N O T A T Anvendelse af vikarer på sygehusene 2012 Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse med sygdom, være fleksible ved ekstraordinær arbejdsbelastning eller i det hele taget til at håndtere særlige situationer. Men samtidig fordi vikarer normalt er dyrere end fastansat personale - er det vigtigt at have en tæt styring og overvågning af området, således at vikarer netop kun bruges, når det er hensigtsmæssigt. Hertil kommer hensynet til kvalitet og kontinuitet i opgavevaretagelsen. 15-03-2013 Danske har siden 2007 fulgt regionernes aktuelle vikaranvendelse og den målrettede indsats, som regionerne kontinuerligt gør for at nedbringe udgifterne til særligt eksterne vikarer. Konklusionerne er: I 2012 udgjorde regionernes udgifter til eksterne vikarer i alt 386 millioner kroner, hvilket er et fald på godt 40 millioner kroner eller 10 procent i forhold til i 2010. I 2011 lå udgifter til eksterne vikarer lavere end i både 2010 og 2012, hvilket skal ses i lyset af, at regionerne generelt havde et mindre forbrug i 2011. Udgifter til eksterne vikarer i 2012 udgør under en tredjedel af udgiften for 4 år siden i 2008. Den største samlede besparelse over de seneste fire år i eksterne vikarudgifter har fundet sted i Region, der har reduceret udgifterne med 99 procent over fire år, efterfulgt af Region, hvor udgifterne i 2012 udgør en 1/3 af udgiften i 2008. Region og Region har begge cirka halveret udgifterne fra 2008 til 2012. Region har reduceret udgifter med en tredjedel fra 2008-2012 og med næsten 45 procent de seneste tre år Udgifter til eksterne vikarer i 2012 er næsten ligeligt fordelt mellem udgifter til plejevikarer og lægevikarer (udgør henholdsvis 46 og 44 procent); plejevikarer omfatter dels social- og sundhedsassistenter og dels sygeplejersker og lignende. For tre år siden i 2009 dominerede plejevikarerne i regionerne. Lægesekretær-vikarer udgjorde i 2012 udgjorde cirka 3,0 procent mod 1,5 procent i 2010. Samtidig med at udgifterne til eksterne vikarer er faldet fra 2010 til 2012, er brugen af interne vikarer også faldet en smule.
nes prioriteringer betyder alt andet lige, at kvalitet og kontinuitet i behandlingen er forbedret, idet det kan udnyttes at det fastansatte personale kender de konkrete afdelinger og arbejdsgange på det enkelte hospital. Side 2 Eksterne vikarer fra private bureauer Af figur 1 fremgår regionernes udgifter til eksterne vikarer i 2007 til 2012. Eksterne vikarer defineres som sundhedspersonale, hvortil der er knyttet en regning fra private vikarbureauer. Det ses, at regionerne over de seneste to år har reduceret udgifter til eksterne vikarer med godt 40 millioner kroner fra 430 millioner kroner i 2010 til knap 390 millioner kroner i 2012. Det er et fald på godt 10 procent i forhold 2010. I 2011 lå udgifter til eksterne vikarer lavere end i både 2010 og 2012, hvilket skal ses i lyset af at regionerne generelt havde et mindre forbrug i 2011. Udgifter til eksterne vikarer i 2012 udgør cirka en fjerdedel af udgiften for 4 år siden i 2008. Figur 1 Udvikling i udgifter til eksterne vikarer fra private bureauer 2007 til 2012 samlet set og i de enkelte regioner, mio. kr. (andel i parentes) - sundhedsområdet 1.400 1.200 1.000 800 600 400 953 1.233 1.004 200-428 340 386 2007 2008 2009 2010 2011 2012 3,0 pct 3,5 pct 2,7 pct 1,1pct 1,0 pct 1,0 pct Kilde: Indberetninger fra regionerne Anm.: Udgifterne til eksterne vikarer er opgjort i løbende priser på baggrund af regnskab 2007-2010 og foreløbigt regnskab 2011, ekskl FADL-vagter Faldet i udgifterne fra 2010 til 2012 gælder fire regioner. I Region ses en stigning på godt 20 millioner kroner, der ligger fra 2011-12 og kan henføres til specifikke udfordringer vedrørende lægedækning på ét
