Årsopgørelse 2010
Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut i efteråret 2004. Selvmordsforebyggelse er et prioriteret område under Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta. Formålet med Attavik 146 er at tilbyde landsdækkende, anonym og gratis rådgivning. Den primære målgruppe er personer, som overvejer selvmord eller som på anden måde er i en personlig krise, der er truende for den enkeltes psykiske livskvalitet. En anden central målgruppe er pårørende til selvmordstruede, og pårørende til personer, som har begået selvmord. Endelig er personer, som er berørt af selvmord eller selvmordstrusler i deres nærmeste omgangskreds en del af målgruppen. Attavik 146 blev oprettet i august 2007. Attavik 146 er bemandet af professionelle rådgivere, som har tavshedspligt, og er åben mandage og onsdage fra klokken 19-22. Om årsopgørelsen Medarbejderne ved Attavik 146 udfylder for hvert opkald et skema om den rådgivningssamtale, de har gennemført. Det er disse skemaer, der udgør grundlaget for analyserne i årsopgørelsen. Denne årsopgørelse er lavet ud fra de rådgivningssamtaler, der er foretaget i 2010. Analyserne i årsopgørelsen inddrager dog kun de samtaler, hvor der har været tale om regulær rådgivning. Alle de opkald, hvor der for eksempel har været tale om telefonfis eller mistede opkald, er derfor ikke medtaget i analysen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 I 2010 var der 207 rådgivningssamtaler ved Attavik 146, det er 13 eller 6,7% flere end i 2009. Der er altså fortsat sket en mindre stigning i antallet af rådgivningssamtaler. Samtidig var antallet af samtaler højest i det første kvartal af 2010, med næsten 1/3 af samtalerne. Der var stor variation i alderen på dem, der søger rådgivning hos Attavik 146. 14,2% var under 20 år, mens gennemsnitsalderen var 27 år. Det er i høj grad yngre mennesker, der benytter muligheden for at snakke med rådgiverne ved Attavik 146 om deres problemer. Der er stadigvæk en klar overvægt af kvinder blandt dem der ringer. Kvinderne udgjorde i 2010 70,2% af dem, der ringede ind. Det betyder samtidig, at de udgør en stigende andel af opkalderne i forhold til mændene. Mere end halvdelen af dem, der søgte hjælp, er i arbejde og cirka ¼ kommer fra bygderne. Rådgivningssamtalerne varer normalt mellem 16-30 minutter, og de fleste ringer om sig selv, men der er også en del, som ringer om nogle andre primært deres børn eller mand/kone. 73,3% af dem, der søgte hjælp hos Attavik 146, blev vurderet til en lav risiko ved samtalens afslutning, men hele 12,5% blev vurderet til en høj risiko for selvmordsadfærd. Der bliver snakket om mange forskellige problemer i rådgivningssamtalerne, men dem der optræder meste hyppigt er ensomhed, depressiv / meget ked af det, psykisk ustabilitet og misbrugsproblemer. Tilsammen udgør disse problemområder 1/3 af alle problemområderne. Problemområderne minder om dem, der blev snakket om i rådgivningssamtalerne i 2009. Der er stadigvæk en meget høj grad af kompleksitet i de enkelte samtaler. I de samtaler, der har handlet om fysiske krænkelser og voldtægt, optræder emner som fysisk vold, traumatisk begivenhed, ensomhed og depressiv / meget ked af det i cirka 7-11% af tilfældene. 2
