitaler De angivne lønninger er NETTO-lønninger. Det er altså det beløb, der udgør udgangspunktet på lønsedlen før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skat mv. Pensionsbidraget er på 14,9 %, som beregnes af den såkaldte pensionsgivende løn. Bemærk at der også skal beregnes pensionsbidrag af tillægget til grundlønnen på henholdsvis 169,11, 211,39, 232,53 og 348,79 kr. NETTOLØN PENSIONSBIDRAG Løntrin Grundsats Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Løntrin Grundsats Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 12 18.605,50 18.892,75 19.091,67 19.379,08 19.578,00 13 18.927,75 19.222,33 19.426,33 19.720,92 19.924,83 14 19.258,92 19.560,92 19.769,92 20.072,00 20.281,08 15 19.585,92 19.895,50 20.109,92 20.419,42 20.633,83 16 19.920,67 20.238,08 20.457,83 20.775,17 20.995,08 17 20.198,75 20.525,67 20.752,17 21.079,17 21.305,50 18 20.569,67 20.904,92 21.137,00 21.472,42 21.704,50 19 20.847,33 21.191,17 21.429,25 21.773,08 22.011,17 20 21.135,50 21.488,08 21.732,17 22.084,83 22.328,92 21 21.486,08 21.847,67 22.098,08 22.459,67 22.710,00 22 21.811,25 22.172,83 22.423,25 22.784,83 23.035,17 23 22.159,08 22.510,92 22.754,25 23.106,00 23.349,50 24 22.518,00 22.859,75 23.096,33 23.438,08 23.674,58 25 22.884,42 23.215,42 23.444,58 23.775,83 24.005,00 26 23.259,33 23.579,08 23.800,25 24.120,00 24.341,25 27 23.642,83 23.950,33 24.163,08 24.470,42 24.683,17 28 24.034,75 24.329,08 24.532,92 24.827,25 25.030,92 29 24.435,50 24.715,92 24.910,00 25.190,33 25.384,50 30 24.845,00 25.110,50 25.294,42 25.559,92 25.743,75 31 25.263,75 25.513,50 25.686,42 25.936,17 26.109,00 32 25.691,75 25.924,58 26.085,92 26.318,92 26.480,08 33 26.129,17 26.344,25 26.493,17 26.708,33 26.857,17 34 26.576,67 26.772,83 26.908,75 27.104,92 27.240,83 35 27.033,58 27.209,92 27.331,75 27.507,83 27.629,92 36 27.500,92 27.656,00 27.763,17 27.918,08 28.025,33 37 27.978,50 28.110,92 28.202,75 28.335,25 28.427,00 38 28.485,42 28.596,25 28.673,17 28.784,00 28.860,92 39 28.994,33 29.079,75 29.138,83 29.224,25 29.283,42 40 29.514,75 29.573,17 29.613,67 29.672,00 29.712,58 41 30.046,50 30.076,50 30.097,25 30.127,17 30.148,00 42 30.589,75 30.589,75 30.589,75 30.589,75 30.589,75 43 31.269,58 31.269,58 31.269,58 31.269,58 31.269,58 44 31.968,17 31.968,17 31.968,17 31.968,17 31.968,17 45 32.686,00 32.686,00 32.686,00 32.686,00 32.686,00 46 33.423,50 33.423,50 33.423,50 33.423,50 33.423,50 47 34.018,50 34.018,50 34.018,50 34.018,50 34.018,50 48 35.582,17 35.582,17 35.582,17 35.582,17 35.582,17 49 37.970,17 37.970,17 37.970,17 37.970,17 37.970,17 50 40.620,75 40.620,75 40.620,75 40.620,75 40.620,75 51 44.868,58 44.868,58 44.868,58 44.868,58 44.868,58 52 51.054,83 51.054,83 51.054,83 51.054,83 51.054,83 53 56.056,33 56.056,33 56.056,33 56.056,33 56.056,33 54 62.724,00 62.724,00 62.724,00 62.724,00 62.724,00 55 70.738,67 70.738,67 70.738,67 70.738,67 70.738,67 55+ 79.725,92 79.725,92 79.725,92 79.725,92 79.725,92 12 2.772,22 2.815,02 2.844,66 2.887,48 2.917,12 12 13 2.820,24 2.864,13 2.894,52 2.938,42 2.968,80 14 2.869,58 2.914,58 2.945,72 2.990,73 3.021,88 15 2.918,30 2.964,43 2.996,38 3.042,49 3.074,44 16 2.968,18 3.015,47 3.048,22 3.095,50 3.128,27 17 3.009,61 3.058,32 3.092,07 3.140,80 3.174,52 18 3.064,88 3.114,83 3.149,41 3.199,39 3.233,97 19 3.106,25 3.157,48 3.192,96 3.244,19 3.279,66 20 3.149,19 3.201,72 3.238,09 3.290,64 3.327,01 21 3.201,43 3.255,30 3.292,61 3.346,49 3.383,79 22 3.249,88 3.303,75 3.341,06 3.394,94 3.432,24 23 3.301,70 3.354,13 3.390,38 3.442,79 3.479,08 24 3.355,18 3.406,10 3.441,35 3.492,27 3.527,51 25 3.409,78 3.459,10 3.493,24 3.542,60 3.576,75 26 3.465,64 3.513,28 3.546,24 3.593,88 3.626,85 27 3.522,78 3.568,60 3.600,30 3.646,09 3.677,79 28 3.581,18 3.625,03 3.655,41 3.699,26 3.729,61 29 3.640,89 3.682,67 3.711,59 3.753,36 3.782,29 30 3.701,91 3.741,46 3.768,87 3.808,43 3.835,82 31 3.764,30 3.801,51 3.827,28 3.864,49 3.890,24 32 3.828,07 3.862,76 3.886,80 3.921,52 3.945,53 33 3.893,25 3.925,29 3.947,48 3.979,54 4.001,72 34 3.959,92 3.989,15 4.009,40 4.038,63 4.058,88 35 4.028,00 4.054,28 4.072,43 4.098,67 4.116,86 36 4.097,64 4.120,74 4.136,71 4.159,79 4.175,78 37 4.168,80 4.188,53 4.202,21 4.221,95 4.235,62 38 4.244,33 4.260,84 4.272,30 4.288,82 4.300,28 39 4.320,16 4.332,88 4.341,69 4.354,41 4.363,23 40 4.397,70 4.406,40 4.412,44 4.421,13 4.427,18 41 4.476,93 4.481,40 4.484,49 4.488,95 4.492,05 42 4.557,87 4.557,87 4.557,87 4.557,87 4.557,87 43 4.659,17 4.659,17 4.659,17 4.659,17 4.659,17 