Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel



Relaterede dokumenter
FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET APRIL Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

FORBRUGERPANELET APRIL Forbrugerpanelet om rejserettigheder

Notat. Analysenotat. 13. maj 2013

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Danskerne og kemikalierne 2015

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Hvordan køber danskerne på nettet?

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Sandheden om indkøbskurven

Madkulturen - Madindeks Idealer om det gode aftensmåltid

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Undersøgelse om produktsøgning

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Jobfremgang på tværs af landet

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

Grøn energi til område fire

Har du nogensinde købt en vare, brugt den, og efterfølgende forsøgt at bytte den i en butik?

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Flytninger i barndommen

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

National brugerundersøgelse

Gennemgang af søgekøen

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: /3997

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning

6. juni Redaktion Økonom Sonia Khan Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle København Ø Risikostyring

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed

Telefoninterview med Carsten Munk. Telefoninterview med importøren Carsten Munk fra The Earth Collection den

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Karakteristik af unge under uddannelse

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Undersøgelse om produktsøgning

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april Familiernes brug af internet Indledning

unge førtidspensionister har ingen uddannelse

Alm. Brand Stop cykeltyven

En ny vej - Statusrapport juli 2013

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

Kommunal træning 2014

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

ÆLDRE I TAL Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

Kun et langt. Lokalopgør TEMA

Gallup om Julen. Gallup om Julen. TNS November 2013 Projekt: 59567

Ren By-kampagnen 2011

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version februar 2012

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Transkript:

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Tæt på to ud af tre forbrugere (61%) har lagt mærke til, at nogle butikker skilter med en rabatmulighed som følge af en kundes organisering i en forening, klub eller andet fællesskab. Flere end to ud af tre (68%) forbrugere angiver at være medlem af en forening, klub eller andet fællesskab, hvorigennem de kan opnå organiseret rabat, og nævner typisk COOP, LIC, Forbrugsforeningen, diverse detailkæder og ordninger gennem fagforeninger / A-kasser. Disse forbrugere, der allerede selv er medlem af en ordning, der tilbyder denne form for rabat, er generelt mere opmærksomme på skiltningen, end de forbrugere der st uden for disse ordninger. Blandt de forbrugere, der ikke er omfattet af en rabatordning, er godt hver tredje (36%) interesseret i at blive omfattet af en sådan ordning. Blandt den gruppe, som har observeret, at der tilbydes rabatter, de ikke er omfattet af, er det dog næsten hver anden, der er interesseret i selv at blive omfattet heraf. Endvidere er det blandt denne gruppe af forbrugere, der altså ikke er omfattet af nogen rabatordninger, knap hver femte (18%) som har undladt at handle i en butik, fordi de opdagede, at andre kunder - men ikke dem selv - kunne opnå rabat. I forhold til at være opsøgende overfor at opnå rabatter i diverse butikker, er de forbrugere, som allerede er omfattet af en eller flere rabatordninger, mest opsøgende. Godt hver fjerde af disse forbrugere (29%), som allerede opn en form for organiseret rabat, har nemlig en eller flere forhørt sig om, hvordan de opn rabat i en butik, mens det blandt de forbrugere, som ikke er omfattet nogen rabatordninger blot er hver syvende (14%), der har forsøgt tilsvarende. De forbrugere, der i nogle butikker har lagt mærke til skiltningen om rabat til udvalgte kundegrupper, har ligeledes i højere grad forhørt sig om, hvordan de kan opnå rabat hos en butik. søgelsen er gennemført i uge 1-4 2011. Resultaterne er baseret på svar fra 994 danske forbrugere over 18 80. Data er vejet på dimensionerne alder og geografi, ligesom der er beregnet usikkerheder på data, for at sikre at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. 1

