Det mener aktørerne om EUD-reformen Af Camilla Kongsted 25. februar 2014 kl. 10:20 REFORM: Efter flere måneders forhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne på plads mandag aften. Se her, hvad aktørerne mener om reformen. Mandag aften blev regeringen, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti samt Liberal Alliance enige om reformen af erhvervsuddannelserne. Reformen får blandede reaktioner fra aktørerne. Læs dem her. LO Hos LO er man glad for, at der er blevet lyttet til LO's krav. Fagforeningen mener, at med den nye EUD-reform vil de unge have de bedste muligheder for enten at få et godt job eller uddanne sig videre. "I LO har vi fra starten fokuseret på tre grundprincipper for en reform af erhvervsuddannelserne. Flere skal tage en erhvervsuddannelse, kvaliteten skal hæves og de unge skal sikres en reel uddannelsesgaranti. Reformen hviler på netop disse principper, hvilket viser, at politikerne har lyttet til vores budskaber. Det er en stor dag for en faglært fremtid for Danmark," siger Ejner K. Holst, LO-sekretær. DA Reformen falder i god jord hos DA, men man understreger også, at det kræver vedholdende, målrettet arbejde af regering, ministerier, erhvervsskoler og parterne at omsætte ambitionerne til bedre erhvervsuddannelser. "Arbejdsgiverne håber, at aftalen bliver startskuddet, til at erhvervsuddannelserne får løftet det faglige niveau og får et bedre omdømme. Virksomhederne har brug for flere og bedre erhvervsuddannede," udtaler direktør i DA Henrik Bach Mortensen. DI Erhvervsorganisationen DI ser med positive øjne på reformen og mener, den vil bidrage til en markant og tiltrængt forbedring af uddannelserne. Det er blandt andet de differentierede adgangskrav på de forskellige erhvervsuddannelser, der vil øge kvaliteten og niveauet, mener DI. "Aftalen om erhvervsuddannelserne vil være med til at gøre næste generation af faglærte dygtigere. Det er præcis, hvad erhvervslivet efterspørger. Dygtige og motiverede faglærte er en vigtig forudsætning for, at virksomhederne kan klare sig i konkurrencen med udlandet. Og kravene bliver stadig større, siger adm. direktør Karsten Dybvad, DI. Danske Erhvervsskoler - Lederne Hos erhvervsskolernes lederorganisation er man glad for det nye basisforløb, som ifølge formand Peter Amstrup vil styrke det sociale miljø og afklare de unge om deres uddannelsesvalg. Derudover er Danske Erhvervsskoler - Lederne også glade for, at uddannelsesgarantien er blevet styrket. 1
Den nye EUX på de merkantile uddannelser ser Danske Erhvervsskoler-Lederne også som "en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne". Vi forventer, at EUX vil være et attraktivt tilbud både til mange af de unge, der i dag vælger gymnasiet, og dem, der i dag går på det toårige merkantile grundforløb, men som ikke gør deres erhvervsuddannelse færdig med en praktikplads. Det er vigtigt at give de unge valgmuligheder, siger Peter Enevold, næstformand i lederforeningen. Foreningen er dog bekymret over, at man har skåret et år af det merkantile grundforløb for de elever, der ikke skal på EUX. De får forkortet deres grundforløb væsentligt, og det kan blandt andet skabe problemer for antallet af praktikpladser, lyder det fra Danske Erhvervsskoler - Lederne TEKNIQ Der er stor tilfredshed hos TEKNIQ, og man mener, at der er sat en god kurs med reformen. Dog afhænger reformen af, om det lykkes at implementere reformens mange mål og hensigtserklæringer. "Der er behov for reformen, og målene er helt rigtige. Vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse, tiltrække flere af de dygtigste unge og hæve det faglige niveau i uddannelserne, så flere gennemfører på et højere niveau," siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Installatørernes Organisation. Dansk Metal Dansk Metal er tilfreds med den nye reform af erhvervsuddannelserne, og de glæder sig over, at der lægges op til en markant styrkelse af kvaliteten af undervisningen. "Det er en stor opgave, og derfor havde vi brug for en ambitiøs reform. Det får vi heldigvis, og særligt vil jeg fremhæve, at der endelig bliver indført en konkret målsætning, der siger, at mindst 30 procent af en årgang skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er et godt politisk værktøj, som gør, at vi kan måle og tilpasse vores indsats løbende," vurderer Dansk Metals uddannelseschef, Per Påskesen. Dansk Byggeri Der er stor ros fra Dansk Byggeri til regeringen og forligspartierne for at indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne, men også en bekymring for om reformen sikrer et kvalitetsløft. "Vi kan godt være bekymret for, om reformen indeholder de nødvendige midler og incitamenter til for alvor at sikre det kvalitetsløft, der skal til, for at erhvervsuddannelserne bliver attraktive for flere unge. Vi vil selvfølgelig bidrage til implementeringen, og vi vil arbejde for, at samspillet mellem virksomheder, unge og skoler bliver så godt som muligt til gavn for alle," siger uddannelseschef Louise Pihl, Dansk Byggeri. FTF Reformen indeholder mange positive elementer, og det er positivt, at den nye reform af erhvervsuddannelser giver eleverne flere timer. Men reformen kan kun blive en succes, hvis der ansættes flere lærere, og forberedelsestiden ikke beskæres, lyder meldingen fra FTF. 2