44 4.763,26 4.763,26 4.763,26 4.763,26 4.763,26 45 4.870,21 4.870,21 4.870,21 4.870,21 4.870,21 46 4.980,10 4.980,10 4.980,10 4.980,10 4.980,10 47 5.068,76 5.068,76 5.068,76 5.068,76 5.068,76 48 5.301,74 5.301,74 5.301,74 5.301,74 5.301,74 49 5.657,56 5.657,56 5.657,56 5.657,56 5.657,56 50 6.195,25 6.195,25 6.195,25 6.195,25 6.195,25 51 6.865,37 6.865,37 6.865,37 6.865,37 6.865,37 52 7.818,94 7.818,94 7.818,94 7.818,94 7.818,94 53 8.703,79 8.703,79 8.703,79 8.703,79 8.703,79 54 9.806,60 9.806,60 9.806,60 9.806,60 9.806,60 55 11.000,78 11.000,78 11.000,78 11.000,78 11.000,78 55+ 12.339,92 12.339,92 12.339,92 12.339,92 12.339,92 1 2 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2
Så store er tillæggene Hvis du aftaler, at du skal have kvalifikations- eller funktionsløn, kan du for eksempel få tildelt, at du hopper ét eller to løntrin op. Men der kan også indgås aftale om, at du får et tillæg med et vist antal kroner. Ofte sker det ud fra et såkaldt marts 2000-prisniveau. Det gøres i hele 100 kr. og med mindst 1.000 kr. Dit tillæg reguleres så løbende i forhold til pris- og lønstigninger. Fra 1. januar 2012 skal du have 26,8328 % oven TILLÆG Grundbeløb Årligt pr. Månedligt 31.3.2000 01.01.2012 pr. 01.01.2012 1.200,00 1.521,99 126,83 1.300,00 1.648,83 137,40 1.600,00 2.029,32 169,11 1.700,00 2.156,16 179,68 2.000,00 2.536,66 211,39 2.100,00 2.663,49 221,96 2.200,00 2.790,32 232,53 2.500,00 3.170,82 264,24 2.800,00 3.551,32 295,94 3.100,00 3.931,82 327,65 3.300,00 4.185,48 348,79 3.400,00 4.312,32 359,36 3.600,00 4.565,98 380,50 3.800,00 4.819,65 401,64 4.100,00 5.200,14 433,35 4.300,00 5.453,81 454,48 4.800,00 6.087,97 507,33 4.900,00 6.214,81 517,90 5.200,00 6.595,31 549,61 5.200,00 6.595,31 549,61 5.500,00 6.975,80 581,32 5.700,00 7.229,47 602,46 5.900,00 7.483,14 623,59 6.000,00 7.609,97 634,16 6.200,00 7.863,63 655,30 6.400,00 8.117,30 676,44 6.600,00 8.370,96 697,58 6.700,00 8.497,80 708,15 De geografiske lønområder Områdetillæg 1: Aalborg, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Frederikshavn, Kalundborg, Kerteminde, Nyborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Slagelse og Sønderborg Områdetillæg 2: Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Århus Områdetillæg 3: Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm i det aftalte tillæg i marts 2000-niveau. Det vil sige, at du skal gange marts-2000 tillægget med 1,268328 for at få det beløb, du skal have udbetalt. Har du for eksempel aftale om et tillæg på 10.000 kr. årligt i marts 2000- niveau skal du have udbetalt 12.683,28 kr. årligt eller 1056,94 i tillæg om måneden. Tabellen her indeholder eksempler på tillæg. Der kan udbetales mange andre beløb, men omregningen sker efter den samme model. Andre satser kan fås ved henvendelse til HK. Grundbeløb Årligt pr. Månedligt 31.3.2000 01.01.2012 pr. 01.01.2012 6.900,00 8.751,46 729,29 7.000,00 8.878,30 739,86 7.400,00 9.385,63 782,14 7.700,00 9.766,13 813,84 7.800,00 9.892,96 824,41 8.100,00 10.273,46 856,12 8.200,00 10.400,29 866,69 8.200,00 10.400,29 866,69 8.500,00 10.780,79 898,40 8.700,00 11.034,45 919,54 9.100,00 11.541,78 961,82 9.400,00 11.922,28 993,52 10.100,00 12.810,11 1.067,51 10.200,00 12.936,95 1.078,08 10.300,00 13.063,78 1.088,65 10.500,00 13.317,44 1.109,79 10.800,00 13.697,94 1.141,50 11.200,00 14.205,27 1.183,77 11.300,00 14.332,11 1.194,34 11.700,00 14.839,44 1.236,62 12.000,00 15.219,94 1.268,33 12.300,00 15.600,43 1.300,04 12.300,00 15.600,43 1.300,04 12.900,00 16.361,43 1.363,45 13.300,00 16.868,76 1.405,73 13.700,00 17.376,09 1.448,01 13.800,00 17.502,93 1.458,58 14.800,00 18.771,25 1.564,27 Du indplaceres med områdetillæg efter, hvilken kommune din arbejdsplads ligger i. Områdetillæg 4: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ishøj, København, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk Arbejdspladser i alle andre kommuner hører under Grundsats. Sådan er reglerne Seniorbonus Du har ret til en bonus fra og med kalenderåret, efter at du er fyldt 60 år. Det vil sige, at de, der fylder 60 i løbet af 2012, får bonus første gang i 2013. Bonussen udbetales med lønnen i januar, næste gang i januar 2013. Gør du ikke noget, får du automatisk udbetalt seniorbonus som penge. Bonussen er på 2,0 % af din sædvanlige løn. Bonussen kan veksles til fridage (seniordage), ekstra pensionsbidrag eller selvvalgt kompetenceudvikling. Du kan kombinere elementerne. Hvis du ønsker andet end udbetaling af bonussen, skal du give besked