Figur 1 - ALLE Har du lagt mærke til, at der i nogle butikker er skilte, hvor det oplyses, at du kan få rabat, hvis du er medlem af navngivne foreninger, klubber eller andre fællesskaber? Disse ordninger betegnes som 'organiseret rabat', som forbrugere kan opnå, hvis de f.eks. er medlem af en forening, en sportsklub eller andre fællesskaber, men som ikke automatisk tilbydes alle forbrugere Tæt på to ud af tre forbrugere (61%) har lagt mærke til, at nogle butikker skilter med en rabatmulighed som følge af kundens organisering i en forening, klub eller andet fællesskab. Generelt gælder, at jo yngre forbrugeren er, jo længere mod øst han/hun bor og jo højere husstandsindkomst, de har, des mere lægges der mærke til, om der skiltes med muligheden for at opnå organiseret rabat. Hvor det er mere end hver anden forbruger i alderen 18-30 (52%), som angiver at have lagt mærke til et skilt, der oplyser om denne mulighed, er det blandt de ældste forbrugere kun hver tredje (34%). Forbrugere bosat i hovedstadsområdet lægger også mere mærke til det end forbrugere bosat vest for Lillebælt. Tabel 1: Har du lagt mærke til, at der i nogle butikker er skilte, hvor det oplyses, at du kan få rabat? x Alder/geografi/husstandsindkomst Ja, flere Ja, en enkelt gang 18-30 31-50 51-65 65 Hovedstaden & øerne Sjælland Jylland 52% 47% 43% 34% 50% 44% 36% 39% 40% 52% 19% 14% 19% 23% 16% 21% 19% 18% 18% 17% Nej 23% 30% 32% 33% 27% 28% 36% 32% 33% 26% Ved ikke / husker ikke 6% 9% 6% 10% 7% 7% 9% 11% 9% 5% 2

Endelig er det også interessant, at forbrugere med en relativt høj husstandsindkomst er mere opmærksomme på evt. skiltning om organiseret rabat end forbrugere med en relativt lavere husstandsindkomst. Kvinder og mænd er stort set lige opmærksomme, eller uopmærksomme, om man vil, på, om der skiltes med organiseret rabatmulighed i butikkerne. Flertallet af forbrugerne (68%) angiver, at de allerede er medlem af en forening, klub eller andet fællesskab, hvorigennem de kan opnå organiseret rabat. Blandt de mest nævnte er LIC, Forbrugsforeningen, COOP, diverse detailkæder og fagforeninger. Figur 2 ALLE Er du medlem af en forening, klub eller andet fællesskab, hvorigennem du kan få rabat i udvalgte butikker som følge af dette / disse medlemskaber? Som det var tilfældet med hensyn til opmærksomhed på skiltning med rabat, er medlemskaber af disse ordninger også mere udbredte blandt forbrugere med den relativt højere husstandsindkomst og jo længere mod øst, forbrugerne bor. Tabel 2: Er du medlem af en forening, klub eller andet fællesskab, hvorigennem du kan få rabat? x Lagt mærke til skiltningen om rabat / Geografi / Husstandsindkomst Flere Enkelt gang Nej Ved ikke Hovedstaden & øerne Sjælland Jylland Ja 75% 68% 60% 58% 72% 68% 64% 58% 66% 79% Nej 22% 28% 33% 31% 24% 28% 30% 37% 27% 19% Ved ikke 3% 4% 7% 11% 4% 4% 6% 5% 7% 2% Lagt mærke til skiltning Geografi Husstandsindkomst De forbrugere, som har lagt mærke til skiltningen, er i mere udbredt grad selv medlem af ordninger, der tilbyder organiseret rabat. 3