Fordeling af opkald til Attavik 146 I 2010 er der registreret 207 rådgivningssamtaler - 13 flere end i 2009. Som det kan ses i figur 1 har der således fortsat været en stigning i antallet af rådgivningssamtaler i perioden fra 2007, hvor Attavik blev oprettet, til i dag. Figur 1 Antal rådgivningssamtaler i perioden 2007-2010 n=207 Som det fremgår af tabel 1 har den største procentmæssige stigning i antallet af opkald fundet sted fra 2007 - som var første år, hvor Attavik 146 var tilgængelig - til 2008. Mellem 2007 og 2008 steg antallet af rådgivningssamtaler med 146,6%, eller mere end en fordobling af antallet af samtaler fra 75 til 185. Det skal dog bemærkes, at Attavik 146 først blev opstartet i august 2007, så antallet af rådgivningssamtaler for 2007 dækker kun over et halvt år. I perioden fra 2008-2010 er der derimod kun sket mindre stigninger hvert år. Baseret på figuren ser det ud til, at antallet af rådgivningssamtaler er ved at finde sig et stabilt leje på omkring 200 samtaler pr. år. Der kan dog sagtens stadigvæk ske stigninger i antallet af rådgivningssamtaler i de kommende år, da en 4-årig periode ikke nødvendigvis giver et dækkende billede af udviklingen. Tabel 1 Antal rådgivningssamtaler i perioden 2007-2010 og forskellen i % mellem årene Forskel i % i forhold til året før Årstal 2007 2008 2009 2010 Rådgivning 75 185 194 207 Forskel i % 0,0% 146,6% 4,8% 6,7% n=207 Årsagen til at 2007 er på 0,0% er, at 2007 var det første år, hvor der kunne ringes til Attavik 146 for at få rådgivning. Der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag med tidligere år. Procenttallene markeret med fed indikerer en stigning i forhold til det forrige år. Nedenstående figur 2 og 3 vise antallet af rådgivningssamtaler fordelt på måneder i henholdsvis 2010 og 2009. Det højeste antal samtaler i 2010 er registreret i februar (n=27), januar og august (n=22 for begge måneder). Dette adskiller sig fra fordelingen i 2009, hvor det var i henholdsvis marts, oktober og juni, der blev afholdt flest rådgivningssamtaler. 3
Figur 2 Antal rådgivningssamtaler fordelt på måneder 2010 n=207 Figur 3 Antal rådgivningssamtaler fordelt på måneder 2009 30 25 20 15 10 5 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December N=194 (figur 2, årsopgørelsen 2009) I gennemsnit har der været afholdt omkring 17,25 rådgivningssamtaler pr. måned i 2010, hvilket er en smule højere end 2009, hvor gennemsnittet var cirka 16. Det er desuden i første kvartal af 2010, at der har været afholdt flest samtaler - cirka 1/3 af alle rådgivningssamtaler er afholdt i de første 3 måneder af året. Figur 4 viser fordelingen af rådgivningssamtaler fordelt på de 2 ugedage, hvor Attavik 146 er åben - mandag og onsdag. Modsat 2009, hvor der var en mindre overvægt af rådgivningssamtaler om onsdagen, er der i år en ligelige fordeling mellem antallet af samtaler på de to dage, hvor Attavik 146 er åben for rådgivning. 4
Figur 4 Fordeling af rådgivningssamtaler ud fra ugedage 2010 n=207 Det er desværre ikke muligt at lave en sammenligning med tallene for 2007 og 2008, da Attavik 146 i disse år havde åben onsdag og lørdag. Hvem søger rådgivning hos Attavik 146? Indledningsvis er det værd at bemærke, at 82,1% eller 170 af alle, der har søgt rådgivning hos Attavik 146 i 2010, har ringet om sig selv, mens 37 eller 17,9% har angivet andre som årsagen til opkaldet. Flere af dem, der har ringet om sig selv, har både ønsket at snakke om sig selv og andre. Langt størstedelen af dem, der har ringet om andre, har angivet enten deres børn (51,3%, n=19) eller deres mand/kone (35,1% n=13) som årsagen. Der er meget stor variation på kønnet på de personer, som søger rådgivning hos Attavik 146. Som det kan ses i figur 5, var mere end 2/3 (n=139, 70,6%) af de personer, der har ringet ind til Attavik 146 i 2010 kvinder, mens kun 58 (29,4%) var mænd. Den kønsmæssige fordeling er desuden meget sikker, da der kun er 10 samtaler, hvor kønnet ikke er registreret. Figur 5 Fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra køn 2010 n=197 (Der er 10 samtaler, hvor der ikke er registreret noget om kønnet på opkalderen). 5