til arbejds pladsen senest 1. oktober året i forvejen. Hver fridag koster 0,4 %. Året efter din 60 års fødselsdag kan du få op til to seniordage. Året efter din 61 års fødselsdag op til tre. Og året efter din 62 års dag op til fire. Resten skal udbetales eller bruges til pensionsbidrag eller kompetenceudvikling. Så vidt muligt skal din arbejdsgiver efterkomme dine ønsker til, hvornår fridagene skal ligge. Seniordage svarer for en fuldtidsansat til 7,4 time. Der reduceres forholdsmæssigt for deltidsansatte. Seniordage afvikles som udgangspunkt som hele dage, men kan efter aftale også holdes som halve dage eller enkeltstående timer. Pensionsbidrag indbetales som et éngangsbeløb. Ved fratræden i 2012 får en medarbejder, der er fyldt 60 år senest i 2011, udbetalt en forholdsmæssig andel af bonussen Ved tiltræden i løbet af et kalenderår, får medarbejdere, der er fyldt 60 senest i 2011, ret til en forholdsmæssig andel af bonussen Adoption Opholder I jer i udlandet for at hente et barn, har du ret til fravær i indtil fire uger. Dette fravær kan i særlige situationer forlænges med yderligere op til fire uger. Du skal så vidt muligt meddele din arbejdsplads om barnets forventede modtagelse med tre måneders varsel. Efter barnets modtagelse er der mulighed for orlov i op til samlet 60 uger, men ikke nødvendigvis med løn eller dagpenge hele tiden. Når I har modtaget barnet, er der først ret til 14 ugers orlov med løn. Du skal varsle, hvornår du er tilbage på jobbet inden otte uger efter adoptionen. Hvis barnets far ikke er ansat i en kommune eller en region, så kan du derudover holde orlov i yderligere 12 uger med løn, uafhængigt af om den anden forælder også har ret til orlov med løn. Hvis I begge er enten regionalt eller kommunalt ansatte, er der efter de første 14 uger mulighed for at holde 18 ugers orlov med løn efter adoptionen efter den såkaldte 6-6-6 modellen, hvor 6 uger med løn er reserveret til moren, 6 uger er reserveret til faren og 6 uger er til fælles fordeling. Efter orlov med løn er udløbet, kan du få dagpenge fra din kommune, indtil barnet fylder 46 uger. Perioden kan forlænges, men så nedsættes dag - pengene, så det samlede udbetalte beløb bliver det samme. I orlovsperioden kan du efter aftale med arbejds - pladsen genoptage arbejdet delvist. Evt. ret til fravær med løn eller dagpenge forlænges så med den tid, du arbejder. D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 1 3
hospitalslønninger januar-september 2012 Sådan beregnes tillæg En række tillæg til den faste løn beregnes som en procentdel af timelønnen. Det gælder blandt andet tillæg for arbejde på særlige tidspunkter og overarbejdstillæg. Ved beregningen skal der tages udgangspunkt i alle løndele: Grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn, resultatløn og garantiløn. Det eneste, der ikke inddrages i kalkulationen, er pensionsbidraget. Gang din månedsløn med 12 så har du din årsløn. En fuldtidsansat skal derefter dividere årslønnen med 1.924 timer for at få sin timeløn. 1.924 timer er det antal timer, en fuldtidsansat arbejder om året. Deltidsansatte skal dividere med en mindre faktor i forhold til deres ansættelsesbrøk. Arbejder du for eksempel fast fire dage om ugen = 29,6 timer (ansættelsesbrøk 0,8), så svarer det på årsplan til 52 uger gange 29,6 timer = 1.539,2 timer. Så skal du dividere din årsløn med 1.539,2 for at få timelønnen. UDDANNELSESLEDERE Centralt fastsat obligatorisk funktionsløn Uddannelsesledere med ansvar for mellem fire og ni lægesekretærelever: Tillæg pr. måned (uanset praktiklederens timetal (ansættelsesbrøk)): 951,25 kr. (Bemærk at der også beregnes pensionsbidrag af tillægget) Uddannelsesledere med ansvar for ti eller flere lægesekretærelever: Tillæg pr. måned (uanset praktiklederens timetal (ansættelsesbrøk)): 1.500,85 kr. (Bemærk at der også beregnes pensionsbidrag af tillægget) TJENESTEDRAGT NYT Tidsrum Tillæg for arbejde på skæve tidspunkter Mandag-søndag mellem 17.00 og 23.00 29% Mandag-søndag mellem 23.00 og 06.00 34,5% Lørdag kl. 06.00 til søndag kl. 24.00 42% Søgnehelligdage kl. 00.00 til 24.00 50% Nødvendigt arbejde 1. maj fra dagtjenestens begyndelse og nytårsaftensdag efter kl. 12.00 42% Juleaftensdag fra dagtjenestens begyndelse 50% Tillæggene beregnes pr. påbegyndt halve time. (Arbejdspladser kan vælge at gøre Grundlovsdag til hel fridag i stedet for 1. maj. Så gælder det samme for tillæg). Der skal gives et pensionsbidrag på 2,0 % af aften- og nattillæg. Hvis du arbejder