2 Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget 2020-2023 1
Demografi, udfordringer og usikkerheder i budget 2020-2023 Der er ikke sket de store ændringer i forhold til udgiftsbudgettet siden budgetseminaret i april. Budgetudfordringen er dog blevet reduceret pga. forventede mindreudgifter til kommunale ejendomsskatter og beskæftigelsesområdet. Mindreudgifter der betyder, at budgetudfordringen er faldet fra en merudgift på 7 mio. kr. til en mindreudgift på 1,3 mio. kr. i budget 2020 og de samlede merudgifter over budgetperioden 2020-2023 er faldet fra 50 mio. kr. til 30,8 mio. kr. Demografi og udfordringer Siden budgetseminaret i april er der i opgørelsen af demografi og udfordringer medtaget mindreudgifter til kommunale ejendomsskatter og beskæftigelsesområdet, hvorfor demografi og udfordringer nu giver en mindreudgift på 1,3 mio. kr. i 2020 og merudgifterne over budgetperioden er nedjusteret til i alt 30,8 mio. kr. jf. følgende tabel. Demografi og udfordringer Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Demografiregulering af Børn og Skole -6,2-5,9-5,2-4,7-22,0 Demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter og køb og salg 13,2 8,6 17,8 7,4 47,0 af pladser Ikke udmøntet besparelse 0,0 5,0 10,0 10,0 25,0 Mindreudgift til kommunale ejendomsskatter -1,7-1,7-1,7-1,7-6,8 Justering af beskæftigelsesområdet -6,6-2,1-0,4-3,2-12,3 I alt -1,3 3,9 20,5 7,7 30,8 Note. "+" er et træk på kassebeholdningen/ "-" er en kasseopbygning Demografiregulering af Børn og Skole Væksten i antallet af børn og unge i dagtilbud og skole er lavere end tidligere forudsat. Som en konsekvens heraf nedjusteres de afsatte puljer til demografisk regulering med 22 mio. kr. i budget 2020 og overslagsår, jf. følgende tabel. Demografiregulering af Børn og Skole 2020-2023 Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Børn -1,5-0,9-0,1 0,6-1,9 Skole -4,8-5,0-5,1-5,3-20,2 Demografiregulering i alt -6,2-5,9-5,2-4,7-22,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning For yderligere uddybning se endvidere Befolkningsprognose 2019 udarbejdet til budgetseminaret i april 2019. 2
Demografiregulering af ældreområdet, drift af nyt plejecenter og køb og salg af pladser Administrationen har beregnet de samlede udgifter til demografiregulering, drift af det nye plejecenter Skovgården og køb og salg af pladser. Beregningen viser, at den samlede udfordring er på 47 mio. kr. over budgetperioden. Opgørelse af de samlede merudgifter til demografi, nyt plejecenter og køb og salg af pladser Mio. kr. 2020 2021 2022 2023 I alt Ny demografimodel 25,9 31,6 36,9 43,2 137,6 Drift af Skovgården og omlægning af pladser på Lystholm 7,3 18,3 36,4 38,3 100,4 Køb og salg af pladser 2,7-5,7-5,7-5,7-14,4 I alt 36,0 44,2 67,6 75,8 223,5 Demografipuljen 22,7 35,6 49,8 68,4 176,5 Udfordring i alt 13,2 8,6 17,8 7,4 47,0 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Der er udarbejdet en ny demografimodel på ældreområdet, som benyttes for første gang i budget 2020-2023, og som tilfører ældreområdet 137,6 mio. kr. Den nye demografimodel indeholder alle de variable områder, hvor udgifterne må forventes at stige som følge af et stigende antal ældre. I den nuværende demografimodel er kun nogle områder omfattet. Det fører alt andet lige til, at den nye demografimodel tilfører ældreområdet flere penge end den nuværende demografimodel. I den nuværende demografimodel indgår også udgifter til pladser på plejecentre i beregningen af den gennemsnitlige omkostning pr. ældre. Det medtages ikke i den nye demografimodel, da plejecenterområdet ikke er variabelt med antallet af ældre pga. et fast antal pladser. Det fører isoleret set til, at området tildeles færre midler med den nye demografimodel end med den nuværende demografimodel, når antallet af ældre stiger. I den nye demografimodel gælder det derfor, at området ud over demografireguleringen tilføres den fulde driftsudgift til et nyt plejecenter, når et sådant står færdigt. For en uddybning af den nye demografimodel på ældreområdet henvises til notatet Ny demografimodel på ældreområdet vedlagt budgetmaterialet til aprilseminaret. Udgangspunktet for beregningen af driftsudgifterne til Skovgården er en gradvis ibrugtagning af både Skovgårdens plejeboliger og rehabiliteringsboliger og delt åbning af de tidligere rehabiliteringsboliger på Pilebo som plejeboliger. Udgifterne hertil er på i alt 100,4 mio. kr. Der var et underskud på budgettet til køb og salg af pladser på 3,2 mio. kr. i regnskab 2018. Med ibrugtagning af Skovgården forudsættes behovet for køb af pladser reduceret og det forventes herudover muligt at sælge 10 pladser til andre kommuner, således at der er et forventet mindreforbrug til køb og salg af pladser over budgetperioden på 14,4 mio. kr. Der er allerede indarbejdet en demografipulje på 176,5 mio. kr. over budgetperioden til at imødegå udgifterne til det stigende antal ældre som følge af den tid- 3