"Det vil svække kvaliteten af undervisningen, hvis man ikke ansætter flere lærere, men i stedet blot skærer i lærernes forberedelsestid og derefter lader det samme antal lærere undervise flere timer. Den slags discountløsninger virker hverken i folkeskolen eller på erhvervsuddannelserne," siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. UU Danmark UU Danmark bakker op om et kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne, men mener også det er ærgerligt, at UU placeres centralt, og at ressourcerne samtidig reduceres markant. "Med reformen er der også vedtaget store ændringer på vejledningsområdet. Aftalen betyder, at UU-vejledningen placeres centralt, men at ressourcerne samtidig reduceres markant. Det er ærgerligt, og det betyder selvfølgelig, alt andet lige, at UU vil være på banen i mindre omfang i fremtiden," siger Mark Jensen, formand i UU Danmark. Danske Regioner Danske Regioner er positive over for den nye erhvervsskolereform og mener, at et kvalitetsløft i erhvervsuddannelser styrker de regionale arbejdsmarkeder. Der er også stor tilfredshed med, at aftalen blandt andet indeholder en ny erhvervsuddannelse for voksne over 25 år. "Uddannelsen skal tage afsæt i den uddannelse og de erfaringer, den voksne i forvejen har. Det kan der være god mening i. Men det er helt afgørende, at den erhvervserfaring, de voksne elever har med sig, er relevant i forhold til den konkrete uddannelse. Ellers risikerer vi at udhule det kvalitetsløft, som er formålet med reformen," siger Carl Holst, næstformand i Danske Regioner. Dansk Erhverv Hos Dansk Erhverv forventer man, at adgangskravet på 02 i dansk og matematik vil løfte kvaliteten af uddannelserne og øge fagligheden. Dog er man også bekymret for, at det merkantile grundforløb reduceres med et år. "Dansk Erhverv havde gerne set, at politikerne havde fundet en mulighed for mere undervisning på det merkantile grundforløb - ikke mindre. For det er vigtigt, at de unge er klædt fagligt godt på, inden de begynder på praktikken i deres nye virksomheder," siger uddannelseschef i Dansk Erhverv Svend Berg. Plastindustrien Plastindustrien glæder sig over den nye EUD-reform, der blandt andet giver mulighed for at indføre differentierede adgangskrav til grundforløbets anden del, også kaldet hovedforløbet. "Jeg er særligt tilfreds med, at der har været politisk lydhørhed over for vores ønske om at give de faglige udvalg muligheden for at kunne indføre differentierede adgangskrav til de enkelte hovedforløb. F.eks. vil plastbranchen have stor gavn af, at elever på plastmageruddannelsen behersker engelsk og fysik/kemi," lyder melding fra Søren Ulstrup, formand for Plastindustrien. DEA DEA mener, at de først skridt i den rigtige retning er taget med reformen, men savner ambitioner på vegne af de unge og erhvervslivet. Man håber derfor på, at gymnasieforligskredsen tør sætte adgangskrav. 3
"Vi savner flere reformmuskler i aftalen om erhvervsuddannelserne. Især når det gælder adgangskrav. Derfor håber vi, at gymnasieforligskredsen tør sætte et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, som reelt sikrer, at eleverne har de rette faglige forudsætninger for at gennemføre en studieforberedende uddannelse. Middelmådighed er ikke en vinderstrategi for et konkurrenceudsat Danmark, siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA. Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen ser mange positive tiltag i reformen, men er også bekymret for, at man har valgt at lave fokuseret vejledning, hvor det kun er de unge, der er i tvivl om deres valg af ungdomsuddannelse, som kommer i personlig kontakt med en uddannelsesvejleder. "De allerfleste unge vil dermed kun modtage en kollektiv generel uddannelsesvejledning. At det skulle være med til at hjælpe flere i retning af en erhvervsuddannelse, har vi svært ved at se. For hvordan får man så direkte kontakt til de mange unge, som i dag ukritisk vælger en almen gymnasial uddannelse, fordi de ikke ved bedre eller ikke bliver præsenteret for andre muligheder? Det synes vi er en mærkelig tilgang og logik, udtaler Eik Møller, formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Teknisk Landsforbund "Et tiltrængt løft af erhvervsuddannelserne," mener Teknisk Landsforbund og glæder sig over, at eleverne garanteres at kunne fuldføre den uddannelse, de starter på. "Det er meget positivt, at der er kommet en uddannelsesgaranti for 97 procent af uddannelserne. Det betyder meget for kommende elever, at den usikkerhed er væk. Praktikpladssituationen har fyldt meget de seneste mange år," siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund. Gymnasieskolernes Rektorforening Gymnasierektorerne hilser det brede forlig velkommen og værdsætter, at reformen ikke indeholder krav om adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, men lægger