for eksempel lørdag aften, skal du have et tillæg på: 42% + 29% = 71% Hvis du arbejder natten mellem lørdag og søndag er der også dobbelt taksering: 42% + 34,5% = 76,5%. ET EKSEMPEL: En uddannet fuldtidsansat lægesekretær i Odense (Område 1) står på løntrin 32 og får derudover i alt en kvalifikationsløn på 5.200 kr. i 31.03.2000 niveau. Først Tillæg pr. time i procent af timelønnen - eller tilsvarende afspadsering omregnes de 5.200 til en aktuel betaling på 549,61 kr. om måneden (se tabel andetsteds i løntillægget). Lønnen på løntrin 32 i Område 1 er 25.924,58 kr. Samlet er hendes månedsløn altså 26.474,19. Ganget med 12 giver det en årsløn på 317.690,28. Det beløb deles med årsnormen på 1924 timer, så hendes timeløn til beregningen er 165,11 kr. Hun arbejder natten mellem onsdag og torsdag og skal for de timer have et tillæg på 34,5% af de 165,11 = 56,96 kr. Almindeligvis får de ansatte tilbudt kitler eller andet arbejdstøj. Hvis det undtagelsesvis ikke lader sig gøre, eller hvis der er behandlingsmæssige grunde til at bede de ansatte gå i eget tøj, så får de et tillæg. Månedslønnede, som selv vasker tøjet 269,52 kr. månedligt Månedslønnede med fri vask 127,89 kr. månedligt Timelønnede, uanset hvem der vasker 1,69 kr. pr. time ANDRE TILLÆG Godtgørelse for omlagte timer (hvis planlagt tjeneste ændres med kortere varsel end ét døgn i forvejen). Beregnet pr. påbegyndte halve time 37,24 kr. pr. time Godtgørelse for omlagte rådighedstimer 18,62 kr. pr. time Varskobetaling ved manglende varsel af overarbejde eller merarbejde (hvis overarbejde eller merarbejde på mere end 1 time ikke er varslet senest dagen før) 33,69 kr. pr. gang Godtgørelse for inddragelse af fridøgn (inddragelse med kortere varsel end 14 døgn) 476,66 kr. pr. gang 1 4 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2
Tillæg for overarbejde Tidsrum Overarbejde 50% Arbejde ud over den daglige planlagte arbejdstid for fuldtidsansatte er over - arbejde. Overarbejde skal varsles senest dagen før ellers skal der betales varskobetaling, hvis overarbejdet er på mere end én time (se andetsteds i løntillægget). I forhold til reglerne om frivilligt ekstra arbejde er overarbejde den akutte løsning, hvis arbejde skal gøres færdig, og kolleger måske er fraværende for eksempel på grund af sygdom, ferie, barns sygdom eller lignende Overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag. DELTIDSANSATTE Hvis deltidsansatte pålægges at udføre merarbejde i forhold til deres normale timetal, skal de også have besked dagen i forvejen. Ellers har de krav på varskobetaling (se andetsteds i løntillægget), hvis merarbejdet er på mere end én time. Mere til og fra - ATP Lægesekretærers bidrag til ATP er forhøjet i flere omgange over de seneste år og senest med virkning fra 1. januar 2012. Faggruppen er rykket til en anden kategori af indbetalere. Det sikrer større ATP-udbetaling, når du går på pension og resten af livet. Månedligt bidrag til ATP i 2012 Månedligt timetal 117 78-117 39-78 Tillæg pr. time i procent af timelønnen - eller tilsvarende afspadsering Egen andel Én times merarbejde betales med én timeløn eller tilsvarende afspadsering. Får merarbejdet et omfang, så det kommer op over fuldtidsansattes timetal, skal der gives 50 % tillæg som for fuldtidsansatte. Merarbejdet opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag. Den øvre aldersgrænse for betaling af bidrag til ATP er fjernet. Det betyder, at der også skal betales ATP-bidrag, hvis du fortsætter med at arbejde, selv om du får pension. Arbejdsgivers betaling 68,40 136,80 205,20 45,60 91,20 136,80 22,80 45,60 68,40 NYT Samlet bidrag Sådan er reglerne Barsel Før den forventede fødsel kan du være væk fra jobbet i op til otte uger med løn. Du skal varsle fra været senest tre måneder før, du forventer at føde. Efter fødslen har forældrene ret til at gå hjemme hos barnet, indtil det er 60 uger gammelt, men ikke nødvendigvis med fulde dagpenge eller løn alle 60 uger Efter fødslen har du ret til orlov i op til samlet 46 uger, delt i forskellige etaper og med forskellige indtægtsmuligheder. Efter fødslen kan moderen som første trin holde barsel i 14 uger med løn. Du skal fortælle din arbejdsgiver, hvornår du er tilbage på jobbet inden otte uger efter din fødsel. Hvis barnets far ikke er ansat i en region eller en kommune, kan du dernæst yderligere holde 12 ugers orlov med løn. Det gælder uanset, om han er ansat et sted, hvor han også har ret til orlov med løn. Hvis I begge er ansat