Figur 3 FORBRUGERE, SOM IKKE ER MEDLEM AF EN ORDNING Er du interesseret i at blive medlem af en forening, klub eller andet fællesskab, hvorigennem du kan få rabat i udvalgte butikker? Blot hver tredje forbruger, som ikke allerede er omfattet af en ordning, der tilbyder dem en del af en organiseret rabat, er interesseret i at blive medlem af en sådan ordning men ingen har dog gjort noget aktivt herfor. Naturligt nok, er de forbrugere, som har lagt mærke til skiltning om disse ordninger, i højere grad interesseret i at blive omfattet af dem, end dem som ikke har lagt mærke til skiltningen om mulighed for rabat, ligesom også yngre forbrugere er mere interesseret end ældre. Tabel 3: Er du interesseret i at blive medlem af en forening, klub eller andet fællesskab, hvorigennem du kan få rabat i udvalgte butikker? x Lagt mærke til skiltningen om rabat / Alder / Husstandsindkomst Ja, men har intet gjort herfor Flere Enkelt gang Nej Ved ikke 18-30 31-50 51-65 65 45% 37% 31% 24% 42% 44% 29% 25% 28% 30% 54% Nej 46% 60% 54% 55% 44% 47% 58% 63% 61% 56% 37% Ved ikke 9% 3% 15% 21% 14% 9% 13% 12% 11% 14% 9% Lagt mærke til skiltning Alder Husstandsindkomst Også i dette tilfælde bekræftes det, at forbrugere med en relativt højere husstandsindkomst i højere grad er opmærksomme på skiltningen om rabat, medlem af ordninger eller, som tabel 3 ovenfor viser, interesseret i at blive omfattet af ordningerne. Således er mere end hver anden forbruger (54%) med en husstandsindkomst over interesseret i at blive omfattet af de nævnte typer rabatordninger, mens det kun er knap hver tredje (28-30%) af forbrugere med en husstandsindkomst under, der er ligeledes interesseret. 4

Figur 4 HVIS LAGT MÆRKE TIL SKILTNING OM RABAT Har du nogensinde undladt at handle i en butik, fordi du opdagede, at andre kunder - men ikke dig - kunne opnå rabat i butikken som følge af deres medlemskab af en forening, klub eller andet fællesskab? Uanset om forbrugerne er omfattet af en eller flere rabatordninger, er de blevet spurgt, om de nogensinde har undladt at handle i butikker, hvor andre, men ikke dem selv, kunne opnå rabat. ordnet er det hver tiende, som en eller flere har skiftet indkøbssted som følge heraf og det er især forbrugere, der ikke er omfattet af nogle rabatordninger, der har undladt at handle et sted, hvor andre, men ikke dem selv, kunne opnå rabat. I forhold til at være opsøgende overfor at opnå rabatter i diverse butikker, er de forbrugere, som allerede er omfattet af en eller flere rabatordninger, mere opsøgende overfor dette. Godt hver fjerde af de forbrugere (29%), som allerede opn en form for organiseret rabat, har nemlig en eller flere forhørt sig om, hvordan de opn rabat i en butik, mens det blandt de forbrugere, som ikke er omfattet nogen rabatordninger blot er hver syvende (14%), der har forsøgt tilsvarende, jf. figur 5 på næste side. 5

Figur 5 ALLE Har du nogensinde forhørt dig i en butik om, hvordan du kan få rabat hos den pågældende butik? Her tænker vi ikke på, om du har 'pruttet' om en pris, men om du aktivt har efterspurgt hvem - hvis nogen - butikken yder rabat til Generelt, uden at skele til evt. medlemskaber af rabatordninger, er det tre ud af fire (76%), som aldrig har forhørt sig om hvordan de kan opnå rabat i en given butik. Det er i lidt mere udbredt grad forbrugere med relativt lav husstandsindkomst og folk bosat i Jylland, der afst fra at forhøre sig herom. At de jyske forbrugere i mindre grad forhører sig om muligheden for at opnå rabat i en butik, kan være en følge af, at jyske forbrugere har ry for at være krejlere, og altså generelt prutter om prisen, og derfor er knap så opsøgende overfor tilslutning til en bredere rabatordning. Tabel 4: Har du nogensinde forhørt dig i en butik om, hvordan du kan få rabat hos [butikken]? x Lagt mærke til skiltningen om rabat / Geografi / Husstandsindkomst Flere Enkelt gang Nej Ved ikke Sjælland & øerne Jylland Hovedstaden Ja, flere 18% 12% 10% 9% 19% 11% 10% 12% 13% 17% Ja, en enkelt gang 11% 15% 6% 8% 10% 11% 9% 7% 11% 10% Nej 69% 71% 83% 77% 70% 76% 79% 79% 74% 72% Ved ikke / husker ikke 2% 2% 1% 6% 1% 2% 2% 2% 2% 1% Lagt mærke til skiltning Geografi Husstandsindkomst Endelig er det i højere grad de forbrugere, som har lagt mærke til skiltningen om rabat til udvalgte kundegrupper, der i højere grad har forhørt sig om, hvordan de kan opnå rabat hos en butik. 6