derimod drøftelsen over i gymnasieforligskredsen. Vi vil give vores bidrag til, at den kommende analyse og fortsatte debat om adgangskrav baseres på fakta og erfaringer fra os, der kommer fra gymnasieverdenen, alt imens vi ønsker regeringen og erhvervsskolerne god arbejdslyst med den nye reform, siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. Erhvervsskolernes Elev-Organisation Den nye EUD-reform får en blandet modtagelse hos Erhvervsskolernes Elev-Organisation. Det er især indførelsen af adgangskrav i form af karakteren 2 i fagene dansk og matematik, der trækker ned, mener man. "Det er træls, at man indfører adgangskrav, som er grebet ud af den akademiske blå luft, og som bare på en lidt tilfældig måde sorterer nogen fra, der kunne være blevet dygtige håndværkere, som samfundet har brug for," siger erhvervsskoleelevernes formand, Morten Ryom. DLF Danmarks Lærerforening kan se en række positive elementer i den nye EUD-reform, men er dog bekymret for, at man med den nye reform gentager samme fejl som ved folkeskolereformen; nemlig 4
at lærerne skal undervise en større del af deres arbejdstid. "Flere lektioner til eleverne skal finansieres ved, at lærerne skal undervise en større del af deres arbejdstid. Men al forskning dokumenterer, at elevernes udbytte af undervisningen ikke handler om antallet af timer, men om kvalitet i undervisningen. Og dårligere forberedt undervisning øger ikke kvaliteten," lyder det fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Skole og Forældre Ifølge forældreforeningen er der både gode ting i reformen, men også en del mangler. Formand Mette With Hagensen mener, det er positivt med færre indgange til erhvervsuddannelserne, at der kommer adgangskrav til erhvervsuddannelserne, at unge og ældre bliver delt op, at ungdomsmiljøet bliver styrket, og at det bliver lettere for de unge at læse videre. Der er dog brug for at forbedre den digitale uddannelsesvejledning, siger hun. Derudover ærgrer hun sig over, at der ikke kommer flere ordinære praktikpladser som følge af aftalen. "Reformen overlader det til arbejdsmarkedets parter at skaffe flere praktikpladser. Det er svært at se, hvorfor det skulle virke lige nu, da parterne har forsøgt at løse det problem de sidste 40 år uden held," siger Mette With Hagensen. Handelsskolernes Lærerforening EUD-reformen er en kraftig forringelse af mange unges uddannelsesmuligheder inden for detail og handel, lyder kritikken fra Handelsskolernes Lærerforening. Hvor de øvrige erhvervsuddannelser får forlænget deres grundforløb, bliver HG, handelsskolernes grundforløb, skåret ned fra de nuværende typisk 2 år til maksimalt 40 uger. "Det er en helt bizar reform på vores område. Hvordan kan en så kraftig beskæring blive udlagt som et kvalitetsløft? Virksomhederne efterspørger mere modne og fagligt stærke elever. I stedet bliver de nu bedt om at tage yngre elever med væsentligt mindre faglig ballast," siger Søren Hoppe Christensen, formand for HL, Handelsskolernes Lærerforening. HK Ungdom HK Ungdom hilser den nye reform velkommen, men er ærgerlig over, at der ikke er større fokus på vejledning. Vi er meget glade for, der er kommet fokus på erhvervsskolerne og man holdt det fokus fremfor at indføre højere adgangskrav på gymnasierne. En bred aftale har sikret kompetenceløft til lærerne, lovet større sammenhæng mellem skole og praktik, givet mulighed for optagelsesprøve, indførelse af EUX og større overskuelighed med nu fire fælles indgange fremfor 12. Dette er vi meget begejstrede for i HK Ungdom, men ærgrer os omvendt over, der ikke fokuseres på en større vejledningsindsats, så alle unge i første hug kan vælge den rigtige uddannelse uanset gymnasium eller erhvervsskole, skriver Karina Nicolaisen formand HK Ungdom. Dog møder den nye erhvervsreform også kritik hos et mindretal i HK Ungdom. Blandt andet det indførte adgangskrav på 02 i dansk og matematik ser man ikke som en hjælp, men som et ekstra nederlag til de unge, som allerede har oplevet nederlag i folkeskolen. 5
"Mange af dem, der søger ind på erhvervsskolerne, lærer bedre praktisk end bogligt og oplever derfor en kæmpe faglig opblomstring, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Derfor er adgangskrav blot en måde at skubbe folk, der har det svært, endnu længere væk fra den uddannelse, som alle er enige om er vigtig at få - både for det enkelte menneske og for samfundet," lyder kritikken fra et mindretal i HK Ungdom. KL Der er udsigt til flere og bedre uddannede faglærte i fremtiden. Det mener KL, som blandt andet glæder sig over, at det nu kræver bestået dansk og matematik i grundskolen for at kunne gå i gang med en erhvervsuddannelse. Med indførelse af adgangskrav sender Folketingets partier et vigtigt signal til de unge: Det kræver noget at gennemføre en faglært uddannelse det er med til at genskabe respekten om erhvervsuddannelserne. Adgangskrav må dog ikke stå i vejen for de motiverede unge, som har hænderne skruet rigtigt på, og det sikrer aftalen, mener formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard (S). 6