inden for enten det kommunale eller inden for det regionale område, kan I benytte jer af den såkaldte 6-6-6 model. Efter 6-6-6 modellen er der reserveret 6 uger med løn til faren, 6 uger med løn til moren og 6 uger med løn til fordeling (du kan tage dem, eller faderen kan tage dem, eller I kan dele dem). Efter udløbet af perioden med løn kan du få barselsdagpenge fra kommunen, til barnet er 46 uger. Perioden kan forlænges, men så nedsættes dagpengene, så det samlede udbetalte beløb bliver det samme Hvis du aftaler det med din arbejdsgiver, kan du genoptage arbejdet delvist i orlovsperioden. Eventuel ret til fravær med løn forlænges så med den tid, du arbejder. Omsorgsdage Til og med det kalenderår, hvor et barn fylder 7 år, er der ret til to årlige omsorgsdage, i alt 16 dage pr. barn. Ikke afholdte omsorgsdage i det år, da barnet er født eller modtaget, kan eventuelt afvikles det næste kalenderår. Derudover bortfalder ubrugte omsorgsdage normalt, når kalenderåret udløber. Giv besked tidligst muligt om, hvornår du vil bruge en omsorgsdag. Børns sygdom På hjemmeboende barns (under 18 år) første og anden sygedag gives der i fornødent omfang hel eller delvis tjenestefrihed uden løntræk. For børn under 14 år gives der frihed med sædvanlig løn i indtil 5 arbejdsdage ved barns hospitalsindlæggelse. Det gælder også, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. De 5 dage er maksimum inden for 12 måneder. Afspadsering Arbejdsgiveren kan ikke pludselig hitte ud af, at der møder for mange i morgen og så bede dig afspadsere med mindre du selv er interesseret i det. Afspadsering ud over det, der fremgår af mødeplanen, skal nemlig varsles mindst fire døgn i forvejen. Arbejdsgiveren kan ikke ringe hjem til dig og bede dig afspadsere med mindre du selv synes om det. Varslet skal gives i arbejdstiden. Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage. Aflyses planlagt afspadsering med mindre end 4 døgns varsel, skal arbejdet betales med overarbejdstillæg. D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 1 5
hospitalslønninger januar-september 2012 Takster for frivilligt ekstra arbejde Tidsrum Hverdage mellem 06.00 og 17.00 235,29 Hverdage 17.00-06.00 305,87 Weekender 06.00-17.00 329,40 Weekender 17.00-06.00 399,99 Søgnehelligdage 470,58 Frivilligt ekstra arbejde kan for eksempel være ved projekter, der går ud på at nedbringe ventelister. Taksterne bruges typisk ved aktiviteter, som er planlagte (og ikke akutte) og aktiviteter, der er tidsog opgavemæssigt afgrænsede. Taksterne for frivilligt ekstra arbejde kan desuden bruges, hvis der i en periode er Løn pr. time i kr. Satserne her er mindstetakster. Der kan lokalt aftales højere beløb. Taksterne er den fulde betaling - der betales ikke oveni for arbejde på skæve tidspunkter. Taksterne for frivilligt ekstra arbejde er kun gældende på de arbejdspladser, hvor der er indgået en aftale om det. ubalance mellem personaleressourcer og opgaver, for eksempel ved sygefravær af et vist omfang, længerevarende tomme stillinger, ferieafvikling m.m. Så kan taksterne bruges til at få de fastansatte til at arbejde mere i stedet for at hente folk via for eksempel vikarbureauer. Sådan er reglerne Opsigelse Hvis du ønsker at sige dit job op, så skal det ske med mindst én måneds varsel til ophør ved en måneds udgang. Hvis du vil stoppe med udgangen af juni, skal du altså sørge for, at arbejdsgiveren får besked, inden maj slutter. Få evt. en bekræftelse på, at arbejdsgiveren har modtaget din opsigelse. HK tilråder, at opsigelsen sker skriftlig. Hvis arbejdsgiveren påtænker at opsige dig, har du krav på, at der først gennemføres en såkaldt partshøring. Her kan du sammen med din tillidsrepræsentant komme med argumenter mod opsigelsen. Hvis arbejdsgiveren fortsat vil opsige dig, har du krav på et varsel, som afhænger af, hvor længe du har været ansat. Hvis du har været ansat: 1. under 6 måneder har du 1 måneds opsigelse (Opsigelsen skal være modtaget inden udløbet af den 5. ansættelsesmåned). 2. 6 måneder til tre år har du 3 måneders opsigelse. (Opsigelsen skal være modtaget inden udløbet af 2 år og 9 måneders ansættelse). 3. 3-6 år har du 4 måneders opsigelse (Opsigelsen skal være modtaget inden udløbet af 5 år og 8 måneders ansættelse). 4. 6-9 år har du 5 måneders opsigelse (Opsigelsen skal være modtaget inden udløbet af 8 år og 7 måneders ansættelse). 