Figur 6 og 7 Fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra køn i henholdsvis 2008 og 2009 64 Mænd Mand 32% 90 Kvinder Kvinde 68% n=154 (tabel 4, årsopgørelsen 2008) n=125 (figur 4, årsopgørelsen 2009) Sammenlignet med både 2008 og 2009 (figur 6 og 7) er der altså sket en stigning i andelen af kvinder, der benytter Attavik 146 i forhold til andelen af mænd. I 2008 var fordelingen 58% kvinder og 42% mænd, hvilket var ændret til 68% kvinder og 32% mænd i 2009. Den kønsmæssige fordeling er derved ikke bare fortsat meget skæv, men den er også blevet skævere over årene. Lidt under 1/3 af alle der har søgt rådgivning ved Attavik 146 i 2010 var mellem 20-29 eller 40-49 år - se nedenstående tabel 2. Dette minder meget om fordelingen for 2009, hvor der dog var lidt flere i kategorien 20-29 år og lidt færre i kategorien 40-49 år. I 14,2 % af tilfældene var opkalderen under 20 år, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2009. Tabel 2 Aldersfordeling på de personer, der har søgt rådgivning hos Attavik 146 2010 Alder Antal % < 20 år 23 14,2% 20-29 år 45 27,8% 30-39 år 31 19,1% 40-49 år 46 28,4% 50-59 år 14 8,6% 60-69 år 3 1,8% I alt 162 99,9% n=162 (Der er i alt 45 samtaler - cirka 1/5 af alle samtalerne - hvor der ikke er registreret nogle oplysninger om alder) I gennemsnit var alderen for de personer, der har søgt rådgivning hos Attavik 146 i 2010 på 27 år - da alderen ikke er registreret i 45 af rådgivningssamtalerne er det muligt, at aldersgennemsnittet er enten større eller mindre. Baseret på de data, der er til rådighed, virker det dog til, at det i høj grad er yngre mennesker, som benytter sig af muligheden for at kontakte Attavik 146, når de har brug for at tale om deres problemer. 6
Figur 8 Fordelingen af rådgivningssamtaler ud fra kommuner 2010 n=145 (Der er i alt 62 samtaler, hvor kommunen ikke er registreret) Næsten 50 % af alle samtalerne kom fra Qaasuitsup (n=65, 44,8%), med Kujalleq som kommunen med næst flest opkald - cirka 1/3 af opkaldene (n=40), se figur 8. I både 2008 (tabel 5) og 2009 (figur 5) var det også fra Qaasuitsup, at de fleste opkald kom fra. Det er ikke muligt at sammenligne med 2007, da den geografiske opdeling her er en anden. Baseret på data fra 2008-2010 viser der sig dog en mindre tendens til, at det er i Qaasuitsup, der er flest som søger rådgivning. Ud af de 145 samtaler hvor kommunen er registreret kom de 75,8% desuden fra byerne (n=110), mens de resterende 24,1% (n=35) kom fra bygderne. Sammenlignet med både 2009 (14%) og 2008 (17%) er en langt større andel af de opkaldere, der søgte rådgivning i 2010 altså fra bygderne. Tabel 3 Arbejdsmæssig status for de personer, der søgte rådgivning i 2010 Arbejdsmæssig status Antal % I arbejde 61 52,6% Arbejdsløs 26 22,4% Under uddannelse 12 10,3% Pensioneret/Førtidspensionist 12 10,3% Langtidssygemeldt 1 0,9% Barsel 4 3,4% I alt 116 99,9% n=116 (Der er i alt 91 samtaler (43,9%), hvor der ikke er registeret oplysninger om opkalderens arbejdsmæssige status). Som det fremgår af tabel 3 har mere end halvdelen af opkalderne arbejde (n=61, 52,6%), mens lidt over 1/5 er arbejdsløse. Denne fordeling minder meget om fordelingen for 2009 (tabel 2), hvor det også var en klar overvægt af personer i arbejde, der ringede for at få rådgivning. Der er dog langt færre langtidssygemeldte, der har søgt rådgivning i 2010 (n=1, 0,9%) i forhold til 2010 (n=10, 9,6%). 7