ligere demografimodel. Når denne trækkes fra de forventede merudgifter til demografi, drift af nyt plejecenter og køb og salg af pladser, bliver den samlede udfordring til ældreområdet på 47 mio. kr. over budgetperioden. For en uddybning af beregningerne henvises til notatet Samlet økonomi på Ældre og Omsorg vedlagt budgetmaterialet til aprilseminaret. Ikke udmøntet besparelse fra Budget 2019-2022 Med vedtagelsen af budget 2019-2022 er der indarbejdet en ikke udmøntet besparelse på 5 mio. kr. i 2021 stigende til 10 mio. kr. fra 2022, som forudsættes udmøntet med vedtagelsen af budget 2020-2023. Mindreudgift til kommunale ejendomsskatter Siden budgetseminaret i april er en årlig mindreudgift på 1,7 mio. kr. til ejendomsskatter til de kommunale ejendomme blevet indarbejdet i budgetlægningen for budget 2020-2023. Mindreudgiften skyldes, at udgiften til ejendomsskat er budgetteret for højt i forhold til udviklingen i de faktiske udgifter. Justering på beskæftigelsesområdet På beskæftigelsesområdet anvendes en budgetmodel til budgetlægningen som er baseret på et konkret skøn over, hvor mange personer, som vil skulle modtage de enkelte former for sociale ydelser i budgetperioden. På denne måde sikres et budgetgrundlag, hvor der løbende kan følges op på ændringerne set i forhold til dokumenterede budgetforudsætninger. I budgetmodellen indarbejdes også en beregning af effekten af de løbende lovændringer på området. Ved brug af klare og dokumenterede budgetforudsætninger sikres konsistens i styringen og hurtig igangsættelse af analyser eller handlinger, såfremt forbrugsudviklingen ikke sker som forudsat. Efter gennemgang af budget 2020 og overslagsår pr. 30. juni 2019 forventes et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. i 2020 og på i alt 12,3 mio. kr. over budgetperioden. Usikkerheder knyttet til budgetlægningen Følgende beskrives de usikkerheder som administrationen vurderer pt. er knyttet til kommunens budgetlægning af budget 2020-2023. Sanktioner i forhold til overholdelse service- og anlægsrammen i 2019 Spændet mellem de aftalte rammer og kommunernes forbrug er kraftigt mindsket igennem de seneste år. Ud fra kommunernes første budgetindmelding til KL forventer KL en overskridelse af servicerammen i regnskab 2019 på 0,5 mia. kr., såfremt kommunerne ikke får gennemført modgående besparelser inden årets udgang. Administrationen vurderer på baggrund af ovenstående, at risikoen for at kommunerne får en sanktion er blevet større i forhold til tidligere. Sanktionsordningen på servicerammen indebærer, at modregningen for overskridelsen bliver fordelt med 60 pct. til de kommuner, som har overskredet deres serviceramme (vedtaget budget), og 40 pct. modregnes kollektivt i kommunernes bloktilskud. Hvis kommunerne overskrider servicerammen i 2019 med 0,5 mia. kr. vil det give Fredensborg Kommune en kollektivsanktion på 1,3 mio. kr. Såfremt 20 kommuner er medvirkende til overskridelsen - og Fredensborg Kommune er én af disse vil Fredensborg Kommune få en individuel sanktion 4