5. over 9 år har du 6 måneders opsigelse. Hvis en ansat opsiges efter at have været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, skal arbejdsgiveren betale en fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders sædvanlig løn + pensionsbidrag. Lønninger til elever Grundsats Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Næstsidste uddannelsesår 12.483,41 12.693,49 12.838,99 13.049,07 13.194,51 Sidste uddannelsesår 13.138,74 13.359,85 13.512,98 13.734,09 13.887,17 Elever på 25 år og derover skal lønnes efter nedenstående satser, uanset hvor langt de er i uddanelsen, og der skal også beregnes pensionsbidrag. Igangværende elever, som fylder 25 år, overgår fra deres fødselsdag til nedenstående satser. Grundsats Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Månedsløn voksenelever 18.774,61 19.061,86 19.260,78 19.548,19 19.747,11 Pensionsbidrag voksenelever 2.346,83 2.382,73 2.407,60 2.443,53 2.468,39 Alle elever har ret til en årlig lønsamtale og kan også forhandle sig til et personligt tillæg. Beregning af deltidsløn Hvis du er ansat for eksempel 29,6 timer om ugen, regner du din løn ud på denne måde: Månedsløn til fuldtidsansatte gange 29,6 og resultatet divideres derefter med 37. Et eksempel med en person på 25 timer ugentlig på løntrin 29 i København (Område - tillæg 4). Månedslønnen er 25384,50 kr. til en fuldtidsansat. Det ganges med 25 = 634612,50 kr. Det tal divideres derefter med 37 = 17151,69, som dermed er månedslønnen til den deltidsansatte. 1 6 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2
Modtager du DL Magasinet hver måned? Tjek bladpakken fra HK og reager, hvis der er problemer DL får jævnligt mails og opringninger fra medlemmer, som fortæller, at de ikke har modtaget DL Magasinet. Det er vi kede af. Nu skal eventuelle problemer løses. Vær opmærksom på at DL Magasinet hver anden måned udkommer sammen med andre blade fra HK. Det sker i plasticfolie. Du kan muligvis ikke se DL Magasinet, før du rykker folien op. I pakningen ligger også dit afdelingsblad fra HK og enten Kommunalbladet eller HK/Privats blad. I næste måned marts udkommer DL Magasinet på den måde i en folieret pakke. Tjek om DL Magasinet ikke er med. Ryk folien op. Der kan også være problemer med registret over bladmodtagere. Sådan er det med it. Derfor vil vi gerne høre, hvis du ikke modtager DL Magasinet Er der problemer med leveringen så send en mail til reklamation@dlmagasinet.dk. Så sørger vi for, at du får et blad tilsendt og tjekker, om registret er opdateret. I mailen skriver du som overskrift Reklamation. I selve mailen skriver du dit cpr-nummer (medlemsnummer), Navn, din hjemmeadresse, postnr. og by. Skriv også hvilket blad du ikke har mod - taget. Nr. 6 I AUGUST 2011 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN 1903-3125 MAGASINET DL PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION Ny overenskomst for lægepraksis DL s top møder Bent Hansen SÅDAN UDKOMMER DL MAGASINET 23/3 I bladpakke folieret sammen med andre HK-blade. 25/4 DL Magasinet udkommer særskilt for sig selv. 25/5 I bladpakke folieret sammen med andre HK-blade. 31/8 I bladpakke folieret sammen med andre HK-blade. 26/9 DL Magasinet udkommer særskilt for sig selv. 26/10 I bladpakke folieret sammen med andre HK-blade. 30/11 I bladpakke folieret sammen med andre HK-blade. Har du frameldt dig at modtage Kommunalbladet eller HK/Privatbladet, så får du heller ikke DL Magasinet de seks gange om året, hvor bladene sampakkes. Tilmeld dig eventuelt igen at modtage bladet fra din sektor. Så får du også DL Magasinet hver måned. Nr. 9 I NOVEMBER 2011 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN 1903-3125 MAGASINET DL PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION Overraskende få fyret Her ansætter de elever i bundter: på hospitaler I gang med deres drømmeuddannelse Nr. 1 I JANUAR 2012 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN 1903-3125 MAGASINET DL PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION Mange kan nu komme på sundhedskommunom Praksissekretærer får pæn lønstigning Nr. 7 I SEPTEMBER 2011 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN 1903-3125 MAGASINET DL PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION De lægger planer for deres udvikling: Sådan kommer du på uddannelse! Praksissekretær prisbelønnes Ryd op på det professionelle kontor Oggaveflytning giver stor jobudvikling: Lægesekretæren indlægger patienter Efterlønsreform dyr for lægesekretærer Mange praksissekretærer på kursus Sådan gør lægepraksis med kronikere Ledere løfter deres uddannelsesniveau Medarbejdere hædrer deres leder: Sådan ser den gode chef ud Ny brevkasse i DL Magasinet D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 1 7