Tabel 4 Familiemønster for personer, der søgte rådgivning 2010 Familiemønster Antal % Single 22 21,8% Kernefamilie 40 39,6% Enlig mor/far 25 24,7% Andet 14 13,9% I alt 101 100,0% n=101 (Der er 106 samtaler (51,2%), hvor der ikke er registreret oplysninger om opkalderens familiemæssige status). 39,6% af de personer, der søgte rådgivning hos Attavik i 2010 var en del af en kernefamilie, mens cirka 1/4 var enten henholdsvis single eller enlig mor eller far - se tabel 4. Der er med andre ord en næste ligelig fordeling af personer, der i det daglige bor sammen med en anden voksen og personer, der bor uden en anden voksen til hverdag. Det er dog i mindre end halvdelen af samtalerne, at der er registreret oplysninger om familiemønster for opkalderen, så det er muligt at fordelingen ville se anderledes ud, hvis der var oplysninger for alle, der har søgt hjælp hos Attavik 146 i 2010. Beskrivelse af rådgivningssamtalerne Som det fremgår af figur 9 varer de fleste rådgivningssamtaler (n=70) mellem 16-30 minutter, mens cirka 1/5 af samtalerne kun varer mellem 6-15 og 31-60 minutter. Få af samtalerne varede længere tid en 1 time (n=12, 6,1%). Fordelingen af varigheden af rådgivningssamtalerne er meget lig fordelingen for 2008 (se tabel 3 i årsopgørelsen 2008) og 2009 (se tabel 3 i årsopgørelsen 2009). Figur 9 Varighed af rådgivningssamtalerne 2010 n= 198 (For 9 af samtalerne er der ikke oplysninger om samtalens varighed) Cirka 1/4 af samtalerne varer mindst 31 minutter. Det at så mange af samtalerne har været så lange kan indikere, at der er en høj grad af kompleksitet i samtalerne, som det har krævet en længere samtale at udrede. Kompleksiteten i samtalerne bliver nærmere beskrevet i tabel 10. 87 personer (42%) har tidligere søgt hjælp, heraf har de 23 blandt andet søgt rådgivning hos Attavik 146. Det er primært Attavik 146 (14,2%), Socialforvaltningen (16,0%) eller 8
Sundhedsvæsenet (11,7%) personerne har henvendt sig til, hvis de tidligere har forsøgt at få hjælp. Lidt over 1/3 (35,8%) har samtidig angivet, at de ikke tidligere har forsøgt at få hjælp til deres problemer. Tabel 7 Fordeling af hvor der tidligere er søgt hjælp 2010 Tidligere søgt hjælp Antal % Attavik 146 23 14,2% Socialforvaltning 26 16,0% Sundhedsvæsen 19 11,7% Familiebehandling 5 3,1% Psykolog/psykiater 8 4,9% Alkoholbehandling 6 3,7% Andet 17 10,5% Har ikke søgt hjælp 58 35,8% I alt 162 99,9% n=162 (For 62 personer, er det ikke oplyst, hvorvidt de tidligere har søgt hjælp eller ej). Det er desuden værd at bemærke, at flere af dem, der tidligere har søgt hjælp, har benyttet sig af flere forskellige tilbud på en gang, hvilket igen indikerer en høj grad af kompleksitet i problemerne. Figur 10 viser fordelingen for de samtaler, der handlede om selvmord. I hele 42,5% af tilfældene (n=45) drejede samtalerne sig om opkalderens egne selvmordstanker, mens 25,5% af opkaldene omhandlede tidligere selvmordstanker (n=27). Der er altså en klart overvægt af samtalerne, hvor opkaldet handlede om tanker om selvmord. Figur 10 Fordeling af de samtaler, der omhandlede selvmord 2010 n=64 (Selvmord blev nævnt i 30,9% af alle rådgivningssamtalerne) Det faktiske antal af samtaler angående selvmord var 64 (30,9% af alle samtalerne). Det betyder, at flere af emnerne under kategorien går igen i enkelte af samtalerne mere konkret kan det siges, at dem der har haft selvmordstanker, i flere tilfælde også kan have forsøgt selvmord eller har oplevet andre folks selvmord. Sammenlignet med 2009 er den antalsmæssige fordeling i forhold til selvmord stort set magen 9