sygehus i regionen. De største fald de seneste to år ses i Region (69 procent) efterfulgt af Region (20 procent). I Region og Region er udgifterne faldet i størrelsesordenen 10 procent (hhv. 12 og 8 procent). Side 3 I alle regioner er sket en samlet besparelse i eksterne vikarudgifter de seneste fire år dog størst i Region, der har reduceret udgifterne med 483 millioner kroner eller 99 procent over tre år, efterfulgt af Region, hvor udgifterne i 2012 udgør en 1/3 af udgiften i 2008. Region og Region har begge cirka halveret udgifterne fra 2008 til 2012. Region har reduceret udgifter med en tredjedel fra 2008-2012 og med næsten 45 procent de seneste tre år. Vikarsammensætningen Af figur 2 nedenfor fremgår regionernes samlede eksterne vikarudgifter fordelt på tre overordnede faggrupper af sundhedspersonale samt fordelingen af udgifter på de enkelte vikartyper i de enkelte regioner. Udgifter til eksterne vikarer i 2012 gå næsten ligeligt til lægevikarer og plejevikarer, nemlig henholdsvis 44 og 46 procent; plejevikarer omfatter dels social- og sundhedsassistenter og dels sygeplejersker og lignende. For tre år siden i 2009 dominerede plejevikarerne i regionerne og udgjorde 59 procent og lægevikarer kun 30 procent. Vikarsammensætningen i 2010 og 2011 havde en overvægt af lægevikarer. Lægesekretærer udgjorde i 2012 cirka 3 procent mod cirka 1,5 procent i 2010 og 2011. I 2009 lå tallet på 5,1 procent. Det store skifte er sket i Region, hvor plejevikarandel er faldet fra 80 procent i 2009 til 28 procent i 2012. Lægevikarandelen er steget til 48 procent mod 12 procent i 2009. Et tilsvarende skrifte ses dog i alle regioner, om end i mindre omfang; i Region og Region er faldet i plejevikarandelen således svarende til gennemsnittet nemlig hhv. 26 procentpoint og 20 procentpoint. Undtagelsen er Region. Her er plejevikarandelen steget fra 2009 til 2012.
Figur 2 Eksterne vikarudgifter fordelt på personalegrupper i de enkelte regioner -sundhedsområdet Side 4 46% 2012 44% 7% 28% 48% 0% 24% 50% 46% 41% 41% 17% 35% 57% 1% 57% 35% 6% Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) 39% 2011 51% 8% 30% 34% 14% 21% 36% 50% 13% 27% 67% 7% 58% 40% 0% Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) Læger Lægesekretærer Andre 37% 2010 56% 5% 26% 62% 11% 45% 54% 37% 51% 10% 32% 64% 5% 41% 56% Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) Læger Lægesekretærer Andre 59% 2009 30% 5% 80% 12% 2% 66% 32% 1% 56% 31% 4% 53% 43% 0% 40% 40% 18% Plejepersonale (sygeplejersker mfl. & SOSU) Læger Lægesekretærer Andre
Note: Region opgjorde i regnskab 2011 ikke udgifter fordelt på personaletyper. Side 5 Interne vikarer Samtidig med at udgifterne til eksterne vikarer fra 2010 til 2012 er faldet i alle regioner, er brugen af interne vikarer også faldet, jf. figur 3. Figur 3 Udvikling i formidlede timer via interne vikarordninger 2009 til 2012 Region 0 Region Region 2009 2010 2011 2012 Region Region 0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 Kilde: Indberetninger fra regionerne Anm.: Region er opgjort ekskl. VikarService Hvidovre. I Region har det ikke været muligt at opgøre forbruget af interne vikarer i 2011, hvorfor det er skønnet, at der har været en stigning på 10 procent i forhold til 2010. Baseret på en gennemsnitlig timeløn for interne vikarer kan det opgøres, at udgifterne til interne vikarer er faldet fra 2010 til 2012.
Side 6 Oversigt over interne vikarordninger, 2012 Region Region Region Region Region Ordninger Sygehus Thy-Mors Aalborg sygehus Vikar Region Midt (VRM) Vikarkontor Århus Sygehuse (VAS) Vikarservice Nord, Hillerød VikarService, Glostrup VikarServide Rigshospitalet Vikarkorps, Bispebjerg/Frb VikarService Hvidovre* VikarService Hvidovre VikarService Gentofte Psykiatriens Vikarcenter VikarService, Herlev Fra 2012 er der ikke en intern vikarordning * VikarService Hvidovre lukkede i februar 2012 Dækningsområde Hele regionen (somatik/psyk) Århus sygehus Planområde Nord Glostrup Hospital inkl. udefunktioner Righospitalet Bispebjerg/Frederiksberg hospital (somatik) Hvidovre Hospital inkl. udefunktioner Hvidovre Hospital inkl. udefunktioner Gentofte hospital (kliniske somatiske afd) Psykiatrien - hele regionen Herlev Hospital (somatik) Psykiatrien I alt