arbejdspladsen Job på livstid i et fængsel To lægesekretærer passer administrationen på Kriminalforsorgens eget landsdækkede hospital og føler sig altid trygge i omgangen med de indsatte Tavshedspligten er ufravigelig og 100 % i sundhedsvæsenet. Men for to danske lægesekretærer summer den op til 200 %. Deres patienter er nemlig ikke kun syge. De er også arresterede eller sidder i fængsel og har dobbelt krav på fortrolighed. Maja Jacobsen og Margrethe Riisager arbejder i Vestre Fængsel i Valby ved København. Her ligger Kriminalforsorgens eneste sygehus, Vestre Hospital. Det har landsdækkende funktion. Her indlægges syge indsatte fra arresthuse og fængsler i hele landet. Operationer foregår på for eksempel Rigshospitalet eller Hvidovre Hospital. I akutte tilfælde sker det også på lokale sygehuse. Men når patienterne kan overflyttes, plejes de på Vestre Hospital. INGEN FARE For 61-årige Maja Jacobsen er det blevet et livstids-job. Hun har arbejdet i Vestre Fængsel i over 30 år. Hun har ingen planer om at stoppe. Hun ved, hun vil komme til at savne miljøet, kollegerne og de indsatte. Mange mordere og voldsforbrydere kommer gennem Vestre Fængsel. Ifølge aviserne er det også her, den såkaldte Amagermand har siddet. Men Maja Jacobsen og Margrethe Riis ager føler sig aldrig utrygge. De indsatte respekterer rollerne. De ved, at lægesekretærernes job er at hjælpe dem. - De kan være rasende på betjentene, som låser dem inde. Men det er meget, meget sjældent, vi oplever aggressioner, fortæller Maja Jacobsen. BLIV VED DØREN Hun kan faktisk kun huske en enkelt episode for mange år siden. Detaljerne fordamper. Men en kollega sagde til hende, at nu skulle de ud af en celle i en fart! De nåede det. Der skete ikke noget. Margrethe Riisager fortæller, at personale i fængsler trænes i forholdsregler. For eksempel går de ikke væk fra døren i en celle. De placerer sig aldrig, så en indsat i panik eventuelt kunne spærre deres udgang. Tværtimod oplever sekretærerne omgangen med de indsatte som berigende. Der findes meget få hårdkogte baryler. Nogle mennesker kommer i fængsel, fordi de var på det forkerte sted på et forkert tidspunkt. I cellerne findes mange tragiske skæbner. ET ANDET SYN Margrethe Riisager kom til Vestre Fængsel for et par år siden. Først som vikar. Hun synes, jobbet er så selvstændigt, at VESTRE HOSPITAL Kriminalforsorgens landsdækkende hospital har 36 sengepladser. Der er fuldt belagt. For nogle planlagte operationer kan der være ventetid. Vestre Hospital passer også et par helt specielle opgaver: Dømte, der søger benådning på grund af deres helbredsmæssige status, starter deres afsoning på sygehuset, hvor der foretages en lægelig og sygeplejefaglig vurdering. Derudover sidder varetægtsfængslede kvinder med børn (op til 3 år) også på Vestre Hospital. Vestre Hospital har både under - søgelsesstuer og eget laboratorium 1 8 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2
TEKST: NIELS S. OVERGAARD / niels@stoktoft.dk / FOTO: NIELS S. OVERGAARD & KØBENHAVNS FÆNGSLER Maja Jacobsen har kontakt til alle specialer, og det er også med til at gøre jobbet afvekslende. STORT PERSONALE Danmarks i dag mindste hospital beskæftiger op mod 40 personer. Bemandingen på Vestre Hospital: 2 lægesekretærer. 25 sygeplejersker i døgnvagt. 7 overlæger, afdelingslæger og reservelæger. 2 bioanalytikere. hun fik lyst til at fortsætte. Der er ikke meget journalskrivning. Arbejdet påvirker også deres menneskesyn. For eksempel har Margrethe Riisager fået indsigt i, hvor indgribende det er for fanger at blive berøvet deres frihed. - Jeg hører til de mennesker, som tid - ligere sagde, at for eksempel en voldtægtsforbryder skulle spærres ind i mange år langt væk. At straffene er alt for milde. Det siger jeg aldrig mere, fortæller Margrethe Riisager. KAFFE OG KAGE De indsatte arbejder på værksteder. Somme tider kommer de på lægesekretærernes kontor for at fikse reparationer. Så får de tit kaffe og kage. En indsat har malet de billeder, som hænger på kontoret. Han var på besøg og syntes, at væggene så bare ud. - Hvis I betaler lærred og maling, skal I få nogle flotte billeder, tilbød han. De to lægesekretærer kan også tale lidt privat med de indsatte, for eksempel fortælle at de har børn. Men de nævner aldrig, hvor de bor. Kontakten er professionel. OPGAVERNE De to lægesekretærer har