Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder 2. Svage læsere er ikke en homogen gruppe! 3. Hvor mange svage læsere findes i grundskolens overbygning? 4. Sproglige og skriftsproglige karakteristika ved forskellige profiler af svage læsere 5. Udvikling af basale læsefærdigheder 6. Udvikling af avancerede komponenter i tekstforståelse 7. Hvem har ansvaret for elevernes fortsatte læseudvikling? 1
Centrale komponenter i læseforståelse Læseforståelse er en proces, hvor læseren på én og samme tid udleder mening af teksten og selv skaber mening ved at interagere med og være engageret i teksten. (EA oversættelse af RAND: Research and Development, 2001) Centrale komponenter 1. Udleder mening - basale komponenter i læseforståelse ordafkodning og ordgenkendelse sprogforståelse (ordkendskab) 2. Skaber mening - avancerede komponenter En aktiv læseindstilling (udnyttelse af forhåndsviden) Dannelse af følgeslutninger Syntaktisk/grammatisk kompetence Metakognition (styring og regulering af egen læsning) genrekendskab Svage læsere er ikke en homogen gruppe! 1. Vanskeligheder med ordafkodning (uerfaren læser, ordblindhed) 2. Specifikke forståelsesvanskeligheder i læsning: Vanskeligheder med komponenter i sprogforståelse, fx ordkendskab 3. Sammensatte vanskeligheder Sprogforståelse Ordblindhed God læsning Afkodning Sammensatte læsevanskeligheder Specifikke forståelsesvanskeligheder i læsning Efter Elbro, 2007 4 2
PISA 2009: Hvor mange elever har utilstrækkelige læsefærdigheder ved udgangen af grundskolen, og hvilke problemer har de? OBS! Årsagssammenhænge er endnu ikke klarlagt Typer af vanskeligheder blandt elever med utilstrækkelig funktionel læsefærdighed 12% 26% Ringe afkodning 15,2 % af danske elever har utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder 24% 38% Dårligt ordkendskab Både afkodning og ordkendskab Andre problemer Læserprofil 1: afkodningsvanskeligheder (fx ordblindhed) En definition Markante vanskeligheder med at lære bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. (Elbro, 2007) Hvor mange elever er ordblinde? 3-6 % 7 % af elever i 3. klasse (Arnbak & Borstrøm, 2007) Karakteristika Ringe opmærksomhed på sproglyd Langsom og besværet ordafkodning Problemer med retstavning og skriftlig formulering Manglende overblik over tekstens indhold 3
Kognitive følger af ordblindhed Ordblindhed og funktionel læsefærdighed (tekstforståelse) Ordblindes problemer med tekstforståelse er en følge af ringe ordafkodning. Metakognition Ordblindes basale vanskeligheder medfører ofte et ringe overblik over tekstens indhold, ringe bevidsthed om forståelsesproblemer undervejs i læsningen og ringe vurdering af eget læseudbytte. Læseerfaring Elever med læsevanskeligheder læser og skriver mindre end normale læsere og gør sig dermed færre erfaringer med skriftsprogets særlige ordvalg, syntaks og teksttyper. Ordforråd Ringe brug af læsning og skrivning i hverdagen medfører et begrænset sproglig repertoire. Er alle elever med afkodningsvanskeligheder ordblinde? 1. I PISA 2009 havde 36 % af de svage læsere (under niveau 2) markante afkodningsvanskeligheder (12 + 24 %). De er ikke alle ordblinde! 2. En stor del af disse elever er måske bare læseuvante men de negative konsekvenser for elevernes læseforståelse er de samme. 3. Hvis der ikke sættes målrettet ind gennem hele grundskoleforløbet med særlig tilrettelagt læse- og skriveundervisning, vil ordblinde elevers profil (eller læseuvante elever) ende med at ligne elever med blandende læsevanskeligheder (de 24 % af de svage læsere i PISA 2009). 8 4