på 15 mio. kr. dvs. i alt en sanktion på 16,3 mio. kr. (hvis den individuelle sanktion bliver fordelt ligeligt på de 20 kommuner som medvirker til overskridelsen). I forhold til kommunernes overholdelse af anlægsrammen er der ikke vedtaget en sanktion, men regeringen har ved flere lejligheder italesat, at dette vil ske såfremt kommunerne ikke overholder aftalen. Sidste år overskred kommunerne under ét anlægsrammen med 2,1 mia. kr. Dette udløste dog ikke en sanktion. Af budgetrevisionen pr. 30. juni 2019 fremgår, at der pt. forventes en overskridelse af Fredensborg Kommunes serviceramme på 47,1 mio. kr. i 2019. Dog har overførslerne i årene 2014-2018 i gennemsnit været på 46,4 mio. kr. Med mindre driftsoverførslerne bliver væsentlig lavere end tidligere år er der således alene en risiko for, at Fredensborg Kommune kan få en kollektiv sanktion - hvis kommunerne under ét ikke overholder den aftalte serviceramme. I forhold til anlægsrammen vurderer administrationen også at anlægsrammen i vedtaget budget overholdes i Fredensborg Kommune, hvorfor der også på dette område alene vurderes at være en risiko for en evt. kollektiv sanktion. Merudgifter på de specialiserede socialområder I sidste års budgetvedtagelse blev der reserveret 7 mio. kr. af reserven til at imødegå udgiftspres på navnlig de specialiserede socialområder. På Social- og Seniorudvalget, Økonomiudvalget og Byrådets møder i april 2019 blev den seneste masterplan for Familie og Handicap behandlet. Af denne masterplan fremgår, at der på baggrund af forbrugsudviklingen i regnskab 2018 forventes et merforbrug på 9 mio. kr. i 2020 stigende til 11 mio. kr. i 2023. I maj 2019 blev masterplanen for specialundervisningsområdet behandlet på Børn- og Skoleudvalget, Økonomudvalget og Byrådet. Af denne masterplan fremgår det, at der trods initiativerne igangsat i 2018 og initiativerne i Masterplanen udarbejdet på baggrund af status pr. ultimo marts 2019 forventes et merforbrug på ca. 4,7 mio. kr. årligt fra 2020. I budgetrevision pr. 30. juni 2019 er merudgifterne på Familie og Handicap og specialundervisning opgjort til hhv. 10 og 5 mio. kr. i 2019, og merforbruget er blevet dækket af reserven. Administrationen anbefaler, at der først tages stilling til merforbruget i budget 2020-2023 i næste års budgetproces, da begge områder afventer effekten af initiativerne i masterplanerne. Dog anbefaler administrationen at driftsreserven på 17 mio. kr. fastholdes, så et evt. fortsat merforbrug kan dækkes af reserven og dermed ikke have konsekvenser for kommunens overholdelse af servicerammen. MGO-plader på Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdelingen Der foregår fortsat syn og skøn vedrørende udbedring af mangler i opførslen af Fredensborg Skole, Vilhelmsro afdeling. Der pågår forberedelse af en voldgiftssag, og uagtet kommunens tilbagehold af betaling til entreprenøren forventes der at være merudgifter til udskiftning af MGO-pladerne. Sagsanlæg fra Boligforeningen VIBO Fredensborg Kommune er stævnet af Boligforeningen VIBO med krav om en erstatning på 13 mio. kr. Kommunens vurdering er, at kravet er uberettiget og at det tværtimod er kommunen, der har et krav som følge af forsinkelse af opfør- 5
sel af de nye pleje- og rehabiliteringscenter i Humlebæk. Retssagen er berammet til primo 2020. Ny ferielov Forhandlingsfællesskabet og KL blev ved overenskomst 2018 enige om to nye ferieaftaler, der træder i kraft 1. september 2020. Aftalerne implementerer de ændringer af ferieloven, som Folketinget vedtog i januar 2018, og som bl.a. indebærer, at alle rettigheder omfattet af ferieloven pr. 1. september 2020 overgår til optjening og afholdelse efter princippet om samtidighed, dvs. samtidig optjening og afholdelse af ferie. Af det materiale administrationen har i dag fremgår det, at betalingen til den nye feriefond først sker i 2021, og at det er op til kommunerne om de ønsker at indbetale hele det beløb som skal indefryses, eller om kommunerne ønsker at indbetale til fonden løbende. I Fredensborg Kommune er indbetalingen til fonden skønnet til ca. 105 mio. kr. Administrationen afventer fortsat at KL udsender uddybende materiale om den konkrete udmøntning af ordningen. Byudviklingsprojekterne i Nivå og Humlebæk I forhold til byudviklingsprojekterne i Nivå og Humlebæk er der en betydelig usikkerhed om indtægter og de afledte kommunale udgifter til infrastruktur samt de samlede omkostninger for og omfang af de kommunale bygninger, herunder Generationernes Hus i Nivå. Der er ikke afsat midler til byggemodning, infrastruktur mv. i budgettet til projekterne. Visionsplan for Nivå Havn og Strandpark Administrationen vurderer pt. at realisering af den samlede visionsplan for Nivå Havn og Strandpark vil koste ca. 80 mio. kr. Gennemførslen af visionsplanen er dermed tilknyttet en betragtelig usikkerhed, da der alene er afsat ca. 6,5 mio. kr. i anlægsbudgettet til projektet. 6