kontor over for den gård, som hører til Vestre Hospital. Her studser de somme tider over, at indsatte, som har fortalt om stærke smerter, tilsyneladende uhindret spiller bold. - Blandt vores patienter er der en tendens til, at de får det meget dårligt, når de ser en hvid kittel. Lægesekretærernes opgaver er blandt andet at bestille tid til undersøgelser og planlægge kørsel. Der skal betjente med til de forskellige speciallæger og hospi - taler. Der sidder tit også betjente uden for operationsstuer. En række speciallæger kommer til hospitalet på bestemte tidspunkter. Her skal sekretærerne koordinere under - søgelser. Men de skal hele tiden være opmærksomme på, hvornår de indsatte skal fremstilles i retten. Det har første prioritet. MANGE HENVENDELSER Telefonen ringer og ringer. Anklage - myndigheden eller forsvarere skal spørge om et eller andet. Der skal også ekspederes klager. Frihedsberøvelse er en voldsom oplevelse, og derfor klager de indsatte, hvis de mener, at noget ikke går efter retnings - linjerne. - Arbejdet er uforudsigeligt. Men vi får meget igen for at løse opgaverne. De indsatte er meget taknemmelige, fortæller Margrethe Riisager. D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 1 9
arbejdspladsen En indsat har malet billederne på lægesekretær-kontoret. Overlæge Finn Nielsen og Margrethe Riisager møder mange gengangere blandt de indsatte. Desværre ikke tjenestemænd KENDISSER Jævnligt rykker der kendte mennesker ind i celler og på Vestre Hospital. For eksempel folk som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Aviserne skriver om dem, og også at de er sat i Vestre Fængsel. Det læser venner og bekendte, og de kan finde på at spørge sekretærerne, om de har mødt den og den? - Det svarer vi undvigende på. Hvis folk har læst det, så har de læst det, og så må de finde deres informationer i aviserne. - Vi gør ingen forskel. Alle får den samme behandling. Men vi tænker somme tider over, at de kendte og folk fra de højere samfundslag er mere pivede. De føler det måske som et voldsommere indgreb at blive fængslet. En enkelt kendt person vil sekre - tærerne gerne fortælle, at de har mødt på deres arbejde: Kronprins Frederik. Han havde nu også fri adgang til selv at køre væk igen. Han besøgte fængslet og Vestre Hospital og talte med indsatte og ansatte. Lægesekretærerne møder hele samfundet. Fængselsbetjente hører til en af de efterhånden få grupper i samfundet, som har en meget fordel - agtig pensionsordning, i kraft af de er ansat som tjenestemænd. Lægesekretærerne har ikke den samme fordel. De er ansat på normale vilkår hos staten efter overenskomst og med et almindeligt pensionsbidrag. Eksperter har regnet ud, at tjenestemænds pensionsordning er så god, at den svarer til et pensionsbidrag på 30-40 % af lønnen. Almindelige pensions - bidrag på arbejdsmarkedet ligger omkring 15 %. Færre og færre grupper arbejder som tjenestemænd. Men for eksempel officerer i forsvaret, politi betjente og præster er stadig under ordningen. Hvis Margrethe Riisager en sjælden gang skal tale med en utilregnelig indsat, står der en betjent lige uden for døren. 2 0 D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2
Landsbyen Vestre Fængsel Det store fængsel i Valby rummer ikke bare hospital, men også kirke, skole og bibliotek. Der er plads til cirka 430 indsatte. Vestre Fængsel er bygget som en korsformet 4-etagers bygning. Fængslet har gennemgået forskellige udvidelser igennem årene. På Vestre Fængsel findes blandt andet mandlige fællesskabsfløje og en kvindeafdeling. De fleste indsatte er arrestanter, som endnu ikke er dømt, men alene sigtet for en forbrydelse. De opholder sig typisk i Vestre Fængsel fra én dag til ét år. Efter en eventuel domfældelse sendes de til afsoning i et fængsel. - Alle de arrestanter, som nægter at have begået noget ulovligt, er i princippet uskyldige. Men generelt dømmer vi ingen, siger Maja Jacobsen. Vi forholder os ikke til, hvad de indsatte måtte have begået af kriminalitet. Vestre Fængsel rummer også en særafdeling, hvor negativt stærke indsatte afsoner den straf, de er idømt. Det kan være folk fra grupper, som ikke må sidde samme sted som mennesker fra andre grupper. I Vestre Fængsel findes administra - tionen af Københavns Fængsler. Institutionen består i alt af fire fængsler, også Blegdamsvejens Fængsel, Politigårdens Fængsel og Nytorvs Fængsel. Københavns Fængsler beskæftiger over 700 personer, flest betjente. D L M A G A S I N E T F E B R U A R 2 0 1 2 2 1