til. Den største absolutte forskel gælder for antallet af samtaler om selvmordsforsøg, hvor dette i 2009 blev registeret i 23 af samtalerne (se figur 11) - altså næste dobbelt så mange som i 2010 i absolutte tal. Figur 11 Fordeling af de samtaler, der omhandlede selvmord 2009 15; 13% 39; 33% 23; 19% Selvmordstanker Tidligere selvmordstanker Selvmordsforsøg Oplevet andres selvmord 41; 35% Denne figur optræder ikke i Årsopgørelsen for Attavik 2009. Tallene for fordelingen af samtaler, der handler om selvmord, optræder i årsopgørelsen i et tekstafsnit, og er altså ikke fremstillet grafisk som her. Som en del af rådgivningssamtalerne laver rådgiverne en risikovurdering af den person, der ringer ind og søger hjælp. Risikovurderingen er opdelt på henholdsvis en lav, middel og høj risiko for selvmordsvurderet adfærd ved samtalens afslutning. Som det fremgår af figur 12 har rådgiverne for langt størstedelen af samtalerne vurderet opkalderen til en lav risiko (n=88), hvilket er sket i 73,3% af samtalerne. Figur 12 Risiko for selvmordsvurderet adfærd ved samtalens afslutning 2010 n=120 (I 87 af samtalerne (42,0%) er der ikke foretaget en risikovurdering af personen, der søgte rådgivning). Sammenlignet med risikovurderingen for 2009 er fordelingen mellem lav, middel og høj stort set den samme med lidt færre i kategorien middel (14,2% i 2010 sammenlignet med 22% i 2009) og lidt flere i kategorien høj (12,5% i 2010, 8% i 2009). Det skal bemærkes, at det kun er i 120 af rådgivningssamtalerne (57,9%), at der er foretaget 10
en risikovurdering af personen, der har søgt hjælp. Det er altså muligt at fordelingen mellem kategorierne lav, middel og høj ville se noget anderledes ud, hvis der var foretaget en vurdering af alle opkaldere. En af de mest interessante ting at fokusere på, er, hvilke problemområder, der bliver taget op i rådgivningssamtalerne. Tabel 8 viser de problemområder, som rådgivningssamtalerne omhandlede, noteret efter hvor hyppigt de optrådte i samtalerne. Tabel 8 Problemområder i rådgivningssamtalerne noteret efter hyppighed 2010 Samlet oversigt over problemområder Antal Procent Ensomhed 56 9,7% Depressiv / meget ked af det 53 9,2% Psykisk ustabilitet 45 7,8% Misbrugsproblemer 43 7,4% Andre problemer 43 7,4% Kærestesorger 41 7,1% Traumatisk begivenhed 35 6,0% Følelsesmæssigt gået i stå 30 5,2% Fysiske krænkelser 27 4,7% Fysisk vold 23 4,0% Dødsfald 23 4,0% Psykisk vold 20 3,5% Frustration 19 3,3% Selvdestruktiv adfærd 18 3,1% Voldtægt 16 2,8% Seksuelle problemer 14 2,4% Psykisk sygdom 13 2,2% Somatisk sygdom 12 2,1% Arbejdsløshed 12 2,1% Verbale krænkelser, 10 1,7% Søvnproblemer 9 1,6% Mobning 6 1,0% Sociale/økonomiske/juridiske problemer 5 0,9% Drab 4 0,7% Kriminalitet 2 0,3% I alt 579 100,2% Årsagen til at det samlede antal problemområder overstiger antallet af rådgivningssamtaler på 207 skylde s, at flere af problemområderne optræder flere gange i de enkelte samtaler. Ensomhed var det problemområde, der optrådte oftest i rådgivningssamtalerne. Ensomhed blev nævnt i alt 56 gange ud af de 207 samtaler. Depressiv / meget ked af det, Psykisk ustabilitet og Misbrugsproblemer med henholdsvis 53 og 45 og 43 antal, var de næste emner, som fyldte meget hos dem, der ringede ind til Attavik 146 for at få rådgivning. Tilsammen udgjorde de 4 problemområder omkring 1/3 af de emner, som optrådte i rådgivningssamtalerne. Ud af de 39 samtaler, hvor misbrugsproblemerne er specificeret er alkohol nævnt som rusmidlet i 31 af samtalerne eller i 79,5% af tilfældene. Hash er specifikt nævnt i 8 eller 20,5% af samtalerne, hvilket gør alkohol og hash til de mest almindelige misbrugsprodukter. I fem af 11