Hvordan kan vi afhjælpe afkodningsvanskeligheder? Særligt tilrettelagt læseundervisning til ældre ordblinde Hvad så med de elever, som bare er læseuvante? elever Udvikling af elevens morfologiske bevidsthed (ords betydningsstruktur) Eksplicit undervisning i en række ordafkodningsstrategier Læsetræning i tekster af stigende sværhedsgrad, med lærerstøtte og selvstændigt Metakognitive forståelsesstrategier i tekstlæsning Metakognitive skrivestrategier 9 Strategisk brug af IT (Swanson, 1999; NRP, 2000; Rack, 2009) Funktionelle ordlæsestrategier i dansk ortografi 1. Ordlæsestrategier baseret på skriftens principper: En basal lydstrategi (ananas, musik) En kontekstbetinget lydstrategi, fx en rimstrategi (pind, pung) En morfologisk ordlæsestrategi (bruger/brugt, tag/tagsten) En ordgenkendelsestrategi (mig, orange, helikopter) 2. Tilegnelsen af funktionelle ordlæsestrategier Veletablerede repræsentationer af bogstav/ lydforbindelser i LTH er forudsætningen for effektive ordlæsestrategier. Disse etableres gennem arbejdet med en lydligt baseret afkodningsstrategi (Ehri, L. & McCormick, S., 1998). 10 5
En basal lydstrategi med fokus på stavelsens vokal Fra ris til pris I Lyd for lyd lettes afkodningsarbejdet ved initiale konsonantklynger. 11 En kontekstbetinget lydstrategi: rimstrategien Eleven bruger sin viden om rimdelens udtale til at læse andre ord, der rimer: Læs ordet: kind a. Gå ind i ordet til vokalen, og sæt om rimdelen (ind). b. Find nøgleordet på nøgleordstavlen (pind). c. Skriv nøgleordet på linjen: kind pind d. Læs ordet. Rimstrategiens følgesætning (hvad eleven skal sige) Eleverne guides gennem strategien ved at verbalisere delprocesserne i strategien. Jeg kender nøgleordet pind. Så kan jeg også læse ordet kind. 6
Metodiske anbefalinger: elever med afkodningsvanskeligheder Intensiv læseundervisning (dagligt/flere gange ugenligt over en længere periode, 20-40 lektioner) Eksplicit undervisning i læsning, skrivning og stavning Systematik baseret på ortografiens kompleksiteter Langsom progression og overindlæring Multisensoriske metoder Individualiseret undervisning (Swanson, 1999; NRP, 2000; Rack, 2009) 13 Den nødvendige struktur på elevens daglige undervisning 1. Transfer af indlærte færdigheder til hverdagens læseopgaver: en tæt kontakt mellem specialunderviseren og elevens dansklærer 2. Positive forventninger til elevens præstationer i skolens fag: læsevanskeligheder er en hæmsko, men ikke en hindring! 3. En klar formidling til elevens faglærere om dennes læsevanskeligheder, følgerne af disse og især hvordan eleven kan kompenseres i fagundervisningen 4. Systematisk opfølgning: jævnlig justering af elevplaner og kontakt til elevens forældre 14 7
Læserprofil 2: elever med sprogforståelsesproblemer En definition Elever med specifikke forståelsesproblemer i læsning har aldersvarende ordlæsefærdigheder, men ringe tekstforståelse forårsaget af semantiske vanskeligheder. Hvor mange elever har specifikke forståelsesproblemer? 10 % af 7-11 årige elever i engelske skoler (Yuill & Oakhill 1991; Nation & Snowling, 1997). 38 % af eleverne med utilstrækkelige læsefærdigheder, dvs. under niveau 2 i PISA (PISA, 2009) Elevgruppen har ikke problemer med fonologisk processering god fonologisk opmærksomhed alderssvarende ordafkodning god ordgenkendelse og læsehastighed. Hvilke (skrift)sproglige problemer har elever med sprogforståelsesvanskeligheder? Specifikke forståelsesproblemer i læsning?? Elevernes forståelsesproblemer ses både i talt og skrevet sprog på ord-, sætnings- og tekstniveau. Det er ikke en homogen profil! Ordniveau et mindre impressivt ordforråd (kvantitet) et svagt ordkendskab (kvalitet) en langsommere ordmobilisering Sætningsniveau Elevgruppen laver flere syntaksfejl og er mindre bevidst om syntaks end normale læsere. 8
Tekstniveau Kontekstuelle ledetråde Eleverne er ringere til at gøre brug af konteksten til at udlede ords/sætningers betydning og viser mangelfuld forståelse af tekstbånd. Inferens (følgeslutninger) og integration af informationer Eleverne har problemer med at drage følgeslutninger, både når de lytter til tekst, og når de læser. Metakognition - Styring og regulering af læsningen Eleverne er mindre opmærksomme på deres læseformål end gode læsere, og de er ringere til at opdage egne forståelsesproblemer. Genrekendskab Elever med svag tekstforståelse er mindre bevidst om strukturelementer i tekster end gode læsere. Hvordan kan vi afhjælpe elevers forståelsesproblemer? 1. Udvikling af elevens semantiske netværk 2. Udvikling af gode læserutiner (fx brug af metakognitive forståelsesstrategier i tekstlæsning) 3. Udvikling af elevens bevidsthed om nødvendige følgeslutninger 4. Udvikling af elevens bevidsthed om teksttypers formål og særtræk (genrekendskab) 5. Udvikling af læsemotivation og lyst til selvstændig læsning 9