samtalerne har rådgiveren desuden nævnt, at opkalderen virkede påvirket under samtalen. I forhold til 2009 er Depressiv / meget ked af det (n=33) og Kærestesorger (n=41) rykket en del længere op på listen, mens emnerne Psykisk sygdom og Sociale/økonomiske/juridiske problemer er røget meget langt ned på listen. Ydermere er emnerne Følelsesmæssigt gået i stå og Frustration to helt nye emner på listen og optræder i henholdsvis 30 og 19 af rådgivningssamtalerne. Derudover er der dog meget stor lighed mellem de problemområder, som er nævnt i 2008, 2009 og 2010 (se eventuelt tidligere årsopgørelser). Som det kan ses i tabel 9 er enkelte af emnerne opdelt i underkategorier - herunder blandt andet krænkelser og vold. Krænkelser er opdelt i henholdsvis verbale og fysisk krænkelser og decideret voldtægt, mens vold er opdelt i henholdsvis psykisk og fysisk vold. Fordelingen mellem disse kan ses i figur 13 og 14. Figur 13 Fordelingen af de samtaler, der omhandlede krænkelser og seksuelt misbrug 2010 (n=43, Krænkelser som dækker over både fysiske og psykiske krænkelser samt voldtægt blev nævnt i 20,8% af alle rådgivningssamtalerne). Fysiske krænkelser udgjorde lidt over halvdelen af tilfældene med 50,9%, mens voldtægt udgjorde omkring 1/3 af rådgivningssamtalerne om krænkelser. I visse af samtalerne har opkalderen desuden oplevet eksempelvis både fysiske og verbale krænkelser. I forlængelse af fordelingen af samtaler der omhandler krænkelser, er det desuden interessant at se på, hvilken rolle, dem der har søgt hjælp, har haft. I langt størstedelen af tilfældene har dem, der har søgt rådgivning været offer (n=59, 82,3%). I kun 2 af tilfældene har personen selv været krænker. Dette er præcist som fordelingen for 2009 (se årsopgørelsen 2009). Derudover er 10 personer blevet registreret som både offer og krænker. Tabel 9 Opkalderens rolle 2010 Opkalderens rolle Antal % Offer 59 82,3% Krænker 2 4,1% Offer og Krænker 10 13,7% I alt 71 100,1% n=71 (For 136 af samtalerne er der enten ikke registeret noget om opkalderens rolle eller også er o pkalderen hverken offer eller krænker). 12
Figur 14 Fordelingen af de samtaler, der omhandlede vold 2010 (n=33, Vold blev nævnt i 15,9% af alle rådgivningssamtalerne) Ud af de samtaler hvor vold optrådte, var fordelingen mellem fysisk, psykisk samt fysisk og psykisk vold stort set ligelig med 1/3 til hver. Der var dog en lille overvægt af tilfælde med både fysisk og psykisk vold, som optrådte i 39,4% af tilfældene. Som det er nævnt tidligere i rapporten, nævnes flere af problemområderne indenfor den samme rådgivningssamtale. Det betyder, at der er en meget høj grad af kompleksitet i de problemer, som personerne ringer ind med til Attavik 146. Denne kompleksitet kan vises ved at tage udgangspunkt i et begrænset problemområde i dette tilfælde fysiske krænkelser og voldtægt som i den samlede oversigt over problemområder optrådte på 9. (fysiske krænkelser) og 15. (voldtægt) pladsen med en hyppighed på henholdsvis 27 og 16 (jævnfør tabel 8). Krænkelser blev nævnt i 20,8% af rådgivningssamtalerne. 13
Tabel 10 Andre problemområder i de samtaler, der omhandlede fysiske krænkelser og voldtægt 2010 Problemområder Antal % Depressiv / Meget ked af det 13 11,0% Fysisk vold 12 10,2% Traumatisk begivenhed 9 7,6% Ensomhed 8 6,8% Psykisk ustabilitet 8 6,8% Psykisk vold 8 6,8% Følelsesmæssigt gået i stå 8 6,8% Seksuelle problemer 7 5,9% Misbrugsproblemer 6 5,1% Frustration 4 3,4% Psykisk sygdom 4 3,4% Kærestesorg 3 2,5% Dødsfald 3 2,5% Arbejdsløshed 3 2,5% Søvnproblemer 2 1,7% Selvdestruktiv adfærd 1 0,8% Andre 19 16,1% I alt 118 99,9% (Antal samtaler om fysiske krænkelser og voldtægt n=33, hyppigheden hvormed fysiske krænkelser og voldtægt optræder i samtalerne n=43) Som vist i tabel 10 er Depressiv / meget ked af det det emne, der optræder hyppigst sammen med krænkelser, idet dette emne nævnes i 11% af rådgivningssamtalerne, men også fysisk vold (n=12) og traumatisk begivenhed (n=9) er meget gennemgående emner, når samtalen omhandler krænkelser begge indgår i henholdsvis 10,2% og 7,6% af samtalerne. For 8 personer har samtalerne desuden omhandlet emnerne Ensomhed, Psykisk ustabilitet, psykisk vold og Følelsesmæssigt gået i stå. Kompleksiteten i samtalerne bliver også tydelig ved at undersøge de opkaldere, som har oplevet traumatiske begivenheder. Traumatiske begivenheder består her af fysisk og verbale krænkelser, voldtægt, fysisk og psykisk vold samt de afmærkninger for traumatisk begivenhed uden nærmere specifikation, som er noteret i rådgivningssamtalerne. Baggrunden for at se på disse sammenhænge er en formodning om, at der især blandt disse personer vil være risiko for selvmordstanker eller selvmordsforsøg. Grundet de få observationer i de enkelte celler er der ikke testet for signifikans. Tabel 11 Sammenhæng mellem traumatisk begivenhed og selvmordstanker eller selvmordsforsøg 2010 Selvmordstanker eller selvmordsforsøg Ja Nej Ikke oplyst I alt Ja 29 19 36 84 Traumatisk (34,5%) (22,6%) (42,9%) (100,0%) begivenhed Nej/Ikke oplyst 20 (16,3%) 40 (32,5%) 63 (51,2%) 123 (100,0%) I alt 49 (23,7%) 59 (28,5%) 99 (47,8%) 207 (100,0%) 14
84 af samtalerne omhandlede traumatiske begivenheder. Som det fremgår af tabel 11 var der en væsentlig større andel (34,5%) af de personer, der havde oplevet traumatiske begivenheder, som havde haft selvmordstanker eller forsøg, end blandt personer, som ikke havde oplyst at have oplevet traumatiske begivenheder (16,3%). Tabel 12 Sammenhæng mellem misbrug og selvmordstanker eller selvmordsforsøg 010 Selvmordstanker eller selvmordsforsøg Ja Nej Ikke oplyst I alt Ja 16 8 19 43 (37,2%) (18,6%) (44,2%) (100,0%) Misbrug Nej 33 51 80 164 (20,1%) (31,1%) (48,8%) (100,0%) I alt 49 59 99 207 (23,7%) (28,5%) (47,8%) (100,0%) Der synes også at være en sammenhæng mellem misbrugsproblemer og selvmordstanker eller forsøg (se tabel 12). Der er således en større andel af personer med misbrug (37,2%), som har haft selvmordstanker eller forsøg end blandt personer uden misbrug (20,1%). Tabel 13 Anbefalede henvendelsessteder 2010 Henvendelsessteder Antal % Socialforvaltning 24 15,2% Læge 21 13,3% Tasiorta 141 19 12,0% Attavik 146 16 10,1% Anden voksen 16 10,1% Familierådgivning 31 41 51 13 8,2% Børne og ungetelefonen 134 9 5,7% Qaqiffik 5 3,2% Præstegældet 5 3,2% Lærer 4 2,5% Andre 26 16,5% I alt 158 0,0% n=158 (I 96 af samtalerne er der ikke givet oplysninger om hvor eller hvorvidt opkalderen er blevet anbefalet at henvende sig til andre steder). I forbindelse med rådgivningssamtalerne anbefales opkalderen ofte at henvende sig til andre, der kan hjælpe. Det er især Socialforvaltningen (n=24), en Læge (n=21) eller rådgivningstelefonen for seksuelt misbrugte Tasiorta 141 (n=19), som rådgiverne ved Attavik anbefaler, der personer, der ringer ind at benytte sig af. Flere af opkalderne anbefales desuden at kontakte flere end et af de nævnte steder. Derudover anbefales personerne, der ringer ind, naturligvis at ringe tilbage til Attavik 146, hvis de stadigvæk har behov for at snakke eller hvis der opstår nye problemer. 15