Et stærkt semantisk netværk en forudsætning for god tekstforståelse! Udvikling af det semantiske netværk kan støtte elevernes evne til at udlede ordbetydningen af konteksten og muligvis styrke elevernes følgeslutningsarbejde undervejs i tekstlæsningen. Indhold i ordkendskabsundervisningen 1. Semantisk kategorisering og rangordning af ord i hierarkier 2. Morfologisk analyse (morfologiske ordfamilier) 3. Komponenter i ordkendskabet (en definition, ord i sætning, andre ord indenfor samme semantiske felt, over/underbegreber, synonymer/antonymer) Om at lære nye ord og begreber gennem tekstlæsning Eleverne skal opdage ord i teksten, de ikke forstår og aktivt søge at udlede ordets betydning af den faglige sammenhæng. Ordforståelsesstrategier 1. Brug emnekendskab (hvad plejer jeg at få at vide om dette emne hvad kan ordet så handle om) 2. Brug informationer fra konteksten (er der eks. på underbegreber i teksten) 3. Brug viden om ordets morfologiske struktur (i værk sætt else = at sætte noget i værk) 4. Indsæt et andet ord, du kender (Det kræver iværksættelse (brug?) af en lang række lovindgreb) 10
Udvikling af elevernes metakognitive forståelsesstrategier i tekstlæsning 1. Aktivering/udnyttelse af læserens forhåndsviden i tekstforståelsen 2. Identifikation og fastholdelse af tekstens centrale elementer (opsummering) 3. Udnyttelse af tekstens særtræk i forståelsesarbejdet 4. Fokus på egne forståelsesprocesser (elevens bevidsthed om sig selv som læser) En aktiv læseindstilling (brug af læserens forhåndsviden) 1. Aktivering af læserens forhåndsviden og etablering af læseformål Hvad ved du om teksten emne hvad har du brug for at vide mere om? 2. Hvad sker der nu? forudsigelse af tekstens indhold 3. Læserens forventninger til tekstens indhold Hvad i teksten er anderledes, end du forestillede dig? hvorfor tror du, at forfatteren har valgt en anden struktur? Hvorfor tror du, at forfatteren fokuserer på andre elementer i emnet? hvorfor tror du, at forfatteren har en anden konklusion/pointe? 11
Udvikling af gode læserutiner: at forberede sin læsning Hvad ved jeg allerede? V Hvad ønsker jeg at vide? Ø Hvad har jeg lært? L Udvikling af gode læserutiner: at fastholde og bearbejde centrale informationer i teksten 12
Udvikling af elevens bevidsthed om egen forståelse Hvordan sikrer vi, at eleverne får førerkasketten på? 1. Metakognitive redskaber til at synliggøre tænkning: a. Post-its eller notater i teksten b. Læselogs c. Tænk-højt aktiviteter 2. Bevidst brug af forståelsesredskaber og strategier i tekstlæsningen - strategiernes hvad, hvordan og hvorfor Elevens læselog fokus på egne forståelsesprocesser Når eleven støder på ting i teksten, der minder ham om noget, eller som han ikke forstår, så skriver han tekstdelen i venstre kolonne og noterer sine tanker i højre kolonne. I starten anvendes kun én type kommentar (fx kobling til egen viden). Elevens læselog er oplæg til drøftelse af teksten med kammerater eller læreren. Citat fra teksten (husk at skrive side/afsnit nummer) En kobling til min egen viden (det minder mig om..) Et spørgsmål ( jeg spekulerer på, om.. ) Forvirring ( Jeg forstår ikke. ) 13
Udvikling af elevens bevidsthed om følgeslutninger 1. Visualiseringsøvelser (især velegnede til skønlitterære tekster) 2. Hvilken information får du af hvert enkelt ord i sætningen? Eleven læser en sætning ord for ord: hvilken ny viden får du i hvert ord i sætningen? Tom pjækkede igen fra første time 3. Formulér spørgsmål til hvert afsnit i teksten 4. Viden fra teksten viden fra dig selv Hvilke informationer findes i teksten? Hvilke må du selv bidrage med? 5. Cloze-opgaver Udvikling af teksttypebevidsthed Hvordan udvikler eleverne god teksttype-bevidsthed? Læs, læs, læs! Læseengagement læseerfaring gode skriftsproglige færdigheder (Cunningham & Stanovich, 1991) Undervisning Eksplicit undervisning i teksttyper og arbejde med funktionelle skriveopgaver (Williams, 2003; Purcell-Gates m.fl., 